Børn og voksnes nærvær i praksis

I en normal hverdag er opmærksomheden oftest meget udadvendt hele dagen både i skole og daginstitution. Det gør, at børn får mange ydre stimuli og meget lidt eller ingen stimuli til indre opmærksomhed. De har opmærksomheden uden for sig selv det meste af dagen.

Både børn og voksne har brug for at vende opmærksomheden indad og være i kontakt med sig selv i øjeblikke i løbet af en dag.

Det vil sige, at bemærke hvad der sker i mig lige nu? Har jeg mest behov for lige at være mig selv et øjeblik, eller vil jeg noget med venner, famile eller kollegaer? Du kan bemærke, hvis du bliver anspændt eller bekymret og kan trække vejret ind i det.

Vi kan give børn oaser af nærvær og ro i det indre. (Se øvelser nederst på siden)

Du kan lære dig selv og børnene nogle øvelser til at styrke rettet opmærksomhed og nærvær i nuet. Tilbyd dem adgang til stilhed (indre som ydre) og øvelser der giver afspænding og vækker glæde. Det støtter børns evne til at hvile i sig selv.

Øvelserne kan ses som en hjælp til at skærpe børns opmærksomhedsevne, glæde og samspil med andre. Øvelser til nærvær hjælper børn med at skifte fokus og at gå op og ned i gear. De bliver bedre til at mærke sig selv og at sætte grænser for sig selv og andre på en god måde. Samtidig understøttes empati, selvregulering og generel trivsel.

Nederst får du eksempler på øvelser, du kan bruge til daglige timeouts.

De voksnes nærvær i praksis

Undersøgelser viser, at voksne der arbejder med nærværsøvelser via mindfulness, selv har mere overskud og mindre stress. Samtidig smitter det af på kontakten med børn og kolleger.

Pædagoger, der bruger mindfulness, oplever at kontakten med det enkelte barn og med gruppen som helhed styrkes. Lærere, der selv følger mindfulnessforløb melder tilbage, at eleverne i højere grad følger deres anvisninger – uden at de bruger mindfulness i klassen.

Det personlige nærvær udstråler ro der smitter. Med opmærksomt nærvær kan du i højere grad se bag om et barns konfliktadfærd og tilbagetrækning eller skoleværgring. Du kan se barnet og bliver mere lydhør for signalerne. Nogle gange skal der bare nogle få ord, øjenkontakt, smil og en venlig udstråling til at vække tryghed, så barnet bliver modtagelig.

Nærvær i praksis betyder, at den voksne kan mærke sin egen stemning og eventuelle kropsspændinger. Med den opmærksomhed kan du justere dig selv til en mere afslappet tilstand (med vejrtrækningen) og samtidig afstemme dig i forhold til det enkelte barn og gruppen.

Nærvær og dobbelt opmærksomhed

Dobbelt opmærksomhed er, når du er opmærksom  både det der foregår i dig selv og børnene eller barnet. Du er opmærksom på, hvad det gør ved dig, når et barn reagerer med at være ude af sig selv.

Det vil sige, at du kan mærke dine følelser men lader dig ikke overvælde af dem. Det at du bemærker din følelse gør at du kan beslutte hvordan du vil respondere på de hændelser, der opstår. Hvis du for eksempel bliver irriteret på et barn der igen og igen forstyrrer i klassen, et barn der “kravler på dig” kan du registrere det i din følelse og samtidig sanse barnet bag dets udtryk.

Med den opmærksomhed kan du afstemme dig, så du kan møde barnet i dets følelse og behov ved at sætte dine egne behov på stand by. Eksempelvis et behov for ro, for opmærksomhed, for fred eller behov for at barnet hører efter/prøver selv, mens du hjælper et andet barn.

Jeg kender selv følelsen af at have et andet behov end barnet, og at mange børn kalder eller indgår i konflikt. Mindfulness har været min vej til at bevare en venlig og lydhør indstilling i garderoben, med trætte børn og overfor børn der er svære at få kontakt med eller reagerer voldsomt. I børnehaven og når jeg underviser i mindfulness. Man skal meget hurtigt tage en beslutning om, hvor og hvordan indsatsen skal prioriteres. Jeg skal på en gang bevare ro og lederskab og samtidig følge børnene. Det kan du i højere grad med mindfulness, og du bevarer respekt for dig selv og fra børnene.

Dobbelt opmærksomhed kan virke anstrengende og kunstigt i starten. Træning i mindfulness gør det lettere med tiden. Du kan skifte mellem at have opmærksomheden udenfor og inde i i dig selv og begge steder samtidig. Det bliver naturligt for dig at skifte, og du har det med i alle de relationer og sammenhænge, du indgår i i løbet af en dag.

Børn aflæser lynhurtigt de voksnes tilstand og reaktionen i en tilspidset situation, og de reagerer på det, de mærker. Når børn føler sig trygge, kan de bedre være sig selv. De slapper mere af og bliver lydhøre overfor de voksnes anvisninger.

Hvordan kan du afstemme dig?

Det, at du kan registrere din stemning fordi du er vant til at mærke dig selv, gør at du kan observere din automatiske reaktion, før du handler på den. Altså autopiloten får en irriteret, vred, opgivende stemme, men din opmærksomhed bremser den. Du ved, hvad der virker bedst i situationen, og du kan bevidst bruge det tonefald og de ord, der får barnet til at lytte.

Sandsynligvis kender du det allerede. Der hvor det er svært er når det rammer nogle følelser, vi ikke er bevidste om eller tager hånd om. Det er her, vi reagerer automatisk. Kunsten er at kunne det, når børnene reagerer kaotisk eller en situation pludselig udvikler sig. Og når du er træt eller frustreret over andre ting.

Du kan bruge dit toneleje, dit kropssprog og vælge dine ord bevidst, så det løfter energien i gruppen. En gruppe med god energi har færre konflikter.

Er der et eller flere børn som dagligt virker forstyrrende i undervisningen, kan du let komme til at reagere automatisk på din følelse i situationen. Med dobbelt opmærksomhed kan du respondere bevidst.

Du kan kommunikere med børnene ud fra et ønske om at forstå og hjælpe dem. Det mærker de, og du opbygger tillid på pluskontoen.

Træning af nærvær med mindfulness

Når du udøver mindfulness, opstår der en højere grad af harmoni mellem højre og venstre hjernehalvdels funktioner og kommunikationen mellem hjerne og hjerte. Du kan bedre bruge din intuition i situationen, fordi du er i god kontakt med dig selv og samtidig i kontakt med det der sker omkring dig.

Kvaliteten af din opmærksomhed øges og dermed også kvaliteten af relationen.

Denne opmærksomhedsmåde kræver megen træning. Vi er hovedsagelig trænet i den fokuserede venstre hjernehalvdel med analyse og fokus på det ydre. Desuden kræver det træning at nå at trække vejret, før autopiloten reagerer, når situationen er presset.

Hverdagens nærvær

Oaser med mindfulness (og leg for de små og mellemgruppen) en gang om ugen i en periode, kan knytte bånd mellem de yngre børn og voksne. Jeg inddrager leg med inspiration fra Theraplay og Joyful playing i mindfulness. Det gør jeg, dels fordi legen virker som god lim mellem relationer; man deler glæden sammen. Dels fordi disse former for leg har en inkluderende og beroligende/tryghedsskabende effekt på sårbare, frustrerede og vrede børn og børn med tilknytningsvanskeligheder.

Nedenfor er eksempler på drypvise øvelser til skærpet opmærksomhed og små indre pauser i hverdagen.

Drypvise øvelser kan være med til at støtte børn i at være opmærksomme på deres krop i stilhed, hvor de bemærker deres åndedræt og kropsfornemmelser bare i et minut nogle gange dagligt. Så bliver de mere vant til at have dette bevidste nærvær i krop og følelser – og det gør de voksne også. Et nærvær som de fleste hurtigt kommer til at værdsætte.

Børn skal naturligvis ikke overtales eller presses til at deltage i mindfulness. Det skal være et tilbud. En legende tilgang og samtale om hvad det giver eleverne kan virke motiverende. Samtidig skal der være plads til at et barn eller en ung ikke kan finde ro eller rumme at være i en øvelse. Det er helt ok, de skal bare undlade at forstyrre de andre i klassen. Nedenfor er nogle enkle begynderøvelser, som de fleste finder lette at deltage i.

Eksempel på drypvise øvelser

I klassen kan du starte en lektion eller et skift i undervisningen med 30 – 60 sekunders stilhed. Du behøver ikke at kalde det mindfulness.

Du kan sige til eleverne, at når vi går fra en klasse til en anden eller fra et emne til et andet, har vi brug for at “genstarte” vores krop og hjerne.

Måske kan du bruge en analog til computeren, der nogle gange kan blive træt og giver fejlmeddelselser. Vi kan måske blive irriterede på pc´en over, at den ikke virker og slå på den eller bande ad den. Men vi ved jo godt, at det virker mere effektivt og mere smertefrit, hvis den lige får en genstart. Sådan kan vi også have det.

Eleverne kan lukke øjnene, hvis de har det godt med det, men de kan også bare se ned i bordet og lige hvile øjnene.

