Indre rejse til dit autentiske jeg

Indre rejse er en betegnelse for en psykoterapeutisk proces, med at genvinde det autentiske jeg, du engang har været.

Den indre rejse symboliseres af det indre barn, der repræsenterer det autentiske jeg, som en form for hukommelse du kan kontakte. En hukommelse der aktiverer reaktioner, du ikke kan huske årsagen til og som indeholder løsningen på de problemer, du oplever som voksen.

Ved at forbinde dig med det indre barn, kan du opdage roden til mange af dine følelsesmæssige problemer. I stedet for blot at se på symptomerne kan indre barn arbejde hjælpe dig til at gå lige til kernen. Du kan se hvornår og hvordan kimen til problemerne blev lagt og du kan hele gamle sår.

Eva fandt sin styrke på en indre rejse

Eva følte sig mobbet på arbejdspladsen. Hun var startet nogle måneder tidligere i en periode med optræning af særlige funktioner, før hun skulle lede gruppen. I starten var Eva fuldt optaget af den nye opgave og af at lære stedet at kende. Men efter lidt tid oplevede hun en lidt subtil afvisning fra arbejdsgruppen. De sagde hej og farvel men attituden var kølig. De talte ikke med hende, de gik til pause uden at invitere hende med. Når hun kom ind, gik de tilbage til arbejdet. Eva var rigtig træt af sit arbejde, ked af det og usikker på sig selv. Hun brugte nogle visualiseringsredskaber for overhovedet at finde ro til at komme afsted.

Jeg føler mig syg indeni, sagde hun. Evas træner havde fortalt, at hun havde søgt den stilling, som Eva havde fået. Træneren sagde, at hun ikke havde et problem med Eva men med ledelsen, der havde taget en udefra. Hun syntes bare, at Eva skulle vide det. Eva forstod, at det var loyalitet blandt kollegaerne, men følte sig udelukket fra fællesskabet og uretfærdigt behandlet. Hun var parat til at sige op men ville jo gerne have stillingen, der lå lige foran.

Under samtalen huskede Eva en situation i skolen der mindede lidt om dette. Hun blev guidet ind i en rejse, hvor hun så sig selv som 14-15årig overvære en gruppe klassekammerater tale grimt om en ny pige i klassen. Eva kaldte gruppen for “kliken” dengang. Hun var ked af, at to af hendes bedste veninder var blevet en del af den. Hun forsøgte at holde venskabet ved lige men brød sig ikke om kliken og hun blev ærgerlig over deres snak om den nye pige.

Evas voksenjeg fortalte, at hun havde nået at tænke, at hvis hun sagde det, der lå på læberne, så mistede hun veninderne for evigt. Men hun erindrer også at hun alligevel sagde, at de skulle prøve at snakke med hende, for hun var egentlig meget sød. Det faldt ikke i god jord og hun blev omgående ekskluderet. Hvad hun ikke havde forudset var, at kliken talte grimt om hende i klassens påhør flere år efter. Men hun fik en ny god veninde.

Man skal bare lade som ingenting, så går det over!!

Eva blev klar over, at hun havde overtaget en overbevisning fra sin mor om, at man skal lade som ingenting, så går det over. Lige nu er en del af hende parat til at fortsætte med den overbevisning, selvom hun ved, at det ikke virker. Hun er bange for den eksklusion, der kan følge med, men hun ved også, at det ikke er holdbart at lade som ingenting. Eva skælder sig selv ud, for at hun ikke kan tilpasse sig og være en del af gruppen. Skældud undergraver styrken og selvværdet.

Da unge Eva dengang sagde de famøse ord, var det hendes autentiske jeg, der talte. Hun havde fat i sin styrke. En styrke hun kan kende fra sit voksne liv, men som forsvinder, når hun føler sig utryg. Eva er klar over, at hun er nødt til at håndtere denne situation med at tage sin styrke til sig. At finde trygheden indeni. Ellers mister hun modet og forlader stillingen med en følelse af nederlag.

