Nærvær i børnefamilien

Nærvær i børnefamilien er et stort ønske hos mange. Fred og nærvær står højt på listen, men det kan være vanskeligt at opretholde nærværet i længere tid af gangen. Særligt i perioder med ekstra pres og udfordringer.

Nærvær er dog ikke bare det fysiske nærvær, hvor du er sammen med barnet og den unge. Nærvær i børnefamilien er en indre og ydre proces, hvor du er i kontakt med dig selv og derved kan være i kontakt med dit barn. Dette nærvær er en invitation til at vokse som menneske.

De fire mest essentielle redskaber til børns trivsel – og forældrenærvær

Forskning i interpersonel neurobiologi ledet af professor i psykiatri Dan Siegel og direktør for mindsight viser, at de 4 mest essentielle redskaber til børns trivsel er: Se, Berolige, Sikkerhed og Tryghed
1. Se barnet bag sin adfærd. At blive set som den man er, ikke for det man gør – omsorg for barnet. Følelsen af at blive set af en anden kan beskrives som at blive holdt om.
2. Berolige barnet. Når et barn er i en kaotisk situation, har det brug for beroligelse. Barnet får oplevelsen af at ”jeg kan være urolig men jeg kan komme til at føle mig bedre tilpas”. Det lærer at det kan komme ud af uro og altså ændre sin sindstilstand til at være mere rolig og tilpas igen. dette lærer barnet gennem relationer og erfaringerne integrerer dele af hjernen med hinanden.
3. Sikkerhed handler om at beskytte børn mod fortræd og mod frygtindgydende oplevelser, der kan ryste barnet.
4. Tryg tilknytning. Forskning i tilknytning mellem børn og nærmeste omsorgsgiver viser, at tryg tilknytning styrker resiliens altså modstandskraft i barndommen og i den skrøbelige teenagetid frem til at barnet bliver en modstandsdygtig voksen.

Nærværende forældre kan bedst integrere de fire punkter til børns trivsel

Fravær aktiverer triggere fra fortiden. Fx det vores forældre gjorde, gentager vi. Når du er reelt nærværende, sker der noget i hjernen, som gør at du kan stoppe op og bremse en automatisk reaktion på følelse af stress/trussel fx når dit barn råber, viser trods eller kritiserer dig. Ved at have opmærksomhed på din indre tilstand, kan du mærke hvad der på vej til at ske og du kan stoppe dig selv.
Baseret på de seneste 30 års undersøgelser i børns trivsel er forskerne enige om at:
• Nærværende forældre bedst kan sikre de fire essentielle punkter
• Nærvær i forældres sind er det vigtigste tema for fremtidens tilknytningsforskning
• Nærvær er noget vi kan lære.

Man kan sige, at nærværet bærer eller er grundlaget for de 4 punkter

Når vi ikke er nærværende, reagerer vi nemlig automatisk på de følelsesmæssige triggere, som børn helt naturligt aktiverer. Så reagerer amygdala automatisk med kæmp-flygt responsen. Du kan gå fra at være venlig til at være arrig på 0 – 10 sek.

Forskningen viser, at ved at blive bevidst om, hvordan din barndom formede dig som voksen og de såvel gode som traumatiske oplevelser og dine forældres egne automatiske reaktionsmønstre, kan du være bevidst nærværende.

Du kan ikke give omsorg fra den reaktive tilstand, fordi du er ikke i kontakt med dig selv i øjeblikket. Det du kan med nærvær, er, at kende din egen tilstand og når du opdager, at du i virkeligheden reagerede på en svær følelse, aktiveret af barnet, kan du vende tilbage og reparere dine fejltagelser ved at tage en snak med børnene. Måske joke lidt med det eller sige at du er ked af at du blev så vred, råbte højt, sagde at de skulle forsvinde ud af stuen … eller hvad der nu røg ud af munden på dig i et ophidset tonefald.

Når du kan tænke: Jeg ved nu, at det er ikke min fejl, men det er mit ansvar, kan du bedre tage hånd om dig selv i stedet for at bebrejde dig selv. Når du føler dig truet, bliver du reaktiv og når du føler dig tryg, bliver du modtagelig. Sådan er det også for barnet.

