Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske jeg

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Ubearbejdede svigt, sorg og misbrug i barndommen, kan have negative konsekvenser i voksenlivet.

De fleste voksne mennesker har prøvet at reagere barnligt og uhensigtsmæssigt på konflikter, kritik eller andre problemer. Hvis et barns sande behov og følelser undertrykkes, fx følelsen af sorg, tristhed og savn, vokser personen op med dette sorgfulde og triste barn indeni. Et uforløst barn der kræver, at de utilfredsstillede behov bliver opfyldt.

Under min egen proces opdagede jeg, hvor vred og sårbar mit indre barn var. Jeg oplevede, at jeg behandlede mit indre barn, som jeg selv blev behandlet af mine forældre – ligesom de i sin tid havde dannet deres sårede indre barn via deres forældres behandling. Jeg kritiserede mit indre barn, havde ikke tid og tålmodighed til at lytte til det og havde svært ved at elske og acceptere det, som det var.

Ved at arbejde med det indre barn kan vi hele gamle sår og genfinde vores oprindelig selv.

Kort om indre barn terapi

At hele de gamle sår giver mere frihed til at være os selv bag fortidens handle- og reaktionsmønstre. Vi sætter vores autentiske jeg fri og samtidig sætter vi vores forældre fri til at være sig selv. Være medmennesker. Ikke nogen vi har bestemte forventninger til eller dømmer for, hvad de har gjort eller ikke gjort. Ligesom vi sætter vores børn fri til at være dem de er. Uden vores forventninger og gamle reaktionsmønstre, på det de gør og det vi synes de bør gør eller være.
Vi kan sætte børn og forældre fri til at være sig selv – når vi kan være os selv.

Terapien indledes hver gang med en samtale. Den første samtale er en afdækning af dit selvbillede gennem visualisering. Det er en rejse tilbage i tiden, der kan skabe andre, mere nuancerede og positive billeder af os selv og hvem vi i virkeligheden er. Uanset om sårene først opstod i teenagetiden eller hos den unge voksne, regerer de fra det indre barn, så længe de ikke er blevet bearbejdet. Indre barn terapi indeholder også at hele traumer.

Terapien indledes hver gang med en samtale. Den første samtale er en afdækning af dit selvbillede gennem visualisering. Det handler om at hele gamle sår fra opvæksten. HER kan du læse mere om hvordan. Nederst i denne artikel er en øvelse til at kontakte og tage omsorg for dit indre barn.

Selvværdet dannes tidligt i livet

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier. Det betyder også, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige mindre deres ord og mere den mening, barnet opfatter gennem ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi. Hån skældud, kritik og afvisning skaber dybe sår.

Barnet gentager for sig selv det, forældre og andre vigtige personer (familie, pædagoger og lærere) har sagt – måske til os, måske til nogle andre. Og de gentager det sagte eller viste, fx væmmelse, gennem kropsudstråling og ansigtsudtryk uafhængigt at konteksten.

Et såret indre barn kan have en stærk indre kritiker. Måske kender du det med at tænke noget i retning af: Åhh, jeg er da også dum, at jeg ikke kunne finde ud af det. Eller: ja, det var min skyld, jeg burde have …

I denne periode dannes vores selvopfattelse og selvværd. Hvad vi tror, vi kan og ikke kan, vores mod til at prøve og risikere at fejle, vores måde at indgå i relationer med andre og vores evne til at rejse os efter modgang.

Vi gentager reaktionsmønstre og lukker ned for det traumatiske

Som voksne kommer vi nemt til at beskytte os selv mod at komme i berøring med de belastende erindringer og oplevelser. Vi undgår at mærke den dybe indre smerte, som denne fraspaltning af dele af os selv har medført.

Det er bestemte situationer eller noget andre siger, der genaktiverer følelsen i det indre barn. Den voksne reagerer på følelsen, selvom situationen er anderledes.

De hændelser, ord og handlinger, som var for svære for barnet at rumme dengang, og de følelser, som de voksne ikke accepterede og måske skældte ud over, fortrænges. Vi kan lukke af for bestemte følelser, som vores forældre ikke kunne rumme eller acceptere, og for dybe svigt vi ikke kan rumme at mærke som voksne.

Det vi har lukket af for, styrer os fra det underbevidste, når vi ikke føler os set, hørt og elsket.

For eksempel kan vi, ud af det blå, blive vildt rasende, vi kan græde, når vi bliver vrede, eller blive vrede når vi føler os sårbare. Måske forsøger vi at undgå at mærke vrede, sorg eller sårbarhed, fordi det er svært at rumme. Eller vi reagerer på det vores partner og børn gør, som trigger de undertrykte følelser. Vi kan gå rundt som “halve mennesker”, altså som om vi ikke er helt os selv.

Vi danner overbevisninger, om at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie – eller for at overleve i den. Og vi tager dem med ind vores nye familie.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når vi giver vores indre barn det, som det længes allermest efter, hviler vi mere i vores autentiske selv. Vi slipper ud af dramaer og undertrykkelse

Vi prøver at dæmpe disse dybere længsler med alkohol eller narkotika ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov for at blive set som dem vi er, blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Ellder det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

En stærk og nedgørende indre kritiker (selvkritik) er også et tegn på et såret indre barn

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at være falsk og dække sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Vi kan lære at give vores indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed, så andre sider af os selv kommer mere frem.