Eva kom frem til, at når hun finder styrken frem og gør det, hun ved, der skal gøres, så har hun taget et bevidst valg. Et valg som gør, at hun kan vælge at blive eller gå, alt efter hvordan hun synes, det går i stillingen, hun påbegynder få uger efter sessionen. Hun er ikke mobbet ud og hun har ikke tilpasset sig. Hun er autentisk.

Ved at hele de gamle sår genvinder du dit autentiske jeg og sætter dig selv fri

Det indre barn er et autonomt og skjult autentisk selv i det indre. Når denne del af dig får udtryk i en terapeutisk proces, transformeres du og det samme gør dine problemer og din måde at reagere på dem. Når du går til roden af de problemer, du kæmper med, kan du hele dem og genfinde det autentiske jeg.

En indre rejse kan have det formål at heale et gammelt traume og tage omsorg for og passe på sig selv. Det er ofte sår fra barndommen der får os til at reagere uforståeligt. Og så længe sårene ikke heles, gentager vi disse reaktioner, ofte til stor frustration for os selv og nogle gange også for andre.

Hvordan foregår det

På en indre rejse guides du først ind i en afslappet tilstand. Derefter guides du ind i en form for rejse ind i dit yngre selv. Du vil genkalde brudstykker fra din tidlige eller sene barndom eller ungdom. Din alder og tidspunktet eller scenariet kan være noget bevidstheden bringer frem. Det kan også være et valg fra dig eller et forslag fra terapeuten, ud fra din historie. Den indre rejse kan være et tilbageblik til dybere forståelse af dig selv. Dette kan føre til dybere kendskab til dig selv og afklaring af nogle mønstre. Kig ind på psykoterapeutisk konsultation

 

Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske jeg med frihed til at være dig

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Vi kommer hertil med en forventning om kærlighed og glæde, men det vi møder er opdragelse. Vi skal lære, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan vi skal opføre os, hvad vi ikke må, hvad vi skal passe på og hvilke følelser, der er ok. Som forældrene ser og oplever verden. Det er helt almindeligt, men det betyder, at vi tilpasser os vores forældres verdensbillede. Vi udvikler en personlighed, der passer til det, mor og far gerne vil have. Vi afviser vores sande selv, eller de dele, der ikke passer til vores forældre. De findes stadig et sted i det ubevidste, men de bliver undertrykt.

Barnets selvforståelse er afhængig af forældres reaktioner på dets adfærd. Det kan være hændelser og erfaringer som virker betydningsløse i situationen, men som har dyb indflydelse på barnets identitet. Det kan være noget så banalt som at blive skuffet, såret, vred, ked af det, misundelig. Følelser der ikke bliver mødt med den empati og indlevelse barnet har brug for.

Som voksne kan vi vide at vores forældre elskede os og gjorde deres bedste ud fra deres egen opvækst. Og det er godt at huske men det må ikke hindre os i at finde ind i vores sande selv. Og en måde at gøre det, er ved at lytte til det indre barn.

Når du ikke bliver set

De sider af dig, der ikke blev set og anerkendt som fuldt gyldige bæres af det indre barn. Du vokser op med dette sorgfulde og triste eller vrede barn indeni. Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, der ikke var muligt for dine forældre. Se eksempel fra praksis længere fremme.

De afviste følelser følger med ind i dit parforhold, din nye familie, på jobbet og andre relationer i dit liv. De styrer dig fra det ubevidste, så du reagerer fx med vrede eller med at holde andre på afstand, selvom du ønsker nærhed. Måske græder du, når du er vred og bliver vred når du er ked af det.

Måske går du inderst inde med en følelse af at være forkert, selvom ingen nogensinde har sagt det. En følelse af at være forkert, ikke høre til eller ikke være set og elsket, som du var, stammer fra gentagne afvisninger og beskeder direkte eller underforståede, gennem stemninger og kropssprog.

