Nærvær i klassen

Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.

Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget trivsel og selvværd
  • Robusthed og håndtering af svære følelser

Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen

De voksnes nærvær

Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.

Opmærksomhedstjek

Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til arbejde med børn. Det kan være på vej hen til en mindfulnesslektion i børnehaven. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om noget der kan ske eller har været. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.
Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.
Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanserer åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.

Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg min følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt. Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.

Eksempel fra min praksis med mindfulness:

Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg. Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.
Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, (Varm chokolade øvelsen i video længere fremme) eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde ham at vi kan hjælpes ad). Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.

Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.

Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.

En anden måde at håndtere gentagen forstyrrende adfærd kan være med et venligt tonefald og kropssprog at tage en snak med barnet om adfærden under to øjne. En samtale hvor du spørger ind, viser interesse og holder dig åben for, hvad barnet oplever. Involver eleven i dit (og kammeraternes) behov for at han/hun finder en mindre forstyrrende måde at løse sit problem, og spørg til hvad du kan gøre henholdsvis eleven kan gøre anderledes, eller kom med forslag og spørg til elevens egne forslag.

Øvelse: I en 4 klasse, hvor jeg har afholdt en mindfulnessworkshop i klassen, bruger de nu en kombineret opmærksomheds- og venlighedsøvelse, når timen starter: Tag nogle dybe ind- og udåndinger 3 – 5 gange. Sig for dig selv en eller flere af følgende venlige sætninger som føles godt i dig for dig: Må det være en god dag, må jeg være glad, må jeg være modig, må jeg føle mig afholdt, må jeg have det sjovt. Eller: Jeg er modig, jeg er stærk, jeg kan godt, jeg har gode venner.

For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se også udtalelse fra lærer her.

Jeg har en ny bog i støbeskeen (sommer 2019) om mindfulness i klassen med tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne.

Dit personlige nærvær og afstemning

Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.

Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring

Se workshop og kursus i Nærvær med mindfulness i klassen:

Her er et link til en video, hvor jeg forklarer om mindfulness ud fra to søjler med dit nærvær og elevernes nærvær. Den afsluttes med demo af Varm chokolade vejrtrækning, som kan bruges af alle aldre.

 

Børn og voksnes nærvær i praksis

I en normal hverdag er opmærksomheden oftest meget udadvendt hele dagen både i skole og daginstitution. Det gør, at børn får mange ydre stimuli og meget lidt eller ingen stimuli til indre opmærksomhed. De har opmærksomheden uden for sig selv det meste af dagen.

Både børn og voksne har brug for at vende opmærksomheden indad og være i kontakt med sig selv i øjeblikke i løbet af en dag.

Det vil sige, at bemærke hvad der sker i mig lige nu? Har jeg mest behov for lige at være mig selv et øjeblik, eller vil jeg noget med venner, famile eller kollegaer? Du kan bemærke, hvis du bliver anspændt eller bekymret og kan trække vejret ind i det.

Vi kan give børn oaser af nærvær og ro i det indre. (Se øvelser nederst på siden)

Du kan lære dig selv og børnene nogle øvelser til at styrke rettet opmærksomhed og nærvær i nuet. Tilbyd dem adgang til stilhed (indre som ydre) og øvelser der giver afspænding og vækker glæde. Det støtter børns evne til at hvile i sig selv.

Øvelserne kan ses som en hjælp til at skærpe børns opmærksomhedsevne, glæde og samspil med andre. Øvelser til nærvær hjælper børn med at skifte fokus og at gå op og ned i gear. De bliver bedre til at mærke sig selv og at sætte grænser for sig selv og andre på en god måde. Samtidig understøttes empati, selvregulering og generel trivsel.

Nederst får du eksempler på øvelser, du kan bruge til daglige timeouts.

De voksnes nærvær i praksis

Undersøgelser viser, at voksne der arbejder med nærværsøvelser via mindfulness, selv har mere overskud og mindre stress. Samtidig smitter det af på kontakten med børn og kolleger.

Pædagoger, der bruger mindfulness, oplever at kontakten med det enkelte barn og med gruppen som helhed styrkes. Lærere, der selv følger mindfulnessforløb melder tilbage, at eleverne i højere grad følger deres anvisninger – uden at de bruger mindfulness i klassen.

