Nærvær i børnefamilien

/i , /af

Nærvær i børnefamilien er et stort ønske hos mange. Fred og nærvær står højt på listen, men det kan være vanskeligt at opretholde nærværet i længere tid af gangen. Særligt i perioder med ekstra pres og udfordringer.

Nærvær er dog ikke bare det fysiske nærvær, hvor du er sammen med barnet og den unge. Nærvær i børnefamilien er en indre og ydre proces, hvor du er i kontakt med dig selv og derved kan være i kontakt med dit barn. Dette nærvær er en invitation til at vokse som menneske.

De fire mest essentielle redskaber til børns trivsel – og forældrenærvær

Forskning i interpersonel neurobiologi ledet af professor i psykiatri Dan Siegel og direktør for mindsight viser, at de 4 mest essentielle redskaber til børns trivsel er: Se, Berolige, Sikkerhed og Tryghed
1. Se barnet bag sin adfærd. At blive set som den man er, ikke for det man gør – omsorg for barnet. Følelsen af at blive set af en anden kan beskrives som at blive holdt om.
2. Berolige barnet. Når et barn er i en kaotisk situation, har det brug for beroligelse. Barnet får oplevelsen af at ”jeg kan være urolig men jeg kan komme til at føle mig bedre tilpas”. Det lærer at det kan komme ud af uro og altså ændre sin sindstilstand til at være mere rolig og tilpas igen. dette lærer barnet gennem relationer og erfaringerne integrerer dele af hjernen med hinanden.
3. Sikkerhed handler om at beskytte børn mod fortræd og mod frygtindgydende oplevelser, der kan ryste barnet.
4. Tryg tilknytning. Forskning i tilknytning mellem børn og nærmeste omsorgsgiver viser, at tryg tilknytning styrker resiliens altså modstandskraft i barndommen og i den skrøbelige teenagetid frem til at barnet bliver en modstandsdygtig voksen.

Nærværende forældre kan bedst integrere de fire punkter til børns trivsel

Fravær aktiverer triggere fra fortiden. Fx det vores forældre gjorde, gentager vi. Når du er reelt nærværende, sker der noget i hjernen, som gør at du kan stoppe op og bremse en automatisk reaktion på følelse af stress/trussel fx når dit barn råber, viser trods eller kritiserer dig. Ved at have opmærksomhed på din indre tilstand, kan du mærke hvad der på vej til at ske og du kan stoppe dig selv.
Baseret på de seneste 30 års undersøgelser i børns trivsel er forskerne enige om at:
• Nærværende forældre bedst kan sikre de fire essentielle punkter
• Nærvær i forældres sind er det vigtigste tema for fremtidens tilknytningsforskning
• Nærvær er noget vi kan lære.

Man kan sige, at nærværet bærer eller er grundlaget for de 4 punkter

Når vi ikke er nærværende, reagerer vi nemlig automatisk på de følelsesmæssige triggere, som børn helt naturligt aktiverer. Så reagerer amygdala automatisk med kæmp-flygt responsen. Du kan gå fra at være venlig til at være arrig på 0 – 10 sek.

Forskningen viser, at ved at blive bevidst om, hvordan din barndom formede dig som voksen og de såvel gode som traumatiske oplevelser og dine forældres egne automatiske reaktionsmønstre, kan du være bevidst nærværende.

Du kan ikke give omsorg fra den reaktive tilstand, fordi du er ikke i kontakt med dig selv i øjeblikket. Det du kan med nærvær, er, at kende din egen tilstand og når du opdager, at du i virkeligheden reagerede på en svær følelse, aktiveret af barnet, kan du vende tilbage og reparere dine fejltagelser ved at tage en snak med børnene. Måske joke lidt med det eller sige at du er ked af at du blev så vred, råbte højt, sagde at de skulle forsvinde ud af stuen … eller hvad der nu røg ud af munden på dig i et ophidset tonefald.

Når du kan tænke: Jeg ved nu, at det er ikke min fejl, men det er mit ansvar, kan du bedre tage hånd om dig selv i stedet for at bebrejde dig selv. Når du føler dig truet, bliver du reaktiv og når du føler dig tryg, bliver du modtagelig. Sådan er det også for barnet.

Eksempel: Jeg har både børn og børnebørn og jeg arbejder blandt andet med børn og leg. Al denne erfaring til trods sker det stadig, at min opmærksomhed ryger ud i travlhed og opgaveløsning. Når jeg føler mig presset, reagerer nervesystemet med at gå i alarmberedskab. I den tilstand reagerer jeg automatisk og bliver irettesættende, bedrevidende og irritabel. Og hver gang skaber jeg afstand, medmindre jeg når at stoppe mig selv. Hvis det ikke lykkes at stoppe, har især børnene brug for, at jeg reparerer mine fejltagelser. Og det lykkes tilgengæld hver gang. Børn er meget tilgivende og ønsker kontakten med de voksne.

Du kan høre Dan Siegels fordrag her på youtube

Din opvækst præger dine reaktioner på dit barn

Den måde du bliver mødt under opvæksten, er den måde du automatisk reagerer på, når du støder på situationer, der minder om noget fra din egen opvækst. For eksempel den måde dine forældre trøstede dig på eller skældte ud og hvad de skældte ud over. Deres værdier og det de værdsatte og lærte dig, og den måde de talte med hinanden og andre på, da du var barn. Deres tilgang til opdragelse var præget af tidsånden dengang, samt den måde deres forældre var opdraget.

Nu ved vi meget mere om hvordan børn påvirkes af forældrenes ord, tonefald og ansigtsmimik og hvordan hjernen udvikles gennem relationer.

Gennem relationen med sine forældre lærer barnet, hvem det er, hvad der er vigtigt og rigtigt eller forkert og hvordan det er sammen med andre. Børn aflæser forældres ansigtsudtryk, følelsesmæssige udtryk og kropsholdning. Det sender signaler til barnet, der omgående opfanger stemninger og nonverbale kommunikation – uanset hvad forældrene siger eller undlader at sige.

Du kan ændre de signaler, du sender og aflæse dit barns signaler med dit nærvær.

 

chok og traume hos børn

/i /af

Chok og traume hos børn

Chok er det mest almindelige traume, som børn oplever fx ved et trafikuheld eller en faldulykke og adskillelse fra forældre ved hospitalsbesøg eller at blive væk fra de voksne.

Jeg husker stadig et mindre trafikuheld på vej til en familiemiddag. Vores bil punkterede i et skarpt sving, der fik bilen til at skride ud og vende rundt. Vi måtte alle stå ud af bilen, mens min far skiftede hjul. Jeg havde fået et chok, så min krop først stivnede og senere rystede. Og jeg begyndte at græde.

Min fars reaktion på gråden var temmelig frustreret, så han sagde i et vredt tonefald, at ”nu skulle jeg altså stoppe”. Han kunne ikke rumme det i situationen. Min mor sagde til ham i et roligt tonefald: ”Jamen, hun er jo bange.” Min hånd i mors, og hendes tonefald og forståelse virkede beroligende. Jeg følte mig tryg.

Og beroligelse er præcis det, som både barn og voksen har brug for ved chokoplevelser. Beroligelse og forståelse er det, der gør, at et chok ikke bliver et traume.

Gråden og at kroppen ryster, er faktisk en fysisk helingsproces, som gør, at chokket ikke bliver siddende i kroppen. Hvis chokket ikke forløses, kan det udvikle sig til posttraumatisk stress eller traume.

