Anerkendende samarbejdsmiljø
Et anerkendende samarbejdsmiljø skaber tryghed til at være sig selv og tillid til, at man bliver mødt af andre med en positiv forventning, og set som den person man er, og det man kan bidrage med.
Vi mennesker har brug for at være til værdi/nytte og blive set af andre. Bliver dette behov ikke tilgodeset, reagerer vi naturligvis stærkest i de følelsesmæssigt nære relationer, men også i de faglige relationer har vi behovet. Man kommer til at lide under følelsen af ikke at være værdifuld som pædagog eller lærer, og at man ikke får anerkendelse hverken fra sig selv eller fra andre. Nogle reagerer med at give op og trække sig tilbage mens andre kæmper for at blive set og hørt.
Konflikter og fastlåste samarbejdsrelationer er ofte begrundet i personlig usikkerhed og utryghed i relationen som bunder i tidligere oplevede problemer. Der kan opstå samarbejdsvanskeligheder, hvis nye kolleger udfordrer den daglige gænge og den gamle kultur. Samtidig kan åbenhed og kommunikation sande til, hvis der ikke er lydhørhed og plads til uenighed og forskellighed.
En manglende følelse af at være forbundet med andre (nærmeste kollegaer, personalegruppen, arbejdspladsen og hele organisationen) kan betyde, at det føles udsat at handle kreativt, spontant og intuitivt. Man tvivler på sig selv og tør ikke udfordre sig selv fagligt, eller vise hvad man står for.
Følelse af tryghed til at man kan sige noget og får svar tilbage, med respekt for personen bag ordene, medvirker til åbenhed og for oplevelse af at bidrage til fællesskabet. 
Det handler om sammen, at skabe klarhed på hvilken samarbejdskultur medarbejderne drømmer om og føler sig trygge og kreative i. At fokusere det vi ønsker frem for det vi ikke vil have.
Ledelsen må være opmærksom på at de mindre verbalt stærke får plads og respekt. Det skaber tryghed og giver mod til at komme mere frem.
Se også Anerkendende ledelse virker
Den enkelte fagperson har brug for opbakning og forståelse fra kollegaer og den faglige leder, for at man kan påtage sig ansvaret for stemningen og relationen i det pædagogiske arbejde og for at samarbejdet fungerer som en tryg base uden at være en sovepude.
Samhørighed kan kun trives i fællesskaber hvor:
- I betragter en persons problem som gruppens problem, og forstår at det skal løses i fællesskab
- Der er parathed til at bringe fagligt udfordrende emner op til fælles refleksion
- Alle føler tryghed ved at fremlægge problemstillinger som man føler sig sårbar overfor og få fagligt støttende feedback, til at gøre det bedre for sig selv
Læs mere i min bog Nærvær i pædagogikken
