Energibevidsthed

/i /af

Energibevidsthed handler om at blive hjemme i sig selv og sin egen energi.

Alt er energi og vi udveksler hele tiden energi med andre. Når vores energifelt er sundt og robust, kan vi udveksle energien uden at blive smittet af andres for tunge eller for lette energi.

Noget energi er meget let og flygtigt, mens noget har en fast form som i naturen og os mennesker.

Vi er energi, og det vi siger, tænker og gør, påvirker vores celler og dermed vores humør, følelser, fysiske og psykiske helbred.

Energibevidsthed gør, at vi kan trække vores energi hjem i os selv, i stedet for at den flagrer i os og omkring os, eller ligger tyngende som en blykappe. Energibevidsthed vil sige at mærke sin energi og samle sin energi hjemme i sig selv. Dermed kan man undgå at sprede den tynd og lade sig smitte af andres humør og negativitet og delvist lade sig styre af andres energi. Når vi er meget energirobuste, kan vi rumme andres energi uden at blive påvirket af det. Vi har balance i vores egen energi.

Når vi er hjemme i os selv og vores egen energi, kan vi forbinde os med andre uden at miste os selv.

Vi lader ikke andre overskride vores grænser og vi kan fastholde vores personlige værdier. Samtidig bliver vi mere robuste overfor andres energimæssige ubalancer. Vi kan rumme dem uden at påtage dem.

En kort beskrivelse af energi

De tungeste og sundeste energier er dem i den fysiske krop. De har en lav frekvens. De kan associeres med jordforbindelse.

Omkring kroppen er et energifelt, som er mere let og har en højere frekvens.
Tanker og følelser er blandet og kan være både lav og høj frekvens. De biologiske funktioner er mest tætte i energi, dernæst følelser og tanker.

Energien er tættest i den fysiske krop og energien omkring kroppen er meget høj og let. Energifeltet omkring kroppen flyder også ind igennem kroppen via nogle energicentre i kroppen.

Længere uden for kroppen kan vi mærke og forstå et højt abstraktionsniveau – det vi ikke ser. Her er tankerne og også højere intuition og sjælsbevidsthed.

Energimæssige ubalancer

Hvis et energifelt er i ubalance pga. negative følelser og tanker eller påvirkning af andres negative energier, så bliver energifeltet negativt.
Fx når en person er meget hurtig, taler og bevæger sig hurtigt og presser på, så kan vi tage os selv i at skynde os og bevæge os og tale eller tænke hurtigere, end vi gør i vores egen energi. Vi kan føle, at vi bliver overtaget af den andens energi.
Eller når en person har en meget tung energi og er negativ eller i stærk følelsesmæssig ubalance, bliver vi smittet af energien.

Vi bliver især smittet, når en del af vores egen energi resonerer med den andens over- eller underenergi.

Vi har måske u-helede tidligere traumer, dybe følelsesmæssige sår, oplevelser med fysisk vold og hjernerystelse eller andet, der har skubbet os ud af balance. Det skaber ”energihuller”, som bare venter på at blive fyldt ud. Det bliver de så af dem, hvor vi har nogle fælles områder med over- og underenergi.

(Overenergi betyder ikke, at vi har meget energi, men at vi har for meget af den højere energi den abstrakte energi, der ikke er jordforbundet, eller for meget tung energi som er underenergi. Dermed er vi ikke forbundet med den fysiske sunde energi i kroppen.)

Når vi opdager, at der faktisk er et problem, er energien i ubalance. Der kan også ligge stress til grund for det. Når vi har stress – især følelsesmæssigt, er vi letpåvirkelige overfor andres energi. Hvilket forstærker stressreaktionen. Energiarbejde reducerer stress, fordi vi samler energien i vores krop.

