Nærvær og venlighed i skolen

Hvorfor nærvær og venlighed i skolen? Måske stiller du dig selv spørgsmål som: Hvordan forholder jeg mig nærværende, venlig og opmuntrende, når jeg er presset? Hvordan støtter jeg eleverne i en inkluderende klassekultur? Hvordan kan jeg støtte sårbare og udsatte elever til større trivsel og robusthed? Hvordan kan jeg få mere ro og opmærksomhed i klassen som helhed?

Min bog (august 19) Mindfulness i klassen – 4 trin til nærvær og venlighed i klassen er et sammenskriv af mindfulness for børn og voksne, neuroaffektiv udviklingspsykologi i forhold til leg og positiv psykologi. Bogen indeholder foruden tekster, øvelser og lege til opmærksomt nærvær, indre ligevægt og klasseledelse også en proces på 4 trin i et forløb på 8-12 uger til nærvær og venlighed i klassen.

Hvordan kan nærvær og venlighed i skolen virke inkluderende?

Et eksempel på nærvær er, at eleverne er koncentrerede og kan rette opmærksomheden mod en opgave, og at de kan prioritere, hvor de vil have fokus. Et eksempel på venlighed som metode til et inkluderende klassemiljø er, at når en kammerat har et problem, har alle et problem, indtil det er løst. Problemet kan være utryghed og følelse af ensomhed. Et problem kan være at det er svært for en elev at følge med, så man bliver forstyrrende eller trækker sig væk. Et problem kan også være så simpelt, at man har glemt sin mad eller har for lidt tøj med. Problemer ligger ikke som en byrde på kammeraternes skuldre men udtrykkes som en mulighed for at udvise venlighed og medfølelse eller hjælpe hvor man kan. Opmærksomhed på hinanden med en indstilling af venlighed og hjælpsomhed, kan føre til et inkluderende miljø.

Nærvær og venlighed i skolen med mindfulness og leg kan styrke rettet opmærksomhed, hvor eleven er mindre tilbøjelig til at lade sig distrahere, hjælpsomhed og medfølelse samt delt glæde. Nærvær og venlighed kan supplere andre tiltag med at stoppe mobning og styrke tolerance.

Et program med nærvær og venlighed indeholder enkle øvelser, lege og dialog. Se eksempel på et program længere fremme. Bemærk at venlighed i denne sammenhæng inkluderer at være venlig overfor sig selv som et godt fundament for venlighed, medfølelse og hjælpsomhed over for andre. Ofte er de børn, som har sværest ved at være venlige overfor andre, dem der har mest brug for at være venlige mod sig selv og modtage venlighed fra andre.

Jeg holder kurser og faciliterer forløb med nærvær og venlighed i skolen ud fra bogen. Kurser og forløb tilpasses jeres behov.

Kursus i nærvær og venlighed i klassen følger bogens 4 trin:

Udgangspunktet er, at du selv som lærer har gennemgået de fire trin, så du dels kan formidle nærvær og venlighed gennem dit eksempel og dels får erfaring med, hvordan det virker. På et kursus for lærere og pædagoger gennemgår vi først de fire trin for voksne. Derefter prøver I elev-øvelser fra hvert trin relateret til aldersgruppen.

De fire trin kort beskrevet:

  1. Opmærksomt nærvær med åndedrættet som anker til ro og indre ligevægt. Et nærvær der styrker opmærksomheden på din egen stemning og stemningen i klassen. Eleverne får et redskab til at berolige sig selv og holde et bevidst fokus.
  2. Kontakt med kroppen i form af kropskanning der understøtter ro og ligevægt samt i form af rytmiske lege, som hjælper til at føle samhørighed med andre. Kroppen er vores kilde til samhørighed og samtidig broen mellem viden, intention og handling.
  3. Kontakt med følelserne til affektspejling og afstemning med elever, der er i affekt. Du kan skabe tryghed og være klassens stabile nervesystem. Eleverne lærer at forstå sig selv og at aflæse andre.
  4. Venlighed eller heartfulness til at mærke glæden indeni og lade den manifestere sig som overskud, venlighed og hjælpsomhed. Øvelser og lege kan medvirke til at styrke selvfølelse og medfølelse, udvikle tolerance og samarbejde med alle i klassen

Aktiviteterne i de fire trin medvirker også til modning af hjernens tre lag ud fra neuroaffektiv udviklingspsykologi: Krybdyrhjernen med kamp-flugt-frys reaktioner, pattedyrhjernen med det limbiske system (emotioner, hukommelse og intuition) og pandelappen/neocortex med evnen til mentalisering. Se hvordan her.

På et kursus får I adgang til lydfiler med meditationer og visualiseringer til voksne og bogen Mindfulness i klassen samt instruktion i at arbejde med de fire trin til jer selv og eleverne.

Max deltagerantal: 16 personer
Sted: Hos jer

Du kan selv køre et forløb i klassen og eventuelt kickstarte med en workshop – eller jeg kan fascilitere det i samarbejde med dig

Kickstart: Jeg indleder med en intro til mindfulness, hvor eleverne bliver introduceret og I prøver øvelser fra de 4 trin. Herefter fortsætter du selv ud fra bogens anvisninger.

