Tankemylder og vågne nætter
Ligger du vågen om natten og vender og drejer dig, fordi du ikke kan få fred for dine tanker? Gennemgår du de samme bekymringsscenarier eller dårlige oplevelser igen og igen? Eller mister du koncentration om dine opgaver? Måske for mange bolde i luften og “rod i hovedet”?
Det er helt normalt at bekymre sig, og bekymringer, du kan handle på, forsvinder igen når de er løst. Det er de vedvarende og tilbagevendende tanker og indre dialoger, der fylder både om dagen og om natten, der er et problem.
Tankemylder kan være et udtryk for, at du er for presset af enten ydre faktorer i dit liv eller af indre pres. Står det på over for lang tid kan det udvikle sig til stress. Tankemylder kan også være en reaktion på stress.
Bekymringer er i sig selv bare tanker, men hjernen er indrettet på en sådan måde, at den ene tanke føder den næste. Det er et problem, når tankerne får frit løb og når vi tror, at vi skal have styr på tankerne. Nogle gange skal vi bare lade dem”sejle deres egen sø” og give slip.
Lyt til signalet
Tankemylder i overdrive kan give tristhed, bekymring, modløshed.
Når vi ikke stopper tankemylder – ikke kan få sluk-knappen til at fungere – påvirker det også vores handlinger i en særlig retning. Ofte handler vi simpelthen ikke, fordi vi bliver handlingslammede af de svære følelser, der følger med. Følelser der kan sætte os i alarmberedskab – på vagt – overfor ubehagelige situationer.
Hjernen kan ikke kende forskel på reel fare i situationen og tankerne. Så tanker om fare, ubehag, risiko for at opleve noget vi helst vil undgå, får hjernen til at reagere, som om vi er i fare.
Det kan medføre, at vi er på vagt og måske lidt anspændte fysisk og mentalt. Vi kan tvivle på vores dømmekraft og på os selv.
Når tankerne tårner sig op, mister vi styring i vores liv
Vi kan sige JA til ting, vi ønsker at sige nej til og NEJ til ting, vi egentlig ønsker at sige ja til. Vi undgår måske udfordringer, vi gerne ville kaste os over. Vi får ikke sagt fra over for andres handlinger, der går over vores grænser. Vi får ikke rakt ud efter det, vi har brug for.
Vil du have dit liv tilbage i den rigtige retning?
Hvis du er plaget af tankemylder, der er løbet helt af sporet og du måske er i tvivl, om du har stress – eller du får sovet alt for lidt …
så ring eller send en SMS til 22 80 05 38, der er hjælp at hente.
Pris: 800kr.
Rabat ved forløb efter aftale
læs mere om Krestine
Vi tager en samtale om dine tankers indhold, hvornår de fylder mest (dag, nat, hjemme, på arbejde, døgnet rundt) og om problemet mest handler om familie, arbejde eller andet. Vi taler også om din baggrundshistorie.
Du får opgaver, der især relaterer sig til mindfulness og loving kindness til at skabe ro i sindet, styre opmærksomheden og til at tale venligt til dig selv. Nogle af dem laver vi sammen og andre får du med hjem.
Her er noget, du selv kan gøre:
1 Vend opmærksomheden indad og prøv at observere tankerne. Hvad de har gang i. Tænk på dem som et cirkus med aber i, der springer rundt og forstyrrer artisterne i teltet. Se hvordan du sætter dem ind i et bur og lade dem løbe sig træt, mens du beskæftiger dine tanker med noget andet. Giv tankerne noget godt at beskæftige sig med. Fx noget du holder af at gøre, noget rart i dit liv eller:
2 Gå ud i haven, naturen, dit nærområde og flyt opmærksomheden ned i dine fødder. Bemærk underlaget (asfalt, jord, sand, græs …), bemærk luftens temperatur mod dine kinder eller hænder. Bemærk lugte, lyde, former, fugle, insekter, planter med fuld opmærksomhed. hver gang dine tanker forsøger at få din opmærksomhed med problemløsning eller tankespind, vender du opmærksomheden tilbage til nuet. Igen og igen
3 Opdag hvor meget ro og klarhed det giver, at være i nuet et øjeblik.
Accepter alle dine tanker og følelser. Det er deres natur at komme og gå i en evig strøm. De er ikke altid lige behagelige, men det er bare tanker. …
– sluk for tv og mobil, og flyt opmærksomheden ind i det du gør nu. Laver mad, går med hunden, kører bil, handler ind … opdag når tankerne løber med opmærksomheden og vend tilbage til nuet.
4 Luk øjnene og skab et øjeblik stilhed i dit indre.
Tænk nu på, hvad der giver dig glæde, livsenergi og følelse af at være forbundet med verden? Det kan for eksempel være børn, dyr, natur, kreativitet, dybe oplevelser med andre mennesker eller noget, du synes er sjovt at gøre.
Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev HER – og få flere tips