Selvomsorg – en vej til at være dig selv

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde dig over livet, at nyde det du gør og have mennesker du elsker i dit liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Hvis du ikke får fat i oplevelsen af ovenstående, risikerer du, at det kommer til at handle om materielle goder og tryghed. Du lever, som andre synes er den rigtige måde at leve på. Det kan være svært at indgå i et nærende parforhold og forbinde sig til andre. At rumme nærhed og tage imod kærlighed.

En mand på 41 år (Karl) klagede over, at han følte en indre tomhed. Han havde kone og børn, en dejlig bolig og ønskejob. Udadtil var det et glansbillede. Men indadtil var det smertefuldt. Han dulmede smerten med at købe nye ting. Næsten dagligt følte han en stærk trang til at shoppe eller gå på Cafe. Til trods for det gode liv faldt han omkuld foran TV hver aften. Alene.
Den 41-årige forstod ikke, hvorfor han havde det sådan, når alle hans drømme var opfyldt. Adspurgt følte Karl sig ikke tryg og afslappet. Han var anspændt og hele tiden på vagt for at sige det rigtige, vide det hele og lade som om at han havde et fantastisk liv.

Et autentisk liv giver ro

Hvis du ikke lever autentisk, er du i konflikt med dig selv. Du viser ikke helt ansigt men gemmer dig lidt bag en facade. Du undgår så vidt muligt at komme i situationer, hvor du føler dig sårbar. Der vil ofte være en eller flere bestemte følelser, du undgår at mærke, så de kun kommer ud, når du er presset eller de vendes indad mod dig selv. Og i så fald måske i en forvrænget form. Det kan fx være vrede, ked-af-det-hed, frygt, usikkerhed, skyld, skam, jalousi. Eller følelserne bliver til en grålig masse, så du ikke kommer helt ud i vild begejstring eller virkelig trist.

I et kend dig selv forløb opdagede Karl, at det var hans fars drøm han havde udlevet og fars holdninger han havde overtaget. Karl vidste faktisk ikke, hvem han var og hvad der var hans egen drøm. Han havde tilsyneladende det hele men manglede noget. Karl manglede sig selv. Han havde skabt et image. Nu skal han til at finde ud af, hvad der er hans drøm og hvem han er bag den pæne facade.

Når Karl finder sig selv, kan han slappe af. Der er ikke noget, han skal beskytte og ingen spil, der skal spilles.

Hvorfor er det svært at være sig selv og leve autentisk?

Et småbarn er naturligt autentisk, fordi barnet ikke kan lade være med at følge sine impulser. Det er endnu i kontakt med sin essens og agerer spontant ud fra sine behov og følelser. Men på et tidspunkt finder barnet ud af, at det får mere positiv opmærksomhed, når det leger ”pænt” og gør som mor og far siger, end når det græder og tegner på væggen.

Barnet begynder at afkode forældrenes reaktion, og tilpasser sig omgivelserne. Børn samarbejder og tilpasser sig, for at passe ind i flokken og høre til. Nogle af vores behov, tendenser og følelser skjuler vi, og andre viser vi frem. Med tiden mister vi kontakt til det vi har gemt væk i det underbevidste og lever det liv, andre synes, er det rigtige. Vi ved ikke, hvem vi er og hvad vi virkelig har behov for. Vi rækker ud efter det, vi har lært – også selvom det ikke er tilfredsstillende.

Det er ofte frygten, der styrer os

Meget ofte er det frygten for at blive afvist, forladt, at andre ikke kan lide os eller at vi ikke bliver taget alvorligt, når vi viser vores følelser. Når vi er os selv og ikke det billede, som vores forældre ønskede at se. Det kan også være frygten for, at følelsen bliver overvældende og tager magten. At den kommer til udtryk på en voldsom måde, hvor vi ikke kan styre den.

En 45-årig kvinde beskrev, hvordan mor havde sunget sur, sur, sur lille bi omkring, når hun blev vred. En anden fortalte, at hendes søskende havde drillet hende, når hun blev ked af det. Og en 36årig mand fortalte, at hans far gik, når bølgerne gik højt i hjemmet

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få andres beundring og anerkendelse. Men mister os selv i processen.