Det personlige nærvær udstråler ro der smitter. Med opmærksomt nærvær kan du i højere grad se bag om et barns konfliktadfærd og tilbagetrækning eller skoleværgring. Du kan se barnet og bliver mere lydhør for signalerne. Nogle gange skal der bare nogle få ord, øjenkontakt, smil og en venlig udstråling til at vække tryghed, så barnet bliver modtagelig.

Nærvær i praksis betyder, at den voksne kan mærke sin egen stemning og eventuelle kropsspændinger. Med den opmærksomhed kan du justere dig selv til en mere afslappet tilstand (med vejrtrækningen) og samtidig afstemme dig i forhold til det enkelte barn og gruppen.

Nærvær og dobbelt opmærksomhed

Dobbelt opmærksomhed er, når du er opmærksom  både det der foregår i dig selv og børnene eller barnet. Du er opmærksom på, hvad det gør ved dig, når et barn reagerer med at være ude af sig selv.

Det vil sige, at du kan mærke dine følelser men lader dig ikke overvælde af dem. Det at du bemærker din følelse gør at du kan beslutte hvordan du vil respondere på de hændelser, der opstår. Hvis du for eksempel bliver irriteret på et barn der igen og igen forstyrrer i klassen, et barn der “kravler på dig” kan du registrere det i din følelse og samtidig sanse barnet bag dets udtryk.

Med den opmærksomhed kan du afstemme dig, så du kan møde barnet i dets følelse og behov ved at sætte dine egne behov på stand by. Eksempelvis et behov for ro, for opmærksomhed, for fred eller behov for at barnet hører efter/prøver selv, mens du hjælper et andet barn.

Jeg kender selv følelsen af at have et andet behov end barnet, og at mange børn kalder eller indgår i konflikt. Mindfulness har været min vej til at bevare en venlig og lydhør indstilling i garderoben, med trætte børn og overfor børn der er svære at få kontakt med eller reagerer voldsomt. I børnehaven og når jeg underviser i mindfulness. Man skal meget hurtigt tage en beslutning om, hvor og hvordan indsatsen skal prioriteres. Jeg skal på en gang bevare ro og lederskab og samtidig følge børnene. Det kan du i højere grad med mindfulness, og du bevarer respekt for dig selv og fra børnene.

Dobbelt opmærksomhed kan virke anstrengende og kunstigt i starten. Træning i mindfulness gør det lettere med tiden. Du kan skifte mellem at have opmærksomheden udenfor og inde i i dig selv og begge steder samtidig. Det bliver naturligt for dig at skifte, og du har det med i alle de relationer og sammenhænge, du indgår i i løbet af en dag.

Børn aflæser lynhurtigt de voksnes tilstand og reaktionen i en tilspidset situation, og de reagerer på det, de mærker. Når børn føler sig trygge, kan de bedre være sig selv. De slapper mere af og bliver lydhøre overfor de voksnes anvisninger.

Hvordan kan du afstemme dig?

Det, at du kan registrere din stemning fordi du er vant til at mærke dig selv, gør at du kan observere din automatiske reaktion, før du handler på den. Altså autopiloten får en irriteret, vred, opgivende stemme, men din opmærksomhed bremser den. Du ved, hvad der virker bedst i situationen, og du kan bevidst bruge det tonefald og de ord, der får barnet til at lytte.

Sandsynligvis kender du det allerede. Der hvor det er svært er når det rammer nogle følelser, vi ikke er bevidste om eller tager hånd om. Det er her, vi reagerer automatisk. Kunsten er at kunne det, når børnene reagerer kaotisk eller en situation pludselig udvikler sig. Og når du er træt eller frustreret over andre ting.

Du kan bruge dit toneleje, dit kropssprog og vælge dine ord bevidst, så det løfter energien i gruppen. En gruppe med god energi har færre konflikter.

Er der et eller flere børn som dagligt virker forstyrrende i undervisningen, kan du let komme til at reagere automatisk på din følelse i situationen. Med dobbelt opmærksomhed kan du respondere bevidst.

Du kan kommunikere med børnene ud fra et ønske om at forstå og hjælpe dem. Det mærker de, og du opbygger tillid på pluskontoen.