Alt efter din egen erfaring med mindfulness og din tryghed med at gøre det, kan du bede dem om at lægge mærke til at de trækker vejret. Du kan også tilbyde dem at de må lægge sig henover skolebordet, hvis nogle børn er meget urolige. Det øjebliks hvil er virkelig en genstart

Visualisering: På siden med lydfiler finder du en kort visualisering (Den magiske sten ca 6 minutter), som er særligt rettet mod sårbare børn, men alle børn kan have glæde af den. Spil eventuelt musik med naturlyde i baggrunden. Øvelsen virker meget beroligende og virker som en venlighedsøvelse. (Den kan desværre ikke downloades. Jeg forventer at den kommer med på onlinekurset, hvorfra den kan downloades)

I børnhaven – og de små klasser kan du bruge Opmærksomhed med lyd:

Inden øvelsen opfordres børnene til at række hånden i vejret, når de ikke kan høre lyden mere, men de skal stadig holde øjnene lukkede til den voksne siger, de kan åbnes. Formålet med de lukkede øjne er, at man hører bedre, og man undgår at børnene sammenligner sig med kammeraterne og konkurrerer om at være bedst til at høre. Har nogle børn det ikke godt med at lukke øjnene, er det selvfølgelig helt ok. De kan se ned i gulvet, i bordet eller på dig.

Klokken/klangøvelsen kan bruges hver dag. Jeg bruger det for eksempel når børnene har sat sig ved bordet til frokost og har meget uro i kroppen. Den er også en fast del af indledningen til nærværsøvelser. Det samler opmærksomheden i nuet, før de går til en ny aktivitet som at åbne madpakkerne og andet. Du kan bruge en triangel, syngeskål, tibetansk klokke eller anden lydkilde efter temperament.

Der er flere øvelser i mine to pædagogiske bøger. Ved tilmelding til onlinekurset, får du en pdf bog med det bedste fra bøgerne Nærvær i pædagogikken og Mindfulness og leg på institutionen. (Onlinekurserne er klar april/maj – hold øje på Facebook)

Jeg kommer gerne ud og holder workshops hos jer

Leg med mindfulness

Leg med mindfulness er for de 0-8årige og deres forældre.

Leg med mindfulness er en måde at give de yngre børn nogle gode mentale vaner og samtidig involverer børn og forældre til at:

• Reducere stress hos barn og forælder
• Styrke båndet mellem barn og forælder
• Berolige dig selv og barnet i en ophedet situation
• Dele fælles glæde og engagement

Du bliver mere nærværende og kan støtte barnet, når det er oprevet og har svære oplevelser på institutionen og i skolen. I får en inderlig kontakt og danner et tæt bånd, der giver barnet tryghed og følelse af at være en del af noget større. Det gør det lettere at løse konflikter og problemer sammen – også når barnet bliver teenager.

Et af de vigtige elementer i leg med mindfulness er vejrtrækningen og opmærksomhed. At trække vejret bevidst 2 – 3 gange har en beroligende effekt på det autonome nervesystem, der styres af den ubevidste del af hjernen (Krybdyrhjernen). Ved indånding øges hjerterytmen en smule og ved en lidt længere udånding (se instruktion) sænkes og harmoniseres hjerterytmen. Det betyder at man kan nå at bremse stærke udbrud og være mere til stede i nuet. Bevidst at trække vejret en smule dybere og roligere kan virke beroligende på en stresssituation.

Gode mentale vaner

Når vi lærer børn disse redskaber, giver vi dem nogle gode mentale vaner, de kan bruge senere i livet.

Hjerneforsker Richard Davidson har afholdt et længere forskningsprogram med 5-årige børn. Her mediterer de og dyrker yoga dagligt. Det viser sig, at de bliver markant bedre til at koncentrere sig og håndtere deres følelser. Dette medfører også bedre sociale færdigheder, som er godt for læring og generel trivsel

Når vejrtrækningen bliver leget ind, falder det lettere for barnet, og det kan bedre huske det. I første omgang gælder det bare om at gøre det ofte, så det bliver naturligt at huske at trække vejret lidt dybere ved behov. Det mellemstore barn bliver hurtigt opmærksom på, hvornår det kan bruge vejrtrækningen til at blive mere rolig.

Senere kan pubertetsbarnet og teenageren bruge vejrtrækningen diskret, uden at nogen bemærker det. Det er meget anvendeligt til at berolige sig selv i svære situationer og som en mental pause, der giver mulighed for at tænke sig om, før man handler. For eksempel hvis barnet føler sig provokeret eller udfordret af andre, til at holde sig roligt når andre er stressede og når det skal tage en svær beslutning.

Her er forslag til leg med mindfulness mellem barn og forælder

Åndedrætsmeditationen er god at bruge, når barnet er oprevet. Gør du det til en leg i fredstid, kan det blive en positiv måde at hjælpe barnet til at slappe af. Når du bruger den til at berolige barnet (og dig selv), kan du foreslå, at I gør det sammen, og så kan I tale om tingene bagefter. Når legen er kendt, tager det kun få minutter. Afslut med øjenkontakt og et kærligt smil til barnet, der viser at du er der. Det kan lette stemningen og problemløsningen. Nogle problemer kan forsvinde, når man har flyttet opmærksomheden ind i vejrtrækningen et øjeblik, og man kan smile lidt ad det..

Du instruerer på denne måde:
Sid på gulvet eller en stol over for hinanden. Sænk skuldrene og få en fornemmelse af at sidde afslappet og samtidig med rank ryg. Nu leger I, at pegefingeren er både en blomst og et stearinlys.
Sæt ”blomsten” op til næsen og forestil dig, at du snuser duften ind gennem næsen ”nhh”.
Så bliver blomsten til et lys, vi puster forsigtigt til så flammen bevæger sig uden at gå ud. Brug en lang udånding gennem afslappede læber phhhh. Gør udåndingen lidt længere end indåndingen.
Gentag 3 – 4 gange, eller så længe det giver mening for barnet.

Med det mindre barn kan det være svært at skifte billede i starten. Her kan I lege, at det ”kilder” det lidt i næsen når I snuser ind, så man ”kommer til at nyse Tjuu” i en udånding gennem munden.

Variation for den 2-3årige. I kan sidde op eller ligge på maven på gulvet og lege, at I er kaniner, der plukker blomster på engen. I griber ud efter blomsterne med hånden og sætter dem helt op til næsen, mens I dufter til blomsten i indånding og ”nyser” i udånding.
Barnet bruger sanserne og har fuld opmærksomhed i 2 -3 minutter – efter alder og barnets kapacitet til at holde opmærksomheden.

Leg med mindfulness til nærhed og forbundethed

Ro din båd er en leg der styrker kropskontakt og tilknytning mellem forælder og det mindre barn.
Instruktion: Sæt dig på gulvet som om du skal til at ro ud på fjorden i smult vande. Sæt barnet på skødet, så det læner sig op ad dig og så du stadig kan bevæge kroppen frem og tilbage i ro bevægelser. Så nu ror I, mens I synger:
• Ro, ro, ro din båd,
• Tag din åre fat,
• Vuggende, vuggende, vuggende, vuggende,
• Over Kattegat

Tips: Du kan synkronisere jeres åndedræt, så I ånder ind og ud på samme tid. Det giver fælles hjerterytme og udløser tilknytnings- og glædeshormonet oxytocin.

Du kan finde melodien på youtube ved at søge på: ro din båd. Denne leg er rigtig god for de mindste, den er også meget velegnet til børn med et følsomt nervesystem, børn med ADHD og autisme eller bare uro i krop og sind.
Legen virker beroligende og kan være en del af en serie lege på omkring 10 minutter, når barnet kommer fra institution. Det kan også bare være en leg, du foreslår, når barnet er uroligt. Så gør I det, så længe barnet synes det er sjovt – eller så længe du kan holde til det 😊

Opdager du at mindfulness har et potentiale for dig selv og det at være forælder, kan du træne lidt for dig selv. Det får du tips til i den næste artikel.

Der kommer et onlinekursus i forældrenærvær i løbet af 2019. Det kan du følge med i på Facebook, som du kan finde link til på forsiden

Angst hos børn

Disponerer et særligt “følsomt” nervesystem for udvikling af angst hos børn?
Børn opfatter verden forskelligt, og for nogle kan særligt skoledagen virke direkte angstprovokerende og svær at gennemføre. Kan vi via børnenes nervesystemer opspore og bearbejde problemer, der skaber uro og daglig ubehag? Pil Lindgreen, der afslutter sin ph.d. til marts 2019, er sygeplejerske og ekspert hos lektiehjælpsvirksomheden GoKarakter. I dette gæsteindlæg gennemgår hun ovenstående på baggrund af en undersøgelse af småbørns psykiske helbred og de resultater, undersøgelsen viste vedrørende børns nervesystemer.

Hvordan fungerer vores nervesystem?

Menneskekroppens mange og komplekse fysiologiske processer styres af to nervesystemer (herefter benævnt ’NS’); det motoriske NS og det autonome NS.
Det motoriske NS aktiverer vi primært, når vi bevæger os; det kan fx være ved at sætte i løb for at nå bussen. Det kaldes derfor også det viljestyrede NS. Det autonome NS kontrollerer derimod alt det, vi ikke selv bevidst styrer; det er fx tømning af mavesækken til tarmen. Det kaldes derfor også det selvstyrede NS.
Det selvstyrede NS kan inddeles yderligere i det parasympatiske NS, der overvejende er på arbejde i kroppens restitutionsfaser (fx under fordøjelsesprocessen), og det sympatiske NS, der primært igangsættes i situationer præget af fysisk belastning, angst og/eller stress.

Det er et særligt “følsomt” sympatisk NS hos småbørn, der tilsyneladende disponerer for at udvikle angst hos børn i løbet af deres skoleår. Det sker typisk, når børnene er 11-12 år gamle, men hos nogle kan angst udvikle sig allerede ved 5-7-årsalderen.

