Mindfulness til at leve fra hjertet

Mindfulness er en anerkendt og virkningsfuld metode til stressreduktion.

På min personlige mindfulnessrejse erfarede jeg, at mindfulness også er en måde at være i livet på. At være mit sande selv.

Mindfulness indeholder måder at tage god omsorg for sig selv kropsligt og følelsesmæssigt og til at rumme og håndtere såvel de dejlige som de svære følelser.

Med mindfulness og selv-medfølelse integreres hjerne og hjerte, følelse og intellekt.

Mindfulness indeholder også kindness eller venlighed  som en måde at drage omsorg for sig selv og andre

Mindfulness kan beskrives som en afslappet opmærksomhed på tanker og følelser uden at hverken undgå dem eller blive overvældet af dem.

At leve fra hjertet kan beskrives som at være sig selv med kærlig accept af alt hvad vi er. En følelse af at være tryg og forbundet med verden både i familien, på jobbet og andre fællesskaber.

At leve fra hjertet er at sige JA til livet – og til sig selv og dem, vi ønsker at være forbundet med.

AT:
Lytte til den indre kærlige stemme
Opleve mening, glæde og kærlighed i kontakten med andre
Give sig selv tid og lov til at genvinde ro og balance, når livet er turbulent

Vejen tilbage til at være dig selv starter med at opdage, at du er ude af dig selv.

At være ude af sig selv

Overbelastning fx ved stressbelastning, en ubalanceret vagusnerve, en følelsesmæssig tomhed, rykker os ud af os selv

Når vi føler os stresset eller overbelastet, reagerer vi ofte ubalanceret. Vi er ude af os selv. Vi skælder ud, råber højt, har en lav frustrationstærskel, eller gemmer os, bliver usynlige og viser kun dele af os selv. Vi holder andre på afstand.

Når det står på over længere tid, kan der indtræde en følelse af magtesløshed, håbløshed/opgivelse eller meningsløshed. Vi mærker ikke, hvad der er godt for os selv og vi føler os ensomme i gruppen. Som om vi ikke er en del af fællesskabet eller at vi ikke er ønskede og ikke bliver forstået.

Mennesket har en fantastisk tilpasningsevne, men overtilpasning medvirker til at vi mister os selv. Overtilpasning kan være  hvis vi tilpasser os samfundvilkår som går stærkt imod vores værdier som menneske. Når vi oplever det nødvendigt at gå på kompromis med væsentlige værdier, faglighed, og kapacitet når der skal effektiviseres på arbejdspladsen. En effektivitet som ironisk nok er ment som en mulighed for mere fritid og råd til de mange goder i livet men som trækker livsnerven ud af os.
Vi kender alle til ”at være ved siden af sig selv” som en forbigående tilstand i forbindelse med kortvarige belastende oplevelser. Og hvis belastningen varer ved, kan man risikere, at blive ”ude af sig selv”.

Overbelastning af hjernen

Hjernen udvikles og modnes bedst i et langsomt tempo med de rette stimuli

Overbelastning opstår af stort ydre pres fra autoriteter og ambitioner, der overstiger ens kapacitet. Nogle af symptomerne på overbelastning, er at korttidshukommelsen mindskes og amygdala bliver reaktiv. Dette forstyrrer og reducerer aktiviteten i  pandelappen og dermed også det område der indeholder dannelsen af menenskets personlighed, temperament og følelser.

En glad, positiv, optimistisk og velafblanceret tilstand er et udtryk for ro til udvikling og kreativitet.

Pessimisme, mistillid til andre, tvivl og ikke at involvere sig følelsesmæssigt er et udtryk for manglende kontakt med sig selv

Amygdala udskiller kortisol og og adrenalin for at ruste personen til kamp eller flugt. Et menneske der i lang tid udsættes for overbelastning ved følelse af fare (utryghed) eller stress er i forhøjet alarmberedskab. Her er overvejende aktivitet i det sympatiske nervesystem (amygdala). Denne aktivitet fremmer negative tilstande og bremser udvikling af positive tilstande.