Faciliteret forløb: jeg underviser klassen sammen med dig, så du efter 4 lektioner er medunderviser i nogle af øvelserne. Du følger forløbet tæt med selv at meditere, og du får en lektionsplan, så du kan forberede dig på øvelserne og assistere undervisningen samt fortsætte nogle af de kendte øvelser i løbet af ugen.

Ring eller skriv uforpligtende for mere information eller en snak om jeres behov Tlf. 22 80 05 38 E-mail: Kontakt@krestinehartmann.dk

Her er et eksempel på et program fra et forløb i 0 klasse.

Øvelserne blev gentaget i løbet af ugen mellem hvert møde

1. Åndedræt og krop. Eleverne lærer at bruge deres vejrtrækning til at fremme en vis fred og ro. De lærer nogle vejrtækningsøvelser til at falde til ro, en kort visualisering til at slappe af i kroppen og giv bamsen eller en pæn sten en gyngetur på maven.

2. Opmærksomhed. Eleverne lærer, at det, de fokuserer på, er et valg. Gennem fokusering på en række ydre ting for eksempel lyden af en klokke, udseendet og sansningen af et stykke frugt, der spises mindfult og indre fornemmelser som følelser fx glad eller trist. Børn lærer, at de kan rette deres opmærksomhed og bevare fokus ved ydre forstyrrelser.

3. Følelser. Hvordan føles følelser, og hvordan kan man mærke dem? Hvordan kan du fortælle, hvad du føler? Vi leger en leg, hvor læreren og eleverne skiftes til at vise ansigtsudtryk med forskellige følelser. Vi skal gætte hvilken følelse, der blev udtrykt og tale om, hvordan det føles i kroppen og tale om situationer, der kan vække de følelser fx i klassen. Billedet th. er tegninger af følelsen i kroppen efter en visualisering:

4. Konflikthåndtering. Vi taler om, at man nogle gange kan misforstå andre, fordi vi tror, at vi ved, hvad deres ansigtsudtryk betyder, men det kan være svært at se. Nogle gange tror vi også, at vi ved hvad de andre mener med det, de siger og andres stemme kan lyde mere hårdt, end de mener det. Så kan man spørge.

5. Selvmedfølelse. Børn kan være særlig hårde ved sig selv – og andre. Vi taler om, at alle gør fejl, siger nogle dumme ting og har svært ved noget, men vi kan ha det godt alligevel. Vi taler om, hvad der ville være rart at andre siger til os, når vi er kede af det, og prøver hvordan det føles i kroppen at sige det til sig selv.

6. Omsorg for andre. Her lærer børn at tænke på, hvordan andre føler, og hvordan vi kan være venlige over for nogen, der har det svært. for dem. Vi læser historien Den blå drage starter i skole. Om dragen der føler sig helt forkert, fordi de andre drager er grønne og brune. Vi taler om, hvordan vi kan hjælpe andre, der er kede af det eller føler sig alene og forkerte, og om hvordan det føles, at være den der hjælper og den der får hjælp. Vi erfarer, hvordan et par venlige ord eller et smil kan betyde meget.

7. Værdsættelse. Målet er, at børnene bliver opmærksomme på og værdsætter det, de har og de venlige handlinger, som andre mennesker gør for dem. Det kan være mor og far eller søskende og kammerater, og det kan være samfundsarbejdere som lærere, buschauffører, politi, kassemedarbejdere i butikken, renovationsarbejdere m.fl. der yder service i hverdagen.

8. Vi har brug for andre mennesker. Vi taler om at støtte hinanden og værdsætte andres venlige handlinger Vi har samarbejdsøvelser og giver venlighed til hinanden fx massage.

Hver lektion starter med en opmærksomhedsøvelse eller åndedrætsøvelse til at samle sig og være til stede. Nogle lektioner indeholder en dialog og/eller en tegning eller andet der viser deres oplevelse af en øvelse. Forløbet afslutter med et produkt som illustrerer deres læring og det, de tager med sig fra forløbet. Hver lektion kan gentages en eller flere gange og tilføjes andre medier.

Billedet til venstre er et “venlighedstræ” med udsagn fra eleverne om venlighed

Forskning (og erfaring) viser, at øvelser og lege kan føre til:
Styrkelse af viljestyret og fokuseret opmærksomhed og arbejdshukommelse
Bedre følelsesregulering og impulskontrol
Mindre tendens til stress og bekymring
Mere glæde og tolerance

Man kan tale om tre nøgler til nærvær og venlighed i skolen

Den første og væsentlige nøgle er, at du selv er en model på nærvær og venlighed. For eksempel i kvaliteten af den opmærksomhed du bringer ind i interaktioner med børn. Børn er særligt opmærksomme, og de aflæser, om du er opmærksom på dem. Ved at være model i din adfærd med børn, viser du dem, hvordan det er at blive set og hørt og at være medfølende med andre.

Den anden nøgle er opmærksomhed med for eksempel mindful lytning. Mindful lytning består i at lærer eller en elev ringer med en klokke, som alle lytter til indtil lyden slutter. Denne praksis giver eleven ro indeni og samler opmærksomheden. Det giver nærvær i nuet med åbenhed for læring.