Fra leg til søvn: De vanskelige “skift”

Viden om børns NS og udvikling af angst bygger på data fra det store forskningsprojekt Copenhagen Child Cohort 2000 (herefter benævnt CCC2000), der har fulgt 6090 børn siden deres fødsel i år 2000 i det daværende Københavns Amt. CCC2000 har som det første forskningsprojekt i verden undersøgt småbørns psykiske helbred med det formål tidligt at kunne opspore, behandle og forebygge psykiske problemer.
Af de inkluderede børn, udviste 16% af de 1,5-årige psykiske vanskeligheder svarende til internationalt benyttede diagnosekriterier. Derudover havde 6% af børnene spise- og søvnproblemer, hvilket er den typiske måde, hvorpå forstyrrelser i det sympatiske NS viser sig.
Det kan være ekstra vanskeligt for børn med et særligt følsomt sympatisk NS at skifte mellem situationer, der aktiverer henholdsvis det sympatiske og det parasympatiske NS; fx kan det tage ekstra lang tid for disse børn at falde til ro og i søvn efter at have deltaget i fysisk leg. Hvis dit barn har udpræget besvær med skift som dette, kan det være et udtryk for, at barnet har et særlig reaktivt sympatisk NS, hvilket altså potentielt kan have betydning for udvikling af angst hos børn.

Italesæt angsten – men bevar roen

Ifølge CCC2000 er børns angst oftest relateret til deres helbred, hvor nogle børn er bange for at blive syge. Hos andre børn kan den kropslige oplevelse af uro, som angst forårsager, forplante sig som diffuse, fysiske symptomer, fx hovedpine eller ondt i maven, og det kan i sig selv virke farligt for børnene. Derfor er det vigtigt at tale med børn (i et sprog, de let forstår) om, hvordan forskellige kropslige symptomer, herunder også indre uro, føles.

Ved at snakke om emnet får børn en støtte til at udvikle et sprog for, hvad de oplever i kroppen. Når børn kan beskrive deres egne fysiske oplevelser, bliver disse oftest mindre skræmmende at gennemgå, og barnets omgivelser får bedre mulighed for at respondere på barnets beskrivelser af oplevelserne samt give passende støtte.
Da tidlig opsporing af angst øger chancen for effektiv behandling, bør forældre være opmærksomme på, om barnet er udsat, hvilket potentielt kan være tilfældet, hvis barnet har vanskeligt ved at skifte mellem de tidligere beskrevne situationer, hvori det sympatiske og parasympatiske NS på skift er aktiveret. Dog er det samtidig vigtigt, at forældre undgår at bekymre sig unødigt, da det kan smitte af på barnet og i sig selv forårsage ængstelighed. Så derfor: Tal med dit barn om dets kropslige oplevelser – men bevar roen – og søg eventuelt hjælp hos sundhedsprofessionelle ved behov.

Her kan du læse om GoKarakter lektiehjælp og eksamenshjælp

Her kan du læse om forskningsprojektet Copenhagen Child Cohort 2000

Mere om angst hos børn

Flere kommuner oplever et stigende antal henvendelser fra lærere og forældre, der ønsker hjælp til at tackle angst hos børn, viser undersøgelser. Sonja Breinholst, psykolog og ph.d. med speciale i angst hos børn arbejder på Center for Angst på Københavns Universitet: “Det er flere børn, der i dag får diagnosen angst end andre psykiatriske diagnoser, og flere end der får fysiologiske diagnoser som astma. Angst har overhalet alle andre sygdomme hos børn”.

Det er uklart hvad der ligger bag stigningen. Forskning har vist, at overbeskyttende og overinvolverede forældre kan øge risikoen for at udvikle angst hos børn, men hvorvidt og i hvor høj grad det forklarer stigningen, er usikkert.

Sonja Breinholst peger på, at en medvirkende faktor også kan være konstant medieeksponering til historier med billeder af krig og terror.
Det kan også være, at man er blevet opmærksom på, at angst ikke ’bare’ er en del af det at vokse op, men at det kan forfølge børn langt op i voksenlivet, hvis det ikke bliver behandlet.

Angst kan resultere i forstærket angst og depression i voksenlivet. Det er vigtigt, at behandle angsten så tidligt som muligt, så den ikke bider sig fast og udvikler sig.

Forskellige typer angst
Angst hos børn kan inddeles i fire hovedtyper: Socialfobi, specifik fobi, generaliseret angst og separationsangst. Børnene oplever ofte fysiske symptomer i forbindelse med angsten som f.eks. hovedpine, kvalme, hjertebanken og frygt for at dø eller blive sindssyg.

Symptomer på socialfobi er angst i forbindelse med samvær med andre mennesker. Det kan være i frikvarteret, eller når det skal sige noget højt i klassen. Barnet eller den unge vil begynde at holde sig for sig selv, undgå at gøre sig bemærket og komme med ’undskyldninger’ for at undgå situationer, der er angstfremkaldende.

En række signaler du kan være opmærksom på hos dit barn
Også børn med diagnoser og børn med særlige behov kan være disponeret for angst på daginstitutionen

Mikael Thastum, der arbejder hos Angstklinikken i Aarhus har udarbejdet en liste over en række kendetegn for børn med angst. Det er dog vigtigt, at du får diagnosticeret dit barn hos professionelle psykologer, hvis du er bekymret for om dit barn har angst.
Her kan du se en sammenfatning af nogle af punkterne fra Angstklinikkens liste.

1. Stiller mange spørgsmål
Børn med angst stiller ofte spørgsmålet ”Hvad nu hvis?”. De kan også stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse. Et barn med angst kan også være meget diskuterende, hvis det forsøger at undgå en frygtet situation.

2. Er ekstremt bekymrede
Et barn med angst kan bekymre sig om, hvorvidt slemme ting vil ske. Han/hun vil måske også bekymre sig om at skulle tilbage til skolen efter en ferie eller måske blot en weekend.

3. Lider af søvnbesvær og en række andre fysiske gener
De fysiske symptomer på angst er blandt andet mavepine, hovedpine og kvalme. Derudover kan et barn med angst også have store søvnproblemer og eksempelvis være lang tid om at falde i søvn eller vågne flere gange om natten. Måske har barnet brug for at sove sammen med sine forældre for at kunne falde til ro.

4. Undviger bestemte ting eller situationer
Et barn med angst vil typisk prøve at undvige de ting, det frygter, eller undgå ukendte situationer, af frygt for hvad der kan ske. Han/hun vil måske forsøge at blive væk fra sociale aktiviteter ved at sygemelde sig.

5. Er meget perfektionistiske
Perfektionisme er også et træk, der kan forekomme hos børn med angst. De kan for eksempel være overdrevet lang tid om deres lektier. Derudover kan de også være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre, selvom de ikke nødvendigvis er det derhjemme.

6. Er usikker ved at være alene
Et barn med angst kan klynge sig til sine forældre i situationer uden for hjemmet eller miste fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.

Børn med diagnose

Har dit barn en diagnose eller er der mistanke om diagnose, oplever I sikkert en hel del frustration i familien
Børn med diagnose og deres forældre kan få hjælp af mindfulness og Theraplay.

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, der er udviklet til at skabe tilknytning, tryghed, selvregulering, selvværd og tillid samt glæde og engagement. Der findes et stort erfaringsmateriale om theraplay* som støtter børn med diagnose og særlige behov samt som metode til familieterapi. Barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge i dagtilbud og skole, barn og barn imellem samt tæt tilknytning mellem barn og forældre. Theraplay er primært rettet mod børn i halvanden til tolv-årsalderen.

Mindfulness er en metode til at komme i god kontakt med sig selv og skabe indre ligevægt. Mindfulness er oprindeligt en metode til at reducere stress. Mindfulness har også vist positiv effekt på depression og angst.

Hvordan kan mindfulness hjælpe børn og forældre?

At være forældre til et barn med autisme eller ADHD i en eller anden grad og form kan være en stor stressmæssig belastning. Er du ramt af stress, føler du afmagt eller udmattelse, kræver det en ekstra indsats at møde et barn i affekt uden selv at gå i affekt.

Mindfulness kan være et redskab både til dig selv og til barnet.

Mindfulness kan medvirke til at forbedre nattesøvn, sænke hverdagsstress og følelser af afmagt eller af ikke at slå til. Samtidig kan mindfulness have en positiv indflydelse på din kontakt med barnet og på dig selv, når følelsen af forbundethed er svær at etablere.

Barnet kan også få stress. For barnet kan mindfulness tilbyde redskaber til at reducere stress og kunne berolige sig selv. Det kan for eksempel være en vejrtrækningsøvelser, visualisering og leg, der giver kontakt med kroppen og støtter regulering af energi.

Her kan du finde nogle lydfiler med meditationer og en visualsering til sårbare børn: Meditation

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om rådgivning med mindfulness og/eller Therapaly 22800538 eller skriv til kontakt@krestinehartmann.dk

Din relation med barnet er afgørende for dets udvikling

Er du frustreret, vred eller fortravlet kan det være svært, at møde barnet med venlighed og medfølelse, når det skriger, kaster med ting og på andre måder reagerer ude af sig selv. Kan du mærke, at du ikke er i stand til at møde barnet med venlig medfølelse i situationen, så prøv at lege dig ud af det. Du kan trække dig tilbage før det eskalerer eller hvis muligt give stafetten til en anden. Det er en måde at tage omsorg for dig selv og barnet. Det kan være svært at acceptere, når man ikke kan komme i kontakt med barnet. Nogle gange er det bedste man kan gøre, at finde accept på, at du kan ikke få lov til at hjælpe lige nu. Eller nu har du gjort dit bedste, og du må gøre hvad der skal til, selvom barnet protesterer.

