Selvomsorg – en vej til at være dig selv

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde sig over livet, at nyde det vi gør og have mennesker vi elsker i vores liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Vi danner nogle psykologiske overbevisninger under opvæksten, som ligger til grund for stressadfærd og for at miste os selv. En let og ubesværet balance i livet som helhed kan opnås gennem forståelse og ændring af de overbevisninger, der spænder ben for at være sig selv.

Overbevisninger starter tidligt i livet

De grundlæggende lag i sindet dannes i barnets første leveår og til dels allerede i fostertilstanden mens kroppen og sindet dannes. Mors tanke- og følelsestilstand under graviditeten, påvirker dannelsen af det spæde sind i fosteret. Det vil sige, at meget stærke følelser hos mor vil påvirke fundamentet i det spæde sind hos det kommende barn. Det siger sig selv, at stress hos en gravid kvinde ligeledes har indflydelse på det kommende barns sind.

Fundamentet for sindet dannes i de første leveår og består af de erfaringer, prægninger og overbevisninger, som barnet danner i denne levetid. Vokser et barn fx op med meget kritiske og krævende forældre, vil barnet optage omgivelsernes stemmer som sine egne. Kritikken og kravene lægger sig i sindet og danner selvkritiske og selvfordømmende overbevisninger som fx: Jeg er ikke god nok, jeg skal præstere for at være værdig til kærlighed, jeg skal ikke være som jeg er.

I løbet af opvæksten internaliseres (optages) forældrenes overbevisninger i et vist omfang i barnet. Det betyder at, vigtige voksnes krav, forventninger og holdninger siver ind i barnets sind og danner grundlag for overbevisninger, der vil være styrende gennem barnets videre liv – også som voksen. Barnet mister sig selv – sin egen natur.

Vi danner vores personlighed gennem opvæksten, og det er den, vi tror, vi er. Men vi er mere end det. Og dette mere er det indre, der mistes i tilpasningen.

Det er vigtigt at anerkende, at overbevisningerne oftest har en reel funktion i barndommen. Det kan være en realitet at skulle gøre sig fortjent til kærlighed, at man skulle være stille og tage hensyn, eller at man bliver straffet for ulydighed. Vi kan også få positive overbevisninger, der støtter os som voksne. Når barnet er voksent og forældrene ikke længere har formel autoritet i personens liv, vil forældrenes ”stemmer” stadig have en styrende funktion i det voksne sind. Trods en ellers moden og udviklet personlighed kan de ubevidste overbevisninger leve videre og aktiveres i forskelige sammenhænge.

Overbevisninger aktiveres især i forbindelse med stress

Stress er ikke kun arbejdsrelateret. Det kan også være den daglige stress i børnefamilien, digital stress der opstår af overload og en overbelastet hjerne, indre stress af perfektionisme og overtænkning samt mangel på mening i livet. Stress kan direkte eller indirekte overføres fra forældre med stress i nervesystemet, traumer fra utryg barndom og store livsbegivenheder – også selv om de er positive, kan de virke stressende i en periode.

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få beundring og anerkendelse. Men vi mister os selv i processen, når overbevisningerne er skadelige. Problemet er, at de er svære at opdage selv, fordi vi tror, at det vi tænker er sandt.

Jeg er ikke lige så god som de andre
Jeg er til besvær
Jeg skal tilfredsstille andres behov
Jeg skal gøre mig fortjent til at være her
Det er min skyld, når andre bliver vrede
Det er mit ansvar at andre er tilfredse
Det er svagt at mærke sine følelser
Det er svagt at vise følelser
Det er svagt at vise usikkerhed
Hvis jeg laver fejl, bliver jeg straffet
Jeg er egoistisk, hvis jeg tager mig af mig selv
Hvis de opdager, hvordan jeg i virkeligheden er, mister de respekten for mig
Man skal gøre, som der bliver sagt
Andre er afhængige af, at jeg er stærk
Hvis jeg mærker, hvordan jeg har det falder det hele sammen omkring mig
Det skal gøre ondt, før det gør godt
Skik følge eller land fly

Mindful pause er en ny Facebookgruppe åbnet nytår 2021

Mindful pause Kig ind i gruppen og få inspiration

I mindful pause kommer der ugentlige øvelser og pauseforslag med en beskrivelse eller demonstration samt forklaring om, hvordan det kan hjælpe. Du kan bruge det som inspiration eller følge et program fra uge til uge, hvor du bruger hvert forslag frem til det næste forslag og reflekterer over, hvad det giver dig.

