Stressreduktion med Nærvær i hjertet

Stressreduktion med nærvær i hjertet.

Nærvær i hjertet kan reducere hverdagsstress (alarmberedskab/for højt tempo i hverdagen), forebygge alvorlig stress og give stressreduktion  ved alvorlig stress sammen med fx mindfulness. Øvelsen længere fremme kan skabe nærvær i hjertet i hverdagen.

Hvordan kan nærvær i hjertet give stressreduktion

Det er i virkeligheden ret enkelt i den simple version.

Når opmærksomheden kommer fra hovedet og ned i hjertet sker der tre ting:

1. Stress starter i hovedet, og idet du flytter opmærksomheden ind i kroppen over længere tid, er første skridt til stressreduktion taget

2. Det næste og afgørende skridt er at kultivere positive følelser for at skabe hjertekohærens. (Vi har en medfødt bias for negative følelser i den gamle hjerne tilbage fra urtiden – kæmp-flygt-frys. Vi har ikke den samme bias for positive følelser. Dem skal vi bevidst fremelske.)

Når du er i kontakt med kroppen og følelserne er positive, bliver hjerterytmen kohærent (harmonisk). Dette påvirker hjernen, hvor hjernebølgerne bliver kohærente. Dette kaldes hjertekohærens.

3. Når der vækkes positive følelser aktiveres de positive signalstoffer dopamin og serotonin, samtidig reduceres indholdet af stresshormoner tilsvarende. Altså jo flere positive følelser jo flere glædeshormoner og jo færre stresshormoner.

Nærvær i hjertet øger følelse af samhørighed med andre – både de nære og de mindre nære

Social kohærens – Relationer kan også være stressende

Du kan mærke den andens ro (og uro) inden i.
Forsøg i HeartMath Instituttet har vist, at kohærente bølgemønstre påvirker andres ubalance, så deres hjerterytme ændres fra inkohærente til kohærente. Det mærkes i tonefald og udstråling samt ansigtsudtryk. Der udstråles harmoni og overensstemmelse mellem personerne.

Det kan også gå den modsatte vej, når en anden person er i følelsesmæssig ubalance.

Hjertet udsender elektromagnetiske felter, der skifter efter vores følelser, og det kan måles op til flere meter væk fra kroppen. Det betyder, at vi påvirker andre og vi påvirkes af andres hjerterytm.

Når vi befinder os inden for hjertets radius, kan vi påvirke andre mennesker, fx børn, partner, medlemmerne i et samarbejdsteam.

Ved at træne dit hjertenævær og skabe kohærens i hjerne- og hjertebølger, kan du stabilisere dit nærvær i hjertet så det har en stærkere effekt. Du kommer i dybere indre harmoni som kan påvirke andre.

Dette nærvær kan også udstråle en positiv og samtidig effektiv afgrænsning omkring dig, så andre ikke overskrider dine grænser. Du kan tage beslutninger, der bygger på positive følelser frem for fra vrede, irritation og frustration.

Oplever du meget disharmoni, i dem der omgiver dig eller i dig selv, når du er i bestemte omgivelser, må du overveje, om du skal forstærke din hjertekohærens med dybere metoder til at komme helt hjem i dig selv, eller om du skal forlade disse omgivelser. Nærvær i hjertet er en vej hjem i dig selv.

Se også Hjertecoaching

En øvelse til nærvær i hjertet og hjertekohærens

Find et sted, hvor du ikke bliver forstyrret.

Sæt dig til rette med lige ryg og nakke. Du kan også ligge ned, men vær opmærksom på at du kan falde væk og blive ukoncentreret.
Luk øjnene
1 Start med at slappe af i hele kroppen: arme, ben, mave, ryg, skuldre, nakke og ansigt.

2 Læg eventuelt dine hænder på midten af brystet, så du får en fornemmelse af fysisk kontakt. Lad hænderne hvile der, til det føles ubekvemt

3 Forestil dig, at du trækker vejret ind i brystet. Mærk hvordan det hæver og sænker sig i takt med åndedrættet. Visualiser en gylden sol i området og lad den brede sig ud i hele kroppen, så du er omsluttet af den healende energi.

4 Mærk hvordan hjertet fyldes med energi og kærlighed fra det gyldne lys.
Kan du ikke umiddelbart mærke en positiv følelse, så kan du hjælpe den på vej: Tænk på en person du holder meget af, tænk tilbage på en positiv og rar situation eller forestil dig at du er et dejligt sted ude i naturen eller sammen med kæledyr, der vækker glæde og varme. Måske også taknemmelighed
5 Når du er klar vender du tilbage til her og nu. Tag dig tid til at mærke følelsen i kroppen, før du går videre til det næste

Denne lille øvelse i 10 min. dagligt, (gerne om morgenen) vil medføre en mere kærlig og accepterende indstilling til dig selv og din omverden. Den skaber nærvær og ro i sindet og nærvær i hjertet, som er din naturlige tilstand.

Du kan også bruge 5 minutter på at komme helt ind i hjertekontakten før en svær samtale eller opgave.