Husk, at barnet gør ikke, hvad det gør, for at genere dig. Barnet reagerer på en umiddelbar følelse, og hvis følelsen forstærkes af din reaktion, er det stadig følelsen, det reagerer på. Du kan bedst hjælpe barnet ved selv at være en klippefast støtte til at berolige barnet – hvilket sjældent er at tale det til rette. Ofte kan børn med diagnoser og børn som er ude af sig selv netop ikke forstå meningen i en dialog. De finder bedst ligevægt gennem beroligende eller opmuntrende tonefald og nogle gange kropskontakt andre gange støtte til at bruge et redskab, I før har brugt sammen. For eksempel at trække vejret ned i maven eller tænke på noget rart med forslag til, hvad det kan være. Et tilbud om en gulerod, en bolle eller noget andet barnet holder af, kan også virke beroligende for mindre børn, alt efter hvor langt det er eskaleret. Prøv dig frem, og bliv klogere på hvad der virker.

En stor del frustration kan forebygges med fast tilrettelagte legestunder, der vækker sanser og glæde, eller en fælles aktivitet omkring husholdningen samt at ligge sammen på gulvet mens I lytter til musik med naturlyde. Disse aktiviteter skaber ro i jer begge to og styrker jeres relation. Begge dele har effekt langt ud over den enkelte legestund.

Diagnose, genetik og miljø

For børn med diagnose viser der sig ofte at være nogle genetiske udviklingsproblemer. Generne repræsenterer de muligheder, barnet har for at udvikle sig. Den genetiske udrustning kan gøre barnet mere eller mindre modtagelig for miljøpåvirkninger. Det vil sige, at barnet ikke responderer normalt på stimuli og følger ikke en naturlig social læringskurve. Samtidig viser nyere hjerneforskning, at selvom barnet har en medfødt risiko for at udvikle bestemte adfærdstræk, har man mulighed for at påvirke dem. Barnets personlighed udvikles af både den genetiske arv og det sociale miljø barnet vokser op i.

Man kan ikke ændre generne, men man kan støtte barnet i at indgå i sociale relationer og forstå andre menneskers tanker og handlinger. Når du bevidst skaber situationer, der styrker nærheden mellem dig og dit barn (tilknytning), hjælper du barnet til at modnes kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt. Du hjælper dit sårbare barn til at føle sig trygt, elsket og værdifuldt.

Gennem jeres fællesskab skal barnet lære at regulere sig selv op og ned i gear, at regulere sine følelser, udsætte behov og føle empati, så det kan begå sig i andre fællesskaber. Det er Theraplay udviklet til og kan bruges både i familien og i legegrupper med andre. Med dette, kan barnet lære at begå sig i skolen og senere på en arbejdsplads i samfundet.

Historien om Jonas

Et forældrepar kom og bad om hjælp til drengen Jonas på 5½ år. De ventede på en psykologisk udredning om, hvad der lå bag Jonas adfærd. Forældrene var udmattede. Mor var stresset og far var opgivende. Det var svært at se lyset.
Jonas havde tendens til at tænke sort eller hvidt og kunne ikke se tingene fra andres side. Hans oplevelse af en situation var virkeligheden, og i den optik fandtes ikke andre muligheder. Som regel er opfattelsen af situationen, at den enten er god eller dårlig. Det betød at den var god, hvis det er til hans fordel og dårlig hvis det var til nogle andres.

Jonas gav udtryk for utryghed i børnehaven, hvis han ikke havde en voksen han kendte tæt på sig. For eksempel spurgte han ofte, hvad der skulle ske om lidt, og hvem han skulle være sammen med. Desuden var han overbevist om, at de andre børn i børnehaven ville bekæmpe ham, så han var nødt til at være på vagt og kæmpe for sin ret. Der havde været gjort forsøg på at knytte Jonas til nogle kammerater, men han kunne kun lege med andre børn, sammen med en voksen. Jonas kunne ikke se en situation fra flere sider og oplevede det uretfærdigt, hvis han ikke fik ret. Hvis et barn græd, når han ramte det med cyklen, og de voksne sagde, at den lille blev bange og ked af det, smilede han og kørte videre. Han forstod tydeligvis ikke, hvordan han skulle reagere.

Forældrene brugte udtrykket at “han klatrede på væggene” og fyldte enormt meget fysisk og verbalt med krav om opmærksomhed hjemme. Jonas skiftede meget i humør og havde brug for at have kontakt med en af forældrene hele tiden. Det var svært at få fuld opmærksomhed og tale ham til rette. Jonas havde været længe om at tale og han vendte stadig om på ordene. Samtidig var Jonas også en kærlig dreng med stort behov for kram og kropskontakt. God leg med cykler og tumleleg vækkede latter.

Beskrivelsen af Jonas viste, at han tydeligvis reagerede stresset på børnehaven. Desuden vækkede den tanker om autisme spektrum forstyrrelse (ASF). En tanke der senere blev bekræftet af den psykologiske udredning. Jonas reaktioner viste tydeligt tegn på stress og en undgående tilknytning. Han viste utryghed, og havde behov for støtte til at udvikle empati og evne til at regulere sig fysisk og følelsesmæssigt. Han higede efter tæt og fysisk voksenkontakt.

Tilknytning skabes gennem at knytte tætte bånd. Tætte bånd kan knyttes med leg, omsorg og struktur, der giver barnet tryghed, engagement og lydhørhed over for barnets signaler.

Forældrene fik tilbud om rådgivning

Først og fremmest fik de hjælp til at etablere en positiv kontakt med Jonas. Der skulle skabes nogle glade stunder i form af korte møder, hvor man gør noget, der plejer at vække glæde og nærhed. Forældrene fik redskaber til at stoppe en leg eller adfærd, så snart den blev negativ. Uden at trække det for langt ud, skælde ud eller komme med forklaringer. De lærer at tage lederskab for samværet på en måde, der samtidig inkluderer Jonas. For eksempel med at ændre en leg, der er på vej til at blive negativ, til en de ved han holder af. Måske skal den bruges som afslutning eller lede til afslutning af aktiviteten på en god måde. Forældre skal være opmærksomme på, hvor længe deres kan klare tæt kontakt og krav om aktiv deltagelse. Ved at læse hans signaler, kan man se, når han bliver træt eller presset, og man kan komme negativ adfærd i forkøbet.

De fik:

Øvelser til indre ro og overskud til dels at finde indre fred og slippe noget af den bekymring, frustration, opgivelse og vrede der havde hobet sig op i dem hver især og dels til at møde Jonas på den måde, han har brug for det.
Samtaler om hvordan de kan støtte Jonas med mere omsorg, struktur, engagement og passende udfordringer gennem leg. De får metoder til at berolige Jonas og sig selv, når han er ude af sig selv samt følelsesmæssig afstemning og selvregulering.
Lege-møder hvor Jonas og den ene forælder deltager sammen. Her viser jeg, hvordan forældrene kan aflæse Jonas signaler – om kontakten skal være mere eller mindre fysisk, om han er træt, bange, utryg, stresset eller bare usikker. De lærer at etablere en god verbal og følelsesmæssig kontakt, og vi leger nogle lege, der kan modne Jonas kropsligt og følelsesmæssigt. Lege til omsorg for Jonas, lege til tryghed og struktur og lege til selvregulering. Forældrene lærer, hvordan de kan engagere Jonas, få en tættere kontakt med ham og møde hans protester eller forsøg på at overtage kontrol med legen eller forældrene. Læs mere om konkret rådgivning: forældrenærvær

Sanser og over- eller understimulering

Børn med autisme kan være meget sensitive overfor alle former for sansepåvirkninger. Det kan være lyde, følelsen af tøj mod huden, fodtøj, lugte, smag og farve på mad, berøring på huden. De kan reagere stærkt på at spilde vand på tøjet, fornemmelsen af kartofler i munden. Lyset kan blive for skarpt, og nogle kan kun spise eller drikke af bestemte kopper/tallerkner.

Denne opremsning gælder ikke kun børn med diagnose. Når jeg bringer det ind her, er det fordi, denne følsomhed (som børn uden autisme eller andre diagnoser også kan have) kan medvirke til, at nogle børn meget tidligt i livet kan blive over- eller understimuleret i forældrenes naturlige iver efter at skabe kontakt med deres baby.

De kilder dem på maven, krammer dem, kaster dem op i vejret og meget andet, som man gør med sit barn. Babyen kan ikke sige til sin far, at jeg ikke kan lide at blive kastet højt op i luften, eller til mor at jeg vil godt kildes mere forsigtigt. Det kan heller ikke sige, at du skal kramme mere hårdt, eller mere blødt. Som babyer kan de ikke udtrykke eller vise, at de har et anderledes behov for mere eller mindre stimuli end de fleste babyer. Ofte vil deres reaktion derfor blive neutral eller afvisende. Måske græde eller blive anspændt.

Når barnet ikke responderer positivt på forældres kontakt og stimulation, trækker man sig naturligt. Forældre ønsker det bedste for barnet og forsøger at respektere det. Så får barnet ikke den nødvendige kontakt og stimulation. Barnet kan på en gang ”skrige” på kropskontakt og være hyperaktiv og samtidig være autist og have stress eller angst.
Ved at lege og tumle fysisk med barnet, så det får kropskontakt, kan du få mere tydelig respons. Derigennem kan du fornemme, hvad dit barn responderer positivt på, og hvad det trækker sig væk fra. Forældrene må bruge deres sanser og intuition til på en gang at følge barnet og sætte kursen.