Kend dig selv

Selvomsorg handler om at kende dig selv. At tage din livskraft til dig og finde glæde ved at være dig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Den franske filosof Michel Foucault var i årene op til sin død i 1984 optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv

Meningen var at leve i frihed til at være sig selv, som en modsætning til selvfremmedgørelse i forbindelse med ydre institutioners magtspil.
I gamle dage var det kirken og regeringen der havde magten. I nutiden har medierne stor magt  med deres påvirkning. De fortæller os, hvordan vi skal være, hvordan vi skal se ud og hvordan vi får succes og bliver lykkelige.

For at finde frihed til at være sig selv, måtte man drage omsorg for sig selv og lære sig selv at kende. Nogle af Foucaults konkrete anvisninger kunne fx være meditation, træning, samtaler, askese og drømmetydning.

Ifølge Foucaults tanker er det, at erkende selvet der er afgørende i spørgsmålet om, hvordan man drager omsorg for sig selv og dermed opnå et godt og sandt liv.

I det daglige levede liv kan det at være sig selv altså handle om at tage omsorg for krop og sind

Omsorg for kroppen ved at lytte til den og tage hånd om dens behov for hvile og aktivitet i en balance. Det betyder ikke, at du skal være fit for fight og træne flere timer dagligt. Det handler mere om at få tilstrækkelig med søvn, være opmærksom på hvordan kosten påvirker din krop og dække væskebehovet. Føler du dig træt i løbet af dagen, så hvil i nogle minutter eller gå en tur. Massage er også god selvomsorg for kroppen. Alt det du gør godt for din krop, er et udtryk for kærlighed til dig selv.

Samtidig er kroppen din vejviser til, hvad der er godt for dig. Det er i kroppen, du mærker dine følelser og dermed hvad der vækker glæde, lyst og overskud at gøre og hvad, der giver ulyst og dræner for energi og glæde.  En vejviser du kan mærke, når du tager dig tid til at holde pauser og lytte til dens budskaber.

Du kan tage omsorg for sindet ved at tale venligt til dig selv og anerkende dit følelsesliv med accept af alle dine følelser. Det sidste kan være lettere sagt end gjort. Det vender vi tilbage til længere fremme.

En ikkedømmende og venlig indstilling

Vi har alle en kritisk indre dialog. Som regel er disse tankestrømme vurderende og dømmende overfor os selv og det, der sker omkring os. Vi kan blive opmærksomme på tankerne. Se dem lidt udefra og betragte indholdet. Du kan bemærke, hvordan du taler til dig selv når du begår fejl. Er du kritisk eller taler du venligt og opmuntrende til dig selv?

Den indre kritiker ønsker at beskytte dig imod at føle dig sårbar. Den ønsker, at du undgår ubehag og den ønsker at hjælpe dig med at forbedre dig. Problemet er at den er hård ved dig og sammenligner dig med andre.

Med den opmærksomhed kan du begynde at blive mere “herre i eget hus”. Du kan give negative selvvurderinger og kritiske tanker om dig selv modvægt med selvomsorg og selvmedfølelse.

Du kan være venlig overfor dig selv

Du kan øve dig i at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind. Dette kan mindske indflydelsen af de kritiske og fordømmende tanker. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes. Det er menneskeligt at fejle og jeg er ok, selvom jeg begår fejl“. På den måde kan du få nogle bekræftende og positive tanker ind i sindet.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt.

Selvmedfølelse styrker din evne til at være åben og tage imod kærlighed. At møde dine tanker og følelser med venlighed og medfølelse, er at anerkende, hvordan du har det. Uden at dømme eller kritisere din tilstand.

De svære følelser

Følelser af vrede og sorg eller tristhed, jalousi og misundelse er generelt vanskeligere at rumme end andre. Hvis du ikke har lært at rumme dem i dig selv, kan du heller ikke rumme dem i andre mennesker – eller i dine børn.

Det kan være svært for forældre at rumme, sit barns følelser, når vi ikke har accepteret vores egen vrede, misundelse, sorg, jalousi. Reaktionen kan være at blive vred på barnet, afvise eller ignorere barnets følelse. Barnet lærer ikke, hvordan det skal rumme sin følelse. Det lærer at følelsen ikke er ok og konkluderer at: “jeg er ikke ok, når jeg føler sådan“.
Efterhånden, som barnet oplever det mange gange, bliver de afviste og ikke-rummede følelser stuvet ned i det underbevidste.