Mange oplever, at fortrængte følelser og oplevelser styrer fra det underbevidste. Vi kommer til at reagere og udtrykke os stik modsat af det vi ønsker. Vi kan føle os utilstrækkelige og usikre, føle at vi altid skal være den stærke. Vi tør ikke vise andre, hvem vi er eller hvor vores grænser går. Måske mærker vi det ikke engang selv. eller måske har vi taget nogle overbevisninger med os om at “man må ikke afvise andre, de bliver måske kede af det, sårede eller sure”. Noget, vi har lært, er meget ubehageligt og vi ønsker ikke at vække den følelse igen.

Eksempel fra min praksis

En 45årig var på en indre rejse for at forstå, hvorfor hun “ikke måtte” afvise mennesker, der ikke var gode for hende. Hun mødte sit 4årige selv og sammen genså de forskellige scener fra dengang, hun var 4 år. Det blev tydeligt, at hensynet til mor var vigtigere end hensynet til hende selv. Hun var nødt til at efterleve nogle regler om at være stille og ikke røre ting, regler som var helt forkerte inden i kvinden, der var meget fysisk og sansende. Så hun fik en overbevisning om at være forkert og at hensynet til andre, er vigtigere end til hende selv. At forældrene ikke så hende som hun var.

Efter den indre rejse spurgte kvinden: Hvordan kan jeg blive bedre til at se min søn? Så jeg ikke får skabt den slags unødvendige overbevisninger i ham. Mit svar er at: ved at heale dit indre barn, give det omsorg og lytte til det, når det spørger dig “hvad har du gang i lige nu, kære ven, jeg er ked af det, jeg bliver overanstrengt, jeg føler mig utryg, bange, usikker”, er du godt på vej til at se og rumme dit barn, som det er.

Når du kan lytte til og rumme dit indre barn på den måde, får det ro. Det er ikke sikkert, du skal lade være med at gøre det eller gøre alt, hvad barnet beder dig om. Men du kan anerkende behovet og mærke efter, hvad der er bedst for dig at gøre i hver situation. Frem for at handle automatisk.

Nederst i artiklen kan du finde en måde at kontakte dit indre barn

Ved at møde det indre barn kan vi hele gamle sår og genfinde vores autentiske selv. Vi har nemlig flere indre barneselv fx det legende, kreative, glade og det naturlige indre barn. De fine kvaliteter bliver let domineret af et såret indre barn og de viser sig mere tydeligt, når de gamle sår heles.

Det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som denhan/hun nu engang er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt. Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret. Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

At arbejde med, at møde sit indre barn er en meget effektiv form for selvindsigt. Det er en terapeutisk metode, der arbejder med underbevidsthedens sprog og erindringer. Metoden tager udgangspunkt i de fysiske og psykiske oplevelser og relationer, du har haft som barn. Indre barn terapi, handler om at bevidstgøre, hvordan erfaringer og hændelser fra vores fortid ofte afspejler sig i vores nuværende opfattelse af os selv, vores relationer og måder vi agerer på i verden

HER kan du læse mere om det indre barn og terapi. Længere fremme er en øvelse til at kontakte og tage omsorg for dit indre barn.

Vi gentager reaktionsmønstre og lukker ned for svære følelser

Som voksne kommer vi nemt til at beskytte os selv mod at komme i berøring med de belastende erindringer og oplevelser.

Det er bestemte situationer eller noget andre siger, der genaktiverer følelsen i det indre barn. Den voksne reagerer på følelsen, selvom situationen er anderledes i nuet.

De hændelser, følelser, ord og handlinger, som var for svære for barnet at rumme dengang, og de følelser, som de voksne ikke accepterede og måske skældte ud over, fortrænges. Vi kan lukke af for bestemte følelser, som vores forældre ikke kunne rumme eller acceptere, og for dybe svigt vi ikke kan rumme at mærke som voksne.