Om legens effekt på hjernens udvikling

Barnets hele hjerne udvikles gennem bevægelse, kropskontakt, følelsesmæssig nærhed og sociale relationer. Dette lægger fundamentet for, at barnet kan udvikle eksekutive funktioner i neocortex, som at tænke logisk og fremadrettet, finde løsninger på problemer, tage beslutninger og gennemføre valg.

Legene i Theraplay er udviklet netop til, at hver del af hjernen (hjernestammen (krop og nervesystem), pattedyrhjernen (emotioner og relationer) og neocortex) udvikles trinvist så den kan udnyttes optimalt.

Leg har en modnende effekt på barnets krop og følelser som afspejler sig i dets adfærd. Det har ikke effekt, at forsøge at forklare et barn, hvordan det skal opføre sig, når hjernen ikke er modnet til at indgå i dialog. Barnet lukker af, når man forsøger at tale det til rette eller kommer med lange forklaringer på, hvorfor det ikke må noget eller skal noget andet.
Hjernen kan modnes gennem lege tilpasset barnets temperament. I eksemplet med Jonas har han ikke brug for vilde lege med hans heftige temperament. Han har behov for lege der dæmper ham ned, giver ham omsorg og kontakt til sig selv gennem berøring og rolige 1-1 eller forældre – barn lege. Legene tilpasses hans følelsesmæssige udviklingsniveau og behov for struktur. Efterhånden bliver de mere udfordrende og kræver mere af ham, så han udvikler sig.

Lege har det til fælles at de:
Har til formål at styrke relationen mellem barn og voksen
Medvirker til at organisere og oprette balance i nervesystemet
Er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde
Medvirker til nærhed og fællesskab i familien
Styrker barnets evne til at skifte gear og finde ro i sig selv

* Theraplay – helping parents and children build better relationships through attachment-based play

Børn med særlige behov

Nærvær og leg i familien for børn med særlige behov

Børn med særlige behov har brug for ekstra støtte og omsorg i en hverdag, der hurtigt kan virke kaotisk og uoverskuelig. Det kan være et projekt at komme i børnehave for ikke at sige i skole. Det kan være en udfordring at være sammen med mange andre børn i støj og hektisk aktivitet. Det kan bare være svært at være barn og svært at gøre sig forståelig, for man forstår ikke sig selv.

Theraplay er en metode udviklet til at støtte sårbare børn med særlige behov i en periode til at finde sig selv i en stor og utryg verden. Det kan være som et særligt tilbud til at udvikle sig alderssvarende eller til at komme i tæt kontakt med sine forældre.

Hvad er Theraplay®?

Theraplay er udviklet i Chicagos slum i 1960´erne. Pionererne var psykologerne Ann Jernberg og Phyllis Booth der etablerede et tilbud til børnene med en tilgang der indeholdt legende samspilsmønstre. Phyllis Booth tog udgangspunkt i det der virkede. De observerede positive interaktioner mellem forældre og børn med engagement, direkte krops- og øjenkontakt og opmærksomhed på, hvad der sker lige her og nu. Disse observationer udviklede de lege ud fra.

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, udviklet til at skabe tilknytning selvkontrol, selvværd og tillid samt glæde og engagement. Legene og strukturen medvirker til at barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge i dagtilbud og skole. Børnene får støtte til at indgå i tillidsfuld og tryg tilknytning til forældre og andre vigtige voksne.

Se også artikel om Børn med diagnoser

Mindfulness og nærvær

I mit arbejde med theraplay bruger jeg også mindfulness. Mindfulness supplerer theraplay med sansebaserede aktiviteter og nærhed til børn, der leges ind for de mindste. Desuden giver mindfulness gode redskaber til at håndtere børns angst, stress og tristhed. Samtidig kan mindfulness være en ekstra støtte til forældre, der har stress, træthed og manglende overskud over længere tid.

Det betyder, at du bliver mere opmærksom på barnets reaktioner og og fornemmer, hvad barnet forsøger at sige til dig. Måske har nogle ubehagelige oplevelser tårnet sig op i løbet af dagen, uden at barnet kan udtrykke det. Måske er sanserne overstimuleret og kravet om regntøj eller en bestemt bluse eller sko vælter det hele. Måske er det bare ked af det og ved ikke hvorfor. Det sensitive barn kan opleve bestemt tøj som uudholdeligt at have på og reagere voldsomt på at spilde på sit tøj eller hvis andre drikker af ens kop. Barnet der hurtigt bliver ophidset, som råber eller slår på ting afleder måske opmærksomheden fra indre spændinger. Spændinger der kan opstå af uro, behov for tæt kontakt som samtidig bliver afvist, behov for tid til bare at være selvom det er meget fysisk aktivt, behov for tydelig og klar struktur for hverdagens aktiviteter.

Med forældrenærvær kan du være træt og fortravlet men du kan stoppe op og være til stede og sanse barnet i øjeblikket. Med nærvær kan du sikre dig øjenkontakt og med smil sende signaler af ro og omsorg uden at sige noget. Du kan bedre rumme reaktionerne og vise accept af barnet. Disse nonverbale signaler opfanger og responderer barnet omgående på. Træning af dit personlige nærvær kan dermed være en måde at kommunikere med dit barn på, som vækker dets ro, tillid og tryghed. Dette er en stor hjælp for barnet i andre sociale sammenhænge og en god hjælp til at forstå barnets sande behov bag en vanskelig adfærd. Se hvordan du kan styrke dit forældrenærvær.

Hjernen og leg

Hjernen er afhængig af ydre stimulering og erfaringer, og den formes af det sociale miljø. De miljømæssige påvirkninger er det, der ”skubber” udviklingen fremad, hvilket betyder, at mangel på relevante erfaringer kan have varig indflydelse på hjernens udvikling.

Nogle typer leg styrker grundlæggende funktioner i hjernen som f.eks. det limbiske system (følelser og hukommelse) og danner dermed det emotionelle fundament for børns kognitive udvikling. Andre typer leg styrker sprogudvikling og hukommelse, og nogle lege påvirker celle- og synapsevæksten (forbindelser mellem hjernens nerveceller).

Legene er baseret på neurologisk forskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Legene er inddelt i kategorier, hvor flere overlapper hinanden. For eksempel kan legen påvirke hjernens udvikling, hjælpe med kropsbevidsthed, tilskynde til samarbejde, pleje og give omsorg, fremme positiv øjenkontakt, hjælpe med regulering og fremme positivt indtryk og samspil.

Du kan læse mere om Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Hvordan kan legen hjælpe børn med særlige behov

Lege og aktiviteter kan anvendes både i legegrupper med andre børn og i familien

Legen medvirker til selvregulering, følelsesmæssige og sociale kompetencer

Emotionelle og selvregulerende kompetencer betyder, at man kan bruge sin tænkning selv om man er frustreret. De kommer af, at barnet har en god fornemmelse af sin krop. Lege og øvelser giver en god kropsfornemmelse og glæde ved at være i sin krop. Da følelserne opleves i kroppen, skabes et godt udgangspunkt for at rumme sine følelser og være i kontakt med sig selv. Personlig og social modning drives af indbyrdes afstemning, lyst og tilfredsstillelse. Det kan foregå gennem rollelege og sjove lege, hvor børn og voksne bruger kroppen og smitter hinanden med glæde.

Legeaktiviteter er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde. De medvirker til at organisere og oprette balance i nervesystemet og har til formål at styrke den enkeltes følelse af samhørighed og kontakt med andre. Legen giver en struktureret ramme for omsorg, øjenkontakt og nærhed børn imellem og mellem børn og voksen. Nærhed og tæt kontakt kan være svært for sensitive børn, og mange har brug for hjælp til at etablere denne kontakt.

Børn, der har svært ved at lege og indgå i større legefællesskaber, får hjælp til at lege.

Kontakten mellem barn og forælder bliver tættere forbundet, hvilket gør det lettere at kommunikere og mødes om de svære ting. Denne effekt holder, når barnet bliver ældre og oplever de udfordringer puberteten kan medføre. Her kan kommunikationen være vanskelig at opretholde, når barnet reagerer på indre spændinger og psykologiske udviklingsproblemer. Har forældrene en god kontakt med det lille barn og er god til at aflæse og afstemme sig i forhold til barnet, kan man bedre støtte det i perioden fra barn til ung.

Legegruppe og legeterapi

Erfaringen med legegrupper viser, at børn, der opholder sig i periferien, er meget tilbageholdende eller ofte kommer i konflikt, får nemmere ved at indgå i legefællesskaber og det er lettere at tage imod hjælp til at blive beroliget efter konflikt.
De gentagne legeoplevelser, den tætte kontakt med sjove lege der vækker glæde, påvirker neurotransmittere i hjernen. Leg er dermed med til at understøtte en udvikling mod kreativ og fleksibel tankegang, tro på sig selv og følelse af samhørighed.

Forældre kan have brug for tæt støtte og rådgivning til specifikke vanskeligheder for at få redskaber til barnets udvikling og mere trivsel i familien.

Legeterapi kan støtte børn med svære udviklingsforsinkelser, børn der har svært ved at kommunikere/vise sine følelser og som er vanskelige at nå både fysisk og mentalt. Det kan være så svært for barnet at rumme sig selv, at det reagerer på en måde der opleves som om familien er ved at vælte. For eksempel børn med autisme, dybe traumer og børn der har været udsat for omfattende omsorgssvigt. Det kan også være forældre, der er ved at nå til et punkt, hvor de ikke kan komme videre og har brug for hjælp til sig selv og barnet eller børnene. Her kan forældrenærvær også være en mulighed.