Du kan minimere reaktionen

Min mor var rystet over hændelsen, men det var jo ikke en alvorlig ulykke og hun kunne som den voksne overskue situationen. Så hun gjorde, hvad der faldt hende naturligt: talte i et beroligende tonefald. Hun bragte sig i samklang med både min fars, mit og sit eget nervesystem og jeg faldt til ro.

For at forhindre eller minimere et traume i et barn, der er i chok, er det vigtigt, at den voksne bevarer roen efter hændelsen og rummer barnets reaktion. Tilbyder barnet en let kropskontakt på maven eller ryggen uden at holde det fast i et tæt kram.

Det kan også være godt at tale om situationen i et roligt tonefald. Især mindre børn kan have brug for hjælp til at sætte ord på, hvad der skete. Måske blive vred på den ting det slog sig på fx bordkant, stol eller cykel.

Chok ryster kroppen og nervesystemet

Det er ikke usædvanligt, at vi bliver rystede eller skræmte, når vi selv og/eller et barn er kommet galt afsted. Forskrækkelse, der udtrykker sig i vredesudbrud, udråb, eller ophidselse og måske en bemærkning, kan forstærke oplevelsen af chok. Nervesystemet kommer ud af ligevægt.
Din ro er det, der gør forskellen på om et chok forsvinder ud af kroppen eller bliver hængende og skaber et traume. Såvel i dig selv som i barnet.
Når du udvikler et roligt nærvær, kan du hurtigt genvinde ligevægten og bevare ro under pres. Dit rolige nervesystem smitter af på dig selv og på barnet.

Første skridt er at blive opmærksom på din vejrtrækning og sansninger. Det kan være til stor hjælp i mange andre situationer og ved stressende begivenheder.

Har du selv tendens til at komme hurtigt op i gear eller måske har senfølger efter stress eller traume, kan dette trin være førstehjælp til dit eget nervesystem.

Når dit nervesystem er i balance virker du beroligende og tryghedsskabende for et barn med et følsomt nervesystem og børn som er ramt af chok eller traume.

Det vil være til stor hjælp for dit barn/unge eller børn du har ansvar for, når uheldet indtræffer.
Øvelserne gør dig mere robust i hverdagens travlhed og stress og i forhold til dine egne problemer og uforløste traumer.

Kort om nervesystemet

Det autonome nervesystem er delt op i to: det parasympatiske nervesystem der virker beroligende og det sympatiske nervesystem speederen. Det er det sympatiske nervesystem der får os ud af sengen og får ting til at ske. Når vi bliver forskrækkede, chokerede og bange eller virkelig vrede aktiveres kamp-flugt-frys reaktionen.

For at vi ikke bliver i kæmp, flygt eller frys/stivnet ved et chok, har vi brug for beroligelse. Og det sørger det parasympatiske nervesystem for. Men er det et førskolebarn eller et sensitivt barn, er der brug for støtte fra en voksen, der bevarer roen og taler om det, der sker.

Du kan ikke tænke klart og give omsorg fra en reaktiv tilstand. Det vil sige, hvis du selv går i chok eller mister besindelsen af forskrækkelse eller måske vrede og frustration over uheldet.

 

Vejrtrækningen og kæledyr er en vigtig brik i et roligt nervesystem

Sanseøvelser og vejrtrækning virker beroligende og opmuntrende. De styrker dit beredskab til at berolige både din egen og barnets reaktion.

Adgang til kæledyr og natur er noget af det mest beroligende for nervesystemet. Skal roen stabiliseres og virke som fundament til at styrke relationer og andre udfordringer, er vejrtrækningen og sanserne dog afgørende. Dertil kommer at vise sig selv kærlig omsorg og ændre på tendens til selvkritik, tvivl på sig selv og gøre sig fri af begrænsende tankemønstre

Læs også om chok og traume her: Vagusnerven og det sociale nervesystem

2 Øvelser til dit beroligende nærvær

1 Vejrtrækning: Denne øvelse får dit nervesystem til at slappe af. Den skaber balance og ro i tanker og følelser.
Ånd ind og ud gennem næsen nogle gange. Måske kan du mærke at luften er en smule kølige ved indånding og lidt lunere ved udånding.
Når du er klar så tillad dit åndedræt at blive lidt dybere og roligere.

Du skal nu ånde ind, mens du for dig selv tæller til 4 og en lidt længere udånding på mens du tæller til 6. Og du ånder ud gennem munden i et suk.
Dvs. du tæller 1 – 2 – 3 – 4 i indånding og 1 – 2- 3- 4 – 5 – 6 ved udånding. Gentag 3 – 5 gange.

Fortsæt den bevidste træning Indtil det bliver naturligt for dig at trække vejret lidt dybere ind i mellem, eller du bliver opmærksom på, at du tager et par dybe ind- og udåndinger i løbet af dagen og når du er anspændt. Når det er integreret vil du opleve at det kommer automatisk når du har brug for det.
Vær opmærksom på, at du ikke bliver utilpas. Hvis det sker, så ånd ud gennem næsen i stedet.

Mærk nu, hvordan det føles i kroppen

Her er en kort mundtlig instruktion til ind- og udånding ca 2½ minut: Instruktion af vejrtrækning

En sanse- og vejrtrækningsøvelse

2 Træet: Stå på gulvet uden fodtøj på. Stå med hofte afstand mellem fødderne. Få en god fornemmelse af fodfæste.
Prøv eventuelt om du kan mærke underlaget under dine fødder. Hvis du ikke kan, har det ikke betydning for øvelsen, det er bare en måde at skærpe opmærksomheden i nuet og sanserne. Så prøv igen senere.

Når du synes, at du står godt fast, vipper du op på tæerne og ned på hælene i en stabil rytme. I starten får du måske overbalance, så bare fortsæt et par gange.

Herefter står du på flad fod og forestiller dig, at du er et træ. Forestil dig, at der er rødder fra dine fødder og nedefter. Dine ben og krop er træstammen, og dit hoved og opefter er kronen. Dit fokus skal være i ben, fødder og rødder.

Forestil dig nu, at du trækker næring op fra jorden gennem rødder og op i dine ben og krop.
Hvis det er en hjælp, kan du styre det med indånding, når du trækker næring op, og udånding hvor du spreder den ud i kroppen. Stå i et par minutter.
Bemærk om der falder ro over dig og du er helt til stede.

2 øvelser til børn og unge samt voksne

Du kan styrke dit barns robusthed overfor uheld og svære situationer, så det har lettere ved at komme godt igennem

De næste 2 øvelser er korte og enkle sanse – og vejrtrækningsøvelse til at være stille i krop og sind.

For børn og unge er det også gode øvelser til at blive opmærksom på åndedrættet. En opmærksomhed der er god at have, når man bliver vred, forskrækket, ude af sig selv eller ked af det.

3 Chokoladeåndedrættet

Læg dine hænder, som om de holder om et krus varm chokolade. Indånd langsomt som om du snuser til duften af chokoladen, ånd forsigtigt ud, som om du afkøler din varme chokolade og måske endda afkøler dine egne ophedede følelser i et øjeblik med frustration.

Sæt den ene hånd op foran dig og saml hånden, som om den holder om en kop. Du kan også bruge begge hænder. Hvis du kan, så forestil dig, at du har en kop varm chokolade i hånden. Så varm at du næsten kan fornemme varmen fra koppen mod dine hænder.
Chokoladen er endnu for varm til at drikke, så du må puste lidt på den for at køle den af. Men du skal også nyde duften af chokolade. Nu indånder du duften af chokolade i indånding og puster på den i udånding. 3 – 5 gange.

