Reducer børns stressreaktioner med loving kindness

Reducer børns stresshormoner med mindfulness og kærlig venlighed for børn og voksne.

I skolen oplever lærerne, at mange elever har symptomer på stress, rastløshed og uro. De har svært ved at finde ro og holde opmærksomheden på det de skal og lader sig let aflede. Det påvirker elevernes trivsel og læringsmiljø, der præges af et højt stressniveau og lav koncentration.

På daginstitutioner oplever jeg børn, der er sensitive over for støj, uro, mange input og højt aktivitetsniveau. De finder ro og glæde ved nærværsaktiviteter. Efter mindfulness aktiviteter har tilbagemeldningen fra pædagoger været, at børnene indgår i flere legerelationer og har en mere hjertelig tone. Nogle bliver mere inddragende og andre har lettere ved at begå sig forskellige børnegrupper. Læs også om Mindfulness i børnehaven: Skoleparat med mindfulness

En undersøgelse om børns stressreaktioner i børnehaven viser, at børn med stress i kroppen er mere udsat for eksklusion. Undersøgelsen viser ikke hvorfor men jeg har observeret børn med tydelige stresssignaler og bemærket at de er rastløse og har svært ved at indgå i lege. Nogle reagerer tidligt i legen med at stå af eller afbryde den og lidt umotiveret foreslå nye regler. Nogle sender ubevidst signaler om at være pressede og/eller om at “lade mig være.”

Nærvær og leg med mindfulness er sjove og glædesstimulerende lege, afspænding med en lille historie som for de større kan skabe refleksion over udfordringer de oplever i hverdagen, massage og berøring som udløser glædeshormoner, kan bringe nærvær og opmærksomhed ind i børnegruppen og i klassen.

Her kan du læse om Nærvær og leg som pædagogisk redskab

Børn i alarmberedskab bliver ekskluderet fra fællesskabet

Efterhånden som kravene i undervisningen øges, kan det være vanskeligere for nogle børn at følge med og koncentrere sig. Det skaber uro og frygt, som aktiverer børns stressreaktioner i form af indre og ydre konflikter. Børn med diagnoser har også pr. definition en del stress i kroppen. Dårlig stemning og konflikter mellem børnene kan udløse stresshormoner, som hober sig op og får frit spil i kamp-flugt situationer. Der opstår let konflikter, og med tiden opstår en permanent stresstilstand. Nogle børn er mere påvirkelige overfor stresssituationer. De er på vagt og i alarmberedskab.

Eksklusion af kammerater forekommer desværre stadig både i klassen og i børnehaven. Oplevelsen af at være udenfor fællesskabet, har dybtgående alvorlige konsekvenser for børnene. Mange børn og unge fortæller, at de synes, de har bedt om hjælp uden at få den og har dermed opgivet.
Børn med særlige vanskeligheder, f.eks. børn der har svært ved at aflæse situationer og tilpasse sig den sociale kontekst, har brug for hjælp og oversættelse fra de voksne. Står de alene med det, vil de stå uforstående tilbage uden redskaber til at komme videre.

Loving kindness

For førskolebørn peger undersøgelser på, at mindfulness har effekt på selvregulering specielt blandt de børn, der har de største udfordringer. Nogle undersøgelser viser, at bare 12 ugers træning i loving kindness har påviselig effekt på sociale færdigheder.

Loving kindness er en del af mindfulness, jeg kalder Heartfulness. Det indebærer blandt andet at give børn nogle mentale vaner, der påvirker deres sind (tanker og følelser) positivt.

En måde er, at fortælle nogle gode historier der guider børn ind i deres hjerter og giver dem et sprog præget af kærlighed.

Heartfulness afmonterer pr. definition amygdalakapringer, idet øvelser som at være i stilhed (eventuelt med stille musik i baggrunden), trække vejret, spise og gå med fuld opmærksomhed sender på en gang beroligende signaler til hjernen og vækker nærværet. Øvelserne træner os i at rette opmærksomheden mod noget bestemt og være i nuet. Det skaber balance i væren og gøren. Vi lærer at rumme det ubehagelige side om side med velbehag – og måske endda at kunne smile ad det ubehagelige eller springe det helt over og bare smile til os selv og til andre.

Ifølge forskning har taknemmelighed og medfølelse en positiv indflydelse på stressreduktion og negativ tænkning/rumineren/angst, da det øger bevidstheden om det, der giver glæde og social intelligens.

Taknemmelighed lærer børn at:
Værdsætte de små ting i livet
Være taknemmelig for alt de har
Være opmærksom på de ting, der har betydning i deres liv
Værdsætte mennesker de holder tættest på deres hjerter

For os voksne kan taknemmelighed være noget helt basalt. Taget over hovedet, dit barn. Dine sanser. Skønheden i en aftenhimmel. Fuglesangen du hørte i dag. Duften af blomster. Den varme du føler i din tykke sweater, solen på dit ansigt.

Sansestimuli som massage, faste krammere, at blive rullet ind i et tæppe og vugget i en hængekøje udløser glædeshormoner som oxytocin og serotonin. En stigning af glædehormoner reducerer børns stresshormoner og samarbejdsevnen får et løft.

Tilbud om afspænding og sjove aktiviteter der styrker nærvær, selvværd og glæde, medvirker til at børn og unge er i god kontakt med sig selv. De er mindre aggressive og reaktive, når de føler sig godt tilpas i deres krop, og de kan bedre koncentrere sig om opgaver.

se også Forskning i mindfulness og stress om hvordan hjernen reagerer, når vi får stress og om effekten af mindfulness for børn

Reducer børns stressreaktioner (og dine) med mind-heartfulness

På asiatiske sprog er ordet for mind og heart det samme. På den måde bliver heartfulness og mindfulness to ord med samme indhold, og det kan ikke adskilles. Ordet heartfulness sender nogle positive signaler om at have opmærksomheden i hjertets hjerne, som ud over de rent fysiske funktioner også har et tæt samarbejde med hjernen om vores indre tilstand gennem nerveforbindelsen nervus vagus. I den forbindelse bliver heartfulness her tilsat nyere forskning i hjertet.

De voksnes udstråling påvirker især de mindre børns tryghed og tillid. Tonefald, kropssprog og indre tilstand aflæses af børn i brøkdele af sekunder, og de reagerer, på det de sanser. De ting har vi indflydelse på og kan gøre noget ved.

Heartfulness understøtter en anerkendende tilgang, som bliver mere autentisk også når det er op ad bakke. Det anerkendende nærvær rodfæstes og virker selvforstærkende, når man øver sig. Jeg kan se, at min anerkendende tilgang følger med mig hjem og ud i andre relationer end de arbejdsmæssige.

Når jeg har mind-heartfulness med de store børnehavebørn, får de smilet frem og glemmer sig selv. Andre pædagoger i børnehuset oplever, at børnene har en aura af afslappet glæde eller noget udefinerligt over sig. De udviser en form for mildhed og overbærenhed med hinanden og med de andre børn resten af dagen. Personligt oplever jeg, at vi kommer meget tæt på hinanden, og nogle af dem går rundt og deler krammere og glade ord i flere dage efter.