Træning af nærvær med mindfulness

Når du udøver mindfulness, opstår der en højere grad af harmoni mellem højre og venstre hjernehalvdels funktioner og kommunikationen mellem hjerne og hjerte. Du kan bedre bruge din intuition i situationen, fordi du er i god kontakt med dig selv og samtidig i kontakt med det der sker omkring dig.

Kvaliteten af din opmærksomhed øges og dermed også kvaliteten af relationen.

Denne opmærksomhedsmåde kræver megen træning. Vi er hovedsagelig trænet i den fokuserede venstre hjernehalvdel med analyse og fokus på det ydre. Desuden kræver det træning at nå at trække vejret, før autopiloten reagerer, når situationen er presset.

Hverdagens nærvær

Oaser med mindfulness (og leg for de små og mellemgruppen) en gang om ugen i en periode, kan knytte bånd mellem de yngre børn og voksne. Jeg inddrager leg med inspiration fra Theraplay og Joyful playing i mindfulness. Det gør jeg, dels fordi legen virker som god lim mellem relationer; man deler glæden sammen. Dels fordi disse former for leg har en inkluderende og beroligende/tryghedsskabende effekt på sårbare, frustrerede og vrede børn og børn med tilknytningsvanskeligheder.

Nedenfor er eksempler på drypvise øvelser til skærpet opmærksomhed og små indre pauser i hverdagen.

Drypvise øvelser kan være med til at støtte børn i at være opmærksomme på deres krop i stilhed, hvor de bemærker deres åndedræt og kropsfornemmelser bare i et minut nogle gange dagligt. Så bliver de mere vant til at have dette bevidste nærvær i krop og følelser – og det gør de voksne også. Et nærvær som de fleste hurtigt kommer til at værdsætte.

Børn skal naturligvis ikke overtales eller presses til at deltage i mindfulness. Det skal være et tilbud. En legende tilgang og samtale om hvad det giver eleverne kan virke motiverende. Samtidig skal der være plads til at et barn eller en ung ikke kan finde ro eller rumme at være i en øvelse. Det er helt ok, de skal bare undlade at forstyrre de andre i klassen. Nedenfor er nogle enkle begynderøvelser, som de fleste finder lette at deltage i.

Eksempel på drypvise øvelser

I klassen kan du starte en lektion eller et skift i undervisningen med 30 – 60 sekunders stilhed. Du behøver ikke at kalde det mindfulness.

Du kan sige til eleverne, at når vi går fra en klasse til en anden eller fra et emne til et andet, har vi brug for at “genstarte” vores krop og hjerne.

Måske kan du bruge en analog til computeren, der nogle gange kan blive træt og giver fejlmeddelselser. Vi kan måske blive irriterede på pc´en over, at den ikke virker og slå på den eller bande ad den. Men vi ved jo godt, at det virker mere effektivt og mere smertefrit, hvis den lige får en genstart. Sådan kan vi også have det.

Eleverne kan lukke øjnene, hvis de har det godt med det, men de kan også bare se ned i bordet og lige hvile øjnene.

Alt efter din egen erfaring med mindfulness og din tryghed med at gøre det, kan du bede dem om at lægge mærke til at de trækker vejret. Du kan også tilbyde dem at de må lægge sig henover skolebordet, hvis nogle børn er meget urolige. Det øjebliks hvil er virkelig en genstart

Visualisering: På siden med lydfiler finder du en kort visualisering (Den magiske sten ca 6 minutter), som er særligt rettet mod sårbare børn, men alle børn kan have glæde af den. Spil eventuelt musik med naturlyde i baggrunden. Øvelsen virker meget beroligende og virker som en venlighedsøvelse. (Den kan desværre ikke downloades. Jeg forventer at den kommer med på onlinekurset, hvorfra den kan downloades)

I børnhaven – og de små klasser kan du bruge Opmærksomhed med lyd:

Inden øvelsen opfordres børnene til at række hånden i vejret, når de ikke kan høre lyden mere, men de skal stadig holde øjnene lukkede til den voksne siger, de kan åbnes. Formålet med de lukkede øjne er, at man hører bedre, og man undgår at børnene sammenligner sig med kammeraterne og konkurrerer om at være bedst til at høre. Har nogle børn det ikke godt med at lukke øjnene, er det selvfølgelig helt ok. De kan se ned i gulvet, i bordet eller på dig.

