Nærvær i børnefamilien er et stort ønske hos mange. Fred og nærvær står højt på listen, men det kan være vanskeligt at opretholde nærværet i længere tid af gangen. Særligt i perioder med ekstra pres og udfordringer.
Nærvær er dog ikke bare det fysiske nærvær, hvor du er sammen med barnet og den unge. Nærvær i børnefamilien er en indre og ydre proces, hvor du er i kontakt med dig selv og derved kan være i kontakt med dit barn. Dette nærvær er en invitation til at vokse som menneske.
De fire mest essentielle redskaber til børns trivsel – og forældrenærvær
Forskning i interpersonel neurobiologi ledet af professor i psykiatri Dan Siegel og direktør for mindsight viser, at de 4 mest essentielle redskaber til børns trivsel er: Se, Berolige, Sikkerhed og Tryghed 1. Se barnet bag sin adfærd. At blive set som den man er, ikke for det man gør – omsorg for barnet. Følelsen af at blive set af en anden kan beskrives som at blive holdt om. 2. Berolige barnet. Når et barn er i en kaotisk situation, har det brug for beroligelse. Barnet får oplevelsen af at ”jeg kan være urolig men jeg kan komme til at føle mig bedre tilpas”. Det lærer at det kan komme ud af uro og altså ændre sin sindstilstand til at være mere rolig og tilpas igen. dette lærer barnet gennem relationer og erfaringerne integrerer dele af hjernen med hinanden. 3. Sikkerhed handler om at beskytte børn mod fortræd og mod frygtindgydende oplevelser, der kan ryste barnet. 4. Tryg tilknytning. Forskning i tilknytning mellem børn og nærmeste omsorgsgiver viser, at tryg tilknytning styrker resiliens altså modstandskraft i barndommen og i den skrøbelige teenagetid frem til at barnet bliver en modstandsdygtig voksen.
Nærværende forældre kan bedst integrere de fire punkter til børns trivsel
Fravær aktiverer triggere fra fortiden. Fx det vores forældre gjorde, gentager vi. Når du er reelt nærværende, sker der noget i hjernen, som gør at du kan stoppe op og bremse en automatisk reaktion på følelse af stress/trussel fx når dit barn råber, viser trods eller kritiserer dig. Ved at have opmærksomhed på din indre tilstand, kan du mærke hvad der på vej til at ske og du kan stoppe dig selv.
Baseret på de seneste 30 års undersøgelser i børns trivsel er forskerne enige om at:
• Nærværende forældre bedst kan sikre de fire essentielle punkter
• Nærvær i forældres sind er det vigtigste tema for fremtidens tilknytningsforskning
• Nærvær er noget vi kan lære.
Man kan sige, at nærværet bærer eller er grundlaget for de 4 punkter
Når vi ikke er nærværende, reagerer vi nemlig automatisk på de følelsesmæssige triggere, som børn helt naturligt aktiverer. Så reagerer amygdala automatisk med kæmp-flygt responsen. Du kan gå fra at være venlig til at være arrig på 0 – 10 sek.
Forskningen viser, at ved at blive bevidst om, hvordan din barndom formede dig som voksen og de såvel gode som traumatiske oplevelser og dine forældres egne automatiske reaktionsmønstre, kan du være bevidst nærværende.
Du kan ikke give omsorg fra den reaktive tilstand, fordi du er ikke i kontakt med dig selv i øjeblikket. Det du kan med nærvær, er, at kende din egen tilstand og når du opdager, at du i virkeligheden reagerede på en svær følelse, aktiveret af barnet, kan du vende tilbage og reparere dine fejltagelser ved at tage en snak med børnene. Måske joke lidt med det eller sige at du er ked af at du blev så vred, råbte højt, sagde at de skulle forsvinde ud af stuen … eller hvad der nu røg ud af munden på dig i et ophidset tonefald.
Når du kan tænke: Jeg ved nu, at det er ikke min fejl, men det er mit ansvar, kan du bedre tage hånd om dig selv i stedet for at bebrejde dig selv. Når du føler dig truet, bliver du reaktiv og når du føler dig tryg, bliver du modtagelig. Sådan er det også for barnet.
Eksempel: Jeg har både børn og børnebørn og jeg arbejder blandt andet med børn og leg. Al denne erfaring til trods sker det stadig, at min opmærksomhed ryger ud i travlhed og opgaveløsning. Når jeg føler mig presset, reagerer nervesystemet med at gå i alarmberedskab. I den tilstand reagerer jeg automatisk og bliver irettesættende, bedrevidende og irritabel. Og hver gang skaber jeg afstand, medmindre jeg når at stoppe mig selv. Hvis det ikke lykkes at stoppe, har især børnene brug for, at jeg reparerer mine fejltagelser. Og det lykkes tilgengæld hver gang. Børn er meget tilgivende og ønsker kontakten med de voksne.
Den måde du bliver mødt under opvæksten, er den måde du automatisk reagerer på, når du støder på situationer, der minder om noget fra din egen opvækst. For eksempel den måde dine forældre trøstede dig på eller skældte ud og hvad de skældte ud over. Deres værdier og det de værdsatte og lærte dig, og den måde de talte med hinanden og andre på, da du var barn. Deres tilgang til opdragelse var præget af tidsånden dengang, samt den måde deres forældre var opdraget.
Nu ved vi meget mere om hvordan børn påvirkes af forældrenes ord, tonefald og ansigtsmimik og hvordan hjernen udvikles gennem relationer.
Gennem relationen med sine forældre lærer barnet, hvem det er, hvad der er vigtigt og rigtigt eller forkert og hvordan det er sammen med andre. Børn aflæser forældres ansigtsudtryk, følelsesmæssige udtryk og kropsholdning. Det sender signaler til barnet, der omgående opfanger stemninger og nonverbale kommunikation – uanset hvad forældrene siger eller undlader at sige.
Du kan ændre de signaler, du sender og aflæse dit barns signaler med dit nærvær.
https://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2019/10/Theraplay.png363646Krestine Hartmannhttps://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.pngKrestine Hartmann2019-10-05 19:10:182020-10-22 15:31:41Nærvær i børnefamilien
Chok er det mest almindelige traume, som børn oplever fx ved et trafikuheld eller en faldulykke og adskillelse fra forældre ved hospitalsbesøg eller at blive væk fra de voksne.
Jeg husker stadig et mindre trafikuheld på vej til en familiemiddag. Vores bil punkterede i et skarpt sving, der fik bilen til at skride ud og vende rundt. Vi måtte alle stå ud af bilen, mens min far skiftede hjul. Jeg havde fået et chok, så min krop først stivnede og senere rystede. Og jeg begyndte at græde.
Min fars reaktion på gråden var temmelig frustreret, så han sagde i et vredt tonefald, at ”nu skulle jeg altså stoppe”. Han kunne ikke rumme det i situationen. Min mor sagde til ham i et roligt tonefald: ”Jamen, hun er jo bange.” Min hånd i mors, og hendes tonefald og forståelse virkede beroligende. Jeg følte mig tryg.
Og beroligelse er præcis det, som både barn og voksen har brug for ved chokoplevelser. Beroligelse og forståelse er det, der gør, at et chok ikke bliver et traume.
Gråden og at kroppen ryster, er faktisk en fysisk helingsproces, som gør, at chokket ikke bliver siddende i kroppen. Hvis chokket ikke forløses, kan det udvikle sig til posttraumatisk stress eller traume.