Indre barn øvelse:

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.

Øvelsen: Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Du har flere indre barneselv

Det sårede indre barn er ofte det mest dominerende men slet ikke nødvendigvis. Sammen med det sårede barn kan der også være et kreativt, et legende, et glad og nysgerrigt, et sjovt og kærligt indre barn. Når du heler det sårede indre barn, vil de andre sider af dig træde mere frem. Min erfaring er også, at leg med små børn, omsorg og tæt kontakt med småbørn kan medvirke til at hele ens eget indre barn og fremme de andre indre børneselv. Så er du forælder eller arbejder du med børn, kan du med fordel se på de overbevisninger, du har dannet som barn og samtidig give de andre sider af dig selv mere plads og opmærksomhed.

Jeg tilbyder indre barn terapi. Metoden går ud på at skabe kontakt til de tidlige års ubearbejdede oplevelser i barndommen. Du kan hele din fortid og ændre din nutid i et forløb med indre barn rejser. Se mere om behandlingen og eksempler fra praksis HER

 

God nok mor

God nok mor er en følelse mange efterstræber og det kan være en kilde til såvel sårbarhed som styrke
Følelsen af at være en god nok mor kommer indefra.

Tvivlen på, om man er en god nok mor, kommer som regel udefra.

Vi har adgang til meget information og viden fra medierne og mange forskellige “opdragelsesretninger” og eksperter med gode råd og meninger. De sociale medier tilbyder mange billeder af “den lykkelige familie” og “de perfekte børn”, som ikke fortæller hele historien.

Det er svært ikke at sammenligne, men tror vi, de andre er bedre end os selv, kan det skabe tvivl på sig selv – og nedbrydende selvkritik. Hvad der giver den enkelte følelsen af at være en god mor er ikke, hvad de andre gør.

Det handler i virkeligheden mere om din kontakt med barnet og din indlevelse i barnets følelser og baggrund for at gøre som det gør.

Følelsen af at være god nok mor – en indre rejse

Følelsen af at være en god nok mor eller utilstrækkelig som mor stammer helt tilbage, fra vi selv var et lille barn. De overbevisninger, vi dannede dengang, om hvad der er rigtigt og forkert, hvordan vi skulle være og hvad vi skulle gøre for at være en del af vores familie. Vi lærte det gennem den måde vores forældre forstod os og var åbne for, hvem vi var. Den måde de reagerede på vores følelser og rummede vores reaktioner og måder at være på. Samt deres evne til at beskytte og tage ansvar for os.

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en meget ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er også meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige, at det er mindre ordene, der bliver sagt og mere den mening, barnet tillægger de voksnes ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi og skældud, mens kritik tages meget bogstaveligt og indprinter sig i barnesindet.

Hvis forældre var under hårdt pres, sygdom, stress, problemer med økonomi, bolig, alkohol eller skulle kæmpe hårdt på jobbet, i de første år af vores liv, har det haft en væsentlig indflydelse på deres overskud til os. Og dermed også vores selvopfattelse.

Vores selvopfattelse dannes i de tidlige år

I Theta-hjernebølgefrekvens perioden dannes vores selvopfattelse og selvværd. De følelser der ikke blev accepteret af de vigtige voksne og hændelser, som var for svære for os at rumme blev fortrængt og kommer nu til udtryk på en “skæv” måde.

Under de forskellige oplevelser tager vi nogle ‘beslutninger’ på et underbevidst niveau, om, hvordan vi ‘bør’ være og hvad vi ‘bør’ gøre for at vigtige personer synes, vi er OK. Vi danner overbevisninger, om at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie. Og vi lærer, hvilke følelser der er ok og hvilke følelser, vi ikke skal vise. Det skal dog være oplevelser/erfaringer, der gentager sig flere gange for at have en vedvarende effekt. Medmindre de har været traumatiske.

Når vores indre virkelighed er anderledes end de voksnes og vi ikke gør eller er som de ønsker og forventer, føler vi os forkerte. Har vi erfaringer med at blive straffet, afvist eller ignoreret, når vi gør det forkerte, overtager vi den holdning til os selv. Og som voksne fortsætter vi med at straffe os selv med indre kritik, med ikke at gøre det, vi har lyst til og ikke mærke de forbudte følelser

De overbevisninger, vi dannede tidligt i barndommen, påvirker vores måde at forholde os til såvel os selv, vores partner og børn. Det foregår i det underbevidste og styrer os herfra, så længe det er ubevidst.

Overbevisningerne bliver en form for manuskript over, hvordan vi skal være og hvad vi skal gøre, for at være en del af familien og de fællesskaber vi indgår i. I det manuskript er dele af vores sande selv ikke indskrevet. Vi kender ikke os selv og kan ikke mærke os selv.

