Theraplay og mindfulness i indskolingen

Hvorfor Theraplay og mindfulness i indskolingen? Måske stiller du dig selv spørgsmål som: Hvordan forholder jeg mig nærværende, venlig og afstemt, når jeg er presset? Hvordan støtter jeg eleverne i at udvikle venskaber? Hvordan kan jeg inkludere sårbare elever og hjælpe eleverne generelt til større robusthed? Hvordan kan jeg få mere ro og opmærksomhed i klassen som helhed?

Hvad er theraplay og mindfulness i indskolingen

De virker som pædagogiske redskaber til at styrke inklusion og medvirke til at forebygge eller reducere problemer med angst, depression, stress og perfektionisme. Problematikker som mange elever støder på senere i livet. Det kan også supplere andre programmer og metoder til inklusion, konfliktløsning, antimobning, mere venlighed på skolen mv.

De indeholder enkle principper om nærvær og venlighed, som enhver lærer kan implementere i klassen. Se eksempel på læseplan længere fremme. Bemærk at venlighed betyder at være venlig overfor sig selv og andre. Det inkluderer også uvenlige tanker og følelser, som er helt naturlige og har brug for at komme til udtryk. De skal bare ikke stå alene og  fylde hele billedet.

Jeg holder kurser og forløb med theraplay og mindfulness i indskolingen tilpasset jeres behov. Se eksempel på en læseplan til et forløb under kurset:

På et kursus om theraplay og mindfulness lærer I om:

  • Legens betydning for læring og inklusion
  • Mindfulness til stressreduktion og opmærksomhed for børn og voksne
  • Øvelser til jer selv og eleverne, I kan bruge dagen efter

I får redskaber til:
Egen modtagelig opmærksomhed i forhold til dig sel, eleverne og undervisningsindholdet
Positive emotioner og venlighed til overskud og til at fremme opbygning af lærer-elev relationer og elever imellem
Elevernes opmærksomhed, samarbejde og venlighed

Desuden får I Lydfiler med meditationer og visualiseringer til voksne. Et hæfte med tekster og dagens øvelser samt flere øvelser og instruktion i at bruge Mindfulness og Theraplay som hjernepauser og energiløft i timen eller et forløb med eleverne samt instruktioner til dig.

Et eksempel kan være et endagskursus fra 8.30 – 15.30. Det kan også være en eller flere halve dage efter behov og hvordan I vil bruge det
Pris: 7.100 + moms og offentlig transport udenfor HT-zonen. Betaling via Ean
Max deltagerantal: 16 personer
Sted: Hos jer

Ring eller skriv uforpligtende for mere information eller en snak om jeres behov Tlf. 22 80 05 38 E-mail: Kontakt@krestinehartmann.dk

Bemærk: Jeg er bogaktuel med theraplay og mindfulness i klassen sommer 2019. Se også andre bogudgivelser

Eksempel på læseplan

Her er et eksempel på en læseplan fra et forløb i 0 klasse.

1. Åndedræt og krop. Eleverne lærer at bruge deres vejrtrækning til at fremme en vis fred og ro. De lærer nogle vejrtækningsøvelser til at falde til ro, en kort visualisering til at slappe af i kroppen og giv bamsen eller en pæn sten en gyngetur.

2. Opmærksomhed. Eleverne lærer, at det, de fokuserer på, er et valg. Gennem fokusering på en række ydre ting for eksempel lyden af en klokke, udseendet på en sten og indre fornemmelser som følelser fx glad eller trist. Børn lærer, at de kan rette deres opmærksomhed og bevare fokus.

3. Følelser. Hvordan føles følelser, og hvordan kan man mærke dem? Hvordan kan du fortælle, hvad du føler? Vi leger en leg, hvor læreren og eleverne skiftes til at være vred, trist, glad eller overrasket, vi skal gætte hvilken følelse, der blev udtrykt og tale om, hvordan det føles i kroppen og tale om situationer, der kan vække de følelser fx i klassen.

4. Selvmedfølelse. Børn kan være særlig hårde ved sig selv – og andre. Vi taler om at alle gør fejl, siger nogle dumme ting og har svært ved noget, men vi kan ha et godt liv alligevel. Vi lærer at sende gode tanker til os selv, når noget er svært og at tilgive sig selv og vi laver venlighedsøvelser til os selv.