Eksempel på overenergi: Vi har en veludviklet evne til at være ude i det abstrakte og i hovedet, hvor alting går lidt hurtigere end i det fysiske stof – i kroppen. det betyder at vi er mere i hovedet og dermed ikke så opmærksomme på det, der sker i kroppen og i vores fysiske virkelighed. Vi har overenergi. Det tapper også for energi:

Eksempel på energibevidsthed og (u)sundhed

Når vi fx sidder meget længe på nettet, er vi ikke så opmærksomme på vores fysiske behov, fordi bevidstheden er ude i det abstrakte. Når vi forlader onlineforbindelsen (eller et meget langt møde og arbejdsdage uden spisepauser), bemærker vi, at kroppen larmer og vil have tilfredsstillet behovet hurtigt. Trangen til sukker og hurtige kulhydrater vokser og overdøver behovet for det, kroppen reelt har brug for. Når det sker over længere tid, rækker vi automatisk ud efter hurtig tilfredsstillelse og kroppen begynder at mistrives. Vi bliver trætte og mistrives fysisk og psykisk.

Det handler om at have bevidstheden hjemme i sig selv – ikke i de andres værdier, meninger og præferencer. Hvem er jeg, hvad har jeg brug for, hvad er mine vigtigste værdier, hvad giver mig glæde og hvad trækker energien ned? Hvordan kan jeg stå ved mig selv på alle planer?

Fødderne på jorden og en positiv indre dialog, der er ærlig, kærlig og ikke-dømmende, øger energien

Energimæssigt robust

Når vi træner intuition, bliver vores energi højere og lettere (overenergi). Dette kan gøre os mere modtagelige for andres energi. Netop derfor er det så vigtigt at styrke vores egen energi, så vi er energirobuste. Altså at vi ikke tager andres energi på os. Samtidig øger energiarbejde intuitionen.

Din modtagelighed kan forklares ved, at vores egen energi resonerer med den andens tunge eller lette energi. Så er vi modtagelige for den uden at bemærke det. Det sker bare.

Vejen hjem er at genoprette din energibevidsthed.

Det kan du gøre ved at få healing og ved at blive mere energibevidst, alt efter hvor udtømt du er. Se øvelsen nedenfor.
Et stærkt forandringsværktøj er vores forestillingsevne. Hvis man kan forestille sig/visualisere et positivt udkomme af en situation og kan fastholde den energi, der knytter sig til visionen, så skaber man en kanal for de energier, der er i stand til at få dette udkomme til at manifestere i sin virkelighed.

Du kan reflektere over de ovenstående spørgsmål (i kursiv) og tage svarene til dig. Så når du står i en situation, hvor du ikke føler dig respekteret eller du føler, at du bliver drænet, kan du vælge at gå din vej, og du kan vælge at stille op for det, der er vigtigt for dig. Du har mere føling med dine værdier, og det du har brug for, når du har klargjort det for dig selv.

En anden form for robusthed er at vi kan blive urørlige overfor andres energi. Vi kan være i samme rum og tale med mennesker der har en alt for tung (negativ energi) eller alt for let energi (oppe i hovedet) uden at lade os påvirke af deres energi.

Her er en øvelse til at styrke din kropsbevidsthed for at øge din energibevidsthed og blive opmærksom på, hvad der sker i dit energifelt i og omkring kroppen.

En øvelse til social kropsbevidsthed og sansning af dine energimæssige grænser

Denne øvelse skal foretages sammen med en anden person. Målet er at skærpe kropsbevidsthed og at mærke fornemmelsen af, hvor du går til og hvor den anden går til. (Kropsskanning er også en god metode til kropsbevidsthed

Øvelsen fremmer din sensitivitet og fornemmelse for hvor tæt på du kan rumme at andre kommer fysisk. Øvelsen kan hjælpe dig hvis du jævnligt er sammen med en person, der er energimæssigt meget forskellig fra dig – fx meget hurtig eller meget langsom. En person der går meget tæt på eller holder stor afstand. Start med blot at være opmærksom.

Læs den godt igennem før I starter. Vent med at tale om jeres oplevelser, til I begge har gennemført øvelsen. Det er vigtigt.

