Energibevidsthed

Energibevidsthed handler om at blive hjemme i sig selv og sin egen energi.

Alt er energi og vi udveksler hele tiden energi med andre. Når vores energifelt er sundt og robust, kan vi udveksle energien uden at blive smittet af andres for tunge eller for lette energi.

Noget energi er meget let og flygtigt, mens noget har en fast form som i naturen og os mennesker.

Vi er energi, og det vi siger, tænker og gør, påvirker vores celler og dermed vores humør, følelser, fysiske og psykiske helbred.

Energibevidsthed gør, at vi kan trække vores energi hjem i os selv, i stedet for at den flagrer i os og omkring os, eller ligger tyngende som en blykappe. Energibevidsthed vil sige at mærke sin energi og samle sin energi hjemme i sig selv. Dermed kan man undgå at sprede den tynd og lade sig smitte af andres humør og negativitet og delvist lade sig styre af andres energi. Når vi er meget energirobuste, kan vi rumme andres energi uden at blive påvirket af det. Vi har balance i vores egen energi.

Når vi er hjemme i os selv og vores egen energi, kan vi forbinde os med andre uden at miste os selv.

Vi lader ikke andre overskride vores grænser og vi kan fastholde vores personlige værdier. Samtidig bliver vi mere robuste overfor andres energimæssige ubalancer. Vi kan rumme dem uden at påtage dem.

En kort beskrivelse af energi

De tungeste og sundeste energier er dem i den fysiske krop. De har en lav frekvens. De kan associeres med jordforbindelse.

Omkring kroppen er et energifelt, som er mere let og har en højere frekvens.
Tanker og følelser er blandet og kan være både lav og høj frekvens. De biologiske funktioner er mest tætte i energi, dernæst følelser og tanker.

Energien er tættest i den fysiske krop og energien omkring kroppen er meget høj og let. Energifeltet omkring kroppen flyder også ind igennem kroppen via nogle energicentre i kroppen.

Længere uden for kroppen kan vi mærke og forstå et højt abstraktionsniveau – det vi ikke ser. Her er tankerne og også højere intuition og sjælsbevidsthed.

Energimæssige ubalancer

Hvis et energifelt er i ubalance pga. negative følelser og tanker eller påvirkning af andres negative energier, så bliver energifeltet negativt.
Fx når en person er meget hurtig, taler og bevæger sig hurtigt og presser på, så kan vi tage os selv i at skynde os og bevæge os og tale eller tænke hurtigere, end vi gør i vores egen energi. Vi kan føle, at vi bliver overtaget af den andens energi.
Eller når en person har en meget tung energi og er negativ eller i stærk følelsesmæssig ubalance, bliver vi smittet af energien.

Vi bliver især smittet, når en del af vores egen energi resonerer med den andens over- eller underenergi.

Vi har måske u-helede tidligere traumer, dybe følelsesmæssige sår, oplevelser med fysisk vold og hjernerystelse eller andet, der har skubbet os ud af balance. Det skaber ”energihuller”, som bare venter på at blive fyldt ud. Det bliver de så af dem, hvor vi har nogle fælles områder med over- og underenergi.

(Overenergi betyder ikke, at vi har meget energi, men at vi har for meget af den højere energi den abstrakte energi, der ikke er jordforbundet, eller for meget tung energi som er underenergi. Dermed er vi ikke forbundet med den fysiske sunde energi i kroppen.)

Når vi opdager, at der faktisk er et problem, er energien i ubalance. Der kan også ligge stress til grund for det. Når vi har stress – især følelsesmæssigt, er vi letpåvirkelige overfor andres energi. Hvilket forstærker stressreaktionen. Energiarbejde reducerer stress, fordi vi samler energien i vores krop.

Eksempel på overenergi: Vi har en veludviklet evne til at være ude i det abstrakte og i hovedet, hvor alting går lidt hurtigere end i det fysiske stof – i kroppen. det betyder at vi er mere i hovedet og dermed ikke så opmærksomme på det, der sker i kroppen og i vores fysiske virkelighed. Vi har overenergi. Det tapper også for energi:

Eksempel på energibevidsthed og (u)sundhed

Når vi fx sidder meget længe på nettet, er vi ikke så opmærksomme på vores fysiske behov, fordi bevidstheden er ude i det abstrakte. Når vi forlader onlineforbindelsen (eller et meget langt møde og arbejdsdage uden spisepauser), bemærker vi, at kroppen larmer og vil have tilfredsstillet behovet hurtigt. Trangen til sukker og hurtige kulhydrater vokser og overdøver behovet for det, kroppen reelt har brug for. Når det sker over længere tid, rækker vi automatisk ud efter hurtig tilfredsstillelse og kroppen begynder at mistrives. Vi bliver trætte og mistrives fysisk og psykisk.