Du kan minimere reaktionen
Min mor var rystet over hændelsen, men det var jo ikke en alvorlig ulykke og hun kunne som den voksne overskue situationen. Så hun gjorde, hvad der faldt hende naturligt: talte i et beroligende tonefald. Hun bragte sig i samklang med både min fars, mit og sit eget nervesystem og jeg faldt til ro.
For at forhindre eller minimere et traume i et barn, der er i chok, er det vigtigt, at den voksne bevarer roen efter hændelsen og rummer barnets reaktion. Tilbyder barnet en let kropskontakt på maven eller ryggen uden at holde det fast i et tæt kram.
Det kan også være godt at tale om situationen i et roligt tonefald. Især mindre børn kan have brug for hjælp til at sætte ord på, hvad der skete. Måske blive vred på den ting det slog sig på fx bordkant, stol eller cykel.
Chok ryster kroppen og nervesystemet
Det er ikke usædvanligt, at vi bliver rystede eller skræmte, når vi selv og/eller et barn er kommet galt afsted. Forskrækkelse, der udtrykker sig i vredesudbrud, udråb, eller ophidselse og måske en bemærkning, kan forstærke oplevelsen af chok. Nervesystemet kommer ud af ligevægt.
Din ro er det, der gør forskellen på om et chok forsvinder ud af kroppen eller bliver hængende og skaber et traume. Såvel i dig selv som i barnet.
Når du udvikler et roligt nærvær, kan du hurtigt genvinde ligevægten og bevare ro under pres. Dit rolige nervesystem smitter af på dig selv og på barnet.
Første skridt er at blive opmærksom på din vejrtrækning og sansninger. Det kan være til stor hjælp i mange andre situationer og ved stressende begivenheder.
Har du selv tendens til at komme hurtigt op i gear eller måske har senfølger efter stress eller traume, kan dette trin være førstehjælp til dit eget nervesystem.
Når dit nervesystem er i balance virker du beroligende og tryghedsskabende for et barn med et følsomt nervesystem og børn som er ramt af chok eller traume.
Det vil være til stor hjælp for dit barn/unge eller børn du har ansvar for, når uheldet indtræffer.
Øvelserne gør dig mere robust i hverdagens travlhed og stress og i forhold til dine egne problemer og uforløste traumer.
Kort om nervesystemet
Det autonome nervesystem er delt op i to: det parasympatiske nervesystem der virker beroligende og det sympatiske nervesystem speederen. Det er det sympatiske nervesystem der får os ud af sengen og får ting til at ske. Når vi bliver forskrækkede, chokerede og bange eller virkelig vrede aktiveres kamp-flugt-frys reaktionen.
For at vi ikke bliver i kæmp, flygt eller frys/stivnet ved et chok, har vi brug for beroligelse. Og det sørger det parasympatiske nervesystem for. Men er det et førskolebarn eller et sensitivt barn, er der brug for støtte fra en voksen, der bevarer roen og taler om det, der sker.
Du kan ikke tænke klart og give omsorg fra en reaktiv tilstand. Det vil sige, hvis du selv går i chok eller mister besindelsen af forskrækkelse eller måske vrede og frustration over uheldet.
Vejrtrækningen og kæledyr er en vigtig brik i et roligt nervesystem
Sanseøvelser og vejrtrækning virker beroligende og opmuntrende. De styrker dit beredskab til at berolige både din egen og barnets reaktion.
Adgang til kæledyr og natur er noget af det mest beroligende for nervesystemet. Skal roen stabiliseres og virke som fundament til at styrke relationer og andre udfordringer, er vejrtrækningen og sanserne dog afgørende. Dertil kommer at vise sig selv kærlig omsorg og ændre på tendens til selvkritik, tvivl på sig selv og gøre sig fri af begrænsende tankemønstre
Læs også om chok og traume her: Vagusnervenog det sociale nervesystem
2 Øvelser til dit beroligende nærvær
1 Vejrtrækning: Denne øvelse får dit nervesystem til at slappe af. Den skaber balance og ro i tanker og følelser.
Ånd ind og ud gennem næsen nogle gange. Måske kan du mærke at luften er en smule kølige ved indånding og lidt lunere ved udånding.
Når du er klar så tillad dit åndedræt at blive lidt dybere og roligere.
Du skal nu ånde ind, mens du for dig selv tæller til 4 og en lidt længere udånding på mens du tæller til 6. Og du ånder ud gennem munden i et suk.
Dvs. du tæller 1 – 2 – 3 – 4 i indånding og 1 – 2- 3- 4 – 5 – 6 ved udånding. Gentag 3 – 5 gange.
Fortsæt den bevidste træning Indtil det bliver naturligt for dig at trække vejret lidt dybere ind i mellem, eller du bliver opmærksom på, at du tager et par dybe ind- og udåndinger i løbet af dagen og når du er anspændt. Når det er integreret vil du opleve at det kommer automatisk når du har brug for det.
Vær opmærksom på, at du ikke bliver utilpas. Hvis det sker, så ånd ud gennem næsen i stedet.
2 Træet: Stå på gulvet uden fodtøj på. Stå med hofte afstand mellem fødderne. Få en god fornemmelse af fodfæste.
Prøv eventuelt om du kan mærke underlaget under dine fødder. Hvis du ikke kan, har det ikke betydning for øvelsen, det er bare en måde at skærpe opmærksomheden i nuet og sanserne. Så prøv igen senere.
Når du synes, at du står godt fast, vipper du op på tæerne og ned på hælene i en stabil rytme. I starten får du måske overbalance, så bare fortsæt et par gange.
Herefter står du på flad fod og forestiller dig, at du er et træ. Forestil dig, at der er rødder fra dine fødder og nedefter. Dine ben og krop er træstammen, og dit hoved og opefter er kronen. Dit fokus skal være i ben, fødder og rødder.
Forestil dig nu, at du trækker næring op fra jorden gennem rødder og op i dine ben og krop.
Hvis det er en hjælp, kan du styre det med indånding, når du trækker næring op, og udånding hvor du spreder den ud i kroppen. Stå i et par minutter.
Bemærk om der falder ro over dig og du er helt til stede.
2 øvelser til børn og unge samt voksne
Du kan styrke dit barns robusthed overfor uheld og svære situationer, så det har lettere ved at komme godt igennem
De næste 2 øvelser er korte og enkle sanse – og vejrtrækningsøvelse til at være stille i krop og sind.
For børn og unge er det også gode øvelser til at blive opmærksom på åndedrættet. En opmærksomhed der er god at have, når man bliver vred, forskrækket, ude af sig selv eller ked af det.
3 Chokoladeåndedrættet
Læg dine hænder, som om de holder om et krus varm chokolade. Indånd langsomt som om du snuser til duften af chokoladen, ånd forsigtigt ud, som om du afkøler din varme chokolade og måske endda afkøler dine egne ophedede følelser i et øjeblik med frustration.
Sæt den ene hånd op foran dig og saml hånden, som om den holder om en kop. Du kan også bruge begge hænder. Hvis du kan, så forestil dig, at du har en kop varm chokolade i hånden. Så varm at du næsten kan fornemme varmen fra koppen mod dine hænder. Chokoladen er endnu for varm til at drikke, så du må puste lidt på den for at køle den af. Men du skal også nyde duften af chokolade. Nu indånder du duften af chokolade i indånding og puster på den i udånding. 3 – 5 gange.