Aftal hvem der er A og B.
Stil jer overfor hinanden med tre – fem meters afstand og få øjenkontakt. Slip øjenkontakten, flyt opmærksomheden ind i kroppen og tag et par dybe vejrtrækninger. Mærk, at du er helt til stede.
Nu starter A med at gå langsomt henimod B. Meget langsomt. Mens du selv mærker, hvordan det føles, efterhånden som du nærmer dig.
B står stille mens du udvider dine sanser til at fornemme dit energifelt omkring kroppen. Vær åben og opmærksom på, når den anden træder ind i din krops sfære.
Det er meget forskelligt hvornår den enkelte bemærker det. Det er ikke sikkert du kan mærke det tydeligt første gang, bare vær åben. A går tættere og tættere på indtil B siger stop, nu kommer du for tæt på.
B kan nu tilpasse, om A skal gå lidt tilbage igen, indtil det føles godt og B stadig kan mærke kontakten med A. Tæt på men ikke for tæt. A mærker hvordan det føles at stå i denne afstand fra B.
I venter med at udveksle indtil
Nu bytter I roller. Så A går på plads, udvider dine sanser til at fornemme energifeltet. Så går B går henimod A, indtil A siger stop.
Herefter taler I om jeres oplevelser med at gå henimod og mærke, når den anden kommer tættere på.

Udtalelser om healing og klarsyn

/i /af

online healing og klarsyn

Bedre søvn og hjem i mig selv og min sjæl

Jeg har nu haft 2 sessioner med healing og klarsyn hos Krestine.
Så snart jeg mødte/så Krestine og hørte hende tale, fik jeg den største ro og tillid jeg længe har følt.
Krestine ramte spot on med sit klarsyn, på nogle essentielle udfordringer, jeg kæmper med.

Jeg oplever, når Krestine guider og healer mig, så kommer jeg så nemt hjem i mig selv, i kontakt med min inderste sjæl og det er meget rørende. Jeg oplever at komme i kontakt med min følelser og har mødt mit indre barn, som jeg har taget til mig og med mig, og ikke mindst, får jeg ro og håb om, at det hele nok skal gå.
At blive guidet og healet af Krestine, skal opleves. Det er svært at beskrive med ord, hvor rørende, hjælpsomt og ro-givende det er.
Ligeledes laver Krestine de dejligste støttende lydfiler, som for mig, er blevet noget jeg lytter til mange gange, ikke mindst når jeg skal sove. De giver ro i nervesystemet og jeg har oplevet perioder med dyb søvn, som jeg ikke har haft i mange år.
Min varmeste TAK til Krestine. Lene

Smertefri

Jeg har modtaget Ny tids healing og klarsyn fra Krestine Hartmann for nogle uger siden. Krestine klarsyn var helt “spot on” og de råd jeg fik, kunne jeg bruge med det samme. Jeg fik healing for langvarige smerter i venstre ben og for smerter efter operation i leverområdet. Smerterne forsvandt helt. Jeg er stadig smertefri . Tak Krestine❤️ Jeg kan virkelig anbefale Krestines behandlinger 👌💕 Maloue Muntthe

At slippe begrænsende tankemønstre

Klarsynet gav mig et wake up call, som gjorde at healingen har arbejdet meget i mig, især den første tid efter.
Jeg fik en bevidsthed om nogle gamle narrativer jeg har ligget under for, og som har spændt ben for mig i mange år.
Ved at blive bevidst om dem, har jeg kunnet arbejde målrettet med at indlære nye fortællinger om mig selv.
Det har givet en indre ro og gjort mig ekstra opmærksom på andre gamle og skadelige tankemønstre som jeg ellers går med om mig selv.
Jeg er blevet opmærksom på, at jeg skal give min intuition mere plads, så det ikke kun er intellektet der styrer. KH Lotte

Ro og overblik i kaos

På anbefaling af en veninde kontaktede jeg Krestine. Jeg beskrev kort min ret kaotiske og stressende livssituation. Herefter gik hun i gang med at heale og kanalisere. Det var, som om Krestine satte en projektør på mig og mit liv. Jeg var dybt overrasket, mens jeg lyttede, og kunne samtidig mærke den ro jeg fik. Jeg følte mig set og forstået. Det har givet mig ro og overblik i mit før så kaotiske liv. Tusind tak Krestine. KH Helle