5. Omsorg. Her lærer børn at tænke på, hvordan andre føler, og hvordan vi kan være venlige over for nogen, der har det svært. for dem. Vi læser historien Den blå drage starter i skole. Om dragen der føler sig helt forkert, fordi de andre drager er grønne. Vi lærer om venlighed og nogle gange kan det være så simpelt som at sende et smil.

6. Taknemmelighed og værdsættelse. Målet er, at børnene bliver opmærksomme på og værdsætter de venlige handlinger, som andre mennesker gør for dem. Det kan være mor og far eller søskende og kammerater, og det kan være samfundsarbejdere som lærere, buschauffører, politi, kassemedarbejdere i butikken, renovationsarbejdere m.fl. der yder service i hverdagen. Derefter taler vi om at være taknemmelige for den hjælp, vi får fra samfundshjælpere.

7. Vi har brug for andre mennesker. Vi taler om at støtte hinanden og værdsætte andres venlige handlinger Vi har en samarbejdsøvelse og giver venlighed til hinanden fx massage.

Hver lektion starter med en opmærksomhedsøvelse eller åndedrætsøvelse til at samle sig og være til stede. Lektionerne vil afslutte med at tegne eller på anden måde illustrere det de har oplevet, for at integrere det som læring. Hver lektion kan gentages en eller flere gange og tilføjes andre medier.

Theraplay og mindfulness der udøves jævnligt kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget selvværd og læring
  • Robusthed og håndtering af konflikter

Her kan du læse om theraplay og mindfulness til venlighed og nærvær i klassen:

Man kan tale om tre nøgler til nærvær med venlighed i klassen

Den første og væsentlige nøgle er, at du selv er en model på nærvær og venlighed. For eksempel i kvaliteten af den opmærksomhed du bringer ind i interaktioner med børn. Børn er særligt opmærksomme, og de aflæser, om du er opmærksom på dem. Ved at være model i din adfærd med børn, viser du dem, hvordan det er at blive set og hørt og at være medfølende med andre.

Den anden nøgle er opmærksomhed med for eksempel mindful lytning. Mindful lytning består i at lærer eller en elev ringer med en klokke, som alle lytter til indtil lyden slutter. Derefter tager I 3 – 5 ind- og udåndinger. Denne praksis giver eleven ro indeni og samler opmærksomheden. Det giver nærvær i nuet med åbenhed for læring.

Den tredje nøgle er at hjælpe eleverne med at reflektere over følelser, som undertiden kan være overvældende. At tale om følelser kan ændre elevernes forhold til dem. Når et barn falder til ro, kan du sidde med dem og reflektere over følelsen. Hvilken del af kroppen følte sig vred, glad eller ked af det? Du kan lære dem at fremme en venlig holdning til sig selv og at finde glæden ved at være venlig og hjælpsom mod andre. Øvelserne kan også lære elever at: “Jeg kan være venlig over for mig selv, uanset hvilke følelser der kommer.”

Hjerneforsker og grundlægger af Healthy minds Richard Davidson om: Why emotion matters in schools: “Hjernekredsløbene vigtige er vigtige for kognitiv læring – så hvis eleven er nervøs, stresset eller følelsesmæssigt ude af balance, har dette skadelige virkninger på kredsløbet for andre former for læring.”

Forskning (og erfaring) viser, at øvelser og lege kan føre til:
Styrkelse af viljestyret og fokuseret opmærksomhed og arbejdshukommelse
Bedre følelsesregulering og impulskontrol
Mindre tendens til stress og bekymring

Inspirationskilder

Nærvær med venlighed i klassen er særligt inspireret af Mindful School, en NGO organisation der underviser lærere i at bruge mindfulness i deres praksis og undervise eleverne i mindfulness. Klik ind og surf rundt på deres informationssider, forskning, onlinekurser og inspiration til meditationer og øvelser til dig selv og eleverne.

Susan Flook med kindness og Susan Kaiser Greenland med Inner Kids er kilder til mindfulness og kindness med børn. Desuden er jeg optaget af hjerneprocesser med legen som redskab til inklusion af Susan Hart. Og forskning i mindfulness og hjernen . Her er hjerneforsker og forfatter Richard Davidson og  D. Siegel professor i psykiatri og grundlægger af Mindful Awareness Research Center inspirationskilder.