Klokken/klangøvelsen kan bruges hver dag. Jeg bruger det for eksempel når børnene har sat sig ved bordet til frokost og har meget uro i kroppen. Den er også en fast del af indledningen til nærværsøvelser. Det samler opmærksomheden i nuet, før de går til en ny aktivitet som at åbne madpakkerne og andet. Du kan bruge en triangel, syngeskål, tibetansk klokke eller anden lydkilde efter temperament.

Der er flere øvelser i mine to pædagogiske bøger. Ved tilmelding til onlinekurset, får du en pdf bog med det bedste fra bøgerne Nærvær i pædagogikken og Mindfulness og leg på institutionen. (Onlinekurserne er klar april/maj – hold øje på Facebook)

Jeg kommer gerne ud og holder workshops hos jer

Nærhed og tryghed i familien

En far fortalte om sin bekymring for sin 2-årige søn, der reagerer stærkt på mors fravær. Fraværet skyldes et arbejde med en hel del rejseaktivitet, og det sætter spor i barnet. Fraværet kunne også have været sygdom, stress eller skilsmisse.

I denne familie viser fraværet sig ved at være et uforudsigeligt fravær. Den ene dag er mor hjemme og kan putte. Den næste dag er hun væk, når barnet vågner, og hun kommer først to eller tre dage senere. Der er altså ikke et fast mønster for fravær. Dette skaber utryghed i barnet, der ikke vil have, at mor går. Barnet reagerer derfor voldsomt, når det ser, at hun skal gå. Dette har skabt en del frustration i både far og mor, der ønsker at undgå den ubehagelige konflikt i situationen. En del af rejseaktiviteterne foregår i weekenden og når mor skal afsted, har de nogle gange valgt, at hun går, mens barnet er optaget af noget andet. Det betyder, at barnet ikke kan forstå, hvor mor er, når det kalder på hende.

Børn har brug for nærhed og tryghed i familien for at give slip på mor og far med tillid til, at det er elsket og at mor/far kommer igen. Følelsen af tryghed og tillid skal etableres og stabiliseres tidligt i barnets liv og i ”fredstid”, altså når alt er vel. Man knytter bånd, som ikke brydes af midlertidigt fravær. Det medvirker til, at selvom barnet bliver ked af det ved adskillelse, er der en indre tryghed, som det kan komme i kontakt med, sammen med den person, der hjælper barnet ved afskeden.

Nærhed og tryghed i familien

Du skaber nærhed og tryghed med øjenkontakt og kommunikation med barnet verbalt og fysisk. Også tonefaldet er vigtigt for barnets nervesystem. Barnet kan mærke at det er elsket, når det får fysisk opmærksomhed sammen med øjenkontakt. Øjenkontakten giver en følelse af, at ”vi to har noget særligt sammen”, og ”vi forstår hinanden”. Barnet føler sig set og mærket, og det føler sig trygt. Det samme gør forældren. Det går begge veje og vi kan ikke få for meget.
Nærværet og den tætte kontakt sammen med berøring (kram, massage og leg) frisætter signalstoffet oxytocin. Forskning i oxytocin viser, at det aktiverer glæde og modvirker stress og depression.

Oxytocin fremmer glæde og ro

Oxytocin sænker stresshormoner, blodtryk og puls. Det vækker en tilstand af afslappet glæde som gør sociale interaktioner lettere. Der har været positive resultater med patienter, der har problemer med kommunikation og sociale sammenhænge, herunder autister, skizofrene og personer, der lider af angst.
Leg og fysisk kontakt med børnene i fredstid lægger et godt fundament for tryghed og tillid. Man kan ikke være vred eller bange, i det øjeblik hvor man har det sjovt sammen.

Oxytocin udløses især ved fysisk kontakt som amning og massage. I børnehaven har vi haft gode erfaringer med, at børn leger bedre sammen og bliver mere afslappede og sociale, efter en legetime, der er afsluttet med massage. Den gode kontakt man får under leg, kan medvirke til at gøre de svære situationer og overgange lettere for begge parter.

