Undervisning med nærvær i hjertet

Undervisning med nærvær i hjertet giver dig kontakt med din styrke og ro.

Bevidst nærvær

Bevidst nærvær er at være opmærksom på din egen og børnenes tilstand. Dit bevidste nærvær kan transmittere ro og klarhed mens du underviser. Din udstråling fra krop, tonefald og måden du trækker vejret, virker som transmittere.
Nærvær er at være afslappet til stede i dig selv samtidig med at du er opmærksom på omgivelserne. Opmærksomheden er ude og inde på en gang. Det medfører, at du kommer ind i en tilstand af vågen klarhed.
Når du indstiller dig på den opmærksomhedstilstand, løftes du op på hjerteplanet, hvor du ikke er påvirket af emotioner.

Opmærksomhed indad og udad. Øvelse fra bogen Mindfulness i klassen:

Vælg en aktivitet, mens du underviser, hvor du vil prøve at observere din vejrtrækning før, under og efter den valgte aktivitet. Fx mens eleverne arbejder selvstændigt eller, hvis du kan, i selve undervisningen.
Bemærk, om nogle interaktioner med eleverne er forbundet med afslappet vejrtrækning (ned i maven – ro og nærvær) eller med en overfladisk kortere og hurtigere vejrtrækning, hvor åndedrættet kun når ned i brystkassen (en stresset vejrtrækning).
Bemærk, hvornår i løbet af dagen dit åndedræt føles mest naturligt og beroligende. Hvor er du og hvad foretager du dig? Bemærk eventuelt også om du er mere afslappet og til stede i nogle elevgrupper end i andre. Der hvor du føler dig mindre rolig kan du med lidt øvelse bruge åndedrættet til at berolige dig selv og eleverne. Nederst er en øvelse til at træne din opmærksomhed til at skifte fokus indad og udad.

 

Måske er Facebookgruppen Mindful Pause interessant for dig.

Urolige/kaotiske elever

Elever/studerende kan ikke høre og se klart, når det indre er i kaos. De kan ikke se, hvor der brug for en indsats, har svært ved at prioritere og finde ro til at lytte og lære.
Nogle elever har det sådan, når de kommer om morgenen eller fra frikvarteret. Nogle har det sådan nogle dage, af og til eller nærmest hele tiden. Din ro, og når muligt lidt fælles åndedræt, påvirker klassens nervesystem og giver elever/studerende ro og tryghed til at være til stede med åbne sanser i undervisningen.

At være stille sammen med eleverne/de studerende fx via en kort mindfulnessøvelse, hvor I er stille i et minut, transmitterer ro mellem alle. En ro der kan styrke fællesskabsfølelsen.

Det er svært ikke at være i mental eller fysisk aktivitet, særligt i en hverdag med mange input man ikke selv har indflydelse på. Derfor kan det kræve en del træning og oplevelse af mening at skrue ned for tempoet og være stille.

Du kan starte med at lære dem en vejrtrækningsøvelse eller give dem en visualisering. Så kan fokus være her, indtil det bliver mere naturligt bare at være stille sammen en stund. At eleverne giver hinanden rygmassage mens de sidder på stolen, med 2-5 minutter i stilhed kan også være en måde at skabe hjerteenergi.

3 minuttersøvelse til en god start på lektionen. En lærer med en følsom 5 klasse bruger denne øvelse som overgang fra hjem til skole og frikvarter til undervisning: Træk vejret dybt et par gange. Tænk på en du holder af og forestil dig, at du sender personen et kram eller en venlig tanke. Træk vejret og vend tilbage til nu. ( I bogen er der øvelser til voksne og børn fra 6 – 9 år)

Når I trækker vejret sammen, stilnes frygt og fordomme for en stund

Hjertet har en tæt kommunikation med hjernen om din fysiske og psykiske tilstand. Dette indbærer også din hjerterytme som påvirkes af din tilstand af ro eller uro. Vejrtrækningen påvirker hjerterytmen og en hjerterytme i harmoni er kohærent. Hjertekohærens kan skabe social kohærens.

Lykkes det at være i stilhed med opmærksomheden i åndedrættet, er I til stede i nuet og her kommer I naturligt ind i hjertet. Vibrationen mellem jer begynder at kommer i harmoni og svinge på en højere frekvens. Du får måske brug for tålmodig vedholdenhed i denne sag.