Eksempel: Jeg har både børn og børnebørn og jeg arbejder blandt andet med børn og leg. Al denne erfaring til trods sker det stadig, at min opmærksomhed ryger ud i travlhed og opgaveløsning. Når jeg føler mig presset, reagerer nervesystemet med at gå i alarmberedskab. I den tilstand reagerer jeg automatisk og bliver irettesættende, bedrevidende og irritabel. Og hver gang skaber jeg afstand, medmindre jeg når at stoppe mig selv. Hvis det ikke lykkes at stoppe, har især børnene brug for, at jeg reparerer mine fejltagelser. Og det lykkes tilgengæld hver gang. Børn er meget tilgivende og ønsker kontakten med de voksne.

Du kan høre Dan Siegels fordrag her på youtube

Din opvækst præger dine reaktioner på dit barn

Den måde du bliver mødt under opvæksten, er den måde du automatisk reagerer på, når du støder på situationer, der minder om noget fra din egen opvækst. For eksempel den måde dine forældre trøstede dig på eller skældte ud og hvad de skældte ud over. Deres værdier og det de værdsatte og lærte dig, og den måde de talte med hinanden og andre på, da du var barn. Deres tilgang til opdragelse var præget af tidsånden dengang, samt den måde deres forældre var opdraget.

Nu ved vi meget mere om hvordan børn påvirkes af forældrenes ord, tonefald og ansigtsmimik og hvordan hjernen udvikles gennem relationer.

Gennem relationen med sine forældre lærer barnet, hvem det er, hvad der er vigtigt og rigtigt eller forkert og hvordan det er sammen med andre. Børn aflæser forældres ansigtsudtryk, følelsesmæssige udtryk og kropsholdning. Det sender signaler til barnet, der omgående opfanger stemninger og nonverbale kommunikation – uanset hvad forældrene siger eller undlader at sige.

Du kan ændre de signaler, du sender og aflæse dit barns signaler med dit nærvær.

 

Undervisning med nærvær i hjertet

Undervisning med nærvær i hjertet giver dig kontakt med din styrke og ro.

Du vil mærke mindre til sindets frygtprægede dialog og konstante summen. Der vil fortsat være aktivitet, men det vil ikke påvirke dig på samme måde. Du bliver mindre sårbar og kan rumme dine følelser, så du ikke behøver at beskytte dig. Når du er bevidst om en negativ indre dialog eller anspændthed og bekymring eller irritation, behøver du ikke at beskytte dig. Du kan være åben og lade dit lederskab komme fra hjertet.

Det betyder, at du bruger den feminine yin og den maskuline yang side i det psykiske hjerte. Yin: kærlig venlighed, fred, medfølelse. Yang: skære igennem, sætte grænser, viljestyrke, vedholdenhed.

Bogen Mindfulness i klassen – nærværende relationer er udkommet

Titlen på dette indlæg er fra det sidste kapitel i bogen

Bevidst nærvær

Du kan transmittere ro og klarhed mens du underviser. Din udstråling fra krop, tonefald og måden du trækker vejret, virker som transmittere.
Nærvær er at være afslappet til stede i dig selv samtidig med at du har en vågen opmærksomhed på omgivelserne. Opmærksomheden er ude og inde på en gang. Det medfører, at du kommer ind i en tilstand af vågen klarhed.
Når du indstiller dig på den opmærksomhedstilstand, løftes du op på hjerteplanet, hvor du ikke er påvirket af emotioner. Se øvelse nederst.

Se også artikel af Brené brown Ledelse fra smerte versus fra hjertet

Urolige/kaotiske elever

Elever/studerende kan ikke høre og se klart, når det indre er i kaos. De kan ikke se, hvor der brug for en indsats, har svært ved at prioritere og finde ro til at lytte og lære.
Nogle elever har det sådan, når de kommer om morgenen eller fra frikvarteret, de har det sådan nogle dage, af og til eller nærmest hele tiden. Din ro og når muligt lidt fælles åndedræt påvirker klassens nervesystem og giver elever/studerende ro og tryghed til at være til stede med åbne sanser i undervisningen.

At være stille sammen med eleverne/de studerende fx via en mindfulnessøvelse, hvor I bare er stille i et minut, transmitterer ro mellem alle. En ro der kan styrke fællesskabsfølelsen.