Udtalelse fra et forløb på en daginstitution: En socialpædagog der fulgte et theraplay og mindfulness forløb for en gruppe 4 – 5årige børn med forskellige udfordringer fortalte: “Jeg har et plejebarn på 15 år hjemme. Hun er dybt frustreret og følelsesmæssigt uligevægtig. Hun har nogle gode planer for, hvad hun vil med sit liv men formår ikke at føre dem ud i livet. Jeg kunne ønske for hende, at hun havde fået en mulighed som dette tidligere i sit liv. Det er fantastisk at se, hvordan den udfarende og råbende dreng begynder at finde mere ro i sig selv og den traumatiserede pige er blevet kontaktskabende både til os voksne og nogle udvalgte kammerater”.

Forskning i hjernen og legens generelle betydning

Før i tiden troede vi, at mennesker først og fremmest bruger hjernen til at tænke og være rationel med. Studier af mennesker med hjerneskader der havde ødelagt forbindelsen mellem rationel tænkning og handling viste at mennesker uden hjerneskade kunne have det samme problem. I den videre forskning fandt man ud af, at vi hele tiden bruger vores hjerne til at sanse og føle med. Det viser sig, at det går galt for vores evne til at tænke klart og handle fornuftigt og have gode relationer i livet, hvis der ikke er forbindelse mellem vores sanser, følelser og tænkning. Man kan se, hvad der er fornuftigt for andre at gøre, men man kan ikke se, når ens egne handlinger irrationelle. Nu ved vi, at vi bygger tækning oven på følelsesmæssig udvikling, som vi bygger oven på kontakt med krop og sanser. Det er det vi gør med theraplay og mindfulness

Nærvær i børnefamilien

Nærvær i børnefamilien

Nærvær i børnefamilien er et stort ønske hos mange. Fred og nærvær står højt på listen, men det kan være vanskeligt at opretholde nærværet i længere tid af gangen. Særligt i perioder med ekstra pres og udfordringer.

Nærvær handler om at være vågen fra øjeblik til øjeblik som modvægt til det flakkende sind og tilskyndelser til at aflede opmærksomheden. Det kan være svært at praktisere selv i korte øjeblikke i forhold til omverden. Det er ikke mindre svært at lade opmærksomheden skifte mellem det indre og det ydre. Altså mærke hvordan har jeg det lige nu indeni og med det der sker omkring mig. Er jeg egentlig glad eller sur? Er det egentlig ok eller noget møg? Med opmærksomt nærvær kan du mærke, hvad der er godt og skidt, om det du gør nu er ok eller ikke ok. Du hopper af autopiloten og handler autentisk. Det åbner for muligheden af at tilgodese både dine egne og andres behov

Nærvær i praksis

Børn skaber mange muligheder for at træne nærvær i hverdagen. De kan vække irritation og stærke følelser i os, så vi reagere på autopiloten. Når sindet trænes i nærvær dæmpes de automatiske rekationer. Vi når at stoppe op, lytte og fornemme barnet og afstemme os, som modsætning til bare at reagere.

Et positivt eksempel på at gå fra fravær til nærvær – en dag i butikken: En far og hans 5-6årige datter kom ind i forretningen, mens pigen fortalte om sine oplevelser i en lind strøm. Far brummede lidt ind i mellem. Pludselig stoppede talestrømmen, og pigen sagde hidsigt grædende: “far, du hører overhovedet ikke efter, og jeg bliver rigtig sur.” Her gjorde far det helt rigtige. Han satte sig på hug og så hende ind i øjnene, mens han sagde, at det var han ked af. “Jeg vil gerne høre om din oplevelse, men lige nu skal vi handle, og jeg kan ikke koncentrere mig om begge dele. Vi kan tale om det, når vi kommer ud i bilen igen. Vi skal have mange ting og du kan hjælpe med en vogn.” Pigen skulle lige bruge lidt tid til at omstille sig følelsesmæssigt og udsætte sit behov, mens hun græd lidt. Så lyste hun op og tog imod besked om, hvilke varer hun skulle lægge i vognen.

Autentisk nærvær

Far gik fra at være fraværende til at afstemme sig med barnet og genoprette kontakten. Han var autentisk fordi, han gik i øjenhøjde, gav udtryk for at pigen havde ret i hans fravær og fortalte at han kunne ikke opfylde hendes behov lige nu. Så kom han med et løsningsforslag, der blev accepteret. Han fordømte ikke barnet for hendes følelser eller sig selv for sin adfærd. Han satte ord på med accept. Derved hjælper han sin datter til at rumme hendes følelser. Han bekræfter, at hun mærkede rigtigt, så hun kan stole på sine fornemmelser. Pigen finder ro og accept af situationen og ved, at hun kan stole på, at far er der for hende og han vil hende, selvom der er andre ting som skal gøres.

Gentagelser af denne måde at møde sit barn på bundfælder sig i barnet som tror på sig selv, hun føler sig tryg i verden og er lydhør over for voksnes vejledning.

Havde det været et mere sårbart barn, ville det være en fordel at forberede barnet på, at nu skal der ske noget andet. Målet er at skabe tryghed og holde et lavt konfliktniveau. For eksempel ved ude i bilen eller på vej ind ad døren at sige: “Nu går vi ind og handler. Vi skal have mange ting, og du må gerne finde nogle af varerne.”

I begge eksempler bliver barnet inddraget. Der er kontakt mellem barn og forælder, og barnet forstår hvad der forventes af det. Rammerne er sat af den voksne, det giver tryghed og bevidsthed om, hvornår barnet kan få sine andre behov opfyldt.

Formel træning i nærvær

Formel træning i mindfulness for eksempel at være fuld opmærksom på vejrtrækningen 3 -5 minutter et par gange dagligt, kan disciplinere sindet til at holde pauser fra at springe hid og did. Pauser som kan nedsætte en tendens til automatisk at række ud efter mobiltelefonen i et øjebliks ingenting. At rumme at være i limbo og ingenting. Bare et øjeblik – som kan udvides til nogle flere øjeblikke. Nogle uger med disse pauser skaber ro i sindet og opmærksomhed i nuet. Se også artikel om Børn og voksnes nærvær i praksis

Nærvær i børnefamilien handler ikke om at dyrke mindfulness. Mindfulness kan være et redskab til at styrke dit nærvær og nedsætte de automatiske reaktioner. De reaktioner der bare kommer ud af det blå, når vi er pressede, irritable og når tankerne er fulde af alt muligt andet, end det vi er i lige nu.

Autopiloten

Det vi lærer under opvæksten, er den måde vi automatisk reagerer, når vi støder på situationer, der minder om noget fra vores egen opvækst. For eksempel den måde forældre reagerede på, når man væltede et glad vand, faldt og slog sig, blev vred eller ked af det. Måske lærte man at skjule sine følelser, ikke at vise sig sårbar, være opmærksom på stemningen i familien før man talte – eller måske talte og underholdt for at aflede opmærksomhed fra en ubehagelig stemning. Man passer automatisk lidt på sig selv eller reagerer hurtigt med at blive vred, sårbar, bekymret eller blive anspændt og forsvarsberedt. Det påvirker vores ansigtsudtryk, følelsesmæssige udtryk og kropsholdning. Det sender signaler til barnet, der omgående opfanger vores stemninger og nonverbale kommunikation – uanset hvad du siger eller undlader at sige.

Nonverbal kommunikation siger mere end ord

Mindre børn, og børn som har svært ved at udtrykke sig verbalt, forstår bedre det nonverbale end det vi siger. Barnet aflæser det forældrene viser, mens de reagerer. For eksempel har mange forældre tendens til at deres ansigtsudtryk bliver neutralt, når de irettesætter og skælder ud. Det gør, at barnet forbinder et neutralt ansigtsudtryk og stemmeleje med at forældre og andre vigtige voksne er sure eller vrede. Halvhjertede forsøg på at sige “det gør ikke noget” med en neutral stemme sender flere signaler til barnet. Det har svært ved at afkode om mor eller far egentlig er møgsur på mig over den ituslåede vase eller om det faktisk er ok. Der sniger sig en følelse af tvivl på om “jeg er ok”.

Vores børn kan straks mærke, når vi er anspændte og stressede, og når vi er ægte til stede, glade og hviler i os selv. Det afspejler sig i vores krop og smitter af på barnet. Det kan hjælpe, at minde dig selv om at vende tilbage til nuet og være opmærksom på, hvad føler og fornemmer jeg lige nu. Her kan vejrtrækningen være en god hjælp til at agere mere autentisk uden at overdrive eller tilbageholde følelsesmæssige udtryk.

Har du/I brug for hjælp til nærvær og vejledning til at ændre automatiske reaktionsmønstre, kan mindfulnesskonsultation være et skridt på vejen. Jeg afholder konsultationer i forældrenærvær med mindfulness i Holbæk.

Nærhed og tryghed i familien

En far fortalte om sin bekymring for sin 2-årige søn, der reagerer stærkt på mors fravær. Fraværet skyldes et arbejde med en hel del rejseaktivitet, og det sætter spor i barnet. Fraværet kunne også have været sygdom, stress eller skilsmisse.

I denne familie viser fraværet sig ved at være et uforudsigeligt fravær. Den ene dag er mor hjemme og kan putte. Den næste dag er hun væk, når barnet vågner, og hun kommer først to eller tre dage senere. Der er altså ikke et fast mønster for fravær. Dette skaber utryghed i barnet, der ikke vil have, at mor går. Barnet reagerer derfor voldsomt, når det ser, at hun skal gå. Dette har skabt en del frustration i både far og mor, der ønsker at undgå den ubehagelige konflikt i situationen. En del af rejseaktiviteterne foregår i weekenden og når mor skal afsted, har de nogle gange valgt, at hun går, mens barnet er optaget af noget andet. Det betyder, at barnet ikke kan forstå, hvor mor er, når det kalder på hende.