4 Blomsten og lyset:

Denne variation er de yngre børn meget glade for

Først forestiller du dig, at du holder en blomst i hånden. Måske virker det godt at stikke tommeltot opad så den forestiller en blomst. Nu stikker du næsen ned til blomsten, mens du dufter til den i en indånding. Nu forvandler blomsten sig til et stearinlys i form af pegefingeren. Så puster du (blidt) ”flammen” ud med ”kysselæber.

Hvis du støtter dit barn/unge i at lære øvelserne, kan du hjælpe, når barnet hikster af anstrengelse, når gråden bliver overvældende eller barnet hidser sig op og ikke kan falde til ro.
Barnet behøver ikke at lave øvelsen i situationen. Det har fornemmelsen af at trække vejret i kroppen, så når du siger det i et afslappet tonefald og måske guider lidt med ….. ”jah, det er godt, træææk vejret ”… og selv trækker vejret lidt dybere, så smitter du.
Senere vil du selv og dit barn/unge mere naturligt trække vejret, når I står i en svær situation.

Personligt bruger jeg altid et par dybe vejrtrækninger, når jeg er lidt fortravlet, er ved at lade mig irritere over noget eller mærker, at jeg er ved at hidse mig op. Det virker omgående. Og det er denne daglige oplevelse af at kunne styre åndedrættet og berolige sig selv, der træder i kraft, når der er brug for at du bevarer ro i en svær situation.

Undervisning med nærvær i hjertet

/i , /af

Undervisning med nærvær i hjertet giver dig kontakt med din styrke og ro.

Bevidst nærvær

Bevidst nærvær er at være opmærksom på din egen og børnenes tilstand. Dit bevidste nærvær kan transmittere ro og klarhed mens du underviser. Din udstråling fra krop, tonefald og måden du trækker vejret, virker som transmittere.
Nærvær er at være afslappet til stede i dig selv samtidig med at du er opmærksom på omgivelserne. Opmærksomheden er ude og inde på en gang. Det medfører, at du kommer ind i en tilstand af vågen klarhed.
Når du indstiller dig på den opmærksomhedstilstand, løftes du op på hjerteplanet, hvor du ikke er påvirket af emotioner.

Opmærksomhed indad og udad. Øvelse fra bogen Mindfulness i klassen:

Vælg en aktivitet, mens du underviser, hvor du vil prøve at observere din vejrtrækning før, under og efter den valgte aktivitet. Fx mens eleverne arbejder selvstændigt eller, hvis du kan, i selve undervisningen.
Bemærk, om nogle interaktioner med eleverne er forbundet med afslappet vejrtrækning (ned i maven – ro og nærvær) eller med en overfladisk kortere og hurtigere vejrtrækning, hvor åndedrættet kun når ned i brystkassen (en stresset vejrtrækning).
Bemærk, hvornår i løbet af dagen dit åndedræt føles mest naturligt og beroligende. Hvor er du og hvad foretager du dig? Bemærk eventuelt også om du er mere afslappet og til stede i nogle elevgrupper end i andre. Der hvor du føler dig mindre rolig kan du med lidt øvelse bruge åndedrættet til at berolige dig selv og eleverne. Nederst er en øvelse til at træne din opmærksomhed til at skifte fokus indad og udad.

Urolige/kaotiske elever

Elever/studerende kan ikke høre og se klart, når det indre er i kaos. De kan ikke se, hvor der brug for en indsats, har svært ved at prioritere og finde ro til at lytte og lære.
Nogle elever har det sådan, når de kommer om morgenen eller fra frikvarteret. Nogle har det sådan nogle dage, af og til eller nærmest hele tiden. Din ro, og når muligt lidt fælles åndedræt, påvirker klassens nervesystem og giver elever/studerende ro og tryghed til at være til stede med åbne sanser i undervisningen.

At være stille sammen med eleverne/de studerende fx via en kort mindfulnessøvelse, hvor I er stille i et minut, transmitterer ro mellem alle. En ro der kan styrke fællesskabsfølelsen.

Det er svært ikke at være i mental eller fysisk aktivitet, særligt i en hverdag med mange input man ikke selv har indflydelse på. Derfor kan det kræve en del træning og oplevelse af mening at skrue ned for tempoet og være stille.

Du kan starte med at lære dem en vejrtrækningsøvelse eller give dem en visualisering. Så kan fokus være her, indtil det bliver mere naturligt bare at være stille sammen en stund. At eleverne giver hinanden rygmassage mens de sidder på stolen, med 2-5 minutter i stilhed kan også være en måde at skabe hjerteenergi.

3 minuttersøvelse til en god start på lektionen. En lærer med en følsom 5 klasse bruger denne øvelse som overgang fra hjem til skole og frikvarter til undervisning: Træk vejret dybt et par gange. Tænk på en du holder af og forestil dig, at du sender personen et kram eller en venlig tanke. Træk vejret og vend tilbage til nu. ( I bogen er der øvelser til voksne og børn fra 6 – 9 år)

Når I trækker vejret sammen, stilnes frygt og fordomme for en stund

Hjertet har en tæt kommunikation med hjernen om din fysiske og psykiske tilstand. Dette indbærer også din hjerterytme som påvirkes af din tilstand af ro eller uro. Vejrtrækningen påvirker hjerterytmen og en hjerterytme i harmoni er kohærent. Hjertekohærens kan skabe social kohærens.

Lykkes det at være i stilhed med opmærksomheden i åndedrættet, er I til stede i nuet og her kommer I naturligt ind i hjertet. Vibrationen mellem jer begynder at kommer i harmoni og svinge på en højere frekvens. Du får måske brug for tålmodig vedholdenhed i denne sag.

Øvelserne vil også styrke dig i undervisning med nærvær i hjertet. Hvert øjeblik, du er i nuet, bringer mere nærvær og hjerteenergi ind i dig og eleverne

Nærvær i klassen

/i /af

Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.

Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget trivsel og selvværd
  • Robusthed og håndtering af svære følelser

Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen

 

 

Mindful pause  Stresshåndtering med hjertet.

Måske er denne Facebookgruppe noget for dig. Her er opslag om korte og lange pauser til dybere nærvær og stresshåndtering.

De voksnes nærvær

Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.

Opmærksomhedstjek

Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til mindfulness lektioner med børn. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om et tidligere eller et kommende møde, for meget travlhed eller noget helt andet. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.

Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.

Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanser er åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på, hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.

Opmærksomt nærvær

Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg måske en følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag adfærden, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt.

Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner, hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.

Eksempel fra min praksis med mindfulness:

Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg.

Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.

Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde, at vi kan hjælpes ad. Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.

Se også bogen Mindfulness i klassen – nærværende relationer med eksempler fra min praksis, tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne. Se Bogudgivelser

Dit personlige nærvær og afstemning

Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.

Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.

Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.

Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og serotonin, der giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.

For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se bogen 🙂

Børn og voksnes nærvær i praksis

/i /af

Nærvær i praksis handler om bevidst nærvær. Det betyder at du har opmærksomheden i nuet frem for i dine tanker om det, der foregår.

I en normal hverdag er opmærksomheden oftest udadvendt og forstyrret af mange opmærksomhedsskift. Det gør, at børn får mange ydre stimuli og meget lidt eller ingen stimuli til indre opmærksomhed. De har opmærksomheden uden for sig selv det meste af dagen.

Både børn og voksne har brug for at vende opmærksomheden indad og være i kontakt med sig selv i øjeblikke i løbet af en dag.

Det vil sige, at bemærke hvad der sker i mig lige nu? Har jeg mest behov for lige at være mig selv et øjeblik, eller vil jeg noget med venner, familie eller kollegaer? Du kan bemærke, hvis du bliver anspændt eller bekymret og kan trække vejret ind i det.

