Leg og læring

Leg og læring er mindfulness og theraplay der leges ind med koncentrations- og nærværsøvelser, yoga, sjove lege og samarbejdslege. Mindfulness med leg virker som et pædagogisk redskab til bedre nærvær i hverdagen, rettet opmærksomhed, selvregulering, og naturligt gearskifte.  Dette medvirker til at stabilisere selvberoenhed, reducere stress og øge glæde. De bliver mere robuste og evnen til at indgå i læringsfællesskaber øges. Se også artiklen skoleparathed.

Leg og læring i et neurovidenskabeligt perspektiv

Leg og læring stimulerer børns motorik, sanser, krop og følelser. Dette danner fundamentet for at barnet kan udnytte sine kognitive færdigheder bedst muligt.

Forskere som Jaak Panksepp, Stuart Brown, Sergio Pellis og Peter Gray har været med til at synliggøre legens store betydning for børns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. For eksempel har Brown dokumenteret, at hvis man undersøger det over et livsforløb, så har børn langt større chance for succes i deres liv, hvis de har gode legekompetencer som 4årige, end hvis de kan læse som 4årig. Det vigtigste, vi kan gøre for vores børn i 0-6års alderen, er at hjælpe med at skabe et grundlag eller fundament for livslang læring – ikke tidligere læring, men et bedre fundament for læring.

Pellis skriver i ‘Legens funktion i udviklingen af den sociale hjerne.’ 2010: “En ekstra bonus er, at færdigheder i forbindelse med leg i sidste ende fører til bedre karakterer. I en undersøgelse fandt S. Brown, at den bedste forudsigelse for akademisk præstation i ottende klasse var et barns sociale færdigheder i tredje klasse“.

Dette skal ikke forstås, som om man skal undlade at lære børn alfabetet eller lærer noget i det hele taget i 0-6årsalderen. Pointen er, at vi starter et andet sted med noget mere fundamentalt f.eks. i forhold til udvikling og stimulering af det limbiske system med hukommelse og emotioner. Derefter bygger vi kognitive færdigheder ovenpå.*

Leg og læring for sårbare børn med særlige behov

Børn som har udfordringer følelsesmæssigt og socialt for eksempel autisme, omsorgssvigtede børn og børn med traumer og angst, for tidligt fødte og ADHD børn har ofte behov for hjælp til leg. Det kan være hjælp til at indgå i leg og til at forstå legen. For dem har legen en særlig betydning i forhold til at reducere stress, rumme at være i store børnefællesskaber og indgå i nære relationer.

Nogle former for leg styrker grundlæggende funktioner i hjernen som f.eks. det limbiske system og danner dermed det emotionelle fundament for børns kognitive udvikling. Andre former for leg styrker sprogudvikling og hukommelse og endelig er der også lege, som direkte påvirker celle og synapsevæksten (forbindelser mellem hjernens nerveceller) i cortex og dermed børns abstraktionsevne, deres evne til at have et fokus, deres koncentrationsevne og i det hele taget deres kognitive potentiale.
Neuroforsker Jaak Panksepp i legens betydning for hele hjernens udvikling understreger, at den nyeste forskning kan påvise genetiske forandringer på mange hjerneniveauer i forbindelse med leg. “Ændringerne involverer at slå bestemte gener til og fra. Vi fandt, at ud af de 1.200 gener, vi havde målt, blev en tredjedel af dem ændret væsentligt ved at have en halv times leg.” *

Theraplay som metode

Neuroforskningen i leg hænger tæt sammen med neuroaffektiv udviklingspsykologi, der henviser til hjernens modning gennem leg. Theraplay indeholder lege og aktiviteter der sat ind i en fast struktur, medvirker til at påvirke synapsedannelsen og støtte udvikling af følelsmæssige, sociale og kognitive kompetencer.

Legene er baseret på neurologisk forskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Legene er inddelt i 8 kategorier, hvor flere overlapper hinanden. For eksempel kan en leg, der støtter hjernens modning, også medvirke til kropsbevidsthed og selvregulering. Eller lege der plejer og giver omsorg kan også medvirke til at fremme positivt samspil. Kategorierne består af lege der:
1. Kan hjælpe med hjernens udvikling
2. Hjælper med kropsbevidsthed
3. Hjælper med at mindske et barns styrende adfærd
4. Tilskynder til samarbejde
5. Fremmer positiv øjenkontakt
6. Plejer og giver omsorg
7. Hjælper med regulering
8. Fremmer positivt indtryk og samspil
Omdrejningspunktet er legen og fællesskabet. Det skal være sjovt og vi holder sammen, det skaber tryghed og samhørighed.