Børn har brug for nærhed og tryghed i familien for at give slip på mor og far med tillid til, at det er elsket og at mor/far kommer igen. Følelsen af tryghed og tillid skal etableres og stabiliseres tidligt i barnets liv og i ”fredstid”, altså når alt er vel. Man knytter bånd, som ikke brydes af midlertidigt fravær. Det medvirker til, at selvom barnet bliver ked af det ved adskillelse, er der en indre tryghed, som det kan komme i kontakt med, sammen med den person, der hjælper barnet ved afskeden.

Nærhed og tryghed i familien

Du skaber nærhed og tryghed med øjenkontakt og kommunikation med barnet verbalt og fysisk. Også tonefaldet er vigtigt for barnets nervesystem. Barnet kan mærke at det er elsket, når det får fysisk opmærksomhed sammen med øjenkontakt. Øjenkontakten giver en følelse af, at ”vi to har noget særligt sammen”, og ”vi forstår hinanden”. Barnet føler sig set og mærket, og det føler sig trygt. Det samme gør forældren. Det går begge veje og vi kan ikke få for meget.
Nærværet og den tætte kontakt sammen med berøring (kram, massage og leg) frisætter signalstoffet oxytocin. Forskning i oxytocin viser, at det aktiverer glæde og modvirker stress og depression.

Oxytocin fremmer glæde og ro

Oxytocin sænker stresshormoner, blodtryk og puls. Det vækker en tilstand af afslappet glæde som gør sociale interaktioner lettere. Der har været positive resultater med patienter, der har problemer med kommunikation og sociale sammenhænge, herunder autister, skizofrene og personer, der lider af angst.
Leg og fysisk kontakt med børnene i fredstid lægger et godt fundament for tryghed og tillid. Man kan ikke være vred eller bange, i det øjeblik hvor man har det sjovt sammen.

Oxytocin udløses især ved fysisk kontakt som amning og massage. I børnehaven har vi haft gode erfaringer med, at børn leger bedre sammen og bliver mere afslappede og sociale, efter en legetime, der er afsluttet med massage. Den gode kontakt man får under leg, kan medvirke til at gøre de svære situationer og overgange lettere for begge parter.

At tage afsked når det er svært

I eksemplet er det vigtigt for mor og far at finde at finde ro og accept af adskillelsen og af barnets reaktion. Dette kan være lige så svært ved adskillelse i daginstitutionen som i hjemmet.
Mor kan bidrage til at gøre det lettere for alle parter ved at sige farvel og sende tryghed til barnet med et inderligt kram. Måske kan du sige til det: ”Du skal hygge sammen med far, og jeg glæder mig til at komme hjem igen, så vi kan lege … ”
Er det svært for mor, kan det være en hjælp at tage et par dybe ind- og udåndinger (ånd ind gennem næsen – helt ned i maven – og ud gennem munden) og få et (beroligende) kram fra far, før afskeden. Det bidrager til, at mor kan finde ro indeni, som smitter af på barnet.
Når mor har krammet og sagt farvel, går hun.

Hvis følelserne ligger uden på huden, kan du eventuelt tage et par dybe ind- og udåndinger mens du går væk. Tal dig selv til ro, hvis følelserne kammer over og tankerne myldrer med negative budskaber. (Læs om det i afsnit længere fremme: Børn vækker ofte stærke følelser)

Sæt ord på barnets følelser

Far kan hjælpe både sig selv og barnet videre på to måder. Find ro og tålmodighed med barnet, så du smitter det med din ro og accept. Vær opmærksom på dit tonefald. Hjælp barnet til at forstå sine følelser, ved at sætte ord på det, du fornemmer at barnet føler. Eks. Ja øv, nu skal mor gå og du er ked af det. Eller Ja, du bliver vred, når mor skal gå. Pause og hvis muligt øjenkontakt og kropskontakt… så barnet tager ordene, men især dit tonefald og din ro ind. ”Det er helt i orden, men nu siger vi farvel til mor. Eller: ”Åh, du slog mor på benet, du er virkelig vred. Ja, det er også ærgerligt” … pause. På den måde lægges frøet til, at barnet kan indgå i følelsesmæssige relationer med omverden.

Hjælp barnet ud af følelsen

Er der heftig gråd eller vredesudbrud, efter at mor er gået, må du vise barnet, at du er der for det. Dels gennem at sætte ord på og vise accept og forståelse som ovenstående. Når vi bliver mødt med accept/forståelse, falder vi ofte til ro. Når voksne sætter ord på barnets følelsesmæssige reaktioner, forstår det sig selv bedre. Det er en hjælp til, at barnet senere kan rumme og forstå sine egne og andres følelser. Barnet kan bedre være i god kontakt til sig selv
Når barnet er parat, kan du hjælpe det videre ved at finde noget rart at spise eller lege frem. En lille smule sødt kan være en god lindring. (Dette er ikke en opfordring til at fodre børn med slik, når de er ulykkelige.) Det kan være sød frugt, en bolle/ et stykke brød med noget barnet er glad for, mens du småsnakker med en munter tone om noget hverdagsagtigt. Måske hvad I skal lege, eller hvor I skal gå hen eller at det skal i bad, eller hvad der nu skal foregå.

Det søde udløser også oxytocin og skaber ro i børns nervesystem. Det søde skal være en hjælp sammen med knus og småsnak til at finde ro i nuet og komme ud af svære følelser igen. Altså når de er blevet mødt af en forstående voksen. På den måde lægges frøet til at barnet efterhånden kan tage gode beslutninger selvom det er oprørt. Der bygges bro mellem følelser og forstand.

Knytte tætte bånd mellem forældre og børn

Den tætte relation til forældrene er vigtigt for børns selvfølelse. Nærhed og tryghed i familierelationerne har også betydning for barnets sprogudvikling og dets samspil med omverden.
Relationen mellem forældre og børn skal være følelsesmæssig, og forældre skal kunne indleve sig i sit barns behov. Man skal som voksen have en forståelse for, hvad det er barnet har brug for, ligesom man også skal have en forståelse for, hvad barnets hensigter er. Generelt vil børn gerne samarbejde og gør ikke bevidst noget for at gøre det svært for dig. De reagerer på deres følelse i nuet.

De ovenstående afsnit beskriver gennem eksemplerne en måde at skabe tryghed og nærhed i familien med følelsesmæssig tilknytning mellem barn og forældre. Altså kropskontakt, øjenkontakt, tonefald, at sætte ord på barnets følelser og leg sammen.
En anden væsentlig komponent er at være i kontakt med dine egne følelser og rumme de stærke følelser. Det handler de to næste afsnit om.

Børn vækker ofte stærke følelser

Forældre står ofte i situationer, der kan vække stærke følelser. Det kan være ved hentning og aflevering af barnet i daginstitutionen, Når man skal forlade et grædende barn eller putte et barn, der protesterer voldsomt. Ved sygdom, når barnet kommer hjem og er ked af det, i oprørsfaserne for det lille barn, der kan selv, og for den store teenager der udforsker sig selv og livet på sin egen måde. Når man har følelsen af ikke at slå til, ikke at få sine egne behov opfyldt eller bare ikke ved, hvordan man skal håndtere forskellige situationer.

Følelser strømmer igennem os hele tiden. Nogle følelser bliver hængende lidt længere, når de får næring gennem opmærksomhed på den ene eller den anden måde. Opmærksomhed og næring kan være de tanker, vi har om følelsen. Når følelser fanger opmærksomheden i længere tid, får de plads til at fylde mere. Når du kan observere dine følelser med accept frem for at lade dig overvælde af dem, bestemmer du, hvor meget opmærksomhed følelsen skal have.

Accepter hvis du bliver ked af det eller får andre svære følelser eller negative tanker om dig selv eller en situation. Det er ok og naturligt, at de opstår, men de forsvinder igen, når du accepterer dem uden at reagere på dem. Følelserne viser, at de er der, men de får ikke magten, så du lader dig overvælde af dem.
Du kan mentalt stoppe op, eventuelt sætte ord på dem og trække vejret dybt ind i følelsen. Det gælder alle slags følelser og kan være en god hjælp ved svære følelser som vrede, smerte, angst, sorg og ked-af-det-hed, uro, bekymring, utilstrækkelighed, frygt. Du kan give de positive følelser som glæde, taknemmelighed, respekt, kærlighed, omsorg, medfølelse, begejstring, lykke, fred mere næring ved at trække vejret ind i dem og lade dem brede sig ud i kroppen.

Prøv eventuelt at bemærke, hvordan den enkelte følelse påvirker dig. Påvirker den dig negativt, så giv slip. Påvirker den dig på en rar måde, så giv den opmærksomhed og lad den brede sig inden i dig.

Hvordan kan jeg få mere ro og balance i mine følelser

Vi mærker vores følelser i kroppen. Jo bedre kontakt du har med dig selv og din krop, jo bedre kan du mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner. Når du kan mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner, kan du tage god omsorg for dig selv.
Du kan træne dig i at mærke dine følelser og tanker, og acceptere dem med venlighed uanset deres indhold. For nogle kræver det en hel del træning i starten og måske kan du få brug for lidt hjælp udefra. Mindfulness meditationer til indre styrke og ydre ro
En mindfulness metode til ro og balance er at flytte fokus ind i vejrtrækningen. Det skaber ro i kamp-flugt reaktioner og giver tålmodighed med dig selv. Massage, kram og at glemme sig selv i leg giver oaser af fred i sindet. I de oaser restituerer vi, og lukker de positive signalstoffer dopamin, oxytocin og serotonin ind i kroppen
Ro og fred er først og fremmest aktivt, når vi sover eller får berøring og er i ro. På den måde kan man tale om, at berøring er med til at skabe en balance i kroppen og dermed også i følelserne. Mange mennesker, både børn og voksne, har i dag et højt stressniveau, og her kan berøring skabe en modvægt, så det ikke er kamp/flugt systemet, der dominerer.