Du kan give børn oaser af nærvær og ro i det indre.

Du kan lære dig selv og børnene nogle øvelser til at styrke nærvær i praksis og rettet opmærksomhed. Tilbyd dem adgang til stilhed (indre som ydre) og øvelser der giver afspænding og vækker glæde. Det støtter børns evne til at hvile i sig selv.

Øvelserne kan ses som en hjælp til at skærpe børns opmærksomhedsevne, glæde og samspil med andre. Øvelser til nærvær hjælper børn med at skifte fokus og at gå op og ned i gear. De bliver bedre til at mærke sig selv og at sætte grænser for sig selv og andre på en god måde. Samtidig understøttes empati, selvregulering og generel trivsel.

Nederst på siden får du eksempler på øvelser, du kan bruge til daglige timeouts. Du kan læse mere om øvelser, lege og nærvær for børn og voksne i mine bøger om mindfulness i det pædagogiske felt

De voksnes nærvær i praksis

Undersøgelser viser, at voksne der arbejder med nærvær i praksis gennem bevidst nærvær og øvelser, selv har mere overskud og mindre stress. Samtidig smitter det af på kontakten med børn og voksne.

Pædagoger, der bruger mindfulness, oplever at kontakten med det enkelte barn og med gruppen som helhed styrkes. Lærere, der selv følger mindfulnessforløb melder tilbage, at eleverne i højere grad følger deres anvisninger – uden at de bruger mindfulness i klassen. Forældre der bruger mindfulness giver udtryk for at de har en tættere relation til deres børn og de bliver ikke så hurtigt frustrerede. Samtidig kan de lettere samle sig og ændre stemning, så de kan hjælpe, når deres barn er ude af sig selv – eller komme det i forkøbet.

Det personlige nærvær udstråler ro der smitter. Med opmærksomt nærvær kan du i højere grad se bag om et barns konfliktadfærd og tilbagetrækning. Du kan se barnet og du bliver mere lydhør for signalerne. Nogle gange skal der bare nogle få ord, øjenkontakt, smil og en venlig udstråling til at vække tryghed, så barnet bliver modtagelig. Andre gange kan din rolige stemme der viser forståelse for barnet virke beroligende og dæmpe barnets uro eller stærke følelsesmæssige reaktioner. Læs også artikel nærvær i børnefamilien med eksempel fra hverdagen

MINDFUL PAUSE er en Facebookgruppe med opslag om korte og lange pauser til såvel det daglige nærvær og til stresshåndtering i hverdagen og under og efter en sygemelding.

Pauserne styrker dit indre nærvær og dobbelt opmærksomhed med formelle og uformelle mindfulness øvelser. Gruppen startede i januar 21. Kig gerne ind og se om det kan inspirere dig.

Nærvær i praksis styrker kvaliteten af relationen mellem barn og voksen. Det betyder, at den voksne kan mærke sin egen stemning og eventuelle kropsspændinger samt aflæse barnet. Med den opmærksomhed kan du justere dig selv til en mere afslappet tilstand (med vejrtrækningen) og samtidig afstemme dig i forhold til det enkelte barn og gruppen.

Nærvær og dobbelt opmærksomhed

Dobbelt opmærksomhed er, når du er opmærksom  både det der foregår i dig selv og børnene eller barnet. Du er opmærksom på, hvad det gør ved dig, når et barn reagerer med at være ude af sig selv.

Det vil sige, at du kan mærke dine følelser men lader dig ikke overvælde af dem. Det at du bemærker din følelse gør at du kan beslutte hvordan du vil respondere på de hændelser, der opstår. Hvis du fx bliver irriteret på et barn der virker forstyrrende, ikke hører hvad du siger eller måske er ekstremt kontaktsøgende, kan du registrere din følelse og samtidig sanse barnet bag dets udtryk og handling.

Med den opmærksomhed kan du afstemme dig, så du kan møde barnet i dets følelse og behov. det er ikke sikkert du kan indfri behovet her og nu, men du kan være lydhør, så barnet føler sig forstået. Er det et lille barn/småbarn, må du lytte og hjælpe barnet til at forstå sig selv, ved at sætte ord på de følelser du mærker i barnet.

Bevar lederskab med din opmærksomhed

Jeg kender selv følelsen af at mange børn kalder eller indgår i konflikt. Mindfulness har været min vej til at bevare en venlig og lydhør indstilling fx i garderoben, med trætte børn og overfor børn der er svære at få kontakt med eller reagerer voldsomt. Man skal meget hurtigt tage en beslutning om, hvor og hvordan indsatsen skal prioriteres. Jeg skal på en gang bevare ro og lederskab og samtidig følge børnene. Det kan du i højere grad med mindfulness, og du bevarer respekt for dig selv og fra børnene.

Dobbelt opmærksomhed kan virke anstrengende og kunstigt i starten. Træning i mindfulness gør det lettere med tiden. Du kan skifte mellem at have opmærksomheden udenfor og inde i i dig selv og begge steder samtidig. Det bliver naturligt for dig at skifte, og du har det med i alle de relationer og sammenhænge, du indgår i i løbet af en dag.

Børn aflæser lynhurtigt de voksnes tilstand og reaktionen i en tilspidset situation, og de reagerer på det, de mærker. Når børn føler sig trygge, kan de bedre være sig selv. De slapper mere af og bliver lydhøre overfor de voksnes anvisninger.

Hvordan kan du afstemme dig?

Det, at du kan registrere din stemning fordi du er vant til at mærke dig selv, gør at du kan observere din automatiske reaktion, før du handler på den. Altså autopiloten får en irriteret, vred, opgivende eller måske lidt skinger stemme, men din opmærksomhed bremser den. Du ved, hvad der virker bedst i situationen, og du kan bevidst bruge det tonefald og de ord, der får barnet til at lytte.

Sandsynligvis kender du det allerede. Der, hvor det er svært, er når barnet rammer nogle følelser, du ikke er bevidst om eller ikke tager hånd om. Det er her, du reagerer automatisk. Kunsten er at kunne stoppe op og respondere bevidst, når børnene reagerer kaotisk eller en situation pludselig udvikler sig. Og når du er træt eller frustreret over andre ting.

Du kan bruge dit toneleje, dit kropssprog og vælge dine ord bevidst, så det løfter energien i gruppen eller energien mellem dig og dit barn. En gruppe med god energi har færre konflikter.

Du kan kommunikere med børn ud fra et ønske om at forstå og hjælpe dem. Det mærker de, og du opbygger tillid på pluskontoen.

Træning af nærvær i praksis med mindfulness

Når du udøver mindfulness, opstår der en højere grad af harmoni mellem højre og venstre hjernehalvdels funktioner og kommunikationen mellem hjerne og hjerte. Du kan bedre bruge din intuition i situationen, fordi du er i god kontakt med dig selv og samtidig i kontakt med det der sker omkring dig.

Kvaliteten af din opmærksomhed øges og dermed også kvaliteten af relationen.

Denne opmærksomhedsmåde kræver megen træning. Vi er hovedsagelig trænet i den fokuserede venstre hjernehalvdel med analyse og fokus på det ydre. Desuden kræver det træning at nå at trække vejret, før autopiloten reagerer, når situationen er presset.

Hverdagens nærvær i børnehave og skole

Oaser med mindfulness (og leg for de små og mellemgruppen) en gang om ugen i en periode, kan knytte bånd mellem de yngre børn og voksne. Jeg inddrager leg med inspiration fra Theraplay og Joyful playing i mindfulness. Det gør jeg, dels fordi legen virker som god lim mellem relationer; man deler glæden sammen. Dels fordi disse former for leg har en inkluderende og beroligende/tryghedsskabende effekt på sårbare, frustrerede og vrede børn og børn med tilknytningsvanskeligheder.