Det vi har lukket af for, styrer os fra det underbevidste, når vi ikke føler os set, hørt og elsket.

For eksempel kan vi, ud af det blå, blive vildt rasende, vi kan græde, når vi bliver vrede, eller blive vrede når vi føler os sårbare. Måske forsøger vi at undgå at mærke vrede, sorg eller sårbarhed, fordi det er svært at rumme. Eller vi reagerer på det vores partner og børn gør, som trigger de undertrykte følelser. Vi kan gå rundt som “halve mennesker”, altså som om vi ikke er helt os selv.

Vi danner overbevisninger om, at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie – eller for at overleve i den. Og vi tager dem med ind vores nye familie.

Selvværdet dannes tidligt i livet

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier. Det betyder også, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige mindre deres ord og mere den mening, barnet opfatter gennem ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi. Hån, skældud, kritik og afvisning uden forståelse for barnets følsomhed bag dets adfærd, skaber sår.

I denne periode dannes vores selvopfattelse og selvværd. Hvad vi tror, vi kan og ikke kan, vores mod til at prøve og risikere at fejle, vores måde at indgå i relationer med andre og vores evne til at rejse os efter modgang.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når vi giver vores indre barn det, som det længes allermest efter, hviler vi mere i vores autentiske selv. Vi slipper ud af dramaer og undertrykkelse.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste, prøver vi at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og ved på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov for at blive set, som dem vi er. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer dem i deres relationer og forhold til dem selv i deres voksenliv kan være:
Følelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
Konstant er i tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Bebrejder sig selv, når tingene ikke lige går som planlagt
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensomme
Føler sig magtesløse og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og ikke kan sætte grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Altid skal være den stærke
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler selvmedlidenhed
Følelse af ikke at turde vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

En dominerende indre kritiker (selvkritik) er også tegn på et såret indre barn.

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Vi kan lære at give vores indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed, så andre sider af os selv kommer mere frem og vi kan være mere os selv.

Indre barn øvelser:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker følelser og emotioner er det indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den hurtigt af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

Øvelsen: Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Du har flere indre barneselv

Sammen med det sårede barn kan der også være et kreativt, et legende, et glad og nysgerrigt, et sjovt og kærligt indre barn. Når du heler det sårede indre barn, vil de andre sider af dig træde mere frem. Min erfaring er også, at leg med små børn, omsorg og tæt kontakt med småbørn kan medvirke til at hele ens eget indre barn og fremme de andre indre børneselv. Så er du forælder eller arbejder du med børn, kan du med fordel se på de overbevisninger, du har dannet som barn og samtidig give de andre sider af dig selv mere plads og opmærksomhed.

 

 

God nok mor

God nok mor er en følelse mange efterstræber og det kan være en kilde til såvel sårbarhed som styrke
Følelsen af at være en god nok mor kommer indefra.

Tvivlen på, om man er en god nok mor, kommer som regel udefra.

Vi har adgang til meget information og viden fra medierne og mange forskellige “opdragelsesretninger” og eksperter med gode råd og meninger. De sociale medier tilbyder mange billeder af “den lykkelige familie” og “de perfekte børn”, som ikke fortæller hele historien.

Det er svært ikke at sammenligne, men tror vi, de andre er bedre end os selv, kan det skabe tvivl på sig selv – og nedbrydende selvkritik. Hvad der giver den enkelte følelsen af at være en god mor er ikke, hvad de andre gør.

Det handler i virkeligheden mere om din kontakt med barnet og din indlevelse i barnets følelser og baggrund for at gøre som det gør.