Den tredje nøgle er at hjælpe eleverne med at reflektere over følelser, som undertiden kan være overvældende. At tale om følelser kan ændre elevernes forhold til dem. Når et barn falder til ro, kan du reflektere over følelsen sammen med barnet. Hvilken del af kroppen følte sig vred, glad eller ked af det? Du kan lære børn at fremme en venlig holdning til sig selv og at finde glæden ved at være venlig og hjælpsom mod andre. Øvelserne kan også lære elever at: “Jeg kan være venlig over for mig selv, uanset hvilke følelser der kommer.”

Professor i psykologi og psykiatri og grundlægger af Healthy minds Richard Davidson om: Why emotion matters in schools: “Hjernekredsløbene vigtige er vigtige for kognitiv læring – så hvis eleven er nervøs, stresset eller følelsesmæssigt ude af balance, har dette skadelige virkninger på kredsløbet for andre former for læring.”

Inspirationskilder

Nærvær og venlighed i skolen er særligt inspireret af Mindful School, en NGO organisation der underviser lærere i at bruge mindfulness i deres praksis og undervise eleverne i mindfulness. Klik ind og surf rundt på deres informationssider, forskning, onlinekurser og inspiration til meditationer og øvelser til dig selv og eleverne.

Susan Flook med kindness og Susan Kaiser Greenland med Inner Kids er kilder til mindfulness og kindness med børn. Desuden er jeg optaget af hjerneprocesser med legen som redskab til inklusion af Susan Hart. Og forskning i mindfulness og hjernen. Her er Richard Davidson og  D. Siegel professor i psykiatri og grundlægger af Mindful Awareness Research Center inspirationskilder.

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.

Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget trivsel og selvværd
  • Robusthed og håndtering af svære følelser

Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen

De voksnes nærvær

Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.

Opmærksomhedstjek

Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til mindfulness lektioner med børn. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om et tidligere eller et kommende møde, for meget travlhed eller noget helt andet. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.
Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.
Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanserer åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på, hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.

Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg måske en følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag adfærden, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt. Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner, hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.

Eksempel fra min praksis med mindfulness:

Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg. Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.
Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, (Varm chokolade øvelsen i video længere fremme) eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde ham at vi kan hjælpes ad. Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.

Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.

Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og serotonin der giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.

En anden måde at håndtere gentagen forstyrrende adfærd kan være med et venligt tonefald og kropssprog at tage en snak med barnet om adfærden under to øjne. En samtale hvor du spørger ind, viser interesse og holder dig åben for, hvad barnet oplever. Involver eleven i dit (og kammeraternes) behov for at han/hun finder en mindre forstyrrende måde at løse sit problem, og spørg til hvad du kan gøre henholdsvis eleven kan gøre anderledes, eller kom med forslag og spørg til elevens egne forslag.

Øvelse: I en 4 klasse, hvor jeg har afholdt en mindfulnessworkshop i klassen, bruger de nu en kombineret opmærksomheds- og venlighedsøvelse, når timen starter: Tag nogle dybe ind- og udåndinger 3 – 5 gange. Sig for dig selv en eller flere af følgende venlige sætninger som føles godt i dig for dig: Må det være en god dag, må jeg være glad, må jeg være modig, må jeg føle mig afholdt, må jeg have det sjovt. Eller: Jeg er modig, jeg er stærk, jeg kan godt, jeg har gode venner.

For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se også udtalelse fra lærer her.

Jeg har en ny bog i støbeskeen (sommer 2019) om mindfulness i klassen med tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne.

Dit personlige nærvær og afstemning

Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.

Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring

Se workshop og kursus i Nærvær med mindfulness i klassen:

Her er et link til en video, hvor jeg forklarer om mindfulness ud fra to søjler med dit nærvær og elevernes nærvær. Den afsluttes med demo af Varm chokolade vejrtrækning, som kan bruges af alle aldre.

 

Børn og voksnes nærvær i praksis

I en normal hverdag er opmærksomheden oftest meget udadvendt hele dagen både i skole og daginstitution. Det gør, at børn får mange ydre stimuli og meget lidt eller ingen stimuli til indre opmærksomhed. De har opmærksomheden uden for sig selv det meste af dagen.

Både børn og voksne har brug for at vende opmærksomheden indad og være i kontakt med sig selv i øjeblikke i løbet af en dag.

Det vil sige, at bemærke hvad der sker i mig lige nu? Har jeg mest behov for lige at være mig selv et øjeblik, eller vil jeg noget med venner, famile eller kollegaer? Du kan bemærke, hvis du bliver anspændt eller bekymret og kan trække vejret ind i det.

Vi kan give børn oaser af nærvær og ro i det indre. (Se øvelser nederst på siden)

Du kan lære dig selv og børnene nogle øvelser til at styrke rettet opmærksomhed og nærvær i nuet. Tilbyd dem adgang til stilhed (indre som ydre) og øvelser der giver afspænding og vækker glæde. Det støtter børns evne til at hvile i sig selv.