4 Blomsten og lyset:
Denne variation er de yngre børn meget glade for
Først forestiller du dig, at du holder en blomst i hånden. Måske virker det godt at stikke tommeltot opad så den forestiller en blomst. Nu stikker du næsen ned til blomsten, mens du dufter til den i en indånding. Nu forvandler blomsten sig til et stearinlys i form af pegefingeren. Så puster du (blidt) ”flammen” ud med ”kysselæber.
Hvis du støtter dit barn/unge i at lære øvelserne, kan du hjælpe, når barnet hikster af anstrengelse, når gråden bliver overvældende eller barnet hidser sig op og ikke kan falde til ro.
Barnet behøver ikke at lave øvelsen i situationen. Det har fornemmelsen af at trække vejret i kroppen, så når du siger det i et afslappet tonefald og måske guider lidt med ….. ”jah, det er godt, træææk vejret ”… og selv trækker vejret lidt dybere, så smitter du.
Senere vil du selv og dit barn/unge mere naturligt trække vejret, når I står i en svær situation.
Personligt bruger jeg altid et par dybe vejrtrækninger, når jeg er lidt fortravlet, er ved at lade mig irritere over noget eller mærker, at jeg er ved at hidse mig op. Det virker omgående. Og det er denne daglige oplevelse af at kunne styre åndedrættet og berolige sig selv, der træder i kraft, når der er brug for at du bevarer ro i en svær situation.
https://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.png00Krestine Hartmannhttps://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.pngKrestine Hartmann2019-10-04 15:25:512021-05-06 06:46:00chok og traume hos børn
Undervisning med nærvær i hjertet giver dig kontakt med din styrke og ro.
Bevidst nærvær
Bevidst nærvær er at være opmærksom på din egen og børnenes tilstand. Dit bevidste nærvær kan transmittere ro og klarhed mens du underviser. Din udstråling fra krop, tonefald og måden du trækker vejret, virker som transmittere.
Nærvær er at være afslappet til stede i dig selv samtidig med at du er opmærksom på omgivelserne. Opmærksomheden er ude og inde på en gang. Det medfører, at du kommer ind i en tilstand af vågen klarhed.
Når du indstiller dig på den opmærksomhedstilstand, løftes du op på hjerteplanet, hvor du ikke er påvirket af emotioner.
Vælg en aktivitet, mens du underviser, hvor du vil prøve at observere din vejrtrækning før, under og efter den valgte aktivitet. Fx mens eleverne arbejder selvstændigt eller, hvis du kan, i selve undervisningen.
Bemærk, om nogle interaktioner med eleverne er forbundet med afslappet vejrtrækning (ned i maven – ro og nærvær) eller med en overfladisk kortere og hurtigere vejrtrækning, hvor åndedrættet kun når ned i brystkassen (en stresset vejrtrækning).
Bemærk, hvornår i løbet af dagen dit åndedræt føles mest naturligt og beroligende. Hvor er du og hvad foretager du dig? Bemærk eventuelt også om du er mere afslappet og til stede i nogle elevgrupper end i andre. Der hvor du føler dig mindre rolig kan du med lidt øvelse bruge åndedrættet til at berolige dig selv og eleverne. Nederst er en øvelse til at træne din opmærksomhed til at skifte fokus indad og udad.
Urolige/kaotiske elever
Elever/studerende kan ikke høre og se klart, når det indre er i kaos. De kan ikke se, hvor der brug for en indsats, har svært ved at prioritere og finde ro til at lytte og lære.
Nogle elever har det sådan, når de kommer om morgenen eller fra frikvarteret. Nogle har det sådan nogle dage, af og til eller nærmest hele tiden. Din ro, og når muligt lidt fælles åndedræt, påvirker klassens nervesystem og giver elever/studerende ro og tryghed til at være til stede med åbne sanser i undervisningen.
At være stille sammen med eleverne/de studerende fx via en kort mindfulnessøvelse, hvor I er stille i et minut, transmitterer ro mellem alle. En ro der kan styrke fællesskabsfølelsen.
Det er svært ikke at være i mental eller fysisk aktivitet, særligt i en hverdag med mange input man ikke selv har indflydelse på. Derfor kan det kræve en del træning og oplevelse af mening at skrue ned for tempoet og være stille.
Du kan starte med at lære dem en vejrtrækningsøvelse eller give dem en visualisering. Så kan fokus være her, indtil det bliver mere naturligt bare at være stille sammen en stund. At eleverne giver hinanden rygmassage mens de sidder på stolen, med 2-5 minutter i stilhed kan også være en måde at skabe hjerteenergi.
3 minuttersøvelse til en god start på lektionen. En lærer med en følsom 5 klasse bruger denne øvelse som overgang fra hjem til skole og frikvarter til undervisning: Træk vejret dybt et par gange. Tænk på en du holder af og forestil dig, at du sender personen et kram eller en venlig tanke. Træk vejret og vend tilbage til nu. ( I bogen er der øvelser til voksne og børn fra 6 – 9 år)
Når I trækker vejret sammen, stilnes frygt og fordomme for en stund
Hjertet har en tæt kommunikation med hjernen om din fysiske og psykiske tilstand. Dette indbærer også din hjerterytme som påvirkes af din tilstand af ro eller uro. Vejrtrækningen påvirker hjerterytmen og en hjerterytme i harmoni er kohærent. Hjertekohærens kan skabe social kohærens.
Lykkes det at være i stilhed med opmærksomheden i åndedrættet, er I til stede i nuet og her kommer I naturligt ind i hjertet. Vibrationen mellem jer begynder at kommer i harmoni og svinge på en højere frekvens. Du får måske brug for tålmodig vedholdenhed i denne sag.
Øvelserne vil også styrke dig i undervisning med nærvær i hjertet. Hvert øjeblik, du er i nuet, bringer mere nærvær og hjerteenergi ind i dig og eleverne
https://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2017/06/artikle6.png500750Krestine Hartmannhttps://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.pngKrestine Hartmann2019-09-01 18:54:172022-08-15 20:36:41Undervisning med nærvær i hjertet
Mindful compassion er at være åben over for din egen og andres smerte og at have et ønske om at lindre denne smerte. Compassion adskiller sig fra ønsket om at tage smerten væk eller undgå at mærke den, til at mærke den med ønsket om at lindre ved at rumme smerten og give slip. Når vi forsøger at bekæmpe følelsesmæssig smerte eller at undgå den, er der stor sandsynlighed for, at den forstærkes.
Vi er skabt til at tage imod omsorg og medfølelse fra andre og til at kunne give til andre og os selv. Når vi giver og modtager omsorg, føler vi os roligere, tryggere og varmere indeni.
Compassion virker beroligende på nervesystemet og lindrer indre stress.
Om self-compassion
Vi kan hele sår og vrede eller følelser af utilstrækkelighed, altid at skulle stå til rådighed og tage hensyn til andre, eller hvad mønsteret nu var, ved at anerkende deres eksistens. Vi kan tillade os selv at mærke følelserne uden at handle på dem eller dømme dem og os selv som rigtige eller forkerte.
Vi er skabt til at tage imod omsorg og medfølelse fra andre og til at kunne give til andre og os selv.
Er arbejdsmodellen for indre omsorg haltende sker det som regel at omsorg erstattes med krav og kontrol. Relationen til os selv styres da af kamp, kontrol og krav og kritik.
I eftervirkningerne af belastende forhold, mobning på arbejdspladsen eller problemer i familien er der mange af os som møder os selv med kritik: ”Stop med at beklage dig”, ”tag dig sammen”, ”du er håbløs”, ”du er svag”, ”det kan du alligevel ikke finde ud af” – eller selvmedlidenhed og følelsen af at være offer for ydre omstændigheder.