Eksempel fra min praksis: En kvinde søgte hjælp til at finde mere ro og glæde og til at blive bedre til at sætte grænser på en god måde. Under en rejse tilbage til en alder af fem år, så hun sig selv ligge på en gang ude foran en dør, der stod på klem og hvorfra der strålede lys. Det var en lang og mørk gang uden vindue og hun turde ikke gå hen til sit værelse. Hvis hun gik ind i stuen og spurgte sine forældre om de ville tænde lyset eller følge hende derhen, var deres reaktion, at ”det var bare noget pjat”. Så stivnet af frygt lå hun på gulvet i skæret af lyset, hvor hun ofte var faldet i søvn.
Jeg spurgte nu det ”femårige pige-selv” om, hvilken overbevisning/beslutning hun tog dengang. Svaret var prompte at hun var nødt til at klare sig selv. Hun kunne ikke forvente at få hjælp. Herefter blev kvinden guidet til at mærke følelsen, der har sat sig og til at tage omsorg for sit indre barn.
Efter sessionen fortalte den voksne kvinde, at den overbevisning, hun dannede dengang, stadig styrer hende ubevidst. Hun har svært ved at tage imod tilbud om hjælp og kan ikke bede om hjælp. Selvom hendes voksenjeg ved, at hun både kan få den og at hun fortjener den, er der en spinkel stemme inden i, der ikke tror, hun fortjener det. At det ikke er muligt for hende. Hun må klare sig selv. En overbevisning hun nu er på vej til at ændre ved at blive bevidst om den og mærke følelserne bag den. Hver gang hun har “besøgt” sit indre barn, opnår hun en større følelse af frihed til at være sig selv og udtrykke sine behov.

Også traumer som overgreb, tab af en forælder eller søskende og forældres depression skaber overbevisninger om os selv og hvordan vi er nødt til at handle og være, selvom det har stået på i vores teenagetid.

Det indre barn kan heales og få mere indre frihed og styrke

Det indre barn følger med ind i voksenlivet, hvor det reagerer på alle hændelser, der vækker ubehagelige følelser. Dit barns afvisning af dig, eller din oplevelse af at barnet afviser dig, kan minde om en afvisning fra dine forældre, et bestemt familiemedlem, en lærer eller pædagog. Afvisningen vækker den følelse, du havde den gang og kan give en af utilstrækkelighed eller af ikke at være elsket. Din partners måde at være på, vækker minder på godt og ondt, bevidst og ubevidst. Og du reagerer på den følelse, det vækker i dig. Altså ikke på det de gør og siger men på følelsen.

Det giver derfor mening, at tage en indre rejse tilbage til din tidlige barndom og se på dit liv med de øjne, dit indre barn havde engang. Det giver dyb lettelse og indre frihed i dig. Samtidig kan du ændre nogle reaktionsmønstre, du selv er ked af eller ikke helt forstår. Du kan kommunikere dine ønsker og behov på en klar og direkte måde uden at nedgøre, overbeskytte eller indirekte kritisere barnet. Det er altså en win-win situation for dig og din familie.

Se også metoder med eksempler fra min praksis

Barnets identitet dannes tidligt

Ligesom du lærte af dine forældres og andre vigtige voksnes adfærd og reaktioner på dig, lærer dit barn det samme. Dit barns oplevelse af, hvad der er ok, hvordan det skal være og hvad det skal gøre for at føle sig accepteret. Det er vigtigt at skelne mellem adfærd og karaktertræk. Ikke al adfærd er acceptabel, men du må accepterer dit barns måde at være på og adskille dine behov fra dit barns behov. de er ikke altid de samme.

Barnets identitet dannes i familien. Det har brug for, at du dels accepterer barnet som det er og dels er tydelig omkring dine følelser. Det betyder, du kan sige, at du er vred, når du er det og ked af det eller bange, når du er det. På den måde lærer barnet at forstå og acceptere sine egne følelser.

Du skal tænke på, at barnet mærker og aflæser dig og dine følelser klart og tydeligt. Men det forstår ikke, hvad det betyder, hvis du ikke siger det. Fx et barn der løber væk fra sin far ude på fortorvet. Barnet er i sin egen verden og synes det er sjovt. Det forstår ikke, at far råber højt. Viser far forståelse for, at barnet morer sig og samtidig fortæller, at han blev bange for at barnet ville blive kørt over, så forstår barnet både sig selv og far.

De umødte behov

Når vores forældre ikke forstod eller ikke formåede at møde vores behov for kærlighed, nærhed, beskyttelse og hjælp til at forstå os selv og vores følelser, har vi tendens til heller ikke at forstå dem og tilgodese dem selv.

Vi indeholder et såret indre barn, der udvikler forskellige selver. Det kan være et indre kritiker-selv, der irettesætter, bebrejder, skælder ud. Det kan være et indre dommer-selv, der holder øje med, at de andre opfører sig ordentligt. Eller det kan være et skadet selv, der har været udsat for traumer.

Vi prøver at dæmpe dybere længsler med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov, som vi ikke tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive tilstrækkeligt opfyldt.

Har du brug for at få helet dit indre barn eller berolige en ødelæggende indre kritiker. Kontakt mig på 22 80 05 38 for en uforpligtende samtale. Krop- og psykoterapi