Klarhed og ro i tankemylder

Jeg var sygemeldt med stress dels pga. arbejdsvilkår og dels en personlig proces med at sende mit barn, der har en diagnose, på efterskole. Jeg var udkørt og fyldt med tankemylder i mit hoved. Efter nogle healinger med beskeder, der gav virkelig god mening, oplevede jeg ro med den beslutning, der formede sig i mig.
Det, der før var rod i mit hoved, havde fået orden og struktur. Jeg kan med ro i maven og sjælen (og hjertet) træde ud af det dødvande, jeg befandt mig i og gøre det, der er rigtigt for mig. Kærlig hilsen Kathrine

Mere ro og mindre migræne

Jeg har modtaget Ny tids Healing og kanalisering fra Krestine Hartmann, hvor jeg oplevede, at jeg allerede samme dag og efterfølgende, har været meget mere i balance, haft mindre uro, følt større glæde og sikkerhed ved at køre bil.
Fysisk har jeg i de sidste 3 uger kun haft få anfald af migræne, som jeg ellers lider af flere gange ugentlig. Jeg fik også nogle beskeder, som ramte spot on og som gav mig følelsen af, at blive set og anerkendt.
Jeg vil på det varmeste anbefale Krestine. Hendes ro og indsigt er virkelig fantastisk, og jeg er meget taknemlig. Det er absolut ikke sidste gang jeg skal modtage healing fra Krestine. Pia Petersen ❤️ (efter en opfølgning forsvandt 45 års plage med migræne helt).

Ro i et stresset nervesystem

Din Ny Tids Healing og kanalisering gav en følelse af at være forstået, anerkendt og “set” på meget dybt plan. Jeg følte mig pakket ind i noget meget blødt og blidt. Budskaberne, jeg fik, var styrkende, kærlige og dybt beroligende for mit stressede nervesystem. Mine varmeste anbefalinger. Louise Fuhr Rosengaard.

Brugbare redskaber

Krestine indledte sessionen med symbolske billeder fra historien om haren og skildpadden. Og der kom andre lignende symbolikker, som talte ind i mit ståsted i livet lige nu. Klarsynet gav mig nogle meget anvendelige redskaber til mine udfordringer, så jeg er taknemmelig. Det var trygt for mig at være i og dejligt at sessionen blev optaget, så jeg kan lytte til den og få flere nuancer med. Jeg kan meget anbefale Krestine og hendes healing og klarsyn, som gav mig brugbare redskaber. Hjerteligst Irene Nielsen

Tak for dejlig healing og klarsyn

Jeg følte mig tryg og guidet gennem hele seancen.
I starten fortalte du mig om hvor træt og udmattet jeg var, helt ind til benet. Og hvis nogen kom og spurgte til mig, ville jeg falde sammen og fortælle hvor udmattet jeg var. Præcis de tanker jeg havde haft selv, tidligere på dagen. Jeg følte mig set og støttet.
Healingen og din medfølende væremåde under samtalen virkede opløftende og jeg havde mere energi resten af dagen og næste dag. Jeg får brug for at “ komme i dine hænder” igen. Nina Hansen

Neuroaffektiv udvikling til robusthed og motivation

/i /af

Vi kan udvide hjernens kapacitet med neuroaffektiv udvikling (hjernens følelsesmæssige udvikling) og styrke robusthed og motivation.
Hjerneforsker Kjeld Fredens taler om, at det er muligt at udvide hjernens kapacitet ved at bygge bro mellem følelse og forstand. I den forbindelse nævner han den korte og den lange vej.
Den korte vej er, når opmærksomheden stopper i pattedyrhjernen, hvor vi har det limbiske system og sædet for emotioner. Man reagerer impulsivt og emotionelt på alle stimuli – følelser af lyst-ulyst og behag-ubehag, og det danner fundament for beslutninger og handlinger. Den lange vej er, når opmærksomheden fortsætter op i pandelapperne, sæde for rationel tænkning med evne til at lægge en strategi og tænke lidt længere frem. Man har alternativer til den automatiske reaktion. Eksempelvis det mindre barn der har lært mentalisering kan nå at tænke: “Jeg slår ikke, jeg siger hold op og henter hjælp hos en voksen eller en ven”.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Neuroaffektiv modning foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer, nemlig det autonome niveau som modnes gennem kropssansning og synkroniserende arousalregulering, det limbiske niveau som modnes gennem følelsesmæssig afstemning og det præfrontale niveau (pandelapperne) som modnes gennem mentalisering. Når alle tre niveauer har udviklet fleksibilitet og har integreret sig, udvikles psykisk resiliens