Er følelsen ikke rummet, måske endda forbundet med at blive afvist, drillet eller forladt, så bliver det meget smertefuldt, når den dukker op. Vi afleder opmærksomheden fra følelsen med at spise, drikke, tage stoffer, shoppe, slås, trække os væk eller måske skabe konflikter omkring os. Eller vi indretter vores liv, så vi ikke komme til at mærke det, som i eksemplet øverst på siden.

Genfind dig selv og din livskraft med selvomsorg

Når du anerkender og tager omsorg for dine følelser, bliver der plads til nyt fokus og mere livskraft til dig. Prøv dette:

Næste gang følelsen kommer, så prøv at invitere den ind og føl den fuldt ud. Skab en tryg situation, hvor du kan give den udtryk. Enten hvor du er alene eller sammen med en terapeut. Giv dig selv lov til at føle som du føler og tillad eventuelle lyde der sidder i halsen at komme igennem.

Når du har gjort det i trygge omgivelser, vil du ikke længere være bange for, at du gør noget destruktivt eller forkert. Måske får du brug for at gøre det igen. Herefter vil du bedre kunne rumme og acceptere følelsen. Du vil efterhånden være i stand til at håndtere følelsen mere effektivt, når den opstår.

Du kommer ind i et mere naturligt flow, hvor livet og følelserne strømmer igennem dig og forlader dig igen!
Det åbner for muligheder op og skaber både selvforståelse og selvværd. Det giver ro på dig og din situation og du kan udtrykke dig selv mere frit.
Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Du kan søge støtte til en indre proces

Har du brug for at at blive bedre til selvomsorg venlighed over for dig selv, kan et kend dig selv til indre ro og styrke forløb være en vej. Du kan læse en artikel om indre barn med nogle metoder til at komme i  kontakt med barnet.

Krestine Hartmann er krop og psykoterapeut Læs mere her

 

Autentisk kan du være dig selv

Autentisk betyder at stå ved sig selv, at tænde sit indre lys og være tydelig som den man er. Det betyder også at kunne mærke sine reelle behov og udtrykke dem overfor andre. Fx et behov for at trække sig væk og være lidt i sit eget selskab eller at spise den type mad, man har det bedst med. Der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre.

Nøglen til at være autentisk ligger i at være nærværende. At kunne mærke dig selv, din krop, dit følelsesliv og de tanker der opstår i nuet. Med nærvær i dig selv tænder du lys i hjertet.

Ikke at være autentisk har omkostninger på livskvaliteten

Hvis man grundlæggende er i tvivl om, om man er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan man er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved sig selv og sige til og fra og bede om det, man har brug for
Noget af det, der kan gøre det rigtig svært, er, når perfektionisme eller den indre kritiker har godt fat, og når vi identificerer os med vores udseende, med vores roller og vores følelser og tanker.

En kvinde kontaktede mig for at få hjælp til at komme ud af en dyb indre tvivl på sig selv.
Jeg tror, de fleste mennesker kender til denne tvivl i et eller andet omfang eller på et område i deres liv. Jeg gør i hvert fald, så jeg må tilbagevende lige se på, om det er mig eller noget andet i mig, der taler.

For Janne betød den indre tvivl, at hun især i sit parforhold og på sit nye job havde svært ved at turde:

  • være sig selv
  • sige fra
  • udtrykke sine behov
  • mærke sin styrke

Indre tvivl på dig selv stjæler energi

Janne oplevede at være konstant “på overarbejde”, fordi hun i sine tanker frygtede, at hendes mand ville være hende utro, med en kvinde der var smukkere, rigere eller dygtigere til det der interesserede ham – end hende. Hun følte ikke, at hun havde lov til at sige fra til andre, fordi frygten for at miste og for ikke at være afholdt fyldte i hendes tankeliv. Hvis jeg siger fra, kan de ikke lide mig. Det var den indre kritiker, der spillede hende et puds. Det var ikke det sande jeg, hun lyttede til.

På jobbet føltes eksistensberettigelsen truet. Hun var ny, og kollegernes måde at modtage hende på trykkede på alle hendes ømme punkter.
Eller kort sagt det føltes bestemt ikke ok at være Janne.

Janne vidste godt, hvem hun var og at hendes udfordringer ikke afspejlede sandheden om hende. Men de var der alligevel på nogle områder i hendes liv. Hun kunne ikke tænke eller tale dem væk. Hun kunne ikke rumme hele sig selv.