Traumer og alvorlig stress har samme symptomer

Alarmberedskab er en negativ tilstand af konstant indre og ydre pres

Længerevarende forhøjet alarmberedskab  vil på et tidspunkt forårsage alvorlig kronisk reaktion på belastning. Dette alarmberedskab opstår såvel ved længerevarende arbejdsmæssig overbelastning som ved traumer fra vanskelige opvækstvilkår (forælder med stress, depression, angst, alkohol- eller andet misbrug). Dette kan resultere i varige forandringer i hjernen og i de neurobiologiske processer, hvilket kan forårsage mén i krop og psyke.

Når et menneske befinder sig i en tilstand, hvor det føler sig overvældet af følelsen af at være truet på sit liv og sin eksistens, virker det traumatiserende. I hjemmet kan det være en forælder, der ikke kan styre sit temperament og råber ad eller kritiserer og afviser barnet. Et barn der er vokset op i en atmosfære af utryghed. På jobbet kan fx det være en aggressiv og utilnærmelig chef. Det kan være en kollega eller en ven, der overskrider ens grænser, en utro partner, mobning, vanskelig skilsmisse.

Hvad sker der, når vi mister os selv

Det er svært at mærke sig selv, sine følelser og behov.

Konsekvenserne  af dette ses stigende grad som følelsesmæssig nedslidning, flere konflikter i familien, skilsmisser med konflikter, som giver sig til udtryk i et nedtonet følelsesliv. Det kan opleves som tristhed, depression, udmattelse, en følelse af ikke at kunne mærke sig selv. Det kan vise sig i form af kun få nuancer i følelseslivet. Det bliver som en lang lige linje uden en bølgende fornemmelse af begejstring, glæde, frygt og vrede.

Tilstanden komme snigende hen over længere tid og den har de samme symptomer som traume. Vi ved ikke, at vi har mistet os selv. Vi kan opleve os selv som forkerte, ligegyldige, eller som en tom skal der søger tilfredsstilelse udenfor sig selv. Vi jager lykken i stedet for at se, at den allerede er der. For lykke er en naturlig del af os, vi skal bare stoppe op og mærke den.

Tilstanden kan sammenlignes med at være i sorg over at have mistet noget vigtigt men ikke vide, hvad det er.

Når vi opdager det, kan det vise sig i mange former, men det handler om tabet af sin autenticitet og kontakt med sig selv. Kontakt med sine følelser og de positive livsmål. Med denne opdagelse kan vi navigere mere bevidst efter målet.

Når stress er blevet traumatisk eller et traume har skabt stress

Med stress- og traumeterapi gennemgår du en selv-helbredende rejse, der heler både krop og sind. Samtidig styrkes din modstandskraft mod stress og du genskaber kontakt med dit sande Selv.

Forløbet indeholder samtaleterapi og øvelser fra mindfulness til stressreduktion og oprettelse af nye hjerneceller og stærkere organer. Et forløb med mindfulness og medfølelse, der åbner dit hjerte. Det er specifikt er udviklet til at hele eller mindske følgeskaderne af stress og traumer.

Udtalelse: En person, der har skabt traumatiserende oplevelser med overgreb i min familie, har forstyrret mit nervesystem i mange år. Bare tanken om ham, gav mig fysisk kvalme og følelsen af ikke at kunne være i min krop. Nu er han bare en del af fortiden. Han har ikke indflydelse på mit liv mere.

Jeg har fået nogle enkle værktøjer i behandlingen, som hjælper på min følelse af tryghed og mit mod til at være åben og afslappet i mit samspil med andre. Både i familien med dine og mine børn og på jobbet.

Oplevelsen og skaderne er ikke forsvundet helt, men de har ikke magt mere. Jeg har redskaber til stoppe og bremse visse reaktioner og til at genoprette kropsfunktioner, når jeg har være overbelastet. Hvilket sker oftere end før, men nu kan jeg håndtere det. Anonym 43 årig kvinde

Kontakt mig for en gratis uforpligtende samtale om dine symptomer og hvordan jeg kan hjælpe: 22 80 05 38

Genetablering af dit sande jeg

Hvem er jeg og hvem er du

Når vi bliver voksne, har vi muligheden for at frigøre os fra negative prægninger og fremmedgørelse i barndommen. At være nysgerrige på hvem vi er og genetablere kontakten med det sande selv. Vi kan modnes til at erkende vores eget værdigrundlag – ej forældres og andre autoriteters – og erfare de potentialer og den kapacitet vi har.