Nedenfor er eksempler på drypvise øvelser til skærpet opmærksomhed og små indre pauser i hverdagen.

Drypvise øvelser kan være med til at støtte børn i at være opmærksomme på deres krop i stilhed, hvor de bemærker deres åndedræt og kropsfornemmelser bare i et minut nogle gange dagligt. Så bliver de mere vant til at have dette bevidste nærvær i krop og følelser – og det gør de voksne også. Et nærvær som de fleste hurtigt kommer til at værdsætte.

Børn skal naturligvis ikke overtales eller presses til at deltage i mindfulness. Det skal være et tilbud. En legende tilgang og samtale, om hvad det giver børnene, kan virke motiverende. Samtidig skal der være plads til at et barn eller en ung ikke kan finde ro eller rumme at være i en øvelse. Det er helt ok, de skal bare undlade at forstyrre de andre i klassen. Nedenfor er nogle enkle begynderøvelser, som de fleste finder lette at deltage i.

Eksempel på drypvise øvelser

I klassen kan du starte en lektion eller et skift i undervisningen med 30 – 60 sekunders stilhed. Du behøver ikke at kalde det mindfulness.

Du kan sige til eleverne, at når vi går fra en klasse til en anden eller fra et emne til et andet, har vi brug for at “genstarte” vores krop og hjerne.

Måske kan du bruge en analog til computeren, der nogle gange kan blive træt og giver fejlmeddelselser. Vi kan måske blive irriterede på pc´en over, at den ikke virker og slå på den eller bande ad den. Men vi ved jo godt, at det virker mere effektivt og mere smertefrit, hvis den lige får en genstart. Sådan kan vi også have det.

Eleverne kan lukke øjnene, hvis de har det godt med det, men de kan også bare se ned i bordet og lige hvile øjnene.

Alt efter din egen erfaring med mindfulness og din tryghed med at gøre det, kan du bede dem om at lægge mærke til at de trækker vejret. Du kan også tilbyde dem, at de må lægge sig henover skolebordet, hvis nogle børn er meget urolige. Det øjebliks hvil er virkelig en genstart

I børnehaven – og de små klasser kan du bruge sanseøvelsen Opmærksomhed med lyd:

Inden øvelsen opfordres børnene til at række hånden i vejret, når de ikke kan høre lyden mere, men de skal stadig holde øjnene lukkede til den voksne siger, de kan åbnes. Formålet med de lukkede øjne er, at man hører bedre, og man undgår at børnene sammenligner sig med kammeraterne og konkurrerer om at være bedst til at høre. Har nogle børn det ikke godt med at lukke øjnene, er det selvfølgelig helt ok. De kan se ned i gulvet, i bordet eller på dig.

Klokken/klangøvelsen kan bruges hver dag. Jeg bruger det nogle gange, når børnene har sat sig ved bordet til frokost, hvis de stadig har meget uro i kroppen. Den er også en fast del af indledningen til nærværsøvelser. Det samler opmærksomheden i nuet, før de går til en ny aktivitet som at åbne madpakkerne og andet. Du kan bruge en triangel, syngeskål, tibetansk klokke eller anden lydkilde efter temperament.

Der er flere øvelser i mine pædagogiske bøger: Nærvær i pædagogikken, Mindfulness og leg på institutionen, Mindfulness i klassen – nærværende relationer.

Børn med diagnose

/i /af

Har dit barn en diagnose eller er der mistanke om diagnose, oplever I sikkert en hel del frustration i familien
Børn med diagnose og deres forældre kan få hjælp af mindfulness og Theraplay.

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, der er udviklet til at skabe tilknytning, tryghed, selvregulering, selvværd og tillid samt glæde og engagement. Der findes et stort erfaringsmateriale om theraplay* som støtter børn med diagnose og særlige behov samt som metode til familieterapi. Barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge i dagtilbud og skole, barn og barn imellem samt tæt tilknytning mellem barn og forældre. Theraplay er primært rettet mod børn i halvanden til tolv-årsalderen.

Mindfulness er en metode til dig som forælder at komme i god kontakt med dig selv og reducere stress. Mindfulness har også vist positiv effekt på depression og angst, som kan følge i kølvandet på for lang tids overbelastning.

Hvordan kan Theraplay hjælpe børn og forældre?

At være forældre til et barn med autisme eller ADHD i en eller anden grad og form kan være en stor stressmæssig belastning. Er du ramt af stress, føler du afmagt eller udmattelse, kræver det en ekstra indsats at møde et barn i affekt uden selv at gå i affekt.

Mindfulness kan være et redskab til at du kan rumme barnets reaktioner og bevare ro og venlighed i samværet med det.

Mindfulness kan medvirke til at forbedre nattesøvn, sænke hverdagsstress og følelser af afmagt eller af ikke at slå til. Samtidig kan mindfulness have en positiv indflydelse på din kontakt med barnet og på dig selv, når følelsen af forbundethed er svær at etablere.

Barnet kan også få stress. For barnet kan en kombination af leg (Theraplay) med forældre, visualisering og eventuelt nogle vejrtrækningsøvelser medvirke til at reducere stress og kunne berolige sig selv.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om rådgivning med mindfulness og/eller Therapaly 22800538 eller skriv til kontakt@krestinehartmann.dk

Din relation med barnet er afgørende for dets udvikling

Er du frustreret, vred eller fortravlet kan det være svært, at møde barnet med venlighed og medfølelse, når det skriger, kaster med ting og på andre måder reagerer ude af sig selv. Kan du mærke, at du ikke er i stand til at møde barnet med venlig medfølelse i situationen, så prøv at lege dig ud af det. Du kan trække dig tilbage, før det eskalerer eller hvis muligt give stafetten til en anden. Det er en måde at tage omsorg for både dig selv og barnet. Det kan være svært at acceptere, når man ikke kan komme i kontakt med barnet. Nogle gange er det bedste du kan gøre, at finde accept på at du kan ikke få lov til at hjælpe lige nu. Eller nu har du gjort dit bedste, og du må gøre, hvad der skal til, selvom barnet protesterer.

Husk, at barnet gør ikke, hvad det gør, for at genere dig. Barnet reagerer på en umiddelbar følelse, og hvis følelsen forstærkes af din reaktion, er det stadig følelsen, det reagerer på. Du kan bedst hjælpe barnet ved selv at være en klippefast støtte til at berolige barnet – hvilket sjældent er at tale det til rette.

Barnet har brug for at lære at finde ro

Ofte kan børn med diagnose, og alle børn som er ude af sig selv, netop ikke forstå meningen i en dialog. De finder bedst ligevægt gennem beroligende eller opmuntrende tonefald og nogle gange kropskontakt andre gange støtte til at bruge et redskab, det har lært i “fredstid”og som I har brugt sammen. For eksempel at trække vejret ned i maven eller tænke på noget rart med forslag til, hvad det kan være. Et tilbud om en gulerod, en bolle eller noget andet barnet holder af, kan også virke beroligende for mindre børn, alt efter hvor langt det er eskaleret. Prøv dig frem, og bliv klogere på hvad der virker.

En stor del frustration kan forebygges med fast tilrettelagte legestunder, der vækker sanser og glæde, eller en fælles aktivitet omkring husholdningen samt at ligge sammen på gulvet mens I lytter til musik med naturlyde. Disse aktiviteter skaber ro i jer begge to og styrker jeres relation. Begge dele har effekt langt ud over den enkelte legestund.