Janne måtte ind i de dybere lag for at ændre nogle gamle kontrolmønstre og komme hjem i sig selv. psykospirituel coaching 

Nærvær kan føles sårbart, når man ikke kan rumme sig selv

Ofte, når vi ikke kan være i os selv, er det fordi vi mærker ubehagelige tilstande og følelser som anspændthed, tristhed, vrede, uro, måske ensomhed i en gruppe eller i sit indre. Det kan være negative erfaringer bristede håb og indre dramaer som styrer.
Der kan være nogle bestemte typer oplevelser, det er svært at være i og være med. Følelser eller energier man ikke kan rumme. Det kan være ens egne stemninger og kropsfornemmelser, men det kan også være signaler, som andre sender via deres kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk. Måske nogle signaler der minder om noget ubehageligt i det indre, eller minder om ubehagelige oplevelser.
Nærvær er også at blive set, som den man er.

Når vi er nærværende, slipper vi kontrollen med hvad andre må se. Man smider masken og rollen. Man er sig selv. Det kan føles sårbart – i starten. Men oftest sker det at andre også tillader sig selv at være åben, når de kan mærke den anden. Vi kan altid mærke, når den anden er autentisk – eller om man gemmer sig bag roller, bedreviden eller forsøg på at være bedre end man er.

Nærvær i hjertet

Det at være nærværende og bevidst i ethvert givent nu sker i hjertet – det indre midtpunkt.
Når vi kan mærke nærværet – være i det; så vågner vi op til vores sande selv, vores autenticitet. I dette center er vores indre kraft. Her findes viljen til at være sig selv.
Det at være nærværende i verden, starter med at komme hjem i sig selv. Med dette nærvær har vi hele tiden en oplevelse af, hvad sker der i os. Vi kan mærke frygten for afvisning, frygten for at blive forladt, for at blive såret eller at såre andre. Vi kan mærke frygten for at miste andres respekt, hvis de opdager hvem vi er.

Det indre nærvær betyder, at du kan være autentisk:

Du kan være dig selv, i dit møde med andre .
Du kan mærke, om det du gør føles rigtigt. Om det rammer en positiv streng i dig og passer til dine værdier.
Du kan være opmærksom på, om du går på kompromis med dig selv eller om du kan stå inde for dig selv.
Du kan være helt til stede med andre mennesker mens du lytter opmærksomt til det, de siger, med et ikkedømmende sind. Du har hjertekontakt.

Nærværspraksis er lys

Når vi sætter lys på de blinde eller ømme områder, bliver vi mere bevidst om disse områder. Så nærvær bringer lys ind i os selv. Jo mere nærvær, jo mere lys.
Måden at tænde sit indre lys og ændre sit nærvær er ved

  • først: at turde se på det, der virker ubehageligt
  • dernæst: at bringe fuld accept og væren ind i området, hvor det gør ondt

Accept er kærlighed og fuld accept af det vi gør og føler styrker nærvær og indre styrke.

Vi kan have nogle stærke følelser og dramaer i vores liv, men når vi kan iagttage det, er vi bevidste i det. For Jannes vedkommende handlede det om at blive bevidst om sin indre dialog og den måde det udspillede sig i kontakten med hendes mand. Hun bemærkede, at hun følte sig sårbar i at skulle vise ham sine følelser og være ægte i deres kontakt. For hvad nu hvis han følte sig bedre end hende, når han så hendes svaghed – når hun selv tog ansvar for sine følelser og sin frygt?

I en nærværsøvelse, hvor hun mærkede efter, blev det tydeligt, at det var kritikeren der talte. Det var ikke Janne, for i sit hjerte vidste hun, at hun var værd at elske og at han ville møde hende fra sit hjerte, når hun åbnede sig for ham.

Det er meget værdifuldt at blive set af en anden, mens vi er os selv. At se en anden på denne måde, skaber kontakt fra hjerte til hjerte. Vi er autentiske sammen i dette øjeblik.

Følelser der anerkendes giver ro

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Har du problemer med at acceptere og mærke nogle følelser, at lytte til dine reelle behov og elske alle dine følelser og sider af dig selv, kan Krop og psykoterapi være en måde at hele gamle sår og være mere dig selv.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

Brug din intuition til bevidste valg