Øvelserne kan ses som en hjælp til at skærpe børns opmærksomhedsevne, glæde og samspil med andre. Øvelser til nærvær hjælper børn med at skifte fokus og at gå op og ned i gear. De bliver bedre til at mærke sig selv og at sætte grænser for sig selv og andre på en god måde. Samtidig understøttes empati, selvregulering og generel trivsel.

Nederst får du eksempler på øvelser, du kan bruge til daglige timeouts.

De voksnes nærvær i praksis

Undersøgelser viser, at voksne der arbejder med nærværsøvelser via mindfulness, selv har mere overskud og mindre stress. Samtidig smitter det af på kontakten med børn og kolleger.

Pædagoger, der bruger mindfulness, oplever at kontakten med det enkelte barn og med gruppen som helhed styrkes. Lærere, der selv følger mindfulnessforløb melder tilbage, at eleverne i højere grad følger deres anvisninger – uden at de bruger mindfulness i klassen.

Det personlige nærvær udstråler ro der smitter. Med opmærksomt nærvær kan du i højere grad se bag om et barns konfliktadfærd og tilbagetrækning eller skoleværgring. Du kan se barnet og bliver mere lydhør for signalerne. Nogle gange skal der bare nogle få ord, øjenkontakt, smil og en venlig udstråling til at vække tryghed, så barnet bliver modtagelig.

Nærvær i praksis betyder, at den voksne kan mærke sin egen stemning og eventuelle kropsspændinger. Med den opmærksomhed kan du justere dig selv til en mere afslappet tilstand (med vejrtrækningen) og samtidig afstemme dig i forhold til det enkelte barn og gruppen.

Nærvær og dobbelt opmærksomhed

Dobbelt opmærksomhed er, når du er opmærksom  både det der foregår i dig selv og børnene eller barnet. Du er opmærksom på, hvad det gør ved dig, når et barn reagerer med at være ude af sig selv.

Det vil sige, at du kan mærke dine følelser men lader dig ikke overvælde af dem. Det at du bemærker din følelse gør at du kan beslutte hvordan du vil respondere på de hændelser, der opstår. Hvis du for eksempel bliver irriteret på et barn der igen og igen forstyrrer i klassen, et barn der “kravler på dig” kan du registrere det i din følelse og samtidig sanse barnet bag dets udtryk.

Med den opmærksomhed kan du afstemme dig, så du kan møde barnet i dets følelse og behov ved at sætte dine egne behov på stand by. Eksempelvis et behov for ro, for opmærksomhed, for fred eller behov for at barnet hører efter/prøver selv, mens du hjælper et andet barn.

Jeg kender selv følelsen af at have et andet behov end barnet, og at mange børn kalder eller indgår i konflikt. Mindfulness har været min vej til at bevare en venlig og lydhør indstilling i garderoben, med trætte børn og overfor børn der er svære at få kontakt med eller reagerer voldsomt. I børnehaven og når jeg underviser i mindfulness. Man skal meget hurtigt tage en beslutning om, hvor og hvordan indsatsen skal prioriteres. Jeg skal på en gang bevare ro og lederskab og samtidig følge børnene. Det kan du i højere grad med mindfulness, og du bevarer respekt for dig selv og fra børnene.

Dobbelt opmærksomhed kan virke anstrengende og kunstigt i starten. Træning i mindfulness gør det lettere med tiden. Du kan skifte mellem at have opmærksomheden udenfor og inde i i dig selv og begge steder samtidig. Det bliver naturligt for dig at skifte, og du har det med i alle de relationer og sammenhænge, du indgår i i løbet af en dag.

Børn aflæser lynhurtigt de voksnes tilstand og reaktionen i en tilspidset situation, og de reagerer på det, de mærker. Når børn føler sig trygge, kan de bedre være sig selv. De slapper mere af og bliver lydhøre overfor de voksnes anvisninger.

Hvordan kan du afstemme dig?

Det, at du kan registrere din stemning fordi du er vant til at mærke dig selv, gør at du kan observere din automatiske reaktion, før du handler på den. Altså autopiloten får en irriteret, vred, opgivende stemme, men din opmærksomhed bremser den. Du ved, hvad der virker bedst i situationen, og du kan bevidst bruge det tonefald og de ord, der får barnet til at lytte.

Sandsynligvis kender du det allerede. Der hvor det er svært er når det rammer nogle følelser, vi ikke er bevidste om eller tager hånd om. Det er her, vi reagerer automatisk. Kunsten er at kunne det, når børnene reagerer kaotisk eller en situation pludselig udvikler sig. Og når du er træt eller frustreret over andre ting.

Du kan bruge dit toneleje, dit kropssprog og vælge dine ord bevidst, så det løfter energien i gruppen. En gruppe med god energi har færre konflikter.

Er der et eller flere børn som dagligt virker forstyrrende i undervisningen, kan du let komme til at reagere automatisk på din følelse i situationen. Med dobbelt opmærksomhed kan du respondere bevidst.

Du kan kommunikere med børnene ud fra et ønske om at forstå og hjælpe dem. Det mærker de, og du opbygger tillid på pluskontoen.