Selvom det kan virke ukendt eller usandsynligt, er evnen til at give og tage imod omsorg en iboende evne vi har.
Hvis vi ønsker det, kan vi udvikle og styrke evnen til at vise omsorg selv når livet gør ondt. Medfølelse vækker omsorgen i os og kan hjælpe til at dæmpe reaktionerne.
Selvmedfølelse er at trøste og tage sig venligt af sig selv. Undlade at skælde sig selv ud. For de fleste er selvkritik så meget en vane, at man ikke opdager det. Selvvenlighed er at tale mere venligt til sig selv.
Og det virker mere motiverende og opmuntrende at sige noget venligt til sig selv, at jeg er ok. frem for at kritisere sig selv. Vi gør det for at blive mere glade og få mere overskud til at gøre noget.
Hvordan bliver vi mere venlige overfor os selv? Det gør vi ved at sige nogle venlige og støttende ord til os selv.
Mindful compassion kan betragtes som et positivt motivationssystem
Generelt har især selv-medfølelse en beroligende effekt på nervesystemet og dermed også på stress.
Nogen tror, at de skal være kritiske for at motivere sig selv til at ændre adfærd. Eller at kritik af andre får dem til at ændre adfærd.
Det er den tilgang, de fleste af os er vokset op med.
Fordi det har været kulturen, kommer vi også til at tale sådan til os selv. Det har jeg især oplevet i arbejdet med stressramte.
Medfølelse
Medfølelse er forbundet med motivation. F. eks når den voksne siger til barnet, der er bekymret over sine karakterer …, “Alle mennesker fejler og det er ok. Jeg elsker dig, jeg vil støtte dig, hvordan kan jeg hjælpe dig til at nå dine mål,” så bliver barnet mødt.”
Byrden bliver ikke fjernet fra barnet. Den bliver delt.
Det er medfølelse.
Selvmedfølelse
Selvmedfølelse motiverer på samme måde. Vi rummer smerten og ubehaget og kan give slip, til forskel fra selvmedlidenhed, der fastholder mental og følelsesmæssig smerte og lidelse. Det giver ro i nervesystemet og overskud til at hvile i sig selv og engagere sig i andre uden at miste sig selv.
Self-compassion gennemgår en række emner, hvor vi lærer at give os selv medfølelse og trøst når livet er svært. Det er samtidig en metode til at heale fortiden og åbne hjertet – netop fordi det ikke er meningen, at vi skal bære byrderne for andre – heller ikke familiens. Men vi kan lindre.
Meget kort og enkelt er emnerne til selfcompassion:
Leve autentisk med fuld accept af sig selv og fred i sindet
Stå ved sig selv med indre ro og styrke
Føle frihed til at sige ja og nej til det, der passer til os
Slutte fred med forholdet til familie, kolleger, venner og chefer
Søge balance mellem hjerne og hjerte – intellekt og følelse
At leve fra hjertet er at sige JA til livet
Lytte til den indre kærlige stemme
Opleve mening, glæde og kærlighed i hvad livet byder os
Give sig selv tid og lov til at trække sig tilbage for at genvinde ro og balance, når livet er turbulent
Mindful compassion – at leve fra hjertet er at elske sig selv på den sunde måde
I virkeligheden betyder det at elske sig selv, at man har selvværd. Vi har alle noget, vi ikke er tilfredse med ved os selv. Det er vores natur og det er ok.
Vi kan søge at finde accept af det, vi ellers dømmer ved os selv. Accept giver fred og styrke. Nogle gange dømmer vi os selv hårdt, i vores sammenligning med andre. Som regel er vi vores egen hårdeste dommer. En dommer der bliver til en indre kritiker.
Mindful compassion er en invitation til at åbne hjertet. En mulighed for at finde indre ro og styrke med accept af, at vi er mennesker. Denne accept åbner vores hjerte. Vi kan blive bedre mennesker og føle mere indre frihed med et åbent hjerte.
Ved at holde hjertet åbent og se efter det gode i os selv og andre, lever vi virkelig fra hjertet.
C. G. Jung blev spurgt på sit dødsleje, hvad han mente, meningen er med at være her. Jung svarede:”jeg tror vi er her for at tænde lys for hinanden.” I forløbet Selvkærlighed og healing af fortidens sår tænder dit hjertelys.
Med et åbent hjerte kan vi tænde vores eget lys og fra dette lys kan vi tænde lys for andre.
Mindful compassion åbner for hjertenærvær til at være sig selv
Mindful compassion er en metode, der fremmer den iboende kærlighed og visdom i det enkelte menneske. Sådan helt konkret løfter den energien og giver selvkritik et kærligt modspil. Når vi søger efter det, som vi ønsker mere af, får vi ro og selvaccept.
Psykologiske undersøgelser viser, at self-compassion giver fysisk og psykisk overskud, evne til at mærke hvad der er godt for en selv og til at håndtere konflikter og svære følelser. Vi bliver bedre til at være os selv.
Et eksempel på mindful self-compassion fra min praksis
Lisa kæmper med en stærk indre kritiker og empatitræthed. Hun oplever, at arbejdet med mennesker dræner for energi og hun er hård ved sig selv. Hun søger hjælp til denne udmattelsestilstand, og vi inddrager blandt andet mindful compassion. En del af dette er at finde nogle kærlige og medfølende vendinger, man skal sige til sig selv. Lisa skal lægge hånden på sit hjerte og sige nogle venlige sætninger til sig selv og til en person, hun elsker (altså ikke direkte men inde i sig selv). Det føltes meget beroligende og opmuntrende, så opgaven til næste møde blev at finde nogle sætninger, hun føler der passer præcist til hende.
Ved det næste møde var Lisa meget glad. Hun fortalte, at det mest virkningsfulde havde været, at sige de venlige sætninger til en hun elsker. Lisa havde også fundet nogle sætninger, hun kunne mærke der gav indre genklang og virkede godt for hende selv. Hun sagde dem til sig selv, hver gang hun blev trist, frustreret, vred eller følte sig dårligt behandlet.
At sige positive ord og sætninger påvirker sindet positivt og løfter energien. Med tiden bliver det en ny måde at tale til sig selv på. Det vækker til selvomsorg på en måde, der ændrer vores selvfølelse og vi kan slappe af i samspillet med andre. Sammen med nogle fysiske øvelser stimuleres også vagusnerven.
Lisa var godt på vej til at åbne sit hjerte.
Alene det at blive opmærksom på dine reaktioner og derefter handle medfølende med dig selv, er et kæmpe skridt. Til inspiration vil jeg dele nogle sætninger her:
Må jeg give mig selv den medfølelse jeg har brug for
Må jeg anerkende og acceptere mig selv, som jeg er
Må jeg være tålmodig med mig selv
Må jeg være sund og rask
Må jeg finde styrke til at håndtere denne svære situation
Du kan læse mere om mindful compassion og selvmedfølelse som modvægt til selvkritik her
En øvelse til at vække mindful compassion med dig selv og andre:
Din kærlige og nænsomme accept af alt hvad du indeholder, er en forudsætning for at skabe en god relation til dig selv, men også varme og nærende relationer til dine omgivelser.
“Sæt dig afslappet med en rank ryg. Tag 3 dybe vejrtrækninger, hvor du giver helt slip på hver udånding, så du er helt til stede. Flyt nu opmærksomheden ind i din brystkasse – i dit hjertecenter midt i brystet. Her fornemmer du en strålende sol af gyldent lys som sender en accepterende væren ud til alt, hvad du indeholder.