Øvelserne vil også styrke dig i undervisning med nærvær i hjertet. Hvert øjeblik, du er i nuet, bringer mere nærvær og hjerteenergi ind i dig og eleverne

Øvelse der støtter din undervisning med nærvær i hjertet

Opmærksomhed der støtter dit fokus indad og udad i undervisningen: Sid med åbne eller lukkede øjne alt efter, hvad der passer dig bedst. Giv dig selv 100% opmærksomhed. Gør det på den måde, at du hele tiden fornemmer dit eget åndedræt. Når du har opnået det, så slip igen. Giv nu 100 % opmærksomhed til din genstand fx flammen på et stearinlys. Når du har opnået det, så giv slip og skift igen tilbage på dig selv. Bliv ved med at skifte fokus for din totale opmærksomhed på den måde flere gange i et par minutter. Skiftevis ude og inde.
Nu giver du dig selv lov til på en gang at have opmærksomheden inde i åndedrættet og ude på din genstand. 50% hvert sted. Det er vigtigt du ikke anstrenger dig. Være helt åben og afslappet. Sid på denne måde og være blot vidne til, hvad der sker, når du går ind i denne form for bevidsthed. Hvis dine tanker tager dig væk fra øvelsen, så kom blidt tilbage uden tvang. Sid i denne atmosfære i 5 – 10 minutter. Oplev hvordan det føles.

Denne øvelse styrker også din intuition, indføling og indre nærvær. Læs om Krestine

Læs også Hold pauser

Nærvær og venlighed i skolen

Social kohærens i pædagogisk samarbejde og børnehøjde

Social kohærens kan opstå, når personer med indflydelse (eksempelvis forældre, pædagoger og lærere) er i balance med sig selv og har en overvejende positiv følelsesratio.

Vores hjerte udsender elektromagnetiske felter, der skifter efter vores følelser. Positive følelser giver en kohærent hjerterytme, og det kan måles op til flere meter væk fra det menneskelige legeme. Det betyder, at vi påvirker andre og påvirkes af andres hjerterytme. Når vi befinder os inden for hjertets radius, kan vi påvirke andre mennesker, for eksempel fra lærer og pædagog til børn og unge og mellem medlemmerne i et samarbejdsteam. Vi kan (ofte ubevidst) mærke den andens ro eller uro inden i os.

Forsøg i HeartMath Instituttet i Californien har vist, at mennesker i harmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente Hjerterytmer(harmoniske) bølgemønstre påvirker den andens ubalance, så dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente (frustrerede) til kohærente. Det mærkes i tonefald og udstråling samt ansigtsudtryk. Der udstråles harmoni og overensstemmelse fra personerne. Som når et smil besvares med et smil.
Deres hjerters felter rører hinanden og harmonien genoprettes, men også hjernen påvirkes, idet de kohærente hjertebølgesvingninger forplanter sig til hjernen og ændrer dennes mentale sindstilstand. For eksempel kan en mors hjernebølger synkroniseres med hendes barns hjerteslag under amning.

Børn er meget følsomme over for de voksnes indre tilstand. De aflæser de voksnes humør og tilstand på få sekunder, det mærkes i hjertet, som sender signaler op til hjernen, der skaber en automatisk reaktion på det de oplever.
De fleste af os kender oplevelsen af at være irritabel eller mentalt fraværende, og når vi kommer ind i et lokale, hvor børnene er larmende, forstærkes det, så man får sendt tydelige signaler af misbilligelse og irritation, som får nogle børn til at blive usikre, og nogle forstærker larmen. Der kan opstå en magtkamp mellem barn og voksen.
Omvendt når vi med en venlig udstråling sender tydelige signaler om, hvordan vi er sammen her, og hvad vi forventer af børnene, har det en positivt smittende effekt, der fremmer social kohærens. Rammerne er sat, uden at den voksne hidser sig op, og børn bliver lydhøre. Nærværet styrker gennemslagskraft.

Se øvelser nederst i artikel.

Social kohærens i pædagogiske relationer

Man er mere sensitiv overfor andres signaler, når man har positive følelser til forskel fra negative og oprørte følelser, der mindsker sensitivitet og opmærksomhed på andre. Nerve- og hormonsystem stabiliseres, så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Indlevelsesevne og empati styrkes. Dette øger fornemmelsen af samhørighed og forbundethed. Man føler sig i samklang.
Behovet for samhørighed implicerer også at være en del af fællesskabet, og at dette understøtter alle de involveredes trivsel. Dvs. at behovet for samhørighed ikke dækkes, hvis nogen i fællesskabet mistrives.

Når menneskers behov for samhørighed dækkes, har det en positiv indvirkning på vores empati, ydeevne og mængde af positive følelser. Børn, der oplever betydningsfulde andre (voksne og kammerater) som støttende på svære tidspunkter, har en mere konstruktiv adfærd og udviser mere energi.
Hos børn der ikke oplever at få imødekommet behovet for samhørighed, kan man se, at følelser som ensomhed, kedsomhed, frustration, uro, tristhed, vrede og nervøsitet forværres.

Brug gerne følelsessprog med ord som kærlighed, venlighed, elsker, sur, skældud, taknemmelig, håb, medfølelse. Det afdramatiserer de store ord og gør dem til en del af børnenes sprog. At bruge følelsessprog kan medvirke til at fremme positive følelser, hjælpe børns håndtering af egne følelser og samtidig stabiliseres nerve– og hormonsystem så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Dette øger fornemmelsen af samhørighed.