Træning af nærvær med mindfulness

Når du udøver mindfulness, opstår der en højere grad af harmoni mellem højre og venstre hjernehalvdels funktioner og kommunikationen mellem hjerne og hjerte. Du kan bedre bruge din intuition i situationen, fordi du er i god kontakt med dig selv og samtidig i kontakt med det der sker omkring dig.

Kvaliteten af din opmærksomhed øges og dermed også kvaliteten af relationen.

Denne opmærksomhedsmåde kræver megen træning. Vi er hovedsagelig trænet i den fokuserede venstre hjernehalvdel med analyse og fokus på det ydre. Desuden kræver det træning at nå at trække vejret, før autopiloten reagerer, når situationen er presset.

Hverdagens nærvær

Oaser med mindfulness (og leg for de små og mellemgruppen) en gang om ugen i en periode, kan knytte bånd mellem de yngre børn og voksne. Jeg inddrager leg med inspiration fra Theraplay og Joyful playing i mindfulness. Det gør jeg, dels fordi legen virker som god lim mellem relationer; man deler glæden sammen. Dels fordi disse former for leg har en inkluderende og beroligende/tryghedsskabende effekt på sårbare, frustrerede og vrede børn og børn med tilknytningsvanskeligheder.

Nedenfor er eksempler på drypvise øvelser til skærpet opmærksomhed og små indre pauser i hverdagen.

Drypvise øvelser kan være med til at støtte børn i at være opmærksomme på deres krop i stilhed, hvor de bemærker deres åndedræt og kropsfornemmelser bare i et minut nogle gange dagligt. Så bliver de mere vant til at have dette bevidste nærvær i krop og følelser – og det gør de voksne også. Et nærvær som de fleste hurtigt kommer til at værdsætte.

Børn skal naturligvis ikke overtales eller presses til at deltage i mindfulness. Det skal være et tilbud. En legende tilgang og samtale om hvad det giver eleverne kan virke motiverende. Samtidig skal der være plads til at et barn eller en ung ikke kan finde ro eller rumme at være i en øvelse. Det er helt ok, de skal bare undlade at forstyrre de andre i klassen. Nedenfor er nogle enkle begynderøvelser, som de fleste finder lette at deltage i.

Eksempel på drypvise øvelser

I klassen kan du starte en lektion eller et skift i undervisningen med 30 – 60 sekunders stilhed. Du behøver ikke at kalde det mindfulness.

Du kan sige til eleverne, at når vi går fra en klasse til en anden eller fra et emne til et andet, har vi brug for at “genstarte” vores krop og hjerne.

Måske kan du bruge en analog til computeren, der nogle gange kan blive træt og giver fejlmeddelselser. Vi kan måske blive irriterede på pc´en over, at den ikke virker og slå på den eller bande ad den. Men vi ved jo godt, at det virker mere effektivt og mere smertefrit, hvis den lige får en genstart. Sådan kan vi også have det.

Eleverne kan lukke øjnene, hvis de har det godt med det, men de kan også bare se ned i bordet og lige hvile øjnene.

Alt efter din egen erfaring med mindfulness og din tryghed med at gøre det, kan du bede dem om at lægge mærke til at de trækker vejret. Du kan også tilbyde dem at de må lægge sig henover skolebordet, hvis nogle børn er meget urolige. Det øjebliks hvil er virkelig en genstart

Visualisering: På siden med lydfiler finder du en kort visualisering (Den magiske sten ca 6 minutter), som er særligt rettet mod sårbare børn, men alle børn kan have glæde af den. Spil eventuelt musik med naturlyde i baggrunden. Øvelsen virker meget beroligende og virker som en venlighedsøvelse. (Den kan desværre ikke downloades. Jeg forventer at den kommer med på onlinekurset, hvorfra den kan downloades)

I børnhaven – og de små klasser kan du bruge Opmærksomhed med lyd:

Inden øvelsen opfordres børnene til at række hånden i vejret, når de ikke kan høre lyden mere, men de skal stadig holde øjnene lukkede til den voksne siger, de kan åbnes. Formålet med de lukkede øjne er, at man hører bedre, og man undgår at børnene sammenligner sig med kammeraterne og konkurrerer om at være bedst til at høre. Har nogle børn det ikke godt med at lukke øjnene, er det selvfølgelig helt ok. De kan se ned i gulvet, i bordet eller på dig.

Klokken/klangøvelsen kan bruges hver dag. Jeg bruger det for eksempel når børnene har sat sig ved bordet til frokost og har meget uro i kroppen. Den er også en fast del af indledningen til nærværsøvelser. Det samler opmærksomheden i nuet, før de går til en ny aktivitet som at åbne madpakkerne og andet. Du kan bruge en triangel, syngeskål, tibetansk klokke eller anden lydkilde efter temperament.

Der er flere øvelser i mine to pædagogiske bøger. Ved tilmelding til onlinekurset, får du en pdf bog med det bedste fra bøgerne Nærvær i pædagogikken og Mindfulness og leg på institutionen. (Onlinekurserne er klar april/maj – hold øje på Facebook)

Jeg kommer gerne ud og holder workshops hos jer

Leg med mindfulness

Leg med mindfulness er for de 0-8årige og deres forældre.