Det er en mild og nænsom sol, der favner og rummer dig, med alt det du er. Du giver dig selv lov til at synke helt ind i denne fredfyldte væren. Uanset hvad der kommer, tillader du det at være der. Din accept og tilladelse vil få dig til at slappe af og være i fred med det uden at dømme dine tanker, følelser og krop. Træk vejret ind i hjerteområdet. Hvil i denne tilstand i nogle minutter og mærk, hvordan det føles. Når du er klar, vender du tilbage til dit åndedræt og mærk din krop”.
https://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2017/06/foredrag.png500500Krestine Hartmannhttps://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.pngKrestine Hartmann2019-08-10 13:31:162023-10-09 11:19:01Lyt til din sjæl
https://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2017/06/IMG_0242.jpg15362048Krestine Hartmannhttps://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.pngKrestine Hartmann2019-06-07 13:20:352023-08-17 15:16:21Brug din intuition som vejleder
https://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.png00Krestine Hartmannhttps://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.pngKrestine Hartmann2019-05-11 12:12:292020-10-22 20:54:12Nærvær og venlighed i skolen
Nærvær i børnefamilien
/i Børn, nærvær i familien /af Krestine HartmannNærvær i børnefamilien er et stort ønske hos mange. Fred og nærvær står højt på listen, men det kan være vanskeligt at opretholde nærværet i længere tid af gangen. Særligt i perioder med ekstra pres og udfordringer.
Nærvær er dog ikke bare det fysiske nærvær, hvor du er sammen med barnet og den unge. Nærvær i børnefamilien er en indre og ydre proces, hvor du er i kontakt med dig selv og derved kan være i kontakt med dit barn. Dette nærvær er en invitation til at vokse som menneske.
De fire mest essentielle redskaber til børns trivsel – og forældrenærvær
Forskning i interpersonel neurobiologi ledet af professor i psykiatri Dan Siegel og direktør for mindsight viser, at de 4 mest essentielle redskaber til børns trivsel er: Se, Berolige, Sikkerhed og Tryghed
1. Se barnet bag sin adfærd. At blive set som den man er, ikke for det man gør – omsorg for barnet. Følelsen af at blive set af en anden kan beskrives som at blive holdt om.
2. Berolige barnet. Når et barn er i en kaotisk situation, har det brug for beroligelse. Barnet får oplevelsen af at ”jeg kan være urolig men jeg kan komme til at føle mig bedre tilpas”. Det lærer at det kan komme ud af uro og altså ændre sin sindstilstand til at være mere rolig og tilpas igen. dette lærer barnet gennem relationer og erfaringerne integrerer dele af hjernen med hinanden.
3. Sikkerhed handler om at beskytte børn mod fortræd og mod frygtindgydende oplevelser, der kan ryste barnet.
4. Tryg tilknytning. Forskning i tilknytning mellem børn og nærmeste omsorgsgiver viser, at tryg tilknytning styrker resiliens altså modstandskraft i barndommen og i den skrøbelige teenagetid frem til at barnet bliver en modstandsdygtig voksen.
Nærværende forældre kan bedst integrere de fire punkter til børns trivsel
Fravær aktiverer triggere fra fortiden. Fx det vores forældre gjorde, gentager vi. Når du er reelt nærværende, sker der noget i hjernen, som gør at du kan stoppe op og bremse en automatisk reaktion på følelse af stress/trussel fx når dit barn råber, viser trods eller kritiserer dig. Ved at have opmærksomhed på din indre tilstand, kan du mærke hvad der på vej til at ske og du kan stoppe dig selv.
Baseret på de seneste 30 års undersøgelser i børns trivsel er forskerne enige om at:
• Nærværende forældre bedst kan sikre de fire essentielle punkter
• Nærvær i forældres sind er det vigtigste tema for fremtidens tilknytningsforskning
• Nærvær er noget vi kan lære.
Man kan sige, at nærværet bærer eller er grundlaget for de 4 punkter
Når vi ikke er nærværende, reagerer vi nemlig automatisk på de følelsesmæssige triggere, som børn helt naturligt aktiverer. Så reagerer amygdala automatisk med kæmp-flygt responsen. Du kan gå fra at være venlig til at være arrig på 0 – 10 sek.
Forskningen viser, at ved at blive bevidst om, hvordan din barndom formede dig som voksen og de såvel gode som traumatiske oplevelser og dine forældres egne automatiske reaktionsmønstre, kan du være bevidst nærværende.
Du kan ikke give omsorg fra den reaktive tilstand, fordi du er ikke i kontakt med dig selv i øjeblikket. Det du kan med nærvær, er, at kende din egen tilstand og når du opdager, at du i virkeligheden reagerede på en svær følelse, aktiveret af barnet, kan du vende tilbage og reparere dine fejltagelser ved at tage en snak med børnene. Måske joke lidt med det eller sige at du er ked af at du blev så vred, råbte højt, sagde at de skulle forsvinde ud af stuen … eller hvad der nu røg ud af munden på dig i et ophidset tonefald.
Når du kan tænke: Jeg ved nu, at det er ikke min fejl, men det er mit ansvar, kan du bedre tage hånd om dig selv i stedet for at bebrejde dig selv. Når du føler dig truet, bliver du reaktiv og når du føler dig tryg, bliver du modtagelig. Sådan er det også for barnet.
Eksempel: Jeg har både børn og børnebørn og jeg arbejder blandt andet med børn og leg. Al denne erfaring til trods sker det stadig, at min opmærksomhed ryger ud i travlhed og opgaveløsning. Når jeg føler mig presset, reagerer nervesystemet med at gå i alarmberedskab. I den tilstand reagerer jeg automatisk og bliver irettesættende, bedrevidende og irritabel. Og hver gang skaber jeg afstand, medmindre jeg når at stoppe mig selv. Hvis det ikke lykkes at stoppe, har især børnene brug for, at jeg reparerer mine fejltagelser. Og det lykkes tilgengæld hver gang. Børn er meget tilgivende og ønsker kontakten med de voksne.
Du kan høre Dan Siegels fordrag her på youtube
Din opvækst præger dine reaktioner på dit barn
Den måde du bliver mødt under opvæksten, er den måde du automatisk reagerer på, når du støder på situationer, der minder om noget fra din egen opvækst. For eksempel den måde dine forældre trøstede dig på eller skældte ud og hvad de skældte ud over. Deres værdier og det de værdsatte og lærte dig, og den måde de talte med hinanden og andre på, da du var barn. Deres tilgang til opdragelse var præget af tidsånden dengang, samt den måde deres forældre var opdraget.
Nu ved vi meget mere om hvordan børn påvirkes af forældrenes ord, tonefald og ansigtsmimik og hvordan hjernen udvikles gennem relationer.
Gennem relationen med sine forældre lærer barnet, hvem det er, hvad der er vigtigt og rigtigt eller forkert og hvordan det er sammen med andre. Børn aflæser forældres ansigtsudtryk, følelsesmæssige udtryk og kropsholdning. Det sender signaler til barnet, der omgående opfanger stemninger og nonverbale kommunikation – uanset hvad forældrene siger eller undlader at sige.