Det er svært ikke at være i mental eller fysisk aktivitet, særligt i en hverdag med mange input man ikke selv har indflydelse på. Derfor kan det kræve en del træning og oplevelse af mening at skrue ned for tempoet og være stille. Du kan starte med at lære dem en vejrtrækningsøvelse eller give dem en visualisering. Så kan fokus være her, indtil det bliver mere naturligt bare at være stille sammen en stund. At eleverne giver hinanden rygmassage mens de sidder på stolen, med 2-5 minutter i stilhed kan også være en måde at skabe hjertekohærens.

Når I trækker vejret sammen, stilnes frygt og fordomme for en tid

Hjertet har en tæt kommunikation med hjernen om din fysiske og psykiske tilstand. Dette indbærer også din hjerterytme som påvirkes af din tilstand af ro eller uro. Vejrtrækningen påvirker hjerterytmen og en hjerterytme i harmoni er kohærent. Hjertekohærens kan skabe social kohærens.

Lykkes det at være i stilhed med opmærksomheden i åndedrættet, er I til stede i nuet og her kommer I naturligt ind i hjertet. Vibrationen mellem jer begynder at kommer i harmoni og svinge på en højere frekvens. Du får måske brug for tålmodig vedholdenhed i denne sag.

Jeg kommer gerne og holder en workshop/lektion med forskellige nærværs- og vejrtrækningsøvelser i klassen. Det giver en fælles erfaring med en person udefra, som I kan bygge videre på sammen. Øvelserne vil også styrke dig i undervisning med nærvær i hjertet.
Hvert øjeblik, vi er i nuet, bringer mere nærvær og hjerteenergi ind

Øvelse der støtter din undervisning med nærvær i hjertet

Opmærksomhedsøvelse: Sid med åbne eller lukkede øjne alt efter, hvad der passer dig bedst. Giv dig selv 100% opmærksomhed. Gør det på den måde, at du hele tiden fornemmer dit eget åndedræt. Når du har opnået det, så slip igen. Giv nu 100 % opmærksomhed til din genstand/person. Når du har opnået det, så giv slip og skift igen tilbage på dig selv. Bliv ved med at skifte fokus for din totale opmærksomhed på den måde flere gange i et par minutter. Skiftevis ude og inde.
Nu giver du dig selv lov til på en gang at have opmærksomheden inde i åndedrættet og ude på din genstand. 50% hvert sted. Det er vigtigt du ikke anstrenger dig. Være helt åben og afslappet. Sid på denne måde og være blot vidne til, hvad der sker, når du går ind i denne form for bevidsthed. Hvis dine tanker tager dig væk fra øvelsen, så kom blidt tilbage uden tvang. Sid i denne atmosfære i 5 – 10 minutter. Oplev hvordan det føles.

Denne øvelse styrker også din intuition, indføling og indre nærvær.

Læs også Hold pauser

Nærvær i relationer

Nærvær og venlighed i skolen

Børn med diagnose

Har dit barn en diagnose eller er der mistanke om diagnose, oplever I sikkert en hel del frustration i familien
Børn med diagnose og deres forældre kan få hjælp af mindfulness og Theraplay.

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, der er udviklet til at skabe tilknytning, tryghed, selvregulering, selvværd og tillid samt glæde og engagement. Der findes et stort erfaringsmateriale om theraplay* som støtter børn med diagnose og særlige behov samt som metode til familieterapi. Barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge i dagtilbud og skole, barn og barn imellem samt tæt tilknytning mellem barn og forældre. Theraplay er primært rettet mod børn i halvanden til tolv-årsalderen.

Mindfulness er en metode til dig som forælder at komme i god kontakt med dig selv og reducere stress. Mindfulness har også vist positiv effekt på depression og angst, som kan følge i kølvandet på for lang tids overbelastning.

Hvordan kan Theraplay hjælpe børn og forældre?

At være forældre til et barn med autisme eller ADHD i en eller anden grad og form kan være en stor stressmæssig belastning. Er du ramt af stress, føler du afmagt eller udmattelse, kræver det en ekstra indsats at møde et barn i affekt uden selv at gå i affekt.

Mindfulness kan være et redskab til at du kan rumme barnets reaktioner og bevare ro og venlighed i samværet med det.

Mindfulness kan medvirke til at forbedre nattesøvn, sænke hverdagsstress og følelser af afmagt eller af ikke at slå til. Samtidig kan mindfulness have en positiv indflydelse på din kontakt med barnet og på dig selv, når følelsen af forbundethed er svær at etablere.