At tage afsked når det er svært

I eksemplet er det vigtigt for mor og far at finde at finde ro og accept af adskillelsen og af barnets reaktion. Dette kan være lige så svært ved adskillelse i daginstitutionen som i hjemmet.
Mor kan bidrage til at gøre det lettere for alle parter ved at sige farvel og sende tryghed til barnet med et inderligt kram. Måske kan du sige til det: ”Du skal hygge sammen med far, og jeg glæder mig til at komme hjem igen, så vi kan lege … ”
Er det svært for mor, kan det være en hjælp at tage et par dybe ind- og udåndinger (ånd ind gennem næsen – helt ned i maven – og ud gennem munden) og få et (beroligende) kram fra far, før afskeden. Det bidrager til, at mor kan finde ro indeni, som smitter af på barnet.
Når mor har krammet og sagt farvel, går hun.

Hvis følelserne ligger uden på huden, kan du eventuelt tage et par dybe ind- og udåndinger mens du går væk. Tal dig selv til ro, hvis følelserne kammer over og tankerne myldrer med negative budskaber. (Læs om det i afsnit længere fremme: Børn vækker ofte stærke følelser)

Sæt ord på barnets følelser

Far kan hjælpe både sig selv og barnet videre på to måder. Find ro og tålmodighed med barnet, så du smitter det med din ro og accept. Vær opmærksom på dit tonefald. Hjælp barnet til at forstå sine følelser, ved at sætte ord på det, du fornemmer at barnet føler. Eks. Ja øv, nu skal mor gå og du er ked af det. Eller Ja, du bliver vred, når mor skal gå. Pause og hvis muligt øjenkontakt og kropskontakt… så barnet tager ordene, men især dit tonefald og din ro ind. ”Det er helt i orden, men nu siger vi farvel til mor. Eller: ”Åh, du slog mor på benet, du er virkelig vred. Ja, det er også ærgerligt” … pause. På den måde lægges frøet til, at barnet kan indgå i følelsesmæssige relationer med omverden.

Hjælp barnet ud af følelsen

Er der heftig gråd eller vredesudbrud, efter at mor er gået, må du vise barnet, at du er der for det. Dels gennem at sætte ord på og vise accept og forståelse som ovenstående. Når vi bliver mødt med accept/forståelse, falder vi ofte til ro. Når voksne sætter ord på barnets følelsesmæssige reaktioner, forstår det sig selv bedre. Det er en hjælp til, at barnet senere kan rumme og forstå sine egne og andres følelser. Barnet kan bedre være i god kontakt til sig selv
Når barnet er parat, kan du hjælpe det videre ved at finde noget rart at spise eller lege frem. En lille smule sødt kan være en god lindring. (Dette er ikke en opfordring til at fodre børn med slik, når de er ulykkelige.) Det kan være sød frugt, en bolle/ et stykke brød med noget barnet er glad for, mens du småsnakker med en munter tone om noget hverdagsagtigt. Måske hvad I skal lege, eller hvor I skal gå hen eller at det skal i bad, eller hvad der nu skal foregå.

Det søde udløser også oxytocin og skaber ro i børns nervesystem. Det søde skal være en hjælp sammen med knus og småsnak til at finde ro i nuet og komme ud af svære følelser igen. Altså når de er blevet mødt af en forstående voksen. På den måde lægges frøet til at barnet efterhånden kan tage gode beslutninger selvom det er oprørt. Der bygges bro mellem følelser og forstand.

Knytte tætte bånd mellem forældre og børn

Den tætte relation til forældrene er vigtigt for børns selvfølelse. Nærhed og tryghed i familierelationerne har også betydning for barnets sprogudvikling og dets samspil med omverden.
Relationen mellem forældre og børn skal være følelsesmæssig, og forældre skal kunne indleve sig i sit barns behov. Man skal som voksen have en forståelse for, hvad det er barnet har brug for, ligesom man også skal have en forståelse for, hvad barnets hensigter er. Generelt vil børn gerne samarbejde og gør ikke bevidst noget for at gøre det svært for dig. De reagerer på deres følelse i nuet.