Du kan ændre de signaler, du sender og aflæse dit barns signaler med dit nærvær.
chok og traume hos børn
/i Børn /af Krestine HartmannChok og traume hos børn
Chok er det mest almindelige traume, som børn oplever fx ved et trafikuheld eller en faldulykke og adskillelse fra forældre ved hospitalsbesøg eller at blive væk fra de voksne.
Jeg husker stadig et mindre trafikuheld på vej til en familiemiddag. Vores bil punkterede i et skarpt sving, der fik bilen til at skride ud og vende rundt. Vi måtte alle stå ud af bilen, mens min far skiftede hjul. Jeg havde fået et chok, så min krop først stivnede og senere rystede. Og jeg begyndte at græde.
Min fars reaktion på gråden var temmelig frustreret, så han sagde i et vredt tonefald, at ”nu skulle jeg altså stoppe”. Han kunne ikke rumme det i situationen. Min mor sagde til ham i et roligt tonefald: ”Jamen, hun er jo bange.” Min hånd i mors, og hendes tonefald og forståelse virkede beroligende. Jeg følte mig tryg.
Og beroligelse er præcis det, som både barn og voksen har brug for ved chokoplevelser. Beroligelse og forståelse er det, der gør, at et chok ikke bliver et traume.
Gråden og at kroppen ryster, er faktisk en fysisk helingsproces, som gør, at chokket ikke bliver siddende i kroppen. Hvis chokket ikke forløses, kan det udvikle sig til posttraumatisk stress eller traume.
Du kan minimere reaktionen
For at forhindre eller minimere et traume i et barn, der er i chok, er det vigtigt, at den voksne bevarer roen efter hændelsen og rummer barnets reaktion. Tilbyder barnet en let kropskontakt på maven eller ryggen uden at holde det fast i et tæt kram.
Det kan også være godt at tale om situationen i et roligt tonefald. Især mindre børn kan have brug for hjælp til at sætte ord på, hvad der skete. Måske blive vred på den ting det slog sig på fx bordkant, stol eller cykel.
Chok ryster kroppen og nervesystemet
Det er ikke usædvanligt, at vi bliver rystede eller skræmte, når vi selv og/eller et barn er kommet galt afsted. Forskrækkelse, der udtrykker sig i vredesudbrud, udråb, eller ophidselse og måske en bemærkning, kan forstærke oplevelsen af chok. Nervesystemet kommer ud af ligevægt.
Din ro er det, der gør forskellen på om et chok forsvinder ud af kroppen eller bliver hængende og skaber et traume. Såvel i dig selv som i barnet.
Når du udvikler et roligt nærvær, kan du hurtigt genvinde ligevægten og bevare ro under pres. Dit rolige nervesystem smitter af på dig selv og på barnet.
Første skridt er at blive opmærksom på din vejrtrækning og sansninger. Det kan være til stor hjælp i mange andre situationer og ved stressende begivenheder.
Har du selv tendens til at komme hurtigt op i gear eller måske har senfølger efter stress eller traume, kan dette trin være førstehjælp til dit eget nervesystem.
Når dit nervesystem er i balance virker du beroligende og tryghedsskabende for et barn med et følsomt nervesystem og børn som er ramt af chok eller traume.
Det vil være til stor hjælp for dit barn/unge eller børn du har ansvar for, når uheldet indtræffer.
Øvelserne gør dig mere robust i hverdagens travlhed og stress og i forhold til dine egne problemer og uforløste traumer.
Kort om nervesystemet
For at vi ikke bliver i kæmp, flygt eller frys/stivnet ved et chok, har vi brug for beroligelse. Og det sørger det parasympatiske nervesystem for. Men er det et førskolebarn eller et sensitivt barn, er der brug for støtte fra en voksen, der bevarer roen og taler om det, der sker.
Du kan ikke tænke klart og give omsorg fra en reaktiv tilstand. Det vil sige, hvis du selv går i chok eller mister besindelsen af forskrækkelse eller måske vrede og frustration over uheldet.
Vejrtrækningen og kæledyr er en vigtig brik i et roligt nervesystem
Sanseøvelser og vejrtrækning virker beroligende og opmuntrende. De styrker dit beredskab til at berolige både din egen og barnets reaktion.
Adgang til kæledyr og natur er noget af det mest beroligende for nervesystemet. Skal roen stabiliseres og virke som fundament til at styrke relationer og andre udfordringer, er vejrtrækningen og sanserne dog afgørende. Dertil kommer at vise sig selv kærlig omsorg og ændre på tendens til selvkritik, tvivl på sig selv og gøre sig fri af begrænsende tankemønstre
Læs også om chok og traume her: Vagusnerven og det sociale nervesystem
2 Øvelser til dit beroligende nærvær
1 Vejrtrækning: Denne øvelse får dit nervesystem til at slappe af. Den skaber balance og ro i tanker og følelser.
Ånd ind og ud gennem næsen nogle gange. Måske kan du mærke at luften er en smule kølige ved indånding og lidt lunere ved udånding.
Når du er klar så tillad dit åndedræt at blive lidt dybere og roligere.
Du skal nu ånde ind, mens du for dig selv tæller til 4 og en lidt længere udånding på mens du tæller til 6. Og du ånder ud gennem munden i et suk.
Dvs. du tæller 1 – 2 – 3 – 4 i indånding og 1 – 2- 3- 4 – 5 – 6 ved udånding. Gentag 3 – 5 gange.
Fortsæt den bevidste træning Indtil det bliver naturligt for dig at trække vejret lidt dybere ind i mellem, eller du bliver opmærksom på, at du tager et par dybe ind- og udåndinger i løbet af dagen og når du er anspændt. Når det er integreret vil du opleve at det kommer automatisk når du har brug for det.
Vær opmærksom på, at du ikke bliver utilpas. Hvis det sker, så ånd ud gennem næsen i stedet.
Mærk nu, hvordan det føles i kroppen
Her er en kort mundtlig instruktion til ind- og udånding ca 2½ minut: Instruktion af vejrtrækning
En sanse- og vejrtrækningsøvelse
2 Træet: Stå på gulvet uden fodtøj på. Stå med hofte afstand mellem fødderne. Få en god fornemmelse af fodfæste.
Prøv eventuelt om du kan mærke underlaget under dine fødder. Hvis du ikke kan, har det ikke betydning for øvelsen, det er bare en måde at skærpe opmærksomheden i nuet og sanserne. Så prøv igen senere.
Når du synes, at du står godt fast, vipper du op på tæerne og ned på hælene i en stabil rytme. I starten får du måske overbalance, så bare fortsæt et par gange.
Herefter står du på flad fod og forestiller dig, at du er et træ. Forestil dig, at der er rødder fra dine fødder og nedefter. Dine ben og krop er træstammen, og dit hoved og opefter er kronen. Dit fokus skal være i ben, fødder og rødder.
Forestil dig nu, at du trækker næring op fra jorden gennem rødder og op i dine ben og krop.
Hvis det er en hjælp, kan du styre det med indånding, når du trækker næring op, og udånding hvor du spreder den ud i kroppen. Stå i et par minutter.
Bemærk om der falder ro over dig og du er helt til stede.
2 øvelser til børn og unge samt voksne
Du kan styrke dit barns robusthed overfor uheld og svære situationer, så det har lettere ved at komme godt igennem
De næste 2 øvelser er korte og enkle sanse – og vejrtrækningsøvelse til at være stille i krop og sind.
For børn og unge er det også gode øvelser til at blive opmærksom på åndedrættet. En opmærksomhed der er god at have, når man bliver vred, forskrækket, ude af sig selv eller ked af det.