Barnet kan også få stress. For barnet kan en kombination af leg (Theraplay) med forældre, visualisering og eventuelt nogle vejrtrækningsøvelser medvirke til at reducere stress og kunne berolige sig selv.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om rådgivning med mindfulness og/eller Therapaly 22800538 eller skriv til kontakt@krestinehartmann.dk

Din relation med barnet er afgørende for dets udvikling

Er du frustreret, vred eller fortravlet kan det være svært, at møde barnet med venlighed og medfølelse, når det skriger, kaster med ting og på andre måder reagerer ude af sig selv. Kan du mærke, at du ikke er i stand til at møde barnet med venlig medfølelse i situationen, så prøv at lege dig ud af det. Du kan trække dig tilbage, før det eskalerer eller hvis muligt give stafetten til en anden. Det er en måde at tage omsorg for både dig selv og barnet. Det kan være svært at acceptere, når man ikke kan komme i kontakt med barnet. Nogle gange er det bedste du kan gøre, at finde accept på at du kan ikke få lov til at hjælpe lige nu. Eller nu har du gjort dit bedste, og du må gøre, hvad der skal til, selvom barnet protesterer.

Husk, at barnet gør ikke, hvad det gør, for at genere dig. Barnet reagerer på en umiddelbar følelse, og hvis følelsen forstærkes af din reaktion, er det stadig følelsen, det reagerer på. Du kan bedst hjælpe barnet ved selv at være en klippefast støtte til at berolige barnet – hvilket sjældent er at tale det til rette. Ofte kan børn med diagnose og børn som er ude af sig selv netop ikke forstå meningen i en dialog. De finder bedst ligevægt gennem beroligende eller opmuntrende tonefald og nogle gange kropskontakt andre gange støtte til at bruge et redskab, det har lært i “fredstid”og som I har brugt sammen. For eksempel at trække vejret ned i maven eller tænke på noget rart med forslag til, hvad det kan være. Et tilbud om en gulerod, en bolle eller noget andet barnet holder af, kan også virke beroligende for mindre børn, alt efter hvor langt det er eskaleret. Prøv dig frem, og bliv klogere på hvad der virker.

En stor del frustration kan forebygges med fast tilrettelagte legestunder, der vækker sanser og glæde, eller en fælles aktivitet omkring husholdningen samt at ligge sammen på gulvet mens I lytter til musik med naturlyde. Disse aktiviteter skaber ro i jer begge to og styrker jeres relation. Begge dele har effekt langt ud over den enkelte legestund.

Diagnose, genetik og miljø

For børn med diagnose viser der sig ofte at være nogle genetiske udviklingsproblemer. Generne repræsenterer de muligheder, barnet har for at udvikle sig. Den genetiske udrustning kan gøre barnet mere eller mindre modtagelig for miljøpåvirkninger. Det vil sige, at barnet ikke responderer normalt på stimuli og følger ikke en naturlig social læringskurve. Samtidig viser nyere hjerneforskning, at selvom barnet har en medfødt risiko for at udvikle bestemte adfærdstræk, har man mulighed for at påvirke dem. Barnets personlighed udvikles af både den genetiske arv og det sociale miljø barnet vokser op i.

Man kan ikke ændre generne, men man kan støtte barnet i at indgå i sociale relationer og forstå andre menneskers tanker og handlinger. Når du bevidst skaber situationer, der styrker nærheden mellem dig og dit barn (tilknytning), hjælper du barnet til at modnes kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt. Du hjælper dit sårbare barn til at føle sig trygt, elsket og værdifuldt.

Gennem jeres fællesskab skal barnet lære at regulere sig selv op og ned i gear, at regulere sine følelser, udsætte behov og føle empati, så det kan begå sig i andre fællesskaber. Det er Theraplay udviklet til og kan bruges både i familien og i legegrupper med andre. Med dette, kan barnet lære at begå sig i skolen og senere på en arbejdsplads i samfundet.

