Bevidst nærvær til stressreduktion

Vi er selv det primære arbejdsredskab i arbejdet som professionelle socialarbejdere undervisere pædagoger og ledere. Det er en opgave, hvor en indstilling af tjeneste og bevidst nærvær, i kontakten med sig selv og dem man arbejder med, virker mest givende både for en selv og dem man hjælper.

I omsorgs- og ledelsesarbejde givet med denne indstilling, bruger man sig selv meget. Det kan overbelaste nervesystemet og ifølge statistikkerne er man i omsorgsarbejde pr. definition disponeret for stress og udbrændthed, medmindre man er meget god til at mærke sine egne og andres grænser både fysisk og psykisk, og samtidig kan sætte grænser på en kærlig og empatisk måde. Faktisk vil jeg mene, at det at mærke sin krop og være nærværende fysisk, mentalt og følelsesmæssigt bør være en del af pensum på uddannelser i både ledelse, undervisning og omsorg. Dette nærvær øger samtidig indlevelsesevne og medfølelse med sig selv og andre.

Institute of HeartMath California har forsket i nerveforbindelsen mellem hjernen og hjertet (nervus vagus). Forskningen har påvist, at en kohærent (balanceret) hjerterytme skaber kohærens mellem hjernen og hjertet via denne nerve.

Kohærens virker katalyserende på kroppens selvorganisering og medvirker til reduktion af stresssignaler og smerter i kroppen. Samtidig har det en positiv indflydelse på vores kognitive præstation.

In-kohærente mønstre kan forplante sig til hjernen og blokere for evnen til at tænke klart (det kaldes cortex inhibition). Det vil sige, at følelser som vrede, aggression og depression hæmmer evnen til at tænke. Omvendt kan positive følelser som kærlighed, taknemmelighed og medfølelse forplante sig fra hjertet til hjernen og fremme tænkning.

Denne tilstand kan man kalde Heartfulness og illustreres på billedet der viser forskellen på kohærent og in-kohærent hjerterytme.

Følelserne påvirker hjerterytmen og de sendes til hjernen gennem vagusnerven og tilbage igen. Derved opnås synkronisering af hjerne og hjerte som stabiliserer nerve- og hormonsystem, så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Det aktiverer også en følelsesmæssig vibration i vores kommunikation som medvirker til følelse af samhørighed med andre. Når vi føler samhørighed, bliver vi venlige, medfølende og milde overfor andre. Der er rum for anerkendelse og plads til at være den man er og undgå at præstere ud over sine grænser.

Det bevidste nærvær der opstår af at give de positive følelser næring og opmærksomhed øger personlig indre styrke og ydre ro som smitter af på omgivelserne og måden man går til sit arbejde på.

Denne synkronisering, som skabes ved at harmonisere hjerterytmen, gør at hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og stresshormonerne reduceres i takt med at lykkehormonerne øges. Samtidig opstår der overensstemmelse og balance mellem tanker, følelser og handlinger.

Stressreduktion og selvhealing

Når vi har travlt og føler os pressede, øger vi ofte tempoet automatisk og ubevidst. Det er nervesystemet der reagerer og vi kommer let i underskud af energi hvis vi ikke stopper op og mærker kroppens signaler.

I en tilstand af konstant indre eller ydre pres er man ikke i god kontakt med sin krop og sig selv. Det er svært at finde balancen i både at passe på sig selv og opfylde sine arbejdsopgaver tilfredsstillende.

Mindfulness med HeartMath kan virke som stressreduktion og til selvhealing. Når du er fredfyldt i dit indre, vil du reflektere fred og harmoni til andre. Et væsentligt aspekt i et godt samarbejde og i at være hjælper, underviser, leder og pædagog.

Tilsammen giver det et stabilt og roligt afsæt til at være nærværende i sig selv og respondere bevidst på de udfordringer, vi møder i en travl hverdag. Man virker autentisk og tillidsvækkende på andre, man bliver bedre til at mærke sig selv og andre og rustet til at sige fra over for overbelastning uden at miste sig selv.