D. 8 februar 2021 starter miniforløbet: Få ro i tankemylder
Mindful pause er en Facebookgruppe med opslag om at
holde pauser til:
-Nærvær i nuet med ro i hjerne og hjerte
-At være dig selv
-Nærhed og medfølelse
Miniforløb:
Ro i tankemylder
Stresshåndtering med hjertet
Nærhed i relationer
Succesoplevelser modsiger de negative overbevisninger

Når vi klarer os godt, har gode relationer og skaber resultater i livet, vil vi typisk føle os godt tilpas. Livet folder sig ud i overensstemmelse med de positive polariteter af de negative overbevisninger: jeg har fortjent at være her, jeg er ok. Jeg er elsket,  jeg bliver ikke forladt, jeg er tryg og en succes, jeg har ret til at tage mig af mig selv, – så længe det går godt. Vi har nemlig ikke kun succes.

Det er først, når der opstår fejl og problemer, eller vi får kritik, at overbevisningerne viser deres negative effekt. Det får os til at føle usikkerhed og sårbarhed på et eksistentielt niveau.

Vær dig selv

Selvomsorg er at vise dig selv kærlighed. At tage livskraften til dig og finde glæde ved at være sig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv.

Den franske filosof Michel Foucault var optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv. Disse kunne blandt andet være meditation og fysisk træning til fuldt nærvær i krop og sind

Selvomsorg kan handle om at bruge tid dagligt på at vende opmærksomheden indad og lytte til krop og sind.

Giv selvkritikken modspil

Vi har alle en indre dialog. Ved stress og oplevelse af ikke at hvile i sig selv, bliver den indre dialog meget kritisk. Der dannes en indre kritiker. Den gentager med stor overbevisning, de mest begrænsende overbevisninger. Den indre kritiker ønsker at beskytte os imod at føle sig sårbar. Den ønsker, at vi undgår ubehag og den ønsker at hjælpe os med at forbedre os. Problemet er, at den er hård ved os og sammenligner os med andre. Den indre kritiker kan ikke gøres tilfreds. Det vi ikke ved, når den er allermest hård ved os, er at det slet ikke er noget, vi selv mener. Det er automatiske gentagelser af noget, vi har hørt eller opfattet som kritik fra de voksnes ord og attituder

En del af Indre og ro og styrke indeholder at få indsigt i de overbevisninger der, styrer dig. Du får nye strukturer i sindet og metoder til selvomsorg.

En måde at give den indre kritiker modspil er at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind, når du opdager kritikeren. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes. Det er menneskeligt at fejle og jeg er værd at elske, selvom jeg begår fejl“.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt. For at kunne dette i praksis, må du føle dig tryg og støttet. Det kan være godt med en terapeut at læne sig op ad.

Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Autentisk kan du være dig selv

Autentisk betyder at stå ved sig selv, at tænde sit indre lys og være tydelig som den man er. Det betyder også at kunne mærke sine reelle behov og udtrykke dem overfor andre. Fx et behov for at trække sig væk og være lidt i sit eget selskab eller at spise den type mad, man har det bedst med. Der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre.

Nøglen til at være autentisk ligger i at være nærværende. At kunne mærke dig selv, din krop, dit følelsesliv og de tanker der opstår i nuet. Med nærvær i dig selv tænder du lys i hjertet.

Ikke at være autentisk har omkostninger på livskvaliteten

Hvis man grundlæggende er i tvivl om, om man er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan man er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved sig selv og sige til og fra og bede om det, man har brug for
Noget af det, der kan gøre det rigtig svært, er, når perfektionisme eller den indre kritiker har godt fat, og når vi identificerer os med vores udseende, med vores roller og vores følelser og tanker.

En kvinde kontaktede mig for at få hjælp til at komme ud af en dyb indre tvivl på sig selv.
Jeg tror, de fleste mennesker kender til denne tvivl i et eller andet omfang eller på et område i deres liv. Jeg gør i hvert fald, så jeg må tilbagevende lige se på, om det er mig eller noget andet i mig, der taler.

For Janne betød den indre tvivl, at hun især i sit parforhold og på sit nye job havde svært ved at turde:

  • være sig selv
  • sige fra
  • udtrykke sine behov
  • mærke sin styrke

Indre tvivl på dig selv stjæler energi

Janne oplevede at være konstant “på overarbejde”, fordi hun i sine tanker frygtede, at hendes mand ville være hende utro, med en kvinde der var smukkere, rigere eller dygtigere til det der interesserede ham – end hende. Hun følte ikke, at hun havde lov til at sige fra til andre, fordi frygten for at miste og for ikke at være afholdt fyldte i hendes tankeliv. Hvis jeg siger fra, kan de ikke lide mig. Det var den indre kritiker, der spillede hende et puds. Det var ikke det sande jeg, hun lyttede til.