Følelsen af at være god nok mor – en indre rejse

Følelsen af at være en god nok mor eller utilstrækkelig som mor stammer helt tilbage, fra vi selv var et lille barn. De overbevisninger, vi dannede dengang, om hvad der er rigtigt og forkert, hvordan vi skulle være og hvad vi skulle gøre for at være en del af vores familie. Vi lærte det gennem den måde vores forældre forstod os og var åbne for, hvem vi var. Den måde de reagerede på vores følelser og rummede vores reaktioner og måder at være på. Samt deres evne til at beskytte og tage ansvar for os.

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en meget ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er også meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige, at det er mindre ordene, der bliver sagt og mere den mening, barnet tillægger de voksnes ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi og skældud, mens kritik tages meget bogstaveligt og indprinter sig i barnesindet.

Hvis forældre var under hårdt pres, sygdom, stress, problemer med økonomi, bolig, alkohol eller skulle kæmpe hårdt på jobbet, i de første år af vores liv, har det haft en væsentlig indflydelse på deres overskud til os. Og dermed også vores selvopfattelse.

Vores selvopfattelse dannes i de tidlige år

I Theta-hjernebølgefrekvens perioden dannes vores selvopfattelse og selvværd. De følelser der ikke blev accepteret af de vigtige voksne og hændelser, som var for svære for os at rumme blev fortrængt og kommer nu til udtryk på en “skæv” måde.

Under de forskellige oplevelser tager vi nogle ‘beslutninger’ på et underbevidst niveau, om, hvordan vi ‘bør’ være og hvad vi ‘bør’ gøre for at vigtige personer synes, vi er OK. Vi danner overbevisninger, om at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie. Og vi lærer, hvilke følelser der er ok og hvilke følelser, vi ikke skal vise. Det skal dog være oplevelser/erfaringer, der gentager sig flere gange for at have en vedvarende effekt. Medmindre de har været traumatiske.

Når vores indre virkelighed er anderledes end de voksnes og vi ikke gør eller er som de ønsker og forventer, føler vi os forkerte. Har vi erfaringer med at blive straffet, afvist eller ignoreret, når vi gør det forkerte, overtager vi den holdning til os selv. Og som voksne fortsætter vi med at straffe os selv med indre kritik, med ikke at gøre det, vi har lyst til og ikke mærke de forbudte følelser

De overbevisninger, vi dannede tidligt i barndommen, påvirker vores måde at forholde os til såvel os selv, vores partner og børn. Det foregår i det underbevidste og styrer os herfra, så længe det er ubevidst.

Overbevisningerne bliver en form for manuskript over, hvordan vi skal være og hvad vi skal gøre, for at være en del af familien og de fællesskaber vi indgår i. I det manuskript er dele af vores sande selv ikke indskrevet. Vi kender ikke os selv og kan ikke mærke os selv.

Eksempel fra min praksis: En kvinde søgte hjælp til at finde mere ro og glæde og til at blive bedre til at sætte grænser på en god måde. Under en rejse tilbage til en alder af fem år, så hun sig selv ligge på en gang ude foran en dør, der stod på klem og hvorfra der strålede lys. Det var en lang og mørk gang uden vindue og hun turde ikke gå hen til sit værelse. Hvis hun gik ind i stuen og spurgte sine forældre om de ville tænde lyset eller følge hende derhen, var deres reaktion, at ”det var bare noget pjat”. Så stivnet af frygt lå hun på gulvet i skæret af lyset, hvor hun ofte var faldet i søvn.
Jeg spurgte nu det ”femårige pige-selv” om, hvilken overbevisning/beslutning hun tog dengang. Svaret var prompte at hun var nødt til at klare sig selv. Hun kunne ikke forvente at få hjælp. Herefter blev kvinden guidet til at mærke følelsen, der har sat sig og til at tage omsorg for sit indre barn.
Efter sessionen fortalte den voksne kvinde, at den overbevisning, hun dannede dengang, stadig styrer hende ubevidst. Hun har svært ved at tage imod tilbud om hjælp og kan ikke bede om hjælp. Selvom hendes voksenjeg ved, at hun både kan få den og at hun fortjener den, er der en spinkel stemme inden i, der ikke tror, hun fortjener det. At det ikke er muligt for hende. Hun må klare sig selv. En overbevisning hun nu er på vej til at ændre ved at blive bevidst om den og mærke følelserne bag den. Hver gang hun har “besøgt” sit indre barn, opnår hun en større følelse af frihed til at være sig selv og udtrykke sine behov.

