Energibevidsthed
Energibevidsthed handler om at være sig selv i alle relationer.
Alt er energi og vi udveksler hele tiden energi med andre. Når vores energifelt er sundt og robust, kan vi udveksle energien uden at blive smittet af andres for tunge eller for lette energi.
Som du ser på billedet, har vi også energi i og omkring kroppen. De ydre lag (som flyder igennem kroppen) er let gennemtrængelige og har en ganske fin og høj energi,
Noget energi er altså meget let og flygtigt, mens noget har en fast form som i naturen og os mennesker.
Vi er energi, og det vi siger, tænker og gør, påvirker vores celler og dermed vores humør, følelser, fysiske og psykiske helbred.
Energibevidsthed vil sige at mærke sin energi og samle sin energi hjemme i sig selv. Dermed bliver vi mindre påvirkelige af andres humør og følelser.
Når vi er ubevidste om vores energi kan vi let blive påvirket af andres energi på godt og ondt. Vi kan lade os smitte af andres humør og følelser, sågar deres tanker selvom vi ikke er tankelæsere. Tankerne og jo også energi og en person med dystre tanker sender en dyster energi ud gennem lyslegemet omkring sig.
Når vi er energirobuste, kan vi rumme andres energi uden at blive påvirket af det. Vi har balance i vores egen energi.
Når vi er hjemme i os selv og vores egen energi, kan vi forbinde os med andre uden at miste os selv.
Se eventuelt ind i Facebookgruppen Energibevidsthed mellem mennesker. Den handler i store træk om at løfte energien og at blive energirobust. En gruppe for firstmovere til den ny tids måde at tænke i energi.
Vi lader ikke andre overskride vores grænser og vi kan fastholde vores personlige værdier. Samtidig bliver vi mere robuste overfor andres energimæssige ubalancer. Vi kan rumme dem uden at tage dem på os.
En kort beskrivelse af energi
De tungeste og sundeste energier er dem i den fysiske krop. De har en lav frekvens. De kan associeres med jordforbindelse.
Omkring kroppen er et energifelt, som er mere let og har en højere frekvens.
Tanker og følelser er blandet, og kan være både lav og høj frekvens.
Energien er tættest i den fysiske krop og energien omkring kroppen er meget høj og let. Energifeltet omkring kroppen flyder også ind igennem kroppen via nogle energicentre i kroppen.
Det handler om at have bevidstheden hjemme i sig selv – ikke i de andres værdier, meninger og præferencer. Hvem er jeg, hvad har jeg brug for, hvad er mine vigtigste værdier, hvad giver mig glæde og hvad trækker energien ned? Hvordan kan jeg stå ved mig selv på alle planer?
Vi har også en forskellig energi på den måde, at nogle er meget oppe i hovedet, meget talende og udtrykker deres tanker – måske uden filter. Måske er bevægelserne og måden at tale på også meget hurtig. Andre er mere sindige. De tænker måske, mens de taler, mærker efter hvad der føles rigtigt og forkert, de er mere lyttende end talende og bevæger sig måske også langsomt.
Energirobust i vores relationer
Som du kan se på billedet, er vores energilegeme mere flydende og let gennemtrængeligt.
85% af udveksling af energi foregår ind over energifeltet, og det sker mest med vores nærmeste.
Jeg har også bemærket, at sensitive mennesker udveksler energi næsten hele tiden
Fx hvis en person er lidt stresset, følelsesmæssigt i ubalance eller usikker på sig selv og meget sensitive, kan vi let lade os smitte. Det sker, fordi vi så er meget i energien udenfor kroppen (lyslegemet med tanker og følelser) omkring kroppen. Hvis vi er mest i den tungere energi (kroppen og de biologiske funktioner) lader vi os ikke så let påvirke.
Det er faktisk muligt at blive mere energirobust, så vi ikke er så letpåvirkelige.
Det betyder, at vi blive “urørlige” overfor andres energi. Vi kan møde uligevægtige mennesker i Brugsen uden at lade os påvirke af det. Måske kan vi endda være medfølende og hjælpsomme, hvis det føles rigtigt at gøre. Vi kan være sammen med familie og nære venner samt kolleger og bevare vores indre fred og stabilitet, selvom de er ude af sig selv, fx vrede eller selvom vi generfelt har en negativ kontakt med hinanden.
Vi er kort sagt hjemme i os selv
Et stærkt forandringsværktøj er vores forestillingsevne. Hvis man kan forestille sig/visualisere et positivt udkomme af en situation og kan fastholde den (tanke- og følelse) energi, der knytter sig til visionen, så skaber man en kanal for de energier, der er i stand til at få dette udkomme til at manifestere i sin virkelighed.
Det er også med den metode vi kan styrke vores relationer med andre. fx ved at fylde os selv med lys og sende lys over i de andres hjerte. Det har en stærk energimæssig effekt på krop og sind. Når den altså er positiv. Fordi …
Selvom Woodoo virker usandsynligt, er det faktisk den samme metode. En person der ser sig ond på en anden person eller måske vil hævne sig over noget, kan se personen for sit indre øje og måske gøre personen fysisk ved at forme eller tegne personen og sende ondskab til personen. Visualisere at personen bliver syg, kommer til skade eller på anden måde gøre livet svært for dem. (Jeg har haft to i telefonen, der har været udsat for dette og det er massivt nedbrydende for helbred og livskvalitet).
Når vi trækker lys ind i os selv og når vi sender lys til andre, styrker vi vores energifelt. Det bliver ikke modtageligt for andres negative tilstand eller negative ønsker for os. Eksempler som ovenfor kræver naturligvis noget mere at få ud af energifeltet men generelt gør det vores liv lettere og lysere.
Du kan få en læsning af din og en anden persons indbyrdes energi og hjælp til at ændre den Tarot med kanalisering. Her kan du også se eksempler på andres oplevelse af denne lidt usædvanlige hjælp.
Jeg afholder jævnligt en serie workshops til at styrke energirobusthed. I gruppen Energibevidsthed mellem mennesker får du tips til hverdagen og besked om når jeg afholder workshops.