De ovenstående afsnit beskriver gennem eksemplerne en måde at skabe tryghed og nærhed i familien med følelsesmæssig tilknytning mellem barn og forældre. Altså kropskontakt, øjenkontakt, tonefald, at sætte ord på barnets følelser og leg sammen.
En anden væsentlig komponent er at være i kontakt med dine egne følelser og rumme de stærke følelser. Det handler de to næste afsnit om.

Børn vækker ofte stærke følelser

Forældre står ofte i situationer, der kan vække stærke følelser. Det kan være ved hentning og aflevering af barnet i daginstitutionen, Når man skal forlade et grædende barn eller putte et barn, der protesterer voldsomt. Ved sygdom, når barnet kommer hjem og er ked af det, i oprørsfaserne for det lille barn, der kan selv, og for den store teenager der udforsker sig selv og livet på sin egen måde. Når man har følelsen af ikke at slå til, ikke at få sine egne behov opfyldt eller bare ikke ved, hvordan man skal håndtere forskellige situationer.

Følelser strømmer igennem os hele tiden. Nogle følelser bliver hængende lidt længere, når de får næring gennem opmærksomhed på den ene eller den anden måde. Opmærksomhed og næring kan være de tanker, vi har om følelsen. Når følelser fanger opmærksomheden i længere tid, får de plads til at fylde mere. Når du kan observere dine følelser med accept frem for at lade dig overvælde af dem, bestemmer du, hvor meget opmærksomhed følelsen skal have.

Accepter hvis du bliver ked af det eller får andre svære følelser eller negative tanker om dig selv eller en situation. Det er ok og naturligt, at de opstår, men de forsvinder igen, når du accepterer dem uden at reagere på dem. Følelserne viser, at de er der, men de får ikke magten, så du lader dig overvælde af dem.
Du kan mentalt stoppe op, eventuelt sætte ord på dem og trække vejret dybt ind i følelsen. Det gælder alle slags følelser og kan være en god hjælp ved svære følelser som vrede, smerte, angst, sorg og ked-af-det-hed, uro, bekymring, utilstrækkelighed, frygt. Du kan give de positive følelser som glæde, taknemmelighed, respekt, kærlighed, omsorg, medfølelse, begejstring, lykke, fred mere næring ved at trække vejret ind i dem og lade dem brede sig ud i kroppen.

Prøv eventuelt at bemærke, hvordan den enkelte følelse påvirker dig. Påvirker den dig negativt, så giv slip. Påvirker den dig på en rar måde, så giv den opmærksomhed og lad den brede sig inden i dig.

Hvordan kan jeg få mere ro og balance i mine følelser

Vi mærker vores følelser i kroppen. Jo bedre kontakt du har med dig selv og din krop, jo bedre kan du mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner. Når du kan mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner, kan du tage god omsorg for dig selv.
Du kan træne dig i at mærke dine følelser og tanker, og acceptere dem med venlighed uanset deres indhold. For nogle kræver det en hel del træning i starten og måske kan du få brug for lidt hjælp udefra. Mindfulness meditationer til indre styrke og ydre ro
En mindfulness metode til ro og balance er at flytte fokus ind i vejrtrækningen. Det skaber ro i kamp-flugt reaktioner og giver tålmodighed med dig selv. Massage, kram og at glemme sig selv i leg giver oaser af fred i sindet. I de oaser restituerer vi, og lukker de positive signalstoffer dopamin, oxytocin og serotonin ind i kroppen
Ro og fred er først og fremmest aktivt, når vi sover eller får berøring og er i ro. På den måde kan man tale om, at berøring er med til at skabe en balance i kroppen og dermed også i følelserne. Mange mennesker, både børn og voksne, har i dag et højt stressniveau, og her kan berøring skabe en modvægt, så det ikke er kamp/flugt systemet, der dominerer.

Glæde ved arbejdet

I en travl hverdag kan vi let blive så fokuserede på at nå det hele og skabe resultater, at vi glemmer glæden. Glæde har en smittende effekt på arbejdets udførelse og åbner døre til menneskers hjerter. Hvordan puster vi ild i gløden, når den er ved at uddø? I mindfulness taler man om doing og […]