Også traumer som overgreb, tab af en forælder eller søskende og forældres depression skaber overbevisninger om os selv og hvordan vi er nødt til at handle og være, selvom det har stået på i vores teenagetid.

Det indre barn kan heales og få mere indre frihed og styrke

Det indre barn følger med ind i voksenlivet, hvor det reagerer på alle hændelser, der vækker ubehagelige følelser. Dit barns afvisning af dig, eller din oplevelse af at barnet afviser dig, kan minde om en afvisning fra dine forældre, et bestemt familiemedlem, en lærer eller pædagog. Afvisningen vækker den følelse, du havde den gang og kan give en af utilstrækkelighed eller af ikke at være elsket. Din partners måde at være på, vækker minder på godt og ondt, bevidst og ubevidst. Og du reagerer på den følelse, det vækker i dig. Altså ikke på det de gør og siger men på følelsen.

Det giver derfor mening, at tage en indre rejse tilbage til din tidlige barndom og se på dit liv med de øjne, dit indre barn havde engang. Det giver dyb lettelse og indre frihed i dig. Samtidig kan du ændre nogle reaktionsmønstre, du selv er ked af eller ikke helt forstår. Du kan kommunikere dine ønsker og behov på en klar og direkte måde uden at nedgøre, overbeskytte eller indirekte kritisere barnet. Det er altså en win-win situation for dig og din familie.

Se også metoder med eksempler fra min praksis

Barnets identitet dannes tidligt

Ligesom du lærte af dine forældres og andre vigtige voksnes adfærd og reaktioner på dig, lærer dit barn det samme. Dit barns oplevelse af, hvad der er ok, hvordan det skal være og hvad det skal gøre for at føle sig accepteret. Det er vigtigt at skelne mellem adfærd og karaktertræk. Ikke al adfærd er acceptabel, men du må accepterer dit barns måde at være på og adskille dine behov fra dit barns behov. de er ikke altid de samme.

Barnets identitet dannes i familien. Det har brug for, at du dels accepterer barnet som det er og dels er tydelig omkring dine følelser. Det betyder, du kan sige, at du er vred, når du er det og ked af det eller bange, når du er det. På den måde lærer barnet at forstå og acceptere sine egne følelser.

Du skal tænke på, at barnet mærker og aflæser dig og dine følelser klart og tydeligt. Men det forstår ikke, hvad det betyder, hvis du ikke siger det. Fx et barn der løber væk fra sin far ude på fortorvet. Barnet er i sin egen verden og synes det er sjovt. Det forstår ikke, at far råber højt. Viser far forståelse for, at barnet morer sig og samtidig fortæller, at han blev bange for at barnet ville blive kørt over, så forstår barnet både sig selv og far.

De umødte behov

Når vores forældre ikke forstod eller ikke formåede at møde vores behov for kærlighed, nærhed, beskyttelse og hjælp til at forstå os selv og vores følelser, har vi tendens til heller ikke at forstå dem og tilgodese dem selv.

Vi indeholder et såret indre barn, der udvikler forskellige selver. Det kan være et indre kritiker-selv, der irettesætter, bebrejder, skælder ud. Det kan være et indre dommer-selv, der holder øje med, at de andre opfører sig ordentligt. Eller det kan være et skadet selv, der har været udsat for traumer.

Vi prøver at dæmpe dybere længsler med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov, som vi ikke tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive tilstrækkeligt opfyldt.

Ønsker du at se nærmere på dit indre barn og dit selvværd? Kig ind på indre ro og styrke