Diagnose, genetik og miljø

For børn med diagnose viser der sig ofte at være nogle genetiske udviklingsproblemer. Generne repræsenterer de muligheder, barnet har for at udvikle sig. Den genetiske udrustning kan gøre barnet mere eller mindre modtagelig for miljøpåvirkninger. Det vil sige, at barnet ikke responderer normalt på stimuli og følger ikke en naturlig social læringskurve. Samtidig viser nyere hjerneforskning, at selvom barnet har en medfødt risiko for at udvikle bestemte adfærdstræk, har man mulighed for at påvirke dem, når man starter tidligt. Barnets personlighed udvikles af både den genetiske arv og det sociale miljø barnet vokser op i.

Man kan ikke ændre generne, men man kan støtte barnet i at indgå i sociale relationer og forstå andre menneskers tanker og handlinger. Når du bevidst skaber situationer, der styrker nærheden mellem dig og dit barn (tilknytning), hjælper du barnet til at modnes kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt. Du hjælper dit sårbare barn til at føle sig trygt, elsket og værdifuldt.

Gennem jeres fællesskab skal barnet lære at regulere sig selv op og ned i gear, at regulere sine følelser, udsætte behov og lære at aflæse andres signaler, så det kan begå sig i andre fællesskaber. Det er Theraplay udviklet til og kan bruges både i familien og i legegrupper med andre. Med dette, kan barnet lære at begå sig i skolen og senere på en arbejdsplads i samfundet.

Historien om Jonas

Et forældrepar kom og bad om hjælp til drengen Jonas på 5½ år. De ventede på en psykologisk udredning om, hvad der lå bag Jonas adfærd. Forældrene var udmattede. Mor var stresset og far kunne ikke rigtig se sig sig ud af det. Det var svært at se lyset.

Jonas havde tendens til at tænke sort eller hvidt og kunne ikke se tingene fra andres side. Hans oplevelse at en situation var virkeligheden, og i den optik fandtes ikke andre muligheder. Som regel er opfattelsen af situationen, at den enten er god eller dårlig = godt eller dårligt for ham.

Jonas gav udtryk for utryghed i børnehaven, hvis han ikke havde en voksen, han kendte, tæt på sig. For eksempel spurgte han ofte, hvad der skulle ske om lidt, og hvem han skulle være sammen med. Desuden var han overbevist om, at de andre børn i børnehaven ville bekæmpe ham, så han var nødt til at være på vagt og kæmpe for sin ret.

Der havde været gjort forsøg på at knytte Jonas til nogle kammerater, men han kunne kun lege med andre børn, sammen med en voksen. Jonas kunne ikke se en situation fra flere sider og oplevede det uretfærdigt, hvis han ikke fik ret. Hvis et barn græd, når han ramte det med cyklen, og de voksne sagde, at den lille blev bange og ked af det, smilede han og kørte videre. Han forstod tydeligvis ikke, hvordan han skulle reagere.

Svært i familien

Forældrene brugte udtrykket at “han klatrede på væggene” og fyldte enormt meget fysisk og verbalt med krav om konstant opmærksomhed hjemme. Jonas skiftede meget i humør og havde brug for at have kontakt med en af forældrene hele tiden. Det var svært at få fuld opmærksomhed og tale ham til rette. Jonas havde været længe om at tale og han vendte stadig om på ordene.

Samtidig var Jonas også en kærlig dreng med stort behov for kram og kropskontakt. God leg med cykler og tumleleg vækkede latter.

Beskrivelsen af Jonas viste, at han tydeligvis reagerede stresset på børnehaven. Desuden vækkede den tanker om autisme spektrum forstyrrelse (ASF). En tanke der kort tid senere blev bekræftet af den psykologiske udredning.

Der følger ofte stress (og angst) med autisme

Jonas reaktioner viste tydeligt tegn på stress og en undgående tilknytning. Han viste utryghed, og havde behov for støtte til at se ting fra flere vinkler og evne til at regulere sig fysisk og følelsesmæssigt. Han higede efter tæt fysisk voksenkontakt.

Tilknytning skabes gennem at knytte tætte bånd. Tætte bånd kan knyttes med leg, omsorg og struktur, der giver barnet tryghed og styrker dit, engagement og lydhørhed over for barnets signaler. Det kan være svært at knytte tætte bånd til børn med diagnose som fx ASF, men legen kan vække det potentiale af tilknytnig, barnet er i stand

Forældrene fik tilbud om rådgivning

Først og fremmest fik de hjælp til at etablere en positiv kontakt med Jonas. Der skulle skabes nogle glade stunder i form af korte møder, hvor man gør noget, der plejer at vække glæde og nærhed.

Forældrene fik redskaber til at stoppe en leg eller adfærd, så snart den blev negativ; uden at trække det for langt ud, skælde ud eller komme med forklaringer. De lærer at tage lederskab for samværet på en måde, der samtidig inkluderer Jonas. For eksempel med at ændre en leg, der er på vej til at blive negativ, til en leg de ved han holder af. Måske skal den bruges som afslutning eller lede til afslutning af aktiviteten på en god måde.

Forældre skal være opmærksomme på, hvor længe deres barn kan klare tæt kontakt og krav om aktiv deltagelse. Ved at læse hans signaler, kan man se, når han bliver træt eller presset, og man kan komme negativ adfærd i forkøbet.

De fik:

Øvelser til indre ro og overskud til dels at finde indre fred og slippe noget af den bekymring, frustration, opgivelse og vrede der havde hobet sig op i dem hver især og dels til at møde Jonas på den måde, han har brug for det.

Samtaler om hvordan de kan støtte Jonas med mere omsorg, struktur, engagement og passende udfordringer gennem leg. De får metoder til at berolige Jonas og sig selv, når han er ude af sig selv samt følelsesmæssig afstemning og selvregulering.

Lege-møder hvor Jonas og den ene forælder deltager sammen. Her viser jeg, hvordan forældrene kan aflæse Jonas signaler – om kontakten skal være mere eller mindre fysisk, om han er træt, bange, utryg, stresset eller bare usikker. De lærer at etablere en god verbal og følelsesmæssig kontakt, og vi leger nogle lege, der kan modne Jonas kropsligt og følelsesmæssigt. Lege til omsorg for Jonas, lege til tryghed og struktur og lege til selvregulering.

Forældrene lærer, hvordan de kan engagere Jonas, få en tættere kontakt med ham og møde hans protester eller forsøg på at overtage kontrol med legen eller forældrene.

Sanser og over- eller understimulering

Børn med autisme kan være meget sensitive overfor alle former for sansepåvirkninger. Det kan være lyde, følelsen af tøj mod huden, fodtøj, lugte, smag og farve på mad, berøring på huden. De kan reagere stærkt på at spilde vand på tøjet, fornemmelsen af kartofler i munden. Lyset kan blive for skarpt, og nogle kan kun spise eller drikke af bestemte kopper/tallerkner.

Denne opremsning gælder ikke kun børn med diagnose. Når jeg bringer det ind her, er det fordi, denne følsomhed (som børn uden autisme eller andre diagnoser også kan have) kan medvirke til, at nogle børn meget tidligt i livet kan blive over- eller understimuleret i forældrenes naturlige iver efter at skabe kontakt med deres baby.