Leg med mindfulness er en måde at give de yngre børn nogle gode mentale vaner og samtidig involverer børn og forældre til at:

• Reducere stress hos barn og forælder
• Styrke båndet mellem barn og forælder
• Berolige dig selv og barnet i en ophedet situation
• Dele fælles glæde og engagement

Du bliver mere nærværende og kan støtte barnet, når det er oprevet og har svære oplevelser på institutionen og i skolen. I får en inderlig kontakt og danner et tæt bånd, der giver barnet tryghed og følelse af at være en del af noget større. Det gør det lettere at løse konflikter og problemer sammen – også når barnet bliver teenager.

Et af de vigtige elementer i leg med mindfulness er vejrtrækningen og opmærksomhed. At trække vejret bevidst 2 – 3 gange har en beroligende effekt på det autonome nervesystem, der styres af den ubevidste del af hjernen (Krybdyrhjernen). Ved indånding øges hjerterytmen en smule og ved en lidt længere udånding (se instruktion) sænkes og harmoniseres hjerterytmen. Det betyder at man kan nå at bremse stærke udbrud og være mere til stede i nuet. Bevidst at trække vejret en smule dybere og roligere kan virke beroligende på en stresssituation.

Gode mentale vaner

Når vi lærer børn disse redskaber, giver vi dem nogle gode mentale vaner, de kan bruge senere i livet.

Hjerneforsker Richard Davidson har afholdt et længere forskningsprogram med 5-årige børn. Her mediterer de og dyrker yoga dagligt. Det viser sig, at de bliver markant bedre til at koncentrere sig og håndtere deres følelser. Dette medfører også bedre sociale færdigheder, som er godt for læring og generel trivsel

Når vejrtrækningen bliver leget ind, falder det lettere for barnet, og det kan bedre huske det. I første omgang gælder det bare om at gøre det ofte, så det bliver naturligt at huske at trække vejret lidt dybere ved behov. Det mellemstore barn bliver hurtigt opmærksom på, hvornår det kan bruge vejrtrækningen til at blive mere rolig.

Senere kan pubertetsbarnet og teenageren bruge vejrtrækningen diskret, uden at nogen bemærker det. Det er meget anvendeligt til at berolige sig selv i svære situationer og som en mental pause, der giver mulighed for at tænke sig om, før man handler. For eksempel hvis barnet føler sig provokeret eller udfordret af andre, til at holde sig roligt når andre er stressede og når det skal tage en svær beslutning.

Her er forslag til leg med mindfulness mellem barn og forælder

Åndedrætsmeditationen er god at bruge, når barnet er oprevet. Gør du det til en leg i fredstid, kan det blive en positiv måde at hjælpe barnet til at slappe af. Når du bruger den til at berolige barnet (og dig selv), kan du foreslå, at I gør det sammen, og så kan I tale om tingene bagefter. Når legen er kendt, tager det kun få minutter. Afslut med øjenkontakt og et kærligt smil til barnet, der viser at du er der. Det kan lette stemningen og problemløsningen. Nogle problemer kan forsvinde, når man har flyttet opmærksomheden ind i vejrtrækningen et øjeblik, og man kan smile lidt ad det..

Du instruerer på denne måde:
Sid på gulvet eller en stol over for hinanden. Sænk skuldrene og få en fornemmelse af at sidde afslappet og samtidig med rank ryg. Nu leger I, at pegefingeren er både en blomst og et stearinlys.
Sæt ”blomsten” op til næsen og forestil dig, at du snuser duften ind gennem næsen ”nhh”.
Så bliver blomsten til et lys, vi puster forsigtigt til så flammen bevæger sig uden at gå ud. Brug en lang udånding gennem afslappede læber phhhh. Gør udåndingen lidt længere end indåndingen.
Gentag 3 – 4 gange, eller så længe det giver mening for barnet.

Med det mindre barn kan det være svært at skifte billede i starten. Her kan I lege, at det ”kilder” det lidt i næsen når I snuser ind, så man ”kommer til at nyse Tjuu” i en udånding gennem munden.

Variation for den 2-3årige. I kan sidde op eller ligge på maven på gulvet og lege, at I er kaniner, der plukker blomster på engen. I griber ud efter blomsterne med hånden og sætter dem helt op til næsen, mens I dufter til blomsten i indånding og ”nyser” i udånding.
Barnet bruger sanserne og har fuld opmærksomhed i 2 -3 minutter – efter alder og barnets kapacitet til at holde opmærksomheden.

Leg med mindfulness til nærhed og forbundethed

Ro din båd er en leg der styrker kropskontakt og tilknytning mellem forælder og det mindre barn.
Instruktion: Sæt dig på gulvet som om du skal til at ro ud på fjorden i smult vande. Sæt barnet på skødet, så det læner sig op ad dig og så du stadig kan bevæge kroppen frem og tilbage i ro bevægelser. Så nu ror I, mens I synger:
• Ro, ro, ro din båd,
• Tag din åre fat,
• Vuggende, vuggende, vuggende, vuggende,
• Over Kattegat

Tips: Du kan synkronisere jeres åndedræt, så I ånder ind og ud på samme tid. Det giver fælles hjerterytme og udløser tilknytnings- og glædeshormonet oxytocin.