Byg bro mellem tanker og følelser

Tæt samspil med voksne, mindfulnessøvelser og lege som Theraplay støtter neuroaffektiv udvikling. Dette er velegnede redskaber at have med i brobygningen og børns udvikling generelt.

Barnet udvikler kompetencer til at:
Bruge flere sider af sig selv
Styrke robusthed til at rejse sig efter modgang
Finde motivation til at gøre en indsats når noget er svært
Udvide handlemuligheder i forhold til vrede, frustration eller stress

Vi kan brygge bro for de 0-6 årige ved at:

  • Den voksne er empatisk og tålmodig i samspillet med børn
  • Den voksne er opmærksom på egne følelser og indre tilstande og forstår at justere sig i forhold til barnets intention
  • Tilbyde oaser af ro og stilhed i en hektisk hverdag
  • Sikre sig overgange og gearskifte fra høj aktivitet til lav aktivitet i hverdagen, så børn ikke forbliver i højt tempo (fysisk/mentalt/følelsesmæssigt) i mange timer
  • Tilbyde børn mindfulness og leg til at hvile godt i sig selv og udvide robusthed og motivation for læring. Herunder lege og øvelser der får opmærksomheden ind i kroppen, medvirker til behovsudsættelse og impulsstop, sociale og glade lege der styrker glæden, affektregulering og samarbejde, samt historier der skaber refleksion

Se også artikel om hjernens modning i et neuroaffektivt perspektiv

Jeg holder Nærværsforløb som et praktikerkursus med en gruppe børn/klasse og en eller to fagpersoner

Neuroaffektiv udvikling til regulering

Det emotionelle niveau
I følehjernen/pattedyrhjernen med det limbiske system foregår modnende interaktioner i spejling og afstemning med barnets følelser. Dette område er sæde for affektregulering (følelsesmæssig afstemning). Her er fokus på interaktion og følelsesmæssig kommunikation.
Det er også i det limbiske system, vi har belønningssystemet med følelser af lyst og ulyst. Når vi oplever positive følelser med noget, vækkes følelser af lyst og behag. For eksempel oplevelsen af at være god til noget, udløser det positive signalstof dopamin. Lysten til at få mere af det skaber motivation for gentagelse. Gentagelser skaber stier i hjernen, som når de er “gået tilstrækkeligt til”, bliver automatiske handlemønstre.

Følelsesmæssig udvikling sker på basis af krybdyrhjernens modning – det autonome niveau (sanser, nervesystem, kæmp-flygt-frys reaktioner), da følelser mærkes i kroppen. Følelsesegulering kan kun ske, når der er forbindelse mellem det emotionelle og det mentale niveau.

Det mentale niveau
På det mentaliserende niveau i tænkehjernen/pandelapperne foregår modnende interaktioner i en dialog med barnet. Her sker de kognitive (forståelsesmæssige og analyserende) processer, så barnet får sammenhæng mellem oplevelser/sansninger i kroppen og følelser til forståelse af, hvad det det føler og oplever og derigennem hvad der vil være den bedste handling i denne situation. Med tiden udvikler barnet/den unge styrke til at prioritere og vælge gode løsninger frem for hurtig behovstilfredsstillelse eller at gå i affekt.
Aktiviteter, der modner denne del af hjernen, fremmer barnets evne til at tage gode beslutninger i alle slags situationer. Så frem for at slå eller give op, miste troen på sig selv eller løbe fra ansvaret, kommer der impulser ind til andre muligheder, som virker bedre.
Når følelser og forstand forbindes, kommer opmærksomheden oftere op i pandelappen, (sæde for logik og rationale), før man reagerer impulsivt. Dette styrker robusthed og motivation for at tage opgaverne på sig.