På jobbet føltes eksistensberettigelsen truet. Hun var ny, og kollegernes måde at modtage hende på trykkede på alle hendes ømme punkter.
Eller kort sagt det føltes bestemt ikke ok at være Janne.

Janne vidste godt, hvem hun var og at hendes udfordringer ikke afspejlede sandheden om hende. Men de var der alligevel på nogle områder i hendes liv. Hun kunne ikke tænke eller tale dem væk. Hun kunne ikke rumme hele sig selv.

Janne måtte ind i de dybere lag for at ændre nogle gamle kontrolmønstre og komme hjem i sig selv. psykospirituel coaching 

Nærvær kan føles sårbart, når man ikke kan rumme sig selv

Ofte, når vi ikke kan være i os selv, er det fordi vi mærker ubehagelige tilstande og følelser som anspændthed, tristhed, vrede, uro, måske ensomhed i en gruppe eller i sit indre. Det kan være negative erfaringer bristede håb og indre dramaer som styrer.
Der kan være nogle bestemte typer oplevelser, det er svært at være i og være med. Følelser eller energier man ikke kan rumme. Det kan være ens egne stemninger og kropsfornemmelser, men det kan også være signaler, som andre sender via deres kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk. Måske nogle signaler der minder om noget ubehageligt i det indre, eller minder om ubehagelige oplevelser.
Nærvær er også at blive set, som den man er.

Når vi er nærværende, slipper vi kontrollen med hvad andre må se. Man smider masken og rollen. Man er sig selv. Det kan føles sårbart – i starten. Men oftest sker det at andre også tillader sig selv at være åben, når de kan mærke den anden. Vi kan altid mærke, når den anden er autentisk – eller om man gemmer sig bag roller, bedreviden eller forsøg på at være bedre end man er.

Nærvær i hjertet

Det at være nærværende og bevidst i ethvert givent nu sker i hjertet – det indre midtpunkt.
Når vi kan mærke nærværet – være i det; så vågner vi op til vores sande selv, vores autenticitet. I dette center er vores indre kraft. Her findes viljen til at være sig selv.
Det at være nærværende i verden, starter med at komme hjem i sig selv. Med dette nærvær har vi hele tiden en oplevelse af, hvad sker der i os. Vi kan mærke frygten for afvisning, frygten for at blive forladt, for at blive såret eller at såre andre. Vi kan mærke frygten for at miste andres respekt, hvis de opdager hvem vi er.

Det indre nærvær betyder, at du kan være autentisk:

Du kan være dig selv, i dit møde med andre .
Du kan mærke, om det du gør føles rigtigt. Om det rammer en positiv streng i dig og passer til dine værdier.
Du kan være opmærksom på, om du går på kompromis med dig selv eller om du kan stå inde for dig selv.
Du kan være helt til stede med andre mennesker mens du lytter opmærksomt til det, de siger, med et ikkedømmende sind. Du har hjertekontakt.

Nærværspraksis er lys

Når vi sætter lys på de blinde eller ømme områder, bliver vi mere bevidst om disse områder. Så nærvær bringer lys ind i os selv. Jo mere nærvær, jo mere lys.
Måden at tænde sit indre lys og ændre sit nærvær er ved

  • først: at turde se på det, der virker ubehageligt
  • dernæst: at bringe fuld accept og væren ind i området, hvor det gør ondt

Accept er kærlighed og fuld accept af det vi gør og føler styrker nærvær og indre styrke.

Vi kan have nogle stærke følelser og dramaer i vores liv, men når vi kan iagttage det, er vi bevidste i det. For Jannes vedkommende handlede det om at blive bevidst om sin indre dialog og den måde det udspillede sig i kontakten med hendes mand. Hun bemærkede, at hun følte sig sårbar i at skulle vise ham sine følelser og være ægte i deres kontakt. For hvad nu hvis han følte sig bedre end hende, når han så hendes svaghed – når hun selv tog ansvar for sine følelser og sin frygt?

I en nærværsøvelse, hvor hun mærkede efter, blev det tydeligt, at det var kritikeren der talte. Det var ikke Janne, for i sit hjerte vidste hun, at hun var værd at elske og at han ville møde hende fra sit hjerte, når hun åbnede sig for ham.

Det er meget værdifuldt at blive set af en anden, mens vi er os selv. At se en anden på denne måde, skaber kontakt fra hjerte til hjerte. Vi er autentiske sammen i dette øjeblik.

Følelser der anerkendes giver ro

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Har du problemer med at acceptere og mærke nogle følelser, at lytte til dine reelle behov og elske alle dine følelser og sider af dig selv, kan Krop og psykoterapi være en måde at hele gamle sår og være mere dig selv.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

Brug din intuition til bevidste valg