Jeg tilbyder:

Åbne legegrupper til børn med en forældre, legegrupper til inklusion på institutionen samt legegrupper på nogle aftenskoler

Forældreforedrag om betydningen af børns udvikling i et neuropsykologisk perspektiv: Leg har mange facetter og gavner ikke bare barnets udvikling men også nærhed og trivsel i familien, som giver barnet kompetencer til at håndtere modgang og konflikter. Erfaringer barnet kan tage med sig senere i livet.

Sårbare børn og voksnes samarbejde

Kvaliteten i samarbejdet mellem voksen og barn starter med et nærvær, der indeholder øjenkontakt og bevidsthed om stemmeføring, mimik og kropsholdning, som den voksne formidler rammen og indholdet for aktiviteten med.

Nærvær og leg støtter børn i samspil og samarbejde med andre. Aktiviteter og lege henvender sig til børns sanse- og følehjerne baseret på glæde, berøring, rytme, struktur og nærvær.

De voksnes nervesystem (indre tilstand) giver børnene en masse nonverbal information gennem tonefald, ansigtsudtryk og kroppens holdning. De aflæser lynhurtigt det hele, og vurderer om de føler sig trygge, om den voksne er til at stole på, om han/hun er lydhør over for mine behov og ideer. De mærker en umiddelbar følelsesmæssig reaktion, og når de føler sig trygge, falder deres arousal(energi)niveau, indre ubehag mindskes, og de begynder at udtrykke deres behov.

For at opnå børns selvregulering og motivation for at følge de voksnes instruktioner, må man sikre sig tryghed i relationen. Det forudsætter, at den voksne er bevidst om sit toneleje, sin gestik og kropssprog, skaber øjenkontakt og giver klare instrukser. Det er afgørende at værdsætte og anerkende hvert barn. Lederen af legegruppen må tage ansvaret for stemningen og for at legen er sjov. Forstår børnene ikke anvisningen, er det legelederen/forældren, der skal ændre sin anvisning. Man må give slip på opgavefokus og følge børnene, så de ikke bliver mødt med belæring og tilrettevisning under legen. Det er vigtigt, at børn føler sig set på en god måde.

Det betyder, at kvaliteten af dit nærvær er din prioritet og dit største fokus i forhold til at skabe gode relationer til læring. Dette fokus er før noget andet afgørende for udbyttet af undervisning og samspil generelt.

Læs også om relationens betydning for læring

Nærvær og leg styrker autenticitet og relationer

Vi kan knytte relationer til børn og voksne, som giver dem en oplevelse af at blive set og mødt med respekt, en man kan stole på, har lyst til at arbejde sammen med og er motiveret til at yde en indsats for. Opmærksomt nærvær øger nemlig vores evne til at aflæse børns og voksnes signaler med indlevelse og åbenhed for den andens perspektiv.

Under opvæksten lærer vi at tilpasse os de sociale normer, regler og stemninger, vores omgivelser er præget af. Forskning i såvel neuropsykologisk som udviklingspsykologisk perspektiv har vist, at alle børn, unge og voksne smittes og formes af andres indre tilstande. Deres glæde, deres sorg, interesse, ligegyldighed, ulyst og begejstring. De primære voksne i hjemmet har den stærkeste effekt. Relationerne i daginstitution og skole har en sekundær effekt, som er væsentlig, især for børn i udsatte positioner.

Livet igennem sker denne smitte/indflydelse primært ikke-sprogligt gennem attituder, handlinger, tonefald, hvor den former betydningen af vores eksistens og betydningen af vores omverden i alle vores aktiviteter.

Legeaktiviteter har det til fælles at de:

Er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde
Medvirker til at organisere og oprette balance i nervesystemet
Har til formål at styrke den enkeltes læringsparathed og sammenhold i gruppen
Giver en struktureret ramme for omsorg, øjenkontakt og nærhed både mellem børn og mellem børn og voksen
Har en tydelig struktur og vægter samarbejde og fællesskab
Medvirker til nærhed og fællesskab med en inkluderende effekt

*Uddrag fra Ann E. Knudsens website om Legens neuroscience