Neuroaffektiv udvikling til robusthed og motivation

Vi kan udvide hjernens kapacitet med neuroaffektiv udvikling (hjernens følelsesmæssige udvikling) og styrke robusthed og motivation.
Hjerneforsker Kjeld Fredens taler om, at det er muligt at udvide hjernens kapacitet ved at bygge bro mellem følelse og forstand. I den forbindelse nævner han den korte og den lange vej.
Den korte vej er, når opmærksomheden stopper i pattedyrhjernen, hvor vi har det limbiske system og sædet for emotioner. Man reagerer impulsivt og emotionelt på alle stimuli – følelser af lyst-ulyst og behag-ubehag, og det danner fundament for beslutninger og handlinger. Den lange vej er, når opmærksomheden fortsætter op i pandelapperne, sæde for rationel tænkning med evne til at lægge en strategi og tænke lidt længere frem. Man har alternativer til den automatiske reaktion. Eksempelvis det mindre barn der har lært mentalisering kan nå at tænke: “Jeg slår ikke, jeg siger hold op og henter hjælp hos en voksen eller en ven”.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Neuroaffektiv modning foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer, nemlig det autonome niveau som modnes gennem kropssansning og synkroniserende arousalregulering, det limbiske niveau som modnes gennem følelsesmæssig afstemning og det præfrontale niveau (pandelapperne) som modnes gennem mentalisering. Når alle tre niveauer har udviklet fleksibilitet og har integreret sig, udvikles psykisk resiliens

Byg bro mellem tanker og følelser

Tæt samspil med voksne, mindfulnessøvelser og lege som Theraplay støtter neuroaffektiv udvikling. Dette er velegnede redskaber at have med i brobygningen og børns udvikling generelt.

Barnet udvikler kompetencer til at:
Bruge flere sider af sig selv
Styrke robusthed til at rejse sig efter modgang
Finde motivation til at gøre en indsats når noget er svært
Udvide handlemuligheder i forhold til vrede, frustration eller stress

Vi kan brygge bro for de 0-6 årige ved at:

  • Den voksne er empatisk og tålmodig i samspillet med børn
  • Den voksne er opmærksom på egne følelser og indre tilstande og forstår at justere sig i forhold til barnets intention
  • Tilbyde oaser af ro og stilhed i en hektisk hverdag
  • Sikre sig overgange og gearskifte fra høj aktivitet til lav aktivitet i hverdagen, så børn ikke forbliver i højt tempo (fysisk/mentalt/følelsesmæssigt) i mange timer
  • Tilbyde børn mindfulness og leg til at hvile godt i sig selv og udvide robusthed og motivation for læring. Herunder lege og øvelser der får opmærksomheden ind i kroppen, medvirker til behovsudsættelse og impulsstop, sociale og glade lege der styrker glæden, affektregulering og samarbejde, samt historier der skaber refleksion

Se også artikel om hjernens modning i et neuroaffektivt perspektiv

Jeg holder Nærværsforløb som et praktikerkursus med en gruppe børn/klasse og en eller to fagpersoner

Neuroaffektiv udvikling til regulering

Det emotionelle niveau
I følehjernen/pattedyrhjernen med det limbiske system foregår modnende interaktioner i spejling og afstemning med barnets følelser. Dette område er sæde for affektregulering (følelsesmæssig afstemning). Her er fokus på interaktion og følelsesmæssig kommunikation.
Det er også i det limbiske system, vi har belønningssystemet med følelser af lyst og ulyst. Når vi oplever positive følelser med noget, vækkes følelser af lyst og behag. For eksempel oplevelsen af at være god til noget, udløser det positive signalstof dopamin. Lysten til at få mere af det skaber motivation for gentagelse. Gentagelser skaber stier i hjernen, som når de er “gået tilstrækkeligt til”, bliver automatiske handlemønstre.

Følelsesmæssig udvikling sker på basis af krybdyrhjernens modning – det autonome niveau (sanser, nervesystem, kæmp-flygt-frys reaktioner), da følelser mærkes i kroppen. Følelsesegulering kan kun ske, når der er forbindelse mellem det emotionelle og det mentale niveau.

Det mentale niveau
På det mentaliserende niveau i tænkehjernen/pandelapperne foregår modnende interaktioner i en dialog med barnet. Her sker de kognitive (forståelsesmæssige og analyserende) processer, så barnet får sammenhæng mellem oplevelser/sansninger i kroppen og følelser til forståelse af, hvad det det føler og oplever og derigennem hvad der vil være den bedste handling i denne situation. Med tiden udvikler barnet/den unge styrke til at prioritere og vælge gode løsninger frem for hurtig behovstilfredsstillelse eller at gå i affekt.
Aktiviteter, der modner denne del af hjernen, fremmer barnets evne til at tage gode beslutninger i alle slags situationer. Så frem for at slå eller give op, miste troen på sig selv eller løbe fra ansvaret, kommer der impulser ind til andre muligheder, som virker bedre.
Når følelser og forstand forbindes, kommer opmærksomheden oftere op i pandelappen, (sæde for logik og rationale), før man reagerer impulsivt. Dette styrker robusthed og motivation for at tage opgaverne på sig.

Forbindelser i hjernen til robusthed og motivation

Større robusthed
Hvad er det at være et robust barn? I bogen Robuste børn definerer Per Schultz Jørgensen robusthed som “en personlig strategi, der omfatter både sårbarhed og mestring i en personlig balance, som vi vælger i forhold til vores handlemuligheder. Konstruktive strategier udvikler ressourcer, styrker livsmod og oplevelsen af fællesskab”.
Når børn er udsatte, kan de være sårbare, have let til ængstelse og usikkerhed og kan hurtigt føle sig ramt eller presset og reagerer med handlemønstre præget af stress, forsvar og kamp eller tilbagetrækning og opgivelse.

Der dannes synapser i hjernen, som forbinder og skaber stier i hjernen. Synapserne forbinder følelser og forstand, og jo flere synapser jo bedre er barnet generelt i stand til at udnytte hjernekapaciteten bedre.  Synapserne dannes gennem samspillet med nære voksne og dette samspil farver barnets handle- og reaktionsmønstre.

Er disse handle- og reaktionsmønstre uhensigtsmæssige for barnets udvikling og trivsel, kan vi, ifølge neuroaffektiv udviklingspsykologi, støtte barnet til at danne nye stier i hjernen, med tæt sampil, lege og øvelser.

Det kan virke som en bremse for synapsedannelse hos børn der over længere tid, oplever stress og problemer med at udtrykke sig og aflæse andre. Tæt samspil med nære og opmærksomme voksne, sanseøvelser, opmærksomhedsøvelser og sociale lege der lærer børn at forstå sig selv og andre, understøtter hjernens følelsesmæssige og mentale udvikling. Barnet lærer at leve sig ind i sine egne og andres følelsesmæssige tilstande. Dette giver ro og styrker evne til at mærke sig selv og tænke sig om i såvel personlige som sociale sammenhænge.

Vores hjerne er plastisk, og jo tidligere der sættes ind, jo mere modtageligt er barnet for understøttende stimuli. Denne modtagelighed for/evne til at skabe nye stier, er tilgængelig hele livet. Med alderen tager det bare længere tid og kræver mere vedholdende indsats. Børns hjerner gennemgår et vigtigt udviklingsspring i alderen 5 – 8 år, hvor de er ekstra vågne og modtagelige for stimuli (både gode og dårlige). I den periode er der særlig modtagelighed overfor gode og sunde vaner for krop og sind.

Motivation styres af belønning
Gentagelser skaber nye neurale forbindelser (stier) i hjernen og de lagrer sig som læring. Virker det modsat hensigten, skal de ændres med nye gentagelser. I forhold til motivation er det vigtigt at belønningssystemet i følehjernen udløses, så der sprøjter dopamin ud i hjernen. Det skaber en følelse af succes, af at mestre en opgave og være forbundet med andre. Når børn gentagne gange oplever positive følelser i forbindelse med læring, vil deres hjerne fremover forbinde læring med behag og lyst. Disse følelser opstår særligt i samspillet mellem lærer og elev og ifølge hjerneforskning husker vi bedst den læring, der følges af emotioner.

Oplever børn negative følelser i forbindelse med læringssituationer, flyttes opmærksomheden til noget andet. De finder andre kilder til oplevelser og aktiviteter, der udløser behag og lyst. Det behøver ikke være positive situationer set fra andres perspektiv. Det vil ofte være stier, der er dannet i hjemmet eller i andre sammenhænge. For eksempel har man i TV 2 foretaget en undersøgelse af, hvad de unge egentlig foretager sig i en undervisningstime. Det har vist sig, at mange børn ofte gemmer sig bag skærmen og bliver optaget af at surfe på nettet, spille spil og shoppe, hvis de keder sig eller undervisningen ikke giver mening i deres univers. Her får de den hurtige belønning i form af et dopaminkick.

Det gode samspil mellem lærer og elev/barn og voksen med oplevelsen af at blive set og forstå meningen, vækker nysgerrighed og lærelyst. Jo tidligere i livet dette samspil dannes, jo mere automatiseret bliver barnets tro på at det kan håndtere udfordringer.