Forbindelser i hjernen til robusthed og motivation

Større robusthed
Hvad er det at være et robust barn? I bogen Robuste børn definerer Per Schultz Jørgensen robusthed som “en personlig strategi, der omfatter både sårbarhed og mestring i en personlig balance, som vi vælger i forhold til vores handlemuligheder. Konstruktive strategier udvikler ressourcer, styrker livsmod og oplevelsen af fællesskab”.
Når børn er udsatte, kan de være sårbare, have let til ængstelse og usikkerhed og kan hurtigt føle sig ramt eller presset og reagerer med handlemønstre præget af stress, forsvar og kamp eller tilbagetrækning og opgivelse.

Der dannes synapser i hjernen, som forbinder og skaber stier i hjernen. Synapserne forbinder følelser og forstand, og jo flere synapser jo bedre er barnet generelt i stand til at udnytte hjernekapaciteten bedre.  Synapserne dannes gennem samspillet med nære voksne og dette samspil farver barnets handle- og reaktionsmønstre.

Er disse handle- og reaktionsmønstre uhensigtsmæssige for barnets udvikling og trivsel, kan vi, ifølge neuroaffektiv udviklingspsykologi, støtte barnet til at danne nye stier i hjernen, med tæt sampil, lege og øvelser.

Det kan virke som en bremse for synapsedannelse hos børn der over længere tid, oplever stress og problemer med at udtrykke sig og aflæse andre. Tæt samspil med nære og opmærksomme voksne, sanseøvelser, opmærksomhedsøvelser og sociale lege der lærer børn at forstå sig selv og andre, understøtter hjernens følelsesmæssige og mentale udvikling. Barnet lærer at leve sig ind i sine egne og andres følelsesmæssige tilstande. Dette giver ro og styrker evne til at mærke sig selv og tænke sig om i såvel personlige som sociale sammenhænge.

Vores hjerne er plastisk, og jo tidligere der sættes ind, jo mere modtageligt er barnet for understøttende stimuli. Denne modtagelighed for/evne til at skabe nye stier, er tilgængelig hele livet. Med alderen tager det bare længere tid og kræver mere vedholdende indsats. Børns hjerner gennemgår et vigtigt udviklingsspring i alderen 5 – 8 år, hvor de er ekstra vågne og modtagelige for stimuli (både gode og dårlige). I den periode er der særlig modtagelighed overfor gode og sunde vaner for krop og sind.

Motivation styres af belønning
Gentagelser skaber nye neurale forbindelser (stier) i hjernen og de lagrer sig som læring. Virker det modsat hensigten, skal de ændres med nye gentagelser. I forhold til motivation er det vigtigt at belønningssystemet i følehjernen udløses, så der sprøjter dopamin ud i hjernen. Det skaber en følelse af succes, af at mestre en opgave og være forbundet med andre. Når børn gentagne gange oplever positive følelser i forbindelse med læring, vil deres hjerne fremover forbinde læring med behag og lyst. Disse følelser opstår særligt i samspillet mellem lærer og elev og ifølge hjerneforskning husker vi bedst den læring, der følges af emotioner.

Oplever børn negative følelser i forbindelse med læringssituationer, flyttes opmærksomheden til noget andet. De finder andre kilder til oplevelser og aktiviteter, der udløser behag og lyst. Det behøver ikke være positive situationer set fra lærerens perspektiv. For eksempel har man i TV 2 foretaget en undersøgelse af, hvad de unge egentlig foretager sig i en undervisningstime. Det har vist sig, at mange børn ofte gemmer sig bag skærmen og bliver optaget af at surfe på nettet, spille spil og shoppe, hvis de keder sig eller undervisningen ikke giver mening i deres univers. Her får de den hurtige belønning i form af et dopaminkick.

Det gode samspil mellem lærer og elev/barn og voksen med oplevelsen af at blive set og forstå meningen, vækker nysgerrighed og lærelyst. Jo tidligere i livet dette samspil dannes, jo mere automatiseret bliver barnets tro på at det kan håndtere udfordringer.