Angst hos børn

Disponerer et særligt “følsomt” nervesystem for udvikling af angst hos børn?
Børn opfatter verden forskelligt, og for nogle kan særligt skoledagen virke direkte angstprovokerende og svær at gennemføre. Kan vi via børnenes nervesystemer opspore og bearbejde problemer, der skaber uro og daglig ubehag? Pil Lindgreen, der afslutter sin ph.d. til marts 2019, er sygeplejerske og ekspert hos lektiehjælpsvirksomheden GoKarakter. I dette gæsteindlæg gennemgår hun ovenstående på baggrund af en undersøgelse af småbørns psykiske helbred og de resultater, undersøgelsen viste vedrørende børns nervesystemer.

Hvordan fungerer vores nervesystem?

Menneskekroppens mange og komplekse fysiologiske processer styres af to nervesystemer (herefter benævnt ’NS’); det motoriske NS og det autonome NS.
Det motoriske NS aktiverer vi primært, når vi bevæger os; det kan fx være ved at sætte i løb for at nå bussen. Det kaldes derfor også det viljestyrede NS. Det autonome NS kontrollerer derimod alt det, vi ikke selv bevidst styrer; det er fx tømning af mavesækken til tarmen. Det kaldes derfor også det selvstyrede NS.
Det selvstyrede NS kan inddeles yderligere i det parasympatiske NS, der overvejende er på arbejde i kroppens restitutionsfaser (fx under fordøjelsesprocessen), og det sympatiske NS, der primært igangsættes i situationer præget af fysisk belastning, angst og/eller stress.

Det er et særligt “følsomt” sympatisk NS hos småbørn, der tilsyneladende disponerer for at udvikle angst hos børn i løbet af deres skoleår. Det sker typisk, når børnene er 11-12 år gamle, men hos nogle kan angst udvikle sig allerede ved 5-7-årsalderen.

Fra leg til søvn: De vanskelige “skift”

Viden om børns NS og udvikling af angst bygger på data fra det store forskningsprojekt Copenhagen Child Cohort 2000 (herefter benævnt CCC2000), der har fulgt 6090 børn siden deres fødsel i år 2000 i det daværende Københavns Amt. CCC2000 har som det første forskningsprojekt i verden undersøgt småbørns psykiske helbred med det formål tidligt at kunne opspore, behandle og forebygge psykiske problemer.
Af de inkluderede børn, udviste 16% af de 1,5-årige psykiske vanskeligheder svarende til internationalt benyttede diagnosekriterier. Derudover havde 6% af børnene spise- og søvnproblemer, hvilket er den typiske måde, hvorpå forstyrrelser i det sympatiske NS viser sig.
Det kan være ekstra vanskeligt for børn med et særligt følsomt sympatisk NS at skifte mellem situationer, der aktiverer henholdsvis det sympatiske og det parasympatiske NS; fx kan det tage ekstra lang tid for disse børn at falde til ro og i søvn efter at have deltaget i fysisk leg. Hvis dit barn har udpræget besvær med skift som dette, kan det være et udtryk for, at barnet har et særlig reaktivt sympatisk NS, hvilket altså potentielt kan have betydning for udvikling af angst hos børn.

Italesæt angsten – men bevar roen

Ifølge CCC2000 er børns angst oftest relateret til deres helbred, hvor nogle børn er bange for at blive syge. Hos andre børn kan den kropslige oplevelse af uro, som angst forårsager, forplante sig som diffuse, fysiske symptomer, fx hovedpine eller ondt i maven, og det kan i sig selv virke farligt for børnene. Derfor er det vigtigt at tale med børn (i et sprog, de let forstår) om, hvordan forskellige kropslige symptomer, herunder også indre uro, føles.

Ved at snakke om emnet får børn en støtte til at udvikle et sprog for, hvad de oplever i kroppen. Når børn kan beskrive deres egne fysiske oplevelser, bliver disse oftest mindre skræmmende at gennemgå, og barnets omgivelser får bedre mulighed for at respondere på barnets beskrivelser af oplevelserne samt give passende støtte.
Da tidlig opsporing af angst øger chancen for effektiv behandling, bør forældre være opmærksomme på, om barnet er udsat, hvilket potentielt kan være tilfældet, hvis barnet har vanskeligt ved at skifte mellem de tidligere beskrevne situationer, hvori det sympatiske og parasympatiske NS på skift er aktiveret. Dog er det samtidig vigtigt, at forældre undgår at bekymre sig unødigt, da det kan smitte af på barnet og i sig selv forårsage ængstelighed. Så derfor: Tal med dit barn om dets kropslige oplevelser – men bevar roen – og søg eventuelt hjælp hos sundhedsprofessionelle ved behov.