Det handler om at have bevidstheden hjemme i sig selv – ikke i de andres værdier, meninger og præferencer. Hvem er jeg, hvad har jeg brug for, hvad er mine vigtigste værdier, hvad giver mig glæde og hvad trækker energien ned? Hvordan kan jeg stå ved mig selv på alle planer?

Fødderne på jorden og en positiv indre dialog, der er ærlig, kærlig og ikke-dømmende, øger energien

Energimæssigt robust

Når vi træner intuition, bliver vores energi højere og lettere (overenergi). Dette kan gøre os mere modtagelige for andres energi. Netop derfor er det så vigtigt at styrke vores egen energi, så vi er energirobuste. Altså at vi ikke tager andres energi på os. Samtidig øger energiarbejde intuitionen.

Din modtagelighed kan forklares ved, at vores egen energi resonerer med den andens tunge eller lette energi. Så er vi modtagelige for den uden at bemærke det. Det sker bare.

Vejen hjem er at genoprette din energibevidsthed.

Det kan du gøre ved at få healing og ved at blive mere energibevidst, alt efter hvor udtømt du er. Se øvelsen nedenfor.
Et stærkt forandringsværktøj er vores forestillingsevne. Hvis man kan forestille sig/visualisere et positivt udkomme af en situation og kan fastholde den energi, der knytter sig til visionen, så skaber man en kanal for de energier, der er i stand til at få dette udkomme til at manifestere i sin virkelighed.

Du kan reflektere over de ovenstående spørgsmål (i kursiv) og tage svarene til dig. Så når du står i en situation, hvor du ikke føler dig respekteret eller du føler, at du bliver drænet, kan du vælge at gå din vej, og du kan vælge at stille op for det, der er vigtigt for dig. Du har mere føling med dine værdier, og det du har brug for, når du har klargjort det for dig selv.

En anden form for robusthed er at vi kan blive urørlige overfor andres energi. Vi kan være i samme rum og tale med mennesker der har en alt for tung (negativ energi) eller alt for let energi (oppe i hovedet) uden at lade os påvirke af deres energi.

Her er en øvelse til at styrke din kropsbevidsthed for at øge din energibevidsthed og blive opmærksom på, hvad der sker i dit energifelt i og omkring kroppen.

En øvelse til social kropsbevidsthed og sansning af dine energimæssige grænser

Denne øvelse skal foretages sammen med en anden person. Målet er at skærpe kropsbevidsthed og at mærke fornemmelsen af, hvor du går til og hvor den anden går til. (Kropsskanning er også en god metode til kropsbevidsthed

Øvelsen fremmer din sensitivitet og fornemmelse for hvor tæt på du kan rumme at andre kommer fysisk. Øvelsen kan hjælpe dig hvis du jævnligt er sammen med en person, der er energimæssigt meget forskellig fra dig – fx meget hurtig eller meget langsom. En person der går meget tæt på eller holder stor afstand. Start med blot at være opmærksom.

Læs den godt igennem før I starter. Vent med at tale om jeres oplevelser, til I begge har gennemført øvelsen. Det er vigtigt.

Aftal hvem der er A og B.
Stil jer overfor hinanden med tre – fem meters afstand og få øjenkontakt. Slip øjenkontakten, flyt opmærksomheden ind i kroppen og tag et par dybe vejrtrækninger. Mærk, at du er helt til stede.
Nu starter A med at gå langsomt henimod B. Meget langsomt. Mens du selv mærker, hvordan det føles, efterhånden som du nærmer dig.
B står stille mens du udvider dine sanser til at fornemme dit energifelt omkring kroppen. Vær åben og opmærksom på, når den anden træder ind i din krops sfære.
Det er meget forskelligt hvornår den enkelte bemærker det. Det er ikke sikkert du kan mærke det tydeligt første gang, bare vær åben. A går tættere og tættere på indtil B siger stop, nu kommer du for tæt på.
B kan nu tilpasse, om A skal gå lidt tilbage igen, indtil det føles godt og B stadig kan mærke kontakten med A. Tæt på men ikke for tæt. A mærker hvordan det føles at stå i denne afstand fra B.
I venter med at udveksle indtil
Nu bytter I roller. Så A går på plads, udvider dine sanser til at fornemme energifeltet. Så går B går henimod A, indtil A siger stop.
Herefter taler I om jeres oplevelser med at gå henimod og mærke, når den anden kommer tættere på.