Historien om Jonas

Et forældrepar kom og bad om hjælp til drengen Jonas på 5½ år. De ventede på en psykologisk udredning om, hvad der lå bag Jonas adfærd. Forældrene var udmattede. Mor var stresset og far kunne ikke rigtig se sig sig ud af det. Det var svært at se lyset.
Jonas havde tendens til at tænke sort eller hvidt og kunne ikke se tingene fra andres side. Hans oplevelse af en situation var virkeligheden, og i den optik fandtes ikke andre muligheder. Som regel er opfattelsen af situationen, at den enten er god eller dårlig. Det betød at den var god, hvis det er til hans fordel og dårlig, hvis det ikke var til hans fordel.

Jonas gav udtryk for utryghed i børnehaven, hvis han ikke havde en voksen, han kendte, tæt på sig. For eksempel spurgte han ofte, hvad der skulle ske om lidt, og hvem han skulle være sammen med. Desuden var han overbevist om, at de andre børn i børnehaven ville bekæmpe ham, så han var nødt til at være på vagt og kæmpe for sin ret. Der havde været gjort forsøg på at knytte Jonas til nogle kammerater, men han kunne kun lege med andre børn, sammen med en voksen. Jonas kunne ikke se en situation fra flere sider og oplevede det uretfærdigt, hvis han ikke fik ret. Hvis et barn græd, når han ramte det med cyklen, og de voksne sagde, at den lille blev bange og ked af det, smilede han og kørte videre. Han forstod tydeligvis ikke, hvordan han skulle reagere.

Forældrene brugte udtrykket at “han klatrede på væggene” og fyldte enormt meget fysisk og verbalt med krav om konstant opmærksomhed hjemme. Jonas skiftede meget i humør og havde brug for at have kontakt med en af forældrene hele tiden. Det var svært at få fuld opmærksomhed og tale ham til rette. Jonas havde været længe om at tale og han vendte stadig om på ordene. Samtidig var Jonas også en kærlig dreng med stort behov for kram og kropskontakt. God leg med cykler og tumleleg vækkede latter.

Beskrivelsen af Jonas viste, at han tydeligvis reagerede stresset på børnehaven. Desuden vækkede den tanker om autisme spektrum forstyrrelse (ASF). En tanke der senere blev bekræftet af den psykologiske udredning. Jonas reaktioner viste tydeligt tegn på stress og en undgående tilknytning. Han viste utryghed, og havde behov for støtte til at udvikle empati og evne til at regulere sig fysisk og følelsesmæssigt. Han higede efter tæt fysisk voksenkontakt.

Tilknytning skabes gennem at knytte tætte bånd. Tætte bånd kan knyttes med leg, omsorg og struktur, der giver barnet tryghed, engagement og lydhørhed over for barnets signaler. Det kan være svært at knytte tætte bånd til børn med diagnose som fx ASF, men legen kan vække det potentiale af tilknytnig, barnet er i stand

Forældrene fik tilbud om rådgivning

Først og fremmest fik de hjælp til at etablere en positiv kontakt med Jonas. Der skulle skabes nogle glade stunder i form af korte møder, hvor man gør noget, der plejer at vække glæde og nærhed. Forældrene fik redskaber til at stoppe en leg eller adfærd, så snart den blev negativ; uden at trække det for langt ud, skælde ud eller komme med forklaringer. De lærer at tage lederskab for samværet på en måde, der samtidig inkluderer Jonas. For eksempel med at ændre en leg, der er på vej til at blive negativ, til en leg de ved han holder af. Måske skal den bruges som afslutning eller lede til afslutning af aktiviteten på en god måde. Forældre skal være opmærksomme på, hvor længe deres barn kan klare tæt kontakt og krav om aktiv deltagelse. Ved at læse hans signaler, kan man se, når han bliver træt eller presset, og man kan komme negativ adfærd i forkøbet.

De fik:

Øvelser til indre ro og overskud til dels at finde indre fred og slippe noget af den bekymring, frustration, opgivelse og vrede der havde hobet sig op i dem hver især og dels til at møde Jonas på den måde, han har brug for det.
Samtaler om hvordan de kan støtte Jonas med mere omsorg, struktur, engagement og passende udfordringer gennem leg. De får metoder til at berolige Jonas og sig selv, når han er ude af sig selv samt følelsesmæssig afstemning og selvregulering.
Lege-møder hvor Jonas og den ene forælder deltager sammen. Her viser jeg, hvordan forældrene kan aflæse Jonas signaler – om kontakten skal være mere eller mindre fysisk, om han er træt, bange, utryg, stresset eller bare usikker. De lærer at etablere en god verbal og følelsesmæssig kontakt, og vi leger nogle lege, der kan modne Jonas kropsligt og følelsesmæssigt. Lege til omsorg for Jonas, lege til tryghed og struktur og lege til selvregulering. Forældrene lærer, hvordan de kan engagere Jonas, få en tættere kontakt med ham og møde hans protester eller forsøg på at overtage kontrol med legen eller forældrene. Læs mere om konkret rådgivning: forældrenærvær