3 Chokoladeåndedrættet
Læg dine hænder, som om de holder om et krus varm chokolade. Indånd langsomt som om du snuser til duften af chokoladen, ånd forsigtigt ud, som om du afkøler din varme chokolade og måske endda afkøler dine egne ophedede følelser i et øjeblik med frustration.
Sæt den ene hånd op foran dig og saml hånden, som om den holder om en kop. Du kan også bruge begge hænder. Hvis du kan, så forestil dig, at du har en kop varm chokolade i hånden. Så varm at du næsten kan fornemme varmen fra koppen mod dine hænder.
Chokoladen er endnu for varm til at drikke, så du må puste lidt på den for at køle den af. Men du skal også nyde duften af chokolade. Nu indånder du duften af chokolade i indånding og puster på den i udånding. 3 – 5 gange.
4 Blomsten og lyset:
Denne variation er de yngre børn meget glade for
Først forestiller du dig, at du holder en blomst i hånden. Måske virker det godt at stikke tommeltot opad så den forestiller en blomst. Nu stikker du næsen ned til blomsten, mens du dufter til den i en indånding. Nu forvandler blomsten sig til et stearinlys i form af pegefingeren. Så puster du (blidt) ”flammen” ud med ”kysselæber.
Hvis du støtter dit barn/unge i at lære øvelserne, kan du hjælpe, når barnet hikster af anstrengelse, når gråden bliver overvældende eller barnet hidser sig op og ikke kan falde til ro.
Barnet behøver ikke at lave øvelsen i situationen. Det har fornemmelsen af at trække vejret i kroppen, så når du siger det i et afslappet tonefald og måske guider lidt med ….. ”jah, det er godt, træææk vejret ”… og selv trækker vejret lidt dybere, så smitter du.
Senere vil du selv og dit barn/unge mere naturligt trække vejret, når I står i en svær situation.
Personligt bruger jeg altid et par dybe vejrtrækninger, når jeg er lidt fortravlet, er ved at lade mig irritere over noget eller mærker, at jeg er ved at hidse mig op. Det virker omgående. Og det er denne daglige oplevelse af at kunne styre åndedrættet og berolige sig selv, der træder i kraft, når der er brug for at du bevarer ro i en svær situation.
Undervisning med nærvær i hjertet
/i Børn, Pædagogik /af Krestine HartmannUndervisning med nærvær i hjertet giver dig kontakt med din styrke og ro.
Bevidst nærvær
Bevidst nærvær er at være opmærksom på din egen og børnenes tilstand. Dit bevidste nærvær kan transmittere ro og klarhed mens du underviser. Din udstråling fra krop, tonefald og måden du trækker vejret, virker som transmittere.
Nærvær er at være afslappet til stede i dig selv samtidig med at du er opmærksom på omgivelserne. Opmærksomheden er ude og inde på en gang. Det medfører, at du kommer ind i en tilstand af vågen klarhed.
Når du indstiller dig på den opmærksomhedstilstand, løftes du op på hjerteplanet, hvor du ikke er påvirket af emotioner.
Opmærksomhed indad og udad. Øvelse fra bogen Mindfulness i klassen:
Bemærk, om nogle interaktioner med eleverne er forbundet med afslappet vejrtrækning (ned i maven – ro og nærvær) eller med en overfladisk kortere og hurtigere vejrtrækning, hvor åndedrættet kun når ned i brystkassen (en stresset vejrtrækning).
Bemærk, hvornår i løbet af dagen dit åndedræt føles mest naturligt og beroligende. Hvor er du og hvad foretager du dig? Bemærk eventuelt også om du er mere afslappet og til stede i nogle elevgrupper end i andre. Der hvor du føler dig mindre rolig kan du med lidt øvelse bruge åndedrættet til at berolige dig selv og eleverne. Nederst er en øvelse til at træne din opmærksomhed til at skifte fokus indad og udad.
Urolige/kaotiske elever
Elever/studerende kan ikke høre og se klart, når det indre er i kaos. De kan ikke se, hvor der brug for en indsats, har svært ved at prioritere og finde ro til at lytte og lære.
Nogle elever har det sådan, når de kommer om morgenen eller fra frikvarteret. Nogle har det sådan nogle dage, af og til eller nærmest hele tiden. Din ro, og når muligt lidt fælles åndedræt, påvirker klassens nervesystem og giver elever/studerende ro og tryghed til at være til stede med åbne sanser i undervisningen.
At være stille sammen med eleverne/de studerende fx via en kort mindfulnessøvelse, hvor I er stille i et minut, transmitterer ro mellem alle. En ro der kan styrke fællesskabsfølelsen.
Det er svært ikke at være i mental eller fysisk aktivitet, særligt i en hverdag med mange input man ikke selv har indflydelse på. Derfor kan det kræve en del træning og oplevelse af mening at skrue ned for tempoet og være stille.
Du kan starte med at lære dem en vejrtrækningsøvelse eller give dem en visualisering. Så kan fokus være her, indtil det bliver mere naturligt bare at være stille sammen en stund. At eleverne giver hinanden rygmassage mens de sidder på stolen, med 2-5 minutter i stilhed kan også være en måde at skabe hjerteenergi.
3 minuttersøvelse til en god start på lektionen. En lærer med en følsom 5 klasse bruger denne øvelse som overgang fra hjem til skole og frikvarter til undervisning: Træk vejret dybt et par gange. Tænk på en du holder af og forestil dig, at du sender personen et kram eller en venlig tanke. Træk vejret og vend tilbage til nu. ( I bogen er der øvelser til voksne og børn fra 6 – 9 år)
Når I trækker vejret sammen, stilnes frygt og fordomme for en stund
Hjertet har en tæt kommunikation med hjernen om din fysiske og psykiske tilstand. Dette indbærer også din hjerterytme som påvirkes af din tilstand af ro eller uro. Vejrtrækningen påvirker hjerterytmen og en hjerterytme i harmoni er kohærent. Hjertekohærens kan skabe social kohærens.
Lykkes det at være i stilhed med opmærksomheden i åndedrættet, er I til stede i nuet og her kommer I naturligt ind i hjertet. Vibrationen mellem jer begynder at kommer i harmoni og svinge på en højere frekvens. Du får måske brug for tålmodig vedholdenhed i denne sag.
Øvelserne vil også styrke dig i undervisning med nærvær i hjertet. Hvert øjeblik, du er i nuet, bringer mere nærvær og hjerteenergi ind i dig og eleverne
mindful compassion
/i åbne hjertet /af Krestine HartmannMindful compassion er at være åben over for din egen og andres smerte og at have et ønske om at lindre denne smerte. Compassion adskiller sig fra ønsket om at tage smerten væk eller undgå at mærke den, til at mærke den med ønsket om at lindre ved at rumme smerten og give slip. Når vi forsøger at bekæmpe følelsesmæssig smerte eller at undgå den, er der stor sandsynlighed for, at den forstærkes.
Vi er skabt til at tage imod omsorg og medfølelse fra andre og til at kunne give til andre og os selv. Når vi giver og modtager omsorg, føler vi os roligere, tryggere og varmere indeni.
Compassion virker beroligende på nervesystemet og lindrer indre stress.
Om self-compassion
Vi kan hele sår og vrede eller følelser af utilstrækkelighed, altid at skulle stå til rådighed og tage hensyn til andre, eller hvad mønsteret nu var, ved at anerkende deres eksistens. Vi kan tillade os selv at mærke følelserne uden at handle på dem eller dømme dem og os selv som rigtige eller forkerte.