De kilder dem på maven, krammer dem, kaster dem op i vejret og meget andet, som man gør med sit barn. Babyen kan ikke sige til sin far, at jeg ikke kan lide at blive kastet højt op i luften, eller til mor at jeg vil godt kildes mere forsigtigt. Det kan heller ikke sige, at du skal kramme mere hårdt, eller mere blødt. Som babyer kan de ikke udtrykke eller vise, at de har et anderledes behov for mere eller mindre stimuli end de fleste babyer. Ofte vil deres reaktion derfor blive neutral eller afvisende. Måske græde eller blive anspændt.

Vi reagerer på barnets respons eller mangel på respons

Når barnet ikke responderer positivt på forældres kontakt og stimulation, trækker man sig naturligt. Forældre ønsker det bedste for barnet og forsøger at respektere det. Så får barnet ikke den nødvendige kontakt og stimulation. Barnet kan på en gang ”skrige” på kropskontakt og være hyperaktiv og samtidig være autist og have stress eller angst.

Ved at lege og tumle fysisk med barnet, så det får kropskontakt, kan du få mere tydelig respons. Derigennem kan du fornemme, hvad dit barn responderer positivt på, og hvad det trækker sig væk fra. Forældrene må bruge deres sanser og intuition til på en gang at følge barnet og sætte kursen.

Om legens effekt på hjernens udvikling

Barnets hele hjerne udvikles gennem bevægelse, kropskontakt, følelsesmæssig nærhed og sociale relationer. Dette lægger fundamentet for, at barnet kan udvikle eksekutive funktioner i neocortex, som at tænke logisk og fremadrettet, finde løsninger på problemer, tage beslutninger og gennemføre valg.

Legene i Theraplay er udviklet netop til, at hver del af hjernen (hjernestammen (krop og nervesystem), pattedyrhjernen (emotioner og relationer) og neocortex) udvikles trinvist så den kan udnyttes optimalt.

Leg har en modnende effekt på barnets følelser som afspejler sig i dets adfærd. Det har ikke effekt at forsøge at forklare et barn, hvordan det skal opføre sig, når hjernen ikke er modnet til at indgå i dialog. Barnet lukker af, når man forsøger at tale det til rette eller kommer med lange forklaringer på, hvorfor det ikke må noget eller skal noget andet.

Hjernen kan modnes gennem lege tilpasset barnets temperament. I eksemplet med Jonas har han ikke brug for vilde lege med hans heftige temperament. Han har behov for lege der dæmper ham ned, giver ham omsorg og kontakt til sig selv gennem berøring og rolige 1-1 eller forældre – barn lege. Legene tilpasses hans følelsesmæssige udviklingsniveau og behov for struktur. Efterhånden bliver de mere udfordrende og kræver mere af ham, så han udvikler sig.

Lege har det til fælles at de:

Har til formål at styrke relationen mellem barn og voksen
Medvirker til at organisere og oprette balance i nervesystemet
Er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde
Medvirker til nærhed og fællesskab i familien
Styrker barnets evne til at skifte gear og finde ro i sig selv

* Theraplay – helping parents and children build better relationships through attachment-based play

Skoleparat med mindfulness og leg

/i /af
Læs mere

Børnefællesskaber gennem leg

/i /af

Deltagelse i børnefællesskaber er fundamentet for børn og unges videre sociale liv og færden i samfundet. Det er grundlaget for at søge støtte i svære tider og give støtte til andre med behov. Børnefællesskaber, hvor børn indgår i forpligtende fællesskaber og bidrager med deres unikke viden og kunnen, lærer børn at samarbejde i skolen senere i livet. De giver ikke køb på deres personlige og faglige kompetencer men kan derimod udvikle dem gennem fællesskabet i med- og modspil med andre. Se 3 eksempler fra praksis nederst i artiklen.

Læs også om Leg og læring

Det er ikke altid lige let for børn at få lov til at være med i legen, og nogle børn har svært ved at finde kammerater de svinger med.
Nogle børns forsøg på at være med bliver opfattet som drilleri eller forstyrrelse og kan skabe en ond cirkel, hvor de bliver udelukket, eller de trækker sig ind i sig selv af mangel på legefællesskab, de umiddelbart passer ind i.
Disse børn søger voksne og affinder sig med at gå tur på legepladsen med en voksen i hånden eller finder tryghed i at have en voksen med i legen.

Man kan tage omsorg for nye børn, og børn der ikke kan finde sig til rette i de andre børns leg, ved at se hvad de mestrer og er optaget af, og ud fra dette initiere lege og aktiviteter der skaber et fællesskab omkring det barnet mestrer.

Man kan tage omsorg for udsatte børn gennem iværksættelse af lege som alle børn har glæde af at deltage i. Det enkelte barn kan udvikle sig i børnefællesskaber, der hjælpes på vej af støttende voksne.
Børn med sociale udfordringer kan lære noget om legeregler, og hvordan man omgås andre, så de har lyst til at lege, og man kan blive lukket ind i legen.
Børn lærer af hinanden. De udvikler lege, og undersøger med nysgerrighed hvordan de kan bruge forskellige legeredskaber og omsætte dem til en leg, der handler om deres hverdag og situationer som afspiller deres oplevelse af virkeligheden, eller noget nyt de har lært i børnehaven. De bruger deres fantasi og kreativitet til at løse problemer i legen, og leg kan hele følelsesmæssige sår fra privatsfæren.

Børn finder andre sider af sig selv og indgår i andre roller end derhjemme, når de leger i børnehaven. De lærer at tilpasse sig omstændigheder, at indgå i forpligtende fællesskaber, at lede og vække begejstring, og de får erfaring med, at de kan bidrage med noget til fællesskabet. Vigtige erfaringer at have med sig ud i de nye fællesskaber i skolen og senere i voksenlivet til samarbejde og udvikling af såvel personlige som faglige netværk.
Dannelse af børnefællesskaber til individuel- og gruppeudvikling er en væsentlig pædagogisk opgave at løse i en pædagogisk kontekst. Skal børnefællesskaber være inkluderende, så alle indgår i en eller anden form for legefællesskab, må de tilrettelægges for børn og sammen med børn.

Praksiseksempler på vokseninitiering af tre former for børnefællesskaber med leg

1. Fælleslege i større grupper
2. Fællesskab omkring et enkelt barn
3. Legegruppe til styrkede børnefællesskaber

1. Fællesleg til styrkede børnefællesskaber i større grupper på legeplads, gymnastiksal, græsplæne og lign. Det er en større gruppe, hvor den voksne iværksætter og deltager i lege som rollespil, cirkus, kædetagfat, to mand frem for en enke løb, sanglege og andre typer lege med bevægelse, rytme og samspil. Børnene kan have en indflydelse på legen med forslag og udvidelser af legen. De kan opdage nye kompetencer eller styrke dem de allerede bruger og bidrage med for eksempel evne til at samarbejde og lede. Børnene oplever sig selv og hinanden i andre sammenhænge end ved fri leg hvor målet var at styrke børnefællessskaber på tværs af alder.