Du kan finde melodien på youtube ved at søge på: ro din båd. Denne leg er rigtig god for de mindste, den er også meget velegnet til børn med et følsomt nervesystem, børn med ADHD og autisme eller bare uro i krop og sind.
Legen virker beroligende og kan være en del af en serie lege på omkring 10 minutter, når barnet kommer fra institution. Det kan også bare være en leg, du foreslår, når barnet er uroligt. Så gør I det, så længe barnet synes det er sjovt – eller så længe du kan holde til det 😊

Opdager du at mindfulness har et potentiale for dig selv og det at være forælder, kan du træne lidt for dig selv. Det får du tips til i den næste artikel.

Der kommer et onlinekursus i forældrenærvær i løbet af 2019. Det kan du følge med i på Facebook, som du kan finde link til på forsiden

Neuroaffektiv udvikling til robusthed og motivation

Vi kan udvide hjernens kapacitet med neuroaffektiv udvikling (hjernens følelsesmæssige udvikling) og styrke robusthed og motivation.
Hjerneforsker Kjeld Fredens taler om, at det er muligt at udvide hjernens kapacitet ved at bygge bro mellem følelse og forstand. I den forbindelse nævner han den korte og den lange vej.
Den korte vej er, når opmærksomheden stopper i pattedyrhjernen, hvor vi har det limbiske system og sædet for emotioner. Man reagerer impulsivt og emotionelt på alle stimuli – følelser af lyst-ulyst og behag-ubehag, og det danner fundament for beslutninger og handlinger. Den lange vej er, når opmærksomheden fortsætter op i pandelapperne, sæde for rationel tænkning med evne til at lægge en strategi og tænke lidt længere frem. Man har alternativer til den automatiske reaktion. Eksempelvis det mindre barn der har lært mentalisering kan nå at tænke: “Jeg slår ikke, jeg siger hold op og henter hjælp hos en voksen eller en ven”.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Neuroaffektiv modning foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer, nemlig det autonome niveau som modnes gennem kropssansning og synkroniserende arousalregulering, det limbiske niveau som modnes gennem følelsesmæssig afstemning og det præfrontale niveau (pandelapperne) som modnes gennem mentalisering. Når alle tre niveauer har udviklet fleksibilitet og har integreret sig, udvikles psykisk resiliens

Byg bro mellem tanker og følelser

Tæt samspil med voksne, mindfulnessøvelser og lege som Theraplay støtter neuroaffektiv udvikling. Dette er velegnede redskaber at have med i brobygningen og børns udvikling generelt.

Barnet udvikler kompetencer til at:
Bruge flere sider af sig selv
Styrke robusthed til at rejse sig efter modgang
Finde motivation til at gøre en indsats når noget er svært
Udvide handlemuligheder i forhold til vrede, frustration eller stress

Vi kan brygge bro for de 0-6 årige ved at:

  • Den voksne er empatisk og tålmodig i samspillet med børn
  • Den voksne er opmærksom på egne følelser og indre tilstande og forstår at justere sig i forhold til barnets intention
  • Tilbyde oaser af ro og stilhed i en hektisk hverdag
  • Sikre sig overgange og gearskifte fra høj aktivitet til lav aktivitet i hverdagen, så børn ikke forbliver i højt tempo (fysisk/mentalt/følelsesmæssigt) i mange timer
  • Tilbyde børn mindfulness og leg til at hvile godt i sig selv og udvide robusthed og motivation for læring. Herunder lege og øvelser der får opmærksomheden ind i kroppen, medvirker til behovsudsættelse og impulsstop, sociale og glade lege der styrker glæden, affektregulering og samarbejde, samt historier der skaber refleksion

Se også artikel om hjernens modning i et neuroaffektivt perspektiv

Jeg holder Nærværsforløb som et praktikerkursus med en gruppe børn/klasse og en eller to fagpersoner

Neuroaffektiv udvikling til regulering

Det emotionelle niveau
I følehjernen/pattedyrhjernen med det limbiske system foregår modnende interaktioner i spejling og afstemning med barnets følelser. Dette område er sæde for affektregulering (følelsesmæssig afstemning). Her er fokus på interaktion og følelsesmæssig kommunikation.
Det er også i det limbiske system, vi har belønningssystemet med følelser af lyst og ulyst. Når vi oplever positive følelser med noget, vækkes følelser af lyst og behag. For eksempel oplevelsen af at være god til noget, udløser det positive signalstof dopamin. Lysten til at få mere af det skaber motivation for gentagelse. Gentagelser skaber stier i hjernen, som når de er “gået tilstrækkeligt til”, bliver automatiske handlemønstre.

Følelsesmæssig udvikling sker på basis af krybdyrhjernens modning – det autonome niveau (sanser, nervesystem, kæmp-flygt-frys reaktioner), da følelser mærkes i kroppen. Følelsesegulering kan kun ske, når der er forbindelse mellem det emotionelle og det mentale niveau.