Vi er skabt til at tage imod omsorg og medfølelse fra andre og til at kunne give til andre og os selv.
Er arbejdsmodellen for indre omsorg haltende sker det som regel at omsorg erstattes med krav og kontrol. Relationen til os selv styres da af kamp, kontrol og krav og kritik.
I eftervirkningerne af belastende forhold, mobning på arbejdspladsen eller problemer i familien er der mange af os som møder os selv med kritik: ”Stop med at beklage dig”, ”tag dig sammen”, ”du er håbløs”, ”du er svag”, ”det kan du alligevel ikke finde ud af” – eller selvmedlidenhed og følelsen af at være offer for ydre omstændigheder.
Selvom det kan virke ukendt eller usandsynligt, er evnen til at give og tage imod omsorg en iboende evne vi har.
Hvis vi ønsker det, kan vi udvikle og styrke evnen til at vise omsorg selv når livet gør ondt. Medfølelse vækker omsorgen i os og kan hjælpe til at dæmpe reaktionerne.
Selvmedfølelse er at trøste og tage sig venligt af sig selv. Undlade at skælde sig selv ud. For de fleste er selvkritik så meget en vane, at man ikke opdager det. Selvvenlighed er at tale mere venligt til sig selv.
Og det virker mere motiverende og opmuntrende at sige noget venligt til sig selv, at jeg er ok. frem for at kritisere sig selv. Vi gør det for at blive mere glade og få mere overskud til at gøre noget.
Hvordan bliver vi mere venlige overfor os selv? Det gør vi ved at sige nogle venlige og støttende ord til os selv.
Mindful compassion kan betragtes som et positivt motivationssystem
Medfølelse
Selvmedfølelse
Selvmedfølelse motiverer på samme måde. Vi rummer smerten og ubehaget og kan give slip, til forskel fra selvmedlidenhed, der fastholder mental og følelsesmæssig smerte og lidelse. Det giver ro i nervesystemet og overskud til at hvile i sig selv og engagere sig i andre uden at miste sig selv.
Mindful compassion med hjertenærvær er at
Leve autentisk med fuld accept af sig selv og fred i sindet
Stå ved sig selv med indre ro og styrke
Føle frihed til at sige ja og nej til det, der passer til os
Slutte fred med forholdet til familie, kolleger, venner og chefer
Søge balance mellem hjerne og hjerte – intellekt og følelse
At leve fra hjertet er at sige JA til livet
Lytte til den indre kærlige stemme
Opleve mening, glæde og kærlighed i hvad livet byder os
Give sig selv tid og lov til at trække sig tilbage for at genvinde ro og balance, når livet er turbulent
Mindful compassion – at leve fra hjertet er at elske sig selv på den sunde måde
I virkeligheden betyder det at elske sig selv, at
man har selvværd. Vi har alle noget, vi ikke er tilfredse med ved os selv. Det er vores natur og det er ok.
Vi kan søge at finde accept af det, vi ellers dømmer ved os selv. Accept giver fred og styrke. Nogle gange dømmer vi os selv hårdt, i vores sammenligning med andre. Som regel er vi vores egen hårdeste dommer. En dommer der bliver til en indre kritiker.
Mindful compassion er en invitation til at åbne hjertet. En mulighed for at finde indre ro og styrke med accept af, at vi er mennesker. Denne accept åbner vores hjerte. Vi kan blive bedre mennesker og føle mere indre frihed med et åbent hjerte.
Ved at holde hjertet åbent og se efter det gode i os selv og andre, lever vi virkelig fra hjertet.
C. G. Jung blev spurgt på sit dødsleje, hvad han mente, meningen er med at være her. Jung svarede: ”jeg tror vi er her for at tænde lys for hinanden.” I forløbet Selvkærlighed og healing af fortidens sår tænder dit hjertelys.
Med et åbent hjerte kan vi tænde vores eget lys og fra dette lys kan vi tænde lys for andre.
Mindful compassion åbner for hjertenærvær til at være sig selv
Psykologiske undersøgelser viser, at self-compassion giver fysisk og psykisk overskud, evne til at mærke hvad der er godt for en selv og til at håndtere konflikter og svære følelser. Vi bliver bedre til at være os selv.
Et eksempel på mindful self-compassion fra min praksis
Lisa kæmper med en stærk indre kritiker og empatitræthed. Hun oplever, at arbejdet med mennesker dræner for energi og hun er hård ved sig selv. Hun søger hjælp til denne udmattelsestilstand, og vi inddrager blandt andet mindful compassion. En del af dette er at finde nogle kærlige og medfølende vendinger, man skal sige til sig selv. Lisa skal lægge hånden på sit hjerte og sige nogle venlige sætninger til sig selv og til en person, hun elsker (altså ikke direkte men inde i sig selv). Det føltes meget beroligende og opmuntrende, så opgaven til næste møde blev at finde nogle sætninger, hun føler der passer præcist til hende.
Ved det næste møde var Lisa meget glad. Hun fortalte, at det mest virkningsfulde havde været, at sige de venlige sætninger til en hun elsker.
Lisa havde også fundet nogle sætninger, hun kunne mærke der gav indre genklang og virkede godt for hende selv. Hun sagde dem til sig selv, hver gang hun blev trist, frustreret, vred eller følte sig dårligt behandlet.
At sige positive ord og sætninger påvirker sindet positivt og løfter energien. Med tiden bliver det en ny måde at tale til sig selv på. Det vækker til selvomsorg på en måde, der ændrer vores selvfølelse og vi kan slappe af i samspillet med andre. Sammen med nogle fysiske øvelser stimuleres også vagusnerven.
Lisa var godt på vej til at åbne sit hjerte.
Alene det at blive opmærksom på dine reaktioner og derefter handle medfølende med dig selv, er et kæmpe skridt. Til inspiration vil jeg dele nogle sætninger her:
Du kan læse mere om mindful compassion og selvmedfølelse som modvægt til selvkritik her
En øvelse til at vække mindful compassion med dig selv og andre:
Din kærlige og nænsomme accept af alt hvad du indeholder, er en forudsætning for at skabe en god relation til dig selv, men også varme og nærende relationer til dine omgivelser.
“Sæt dig afslappet med en rank ryg. Tag 3 dybe vejrtrækninger, hvor du giver helt slip på hver udånding, så du er helt til stede. Flyt nu opmærksomheden ind i din brystkasse – i dit hjertecenter midt i brystet. Her fornemmer du en strålende sol af gyldent lys som sender en accepterende væren ud til alt, hvad du indeholder.
Det er en mild og nænsom sol, der favner og rummer dig, med alt det du er. Du giver dig selv lov til at synke helt ind i denne fredfyldte væren. Uanset hvad der kommer, tillader du det at være der. Din accept og tilladelse vil få dig til at slappe af og være i fred med det uden at dømme dine tanker, følelser og krop. Træk vejret ind i hjerteområdet. Hvil i denne tilstand i nogle minutter og mærk, hvordan det føles. Når du er klar, vender du tilbage til dit åndedræt og mærk din krop”.
Nærvær i relationer
/i nærvær /af Krestine HartmannLyt til din sjæl
/i sjæl /af Krestine HartmannDet hele menneske
/i åbne hjertet /af Krestine HartmannDen indre dommer
/i Indre kritiker /af Krestine HartmannBrug din intuition som vejleder
/i Intuition /af Krestine HartmannNærvær og venlighed i skolen
/i Pædagogik /af Krestine Hartmann