Social kohærens i det pædagogiske samarbejdsteam

Vi kan gøre noget aktivt for at sikre en overvægt af positive følelser og bevidst hæve positivitetsratioen i et team for dels at øge arbejdsglæde og medvirke til et godt arbejdsklima og dels smitte mere social kohærens i det pædagogiske arbejde.

Når vi føler tilfredshed, oplever vi, at vi har betydning for andre. Ser vi os selv som en del af et konstruktivt arbejdsmiljø, skaber vi gode processer. Det giver lyst til at være sammen om at skabe flere af dem, der giver trivsel og tilfredshed. Vi stræber efter at bygge nye positive processer oven på.
Indenfor positiv psykologi siges det, at positive følelser ændrer hvem vi er, så vi efterhånden bliver bedre versioner af os selv. Mennesker bliver mere årvågne, mere kreative og mere modstandsdygtige, når vi øger vores daglige indtag af positive emotioner. De får os til at føle os mere forbundet og til at stole mere på hinanden. Og de mindsker smerter i kroppen og uro i sindet.

Relationen til de nærmeste kolleger og lederen har en afgørende indflydelse på dels vores trivsel og faglighed og dels den måde vi agerer i det direkte arbejde med børnene. Et anerkendende samarbejdsmiljø, hvor man har tillid til hinanden og kan give og modtage relevant faglig sparring og feedback, som man vokser af, skaber en god stemning og overskud til at håndtere de udfordringer man møder i løbet af en dag. Det vi skaber sammen bringer vi med ud i relationerne og arbejdet med børn og unge.

Psykologisk forskning viser, at inden for 2 timer har et samarbejdsteam og en personalegruppe den samme stemning (Golemann 2008). Det betyder, at de personer som har den stærkeste autoritet dvs. leder og uformelle ledere samt de, der fylder meget gennem deres væsen, har mest indflydelse på, hvordan et møde eller dagens samarbejde forløber.
Når dem med indflydelse har ro og balance med sig selv, har det en afsmittende effekt og skaber social kohærens. Kan de tillige udtrykke egne svage og stærke sider på en konstruktiv måde, løfter det arbejdsgruppens faglige refleksion. Har de en indre stemning af uro, manglende overblik, irritation eller mentalt fravær, påvirker dette gruppens nervesystemer til at gå i forsvar og angrebspositioner.

Hjertekohærens (harmonisk hjerterytme) er fundamentet for sociale kohærens, og det skabes blandt andet ved bevidst at fremkalde positive følelser. Det kan være meditation med fokus på hjertet og kærlighed, at huske at værdsætte det gode vi oplever og at være opmærksom på de små sjove og positive oplevelser i hverdagen.
Udtryk af taknemmelighed og medfølelse med andre styrker empati og åbenhed som udstråler fra hjertet. Vi føler os forbundet, og vi bliver lidt smukkere, når vi udtrykker positive følelser og oplevelser til hinanden. Man ser i højere grad efter det gode i andre mennesker, også selvom kemien ikke er helt i top.

Teamøvelse til scoial kohærens:
Aftal at I for en periode starter jeres ugentlige/månedlige teammøde, eller hvornår det er muligt, med at fremhæve mindst tre ting, I som team eller afdeling værdsætter, er glade for, taknemmelige og stolte over i jeres arbejde og samarbejde.
Læg mærke til, hvad det gør ved jeres samarbejde og relationer indadtil og udadtil. Bemærk om der følger begrundet optimisme med i kølvandet.

En personlig hjerteøvelse til børn og voksne
Afprøv denne øvelse på dig selv og lær den udenad, før du giver den videre:
Sæt dig godt til rette.
1 Læg din højre hånd på brystet, hvor dit hjerte sidder. Mærk, hvordan brystet hæver og sænker sig. Prøv, om du kan mærke, at dit hjerte slår?
Mærk nu hele området omkring hjertet. Hvordan føles det? Kan du mærke en stemning? Er der en følelse? Kan du mærke noget fysisk? Du skal bare mærke det, der er, der er ingen regler for, hvordan det skal føles, eller at du skal kunne mærke noget.
2 Læg nu mærke til dit åndedræt. Læg mærke til, at du ånder ind og ud. Mærk, hvordan det får din mave til at bevæge sig. Brystet, mellemgulvet eller maven hæver og sænker sig. Måske mærker du også noget andet.
3 Læg nu mærke til, om der er et roligt sted inden i. Et sted, hvor der ikke er noget, du skal. Der er ingen krav, og intet skal være anderledes, end det er. Og du er, lige som du skal være. Prøv at mærke, at du er, lige som du skal være.

 

Leg med theraplay som pædagogisk redskab

Nærvær og personlig autoritet med hjerteenergi

Forskning i relationers betydning for læring

Anerkendende kommunikation

Kærlig venlighed i pædagogikken