Det mentale niveau
På det mentaliserende niveau i tænkehjernen/pandelapperne foregår modnende interaktioner i en dialog med barnet. Her sker de kognitive (forståelsesmæssige og analyserende) processer, så barnet får sammenhæng mellem oplevelser/sansninger i kroppen og følelser til forståelse af, hvad det det føler og oplever og derigennem hvad der vil være den bedste handling i denne situation. Med tiden udvikler barnet/den unge styrke til at prioritere og vælge gode løsninger frem for hurtig behovstilfredsstillelse eller at gå i affekt.
Aktiviteter, der modner denne del af hjernen, fremmer barnets evne til at tage gode beslutninger i alle slags situationer. Så frem for at slå eller give op, miste troen på sig selv eller løbe fra ansvaret, kommer der impulser ind til andre muligheder, som virker bedre.
Når følelser og forstand forbindes, kommer opmærksomheden oftere op i pandelappen, (sæde for logik og rationale), før man reagerer impulsivt. Dette styrker robusthed og motivation for at tage opgaverne på sig.

Forbindelser i hjernen til robusthed og motivation

Større robusthed
Hvad er det at være et robust barn? I bogen Robuste børn definerer Per Schultz Jørgensen robusthed som “en personlig strategi, der omfatter både sårbarhed og mestring i en personlig balance, som vi vælger i forhold til vores handlemuligheder. Konstruktive strategier udvikler ressourcer, styrker livsmod og oplevelsen af fællesskab”.
Når børn er udsatte, kan de være sårbare, have let til ængstelse og usikkerhed og kan hurtigt føle sig ramt eller presset og reagerer med handlemønstre præget af stress, forsvar og kamp eller tilbagetrækning og opgivelse.

Der dannes synapser i hjernen, som forbinder og skaber stier i hjernen. Synapserne forbinder følelser og forstand, og jo flere synapser jo bedre er barnet generelt i stand til at udnytte hjernekapaciteten bedre.  Synapserne dannes gennem samspillet med nære voksne og dette samspil farver barnets handle- og reaktionsmønstre.

Er disse handle- og reaktionsmønstre uhensigtsmæssige for barnets udvikling og trivsel, kan vi, ifølge neuroaffektiv udviklingspsykologi, støtte barnet til at danne nye stier i hjernen, med tæt sampil, lege og øvelser.

Det kan virke som en bremse for synapsedannelse hos børn der over længere tid, oplever stress og problemer med at udtrykke sig og aflæse andre. Tæt samspil med nære og opmærksomme voksne, sanseøvelser, opmærksomhedsøvelser og sociale lege der lærer børn at forstå sig selv og andre, understøtter hjernens følelsesmæssige og mentale udvikling. Barnet lærer at leve sig ind i sine egne og andres følelsesmæssige tilstande. Dette giver ro og styrker evne til at mærke sig selv og tænke sig om i såvel personlige som sociale sammenhænge.

Vores hjerne er plastisk, og jo tidligere der sættes ind, jo mere modtageligt er barnet for understøttende stimuli. Denne modtagelighed for/evne til at skabe nye stier, er tilgængelig hele livet. Med alderen tager det bare længere tid og kræver mere vedholdende indsats. Børns hjerner gennemgår et vigtigt udviklingsspring i alderen 5 – 8 år, hvor de er ekstra vågne og modtagelige for stimuli (både gode og dårlige). I den periode er der særlig modtagelighed overfor gode og sunde vaner for krop og sind.

Motivation styres af belønning
Gentagelser skaber nye neurale forbindelser (stier) i hjernen og de lagrer sig som læring. Virker det modsat hensigten, skal de ændres med nye gentagelser. I forhold til motivation er det vigtigt at belønningssystemet i følehjernen udløses, så der sprøjter dopamin ud i hjernen. Det skaber en følelse af succes, af at mestre en opgave og være forbundet med andre. Når børn gentagne gange oplever positive følelser i forbindelse med læring, vil deres hjerne fremover forbinde læring med behag og lyst. Disse følelser opstår særligt i samspillet mellem lærer og elev og ifølge hjerneforskning husker vi bedst den læring, der følges af emotioner.

Oplever børn negative følelser i forbindelse med læringssituationer, flyttes opmærksomheden til noget andet. De finder andre kilder til oplevelser og aktiviteter, der udløser behag og lyst. Det behøver ikke være positive situationer set fra lærerens perspektiv. For eksempel har man i TV 2 foretaget en undersøgelse af, hvad de unge egentlig foretager sig i en undervisningstime. Det har vist sig, at mange børn ofte gemmer sig bag skærmen og bliver optaget af at surfe på nettet, spille spil og shoppe, hvis de keder sig eller undervisningen ikke giver mening i deres univers. Her får de den hurtige belønning i form af et dopaminkick.

Det gode samspil mellem lærer og elev/barn og voksen med oplevelsen af at blive set og forstå meningen, vækker nysgerrighed og lærelyst. Jo tidligere i livet dette samspil dannes, jo mere automatiseret bliver barnets tro på at det kan håndtere udfordringer.