Her kan du læse om GoKarakter lektiehjælp og eksamenshjælp

Her kan du læse om forskningsprojektet Copenhagen Child Cohort 2000

Mere om angst hos børn

Flere kommuner oplever et stigende antal henvendelser fra lærere og forældre, der ønsker hjælp til at tackle angst hos børn, viser undersøgelser. Sonja Breinholst, psykolog og ph.d. med speciale i angst hos børn arbejder på Center for Angst på Københavns Universitet: “Det er flere børn, der i dag får diagnosen angst end andre psykiatriske diagnoser, og flere end der får fysiologiske diagnoser som astma. Angst har overhalet alle andre sygdomme hos børn”.

Det er uklart hvad der ligger bag stigningen. Forskning har vist, at overbeskyttende og overinvolverede forældre kan øge risikoen for at udvikle angst hos børn, men hvorvidt og i hvor høj grad det forklarer stigningen, er usikkert.

Sonja Breinholst peger på, at en medvirkende faktor også kan være konstant medieeksponering til historier med billeder af krig og terror.
Det kan også være, at man er blevet opmærksom på, at angst ikke ’bare’ er en del af det at vokse op, men at det kan forfølge børn langt op i voksenlivet, hvis det ikke bliver behandlet.

Angst kan resultere i forstærket angst og depression i voksenlivet. Det er vigtigt, at behandle angsten så tidligt som muligt, så den ikke bider sig fast og udvikler sig.

Forskellige typer angst
Angst hos børn kan inddeles i fire hovedtyper: Socialfobi, specifik fobi, generaliseret angst og separationsangst. Børnene oplever ofte fysiske symptomer i forbindelse med angsten som f.eks. hovedpine, kvalme, hjertebanken og frygt for at dø eller blive sindssyg.

Symptomer på socialfobi er angst i forbindelse med samvær med andre mennesker. Det kan være i frikvarteret, eller når det skal sige noget højt i klassen. Barnet eller den unge vil begynde at holde sig for sig selv, undgå at gøre sig bemærket og komme med ’undskyldninger’ for at undgå situationer, der er angstfremkaldende.

En række signaler du kan være opmærksom på hos dit barn
Også børn med diagnoser og børn med særlige behov kan være disponeret for angst på daginstitutionen

Mikael Thastum, der arbejder hos Angstklinikken i Aarhus har udarbejdet en liste over en række kendetegn for børn med angst. Det er dog vigtigt, at du får diagnosticeret dit barn hos professionelle psykologer, hvis du er bekymret for om dit barn har angst.
Her kan du se en sammenfatning af nogle af punkterne fra Angstklinikkens liste.

1. Stiller mange spørgsmål
Børn med angst stiller ofte spørgsmålet ”Hvad nu hvis?”. De kan også stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse. Et barn med angst kan også være meget diskuterende, hvis det forsøger at undgå en frygtet situation.

2. Er ekstremt bekymrede
Et barn med angst kan bekymre sig om, hvorvidt slemme ting vil ske. Han/hun vil måske også bekymre sig om at skulle tilbage til skolen efter en ferie eller måske blot en weekend.

3. Lider af søvnbesvær og en række andre fysiske gener
De fysiske symptomer på angst er blandt andet mavepine, hovedpine og kvalme. Derudover kan et barn med angst også have store søvnproblemer og eksempelvis være lang tid om at falde i søvn eller vågne flere gange om natten. Måske har barnet brug for at sove sammen med sine forældre for at kunne falde til ro.

4. Undviger bestemte ting eller situationer
Et barn med angst vil typisk prøve at undvige de ting, det frygter, eller undgå ukendte situationer, af frygt for hvad der kan ske. Han/hun vil måske forsøge at blive væk fra sociale aktiviteter ved at sygemelde sig.

5. Er meget perfektionistiske
Perfektionisme er også et træk, der kan forekomme hos børn med angst. De kan for eksempel være overdrevet lang tid om deres lektier. Derudover kan de også være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre, selvom de ikke nødvendigvis er det derhjemme.

6. Er usikker ved at være alene
Et barn med angst kan klynge sig til sine forældre i situationer uden for hjemmet eller miste fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.

Stress kan bremses i opløbet

Stressreduktion med lykkehormoner