Erfaringen med mindfulness viser, at opmærksomhed i nuet og i kroppens følelser og sansefornemmelser er gavnlig for udvikling af personligheden. Det medvirker til udvikling af tilfredshed og optimisme. Samtidig viser undersøgelser af mediterende (øvede som uøvede) at denne opmærksomhed styrker evnen til at kontrollere negative emotioner som raseri, aggression og frygt. Min erfaring i det terapeutiske arbejde er, at når vi åbner hjertet mindskes de negative emotioner til fordel for flere positive følelser og indre fred.

Kærlig venlighed med Mindful compassion

Når vi forstår, at fejl og mangler er menneskeligt og at der er mange, som kæmper med de samme følelser og udfordringer som vi selv, kan vi bedre rumme det. Vi føler os trygge i verden og kan være os selv uden at skulle sortere, skjule eller skønmale sider af os selv. Vi kan slappe af og nyde livet samtidig med at vi går eller løber i det tempo, der passer til os. Ikke fordi et bestemt tempo er påkrævet, men fordi det giver mening og virker tilfredsstillende. Og fordi vi får overskud af det.

Mindful compassion bygger på mindfulness, selvmedfølelse og oplevelse af forbindelse med andre. Mindful compassion styrker såvel evnen til at være sig selv som det at være en del af menneskeheden. Vi udvikler medfølelse med os selv og med andre. Mindful compassion fremmer den iboende kærlighed og visdom i det enkelte menneske.  Vi løfter vores fysiske og psykiske energi. Vi bliver bedre til at være os selv.

At arbejde og leve under vilkår, hvor man er underlagt andres magt og kontrol, virker fremmedgørende. Vi oplever, at vi ikke har indflydelse på vores liv. Hvis situationen er midlertidig, eller man finder en bedre løsning/andet job, driver faren forholdsvis hurtigt over og hjernen kan fungere normalt igen. Er den længerevarende, underlægger man sig andres magt og bliver fremmedgjort. Man mister kontakten med sig selv og følelsen af at have indflydelse på situationen.

Autentisk kontra fremmedgjort med Foucault

Den franske filosof Michel Foucault betragtede selvomsorg som metode til at være sig selv

Meningen var at leve i frihed til at være sig selv, som en modsætning til selvfremmedgørelse i forbindelse med ydre institutioners magtspil. Ydrestyring er når vi lægger autoriteten og beslutningerne uden for os selv.

For at finde frihed til at være sig selv, mente Faoucault at man måtte drage omsorg for sig selv og lære sig selv at kende. Nogle af Foucaults konkrete anvisninger kunne fx være meditation, træning, samtaler, askese og drømmetydning.

Ifølge Foucaults tanker er det at erkende selvet, der er afgørende i spørgsmålet om, hvordan man drager omsorg for sig selv og dermed opnå et godt og sandt liv. At være hjemme i sig selv.

Mindfulness – en vej hjem i dig selv

Mindfulness og meditation skaber aktivitet i den del af hjernen der fremmer udvikling, glæde, positivitet og optimisme.

Mindfulness kan skabe et indre fundament af væren til ikke at ønske os anderledes eller ønske os andre steder hen, end der, hvor vi er nu.  I øjeblikke ad gangen. Det giver indre stabilitet med ro og styrke til at rumme os selv og livet som det udspiller sig i nuet. Når vi ikke er længere fremme eller længere tilbage end dette nu.

Når vi er hjemme i os selv, oplever vi livsglæde og smerte, sorg og begejstring. Vi taber og vinder og vi giver og modtager. Tvivlen på os selv kan forekomme, men den får modspil af kærlig selvomsorg. Vi kan tage beslutninger ud fra en indre fornemmelse af, hvem vi er og hvad vi har brug for. Vi bliver mindre sårbare og kan ride på bølgen af medgang uden at miste os selv til begæret efter kun at acceptere fremgang.

Mindfulness på institutionen

Nærvær og leg et pædagogisk redskab

Mindfulness og leg i indskolingen

Hold pauser

Hvorfor mindfulness på arbejdspladsen

Har I mindfulness på arbejdspladsen?