I sommeren sidste år iværksatte jeg sammen med en anden pædagog, lege, der på en gang udfordrer børn og inviterer til samarbejde. For eksempel kædetagfat hvor et barn starter med at være den, der skal fange, og den man fanger skal man tage i hånden for sammen at fange den næste. De løber tre sammen indtil der er fundet en fjerde, så deler gruppen sig i to og sådan fortsætter det. Det kræver koordination af, at alle løber samme vej, at de bliver enige om, hvem de vil fange, for med fælles indsats at få fat i personen. Som regel løber børn ikke lige stærkt, så der vil være en eller to, der trækker læsset. Her handler det om at trække tilstrækkeligt men ikke for meget og om at følge med uden at give slip og give op. Man har et fælles mål.
Her kunne vi observere nogle enkelte som meldte sig ud af legen, når de blev fanget – og hvordan deres kammerater forsøgte at få dem med tilbage i legen. Vi observerede en del udfordringer med at nogle ville ikke holde bestemte i hånden, og nogle gange måtte vi hjælpe lidt. Samtidig var der en uformel ”leder” i en anden kæde, der så hvordan vi rykkede lidt “rundt med hænderne” og begyndte selv at flytte rundt på børnene i deres kæde, så de kunne løbe videre, og den samme ”leder” fik det til fungere med at løbe tre børn i kæden og skabe succes for kæden ved at fange en til, så de kan deles. En succes de alle kunne tage med videre ud i andre legefællesskaber.
Så deles der high five ud til alle, vi griner og puster ud med en mere stille leg bagefter. En leg der sænker tempoet og pulsen og skaber ro i systemet, før vi skal i garderoben og ind at spise.

2. Medvirken til fællesskab omkring enkelte børn med en leg/interesse som et udsat barn mestrer og er optaget af. Ved at fokusere på barnets styrker og det, barnet er optaget af, kan man danne et fællesskab det vokser af, og som viser hvordan det kan bidrage til fællesskabet, samt hvordan barnet kan drage nytte af fællesskabet.
I børnehaven var pædagogen Claus god til at sætte lege i gang omkring Lego og biler. Her kunne han skabe kontakt med Hugo, der var lidt enspænder og stod ekstra alene tilbage, da nogle af de børn, han plejede at lege med, gik i SFO. Han gad ikke rigtig at lege de andre børns leg og kunne ikke selv sætte nogle i gang. Hugo var ikke så let at få kontakt med, men legen med Lego fangede ham og aktiverede hans meget levende fantasi. Lego legen med Claus tiltrak andre børn, og med Claus´ hjælp blev de lukket ind i legen. Hugo fandt ud af, at fortsætte legen med nogle af de andre børn, når Claus ikke var til rådighed.
Legen samlede flere børn på tværs af alder og køn, og nogle børn legede selv videre om eftermiddagen med det, der var bygget om morgenen eller satte nye fantasifulde Lego lege i gang. Her blev Hugo mødt i sin kompetence, frem for sin tendens til at trække sig væk. Han kunne bidrage med sin fantasi, så det blev interessant for de andre børn at være med, og han blev en slags uformel leder af legen, når han havde lyst.

3. Legegruppe til styrkede børnefællesskaber for eksempel til styrke gruppeidentitet og samhørighed, til social og personlig modenhed, generelt forbedret samspil til affektregulering og frustrationsrobusthed samt stressreduktion. Legene er uden konkurrenceelement, de åbner for samarbejde og vente på tur samt nærhed og fællesskabsfølelse. Legene og formen er inspireret af Theraplay og børneyoga.

En legegruppe kan tilpasses de børn, der deltager og skabe et trygt fællesskab for udsatte børn.
Maja var meget voksensøgende, når hun ikke kunne finde nogle at lege med. Jeg havde observeret, at hun var god til bruge kroppen, og da jeg spurgte ind til det, fortalte hun, at hun gik til springgymnastik. Det udnyttede jeg til at sætte lege i gang med cirkus og akrobatik med dyr og cirkusprinsesser. Den leg fangede hurtigt andre børn, og der dannede sig et fællesskab omkring den type lege. Det udvidede i et vist omfang Majas legerelationer uden for de vokseninitierede lege.
Efter cirkuslegen blev Maja lukket ind i andres lege men kun i kort tid. Når Maja var med i en leg, ville hun have det på sin måde og var ikke så god til at vise fleksibilitet. Hun handlede hurtigt og gik med en følelse af uretfærdighed, hvis hun ikke fik sin vilje. Maja blomstrede i lege, der blev ledet af en voksen men faldt ved siden af i børnenes egne lege. Det samme gjaldt en anden pige med en baggrund som gjorde, at hun agerede med meget vrede i sin stemme og kropssprog.

Da jeg selv er optaget af at styrke børnefællesskaber gennem leg med kroppen, fik jeg inspiration til yogaleg, der kan bygges op over historier med øvelser, hvor man er et dyr, en blomst eller træ mv. Jeg begyndte at tilbyde yogaleg der indeholdt 1½ time med mindfulness, yogaøvelser og fælleslege som afsluttede med afspænding til stille musik. Det blev hurtigt meget populært blandt de store børn. Jeg styrede historien og reglerne for, hvordan det foregik. Efterhånden som de havde lært nogle øvelser, bød de ind med dyr og dyreaktiviteter de kunne lege, og de fortalte det de vidste om dyrene. De satte præg på nogle af øvelserne, som de skiftedes til at være leder for og udvikle til nye stillinger. Vi starter med en goddagsang hvor alle børns navn bliver nævnt og afslutter med massage til en historie og afspænding til naturmusik.
De andre voksne observerede den harmoni, glæde og afslappede udstråling børnene kom med efter 1½ times leg. Det inspirerede os til at iværksætte en legegruppe for de ældste, som skulle i skole året efter. Gruppen indeholdt nogle stærke piger, de to piger, der havde problemer med sociale relationer og en pige med sproglige udfordringer samt tidligere nævnte Hugo.

I dette forløb opstod nye legefællesskaber og gruppeidentitet, der styrkede de udsatte børns personlige identitet og deltagelse i fællesskabet. Hugo og pigen med sproglige udfordringer blev mere opsøgende på andres lege og nye kammerater, og de stærke piger brugte deres lederskab på en mere socialt åben og inkluderende måde. Maja fandt en tæt legeven, der udfordrede hendes fleksibilitet og vilje, og hun kunne bidrage med at sige fra over for vennens tendens til at skælde ud. De erfarede, at kunne være uenige om noget og se tingene forskelligt og alligevel være venner (eller hurtigt genoptage legen) i og med deres udfordringer. Børnene fik hjælp fra de voksne til at lære at løse de konflikter det aktiverede.

Du kan læse mere om nærvær og leg med mindfulness og Theraplay inspireret af neuroaffektiv udviklingsteori af Susan Hart: Mindfulness og leg på institutionen, Bogen indeholder erfaringer med legeforløb i forskellige institutioner.

Dit personlige nærvær er også vigtigt i omsorgen for børns udvikling og tilknytning. Samtidig er det godt for din sundhed. I bogen Nærvær i pædagogikken får du en indføring i mindfulness og positiv psykologi som pædagogiske redskaber til det faglige og personlige relationsarbejde. Teksterne understøttes af input fra teori og forskning samt eksempler fra praksis fulgt op af øvelser og spørgsmål til refleksion. Se bøgerne her

En inkluderende legegruppe skal være de samme børn hver gang. Nogle grupper kan med fordel være små af hensyn til tryghed eller for at ryste en bestemt gruppe bedre sammen.
Legegrupper skal være i planlagte forløb, hvor man har klarhed på formål og fokusområder. Der skal være nogle gennemgående lege og nogle nye lege hver gang, hvor sværhedsgraden udvides.
I begge grupper skal mindst en voksen (legelederen) være den faste gennemgående person, som følger de enkelte børns reaktioner i legene og overfor kravene.
Legelederen opstiller nogle regler for, hvordan man er sammen i denne kontekst, hun sætter rammerne og observerer børnenes reaktioner og leder legen så alle oplever både tryghed og plads til medindflydelse, samt mulighed for at trække sig lidt væk, hvis det bliver for voldsomt. Legelederen aflæser børnenes reaktioner og skifter legen hurtigt, når den har udlevet det sjove og fængende. Hun går både foran, ved siden af og bagved børnene.