Sanser og over- eller understimulering

Børn med autisme kan være meget sensitive overfor alle former for sansepåvirkninger. Det kan være lyde, følelsen af tøj mod huden, fodtøj, lugte, smag og farve på mad, berøring på huden. De kan reagere stærkt på at spilde vand på tøjet, fornemmelsen af kartofler i munden. Lyset kan blive for skarpt, og nogle kan kun spise eller drikke af bestemte kopper/tallerkner.

Denne opremsning gælder ikke kun børn med diagnose. Når jeg bringer det ind her, er det fordi, denne følsomhed (som børn uden autisme eller andre diagnoser også kan have) kan medvirke til, at nogle børn meget tidligt i livet kan blive over- eller understimuleret i forældrenes naturlige iver efter at skabe kontakt med deres baby.

De kilder dem på maven, krammer dem, kaster dem op i vejret og meget andet, som man gør med sit barn. Babyen kan ikke sige til sin far, at jeg ikke kan lide at blive kastet højt op i luften, eller til mor at jeg vil godt kildes mere forsigtigt. Det kan heller ikke sige, at du skal kramme mere hårdt, eller mere blødt. Som babyer kan de ikke udtrykke eller vise, at de har et anderledes behov for mere eller mindre stimuli end de fleste babyer. Ofte vil deres reaktion derfor blive neutral eller afvisende. Måske græde eller blive anspændt.

Når barnet ikke responderer positivt på forældres kontakt og stimulation, trækker man sig naturligt. Forældre ønsker det bedste for barnet og forsøger at respektere det. Så får barnet ikke den nødvendige kontakt og stimulation. Barnet kan på en gang ”skrige” på kropskontakt og være hyperaktiv og samtidig være autist og have stress eller angst.
Ved at lege og tumle fysisk med barnet, så det får kropskontakt, kan du få mere tydelig respons. Derigennem kan du fornemme, hvad dit barn responderer positivt på, og hvad det trækker sig væk fra. Forældrene må bruge deres sanser og intuition til på en gang at følge barnet og sætte kursen.

Om legens effekt på hjernens udvikling

Barnets hele hjerne udvikles gennem bevægelse, kropskontakt, følelsesmæssig nærhed og sociale relationer. Dette lægger fundamentet for, at barnet kan udvikle eksekutive funktioner i neocortex, som at tænke logisk og fremadrettet, finde løsninger på problemer, tage beslutninger og gennemføre valg.

Legene i Theraplay er udviklet netop til, at hver del af hjernen (hjernestammen (krop og nervesystem), pattedyrhjernen (emotioner og relationer) og neocortex) udvikles trinvist så den kan udnyttes optimalt.

Leg har en modnende effekt på barnets følelser som afspejler sig i dets adfærd. Det har ikke effekt at forsøge at forklare et barn, hvordan det skal opføre sig, når hjernen ikke er modnet til at indgå i dialog. Barnet lukker af, når man forsøger at tale det til rette eller kommer med lange forklaringer på, hvorfor det ikke må noget eller skal noget andet.
Hjernen kan modnes gennem lege tilpasset barnets temperament. I eksemplet med Jonas har han ikke brug for vilde lege med hans heftige temperament. Han har behov for lege der dæmper ham ned, giver ham omsorg og kontakt til sig selv gennem berøring og rolige 1-1 eller forældre – barn lege. Legene tilpasses hans følelsesmæssige udviklingsniveau og behov for struktur. Efterhånden bliver de mere udfordrende og kræver mere af ham, så han udvikler sig.

Lege har det til fælles at de:
Har til formål at styrke relationen mellem barn og voksen
Medvirker til at organisere og oprette balance i nervesystemet
Er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde
Medvirker til nærhed og fællesskab i familien
Styrker barnets evne til at skifte gear og finde ro i sig selv

* Theraplay – helping parents and children build better relationships through attachment-based play