Når hjertets dør åbnes strømmer sjælen ind

I min kommende bog (oktober 22) Når hjertets dør åbnes strømmer sjælen ind, får du nærmest et minikursus til dybere nærvær i hjertet med redskaber til at åbne hjertet og få sjælsvejledning.
Til hvert kapitel er der forslag til aktiviteter og spørgsmål til refleksion, samt et antal guidede meditationer. Her på siden vil du kunne tilkøbe  nogle af de guidede meditationer på lydfiler. Og du kan købe den som E-bog med lydfilerne.

Ganske kort om hjertekohærens og testforsøg

Da hjertet har sin egen hjerne, som påvirker kraniehjernen direkte, bliver hjernebølgerne også harmoniske. Dette opleves som indre ro og balance.
I forsøg på flere hundrede testpersoner Heartmath Instituttet blev det observeret, at negative følelser forårsager en uregelmæssig hjerterytme, hjerteflimmer og ubalance i nervesystemet. Hvorimod positive følelser skaber regelmæssige og harmoniske hjerterytmer med en afbalancerende virkning på nervesystemet.

Interessant nok medførte de positive følelser ikke kun stressreduktion, men øgede også mental klarhed og intuition hos testpersonerne. Dette viste sig at opstå af harmonisk hjerterytme der kommunikerer direkte med hjernens følelsescenter amygdala, som påvirker neocortex, der er ansvarlig for indlæring og beslutningstagen.

Hjerteflimmer kan opstå af stress og overtænkning, af angst og stor vrede, uregelmæssig livsførelse, samt fx koffein, nikotin, alkohol og kokain.
(Og naturligvis af hjertesygdomme, samt overbelastning i relation til fx lungelidelser, forhøjet stofskifte, blodmangel eller slagtilfælde. Men nogle af de typer hjertesygdomme kan mindskes med bevidsthed om hjertekohærens og træning af dette).

Hjerterytmer

Social stress

Social stress er også følelsesmæssig stress i dit sociale nervesystem. Det kan opstå, når du har udfordringer i dine personlige og arbejdsmæssige relationer. Eller omvendt kan stress i dit sociale nervesystem skabe udfordringer i nogle af dine relationer.

Mennesker er sociale væsner.

Vores evne til at helbrede os selv er forbundet med vores relationer til andre mennesker. Typisk har vi et grundlæggende behov og ønske om at opretholde positive sociale relationer
Det vigtigste i denne sammenhæng er, at dit nervesystem er socialt. Du er ikke alene. Dine sociale relationer kan øge og fastholde stress, og de kan nedbringe stress.

Vi er forbundet via vores nervesystemer

Vi er nedarvede sociale væsener og det er vores natur at samles og indgå i relationer/forhold til hinanden. Fra det første øjeblik hvor vi vender os mod vores mors ansigt og til enden af livet har vi en vedvarende behov for at være i et afstemt forhold (et forhold hvor vi føler os set og mødt).

Følelse af tryghed er en indledning til forbundethed. Gennem samregulering (vi tilpasser vores ansigtsudtryk, tonefald og gestik til hinanden) skabes et fundament af tryghed og der følger forbundethed med.

Det autonome nervesystem mellem to individer finder en forening i gensidig oplevelse af forbundethed. Som Emil siger det til Alfred ”Vi to Alfred” som svarer ”vi to Emil

Når muligheden for forbundethed fejler, har vi stress i nervesystemet”.

Dette bevirker til en følelse af ensomhed, også selvom vi ikke er alene. En form for indre ensomhed og oplevelse af mangel på mening i livet. Følelse af ensomhed er smertefuldt og kan føre til sundhedsmæssige og mentale helbredsproblemer. Dette inkluderer nedsat immunforsvar, hjertelidelse og depression. Alle problemer relateret til det autonome nervesystem.
Når vi føler os ensomme tilskynder det os nogle gange til at række ud. Samtidig er vi på vagt overfor mulige trusler (risiko for afvisning, kritik, nedværdigelse) med et øget kortisolniveau og aktivering af det sympatiske nervesystem. En ensom person føler sig ikke bare ulykkelig men også utryg.

Generelt er den bedste måde at håndtere social stress på at opbygge et støttende netværk af venner. Et netværk der kan hjælpe ved følelsesmæssig stress og oplevelse af at være udstødt.

Alle former for ubehandlet stress vil generelt føre til psykisk uro, depression, angst og på sigt PTSD. Da social stress er et ubemærket og dog omfattende problem, er det vigtigt at være opmærksom på signalerne.

Signalerne ligner andre stressformer men her er nogle konkrete at se efter:
  • Indre følelse af ensomhed der fører til opgivenhed eller fyldes ud med at konstant at være i høj aktivitet mentalt og fysisk.
  • Følelse af utryghed i bestemte fællesskaber eller generelt i livet.
  • Problemer med at indgå i nære relationer og tilknytning til andre.
  • Problemer med at forpligte dig til et fællesskab.
  • Oplevelse af ikke at høre rigtigt til i familie- job- interessefællesskaber og vennekreds – føle sig udenfor.

Jeg arbejder specifikt med social og følelsesmæssig stress se: Healing af stress og Indre ro og hjertekontakt

5 punkter til at genoprette din personlige evne til indre ro og hjertekontakt (forbundethed)

For at det sociale nervesystem, og altså dit samspil med andre, skal virke optimalt, så er det nødvendigt, at du føler dig tryg. Det gælder uanset, om du befinder dig på arbejdspladsen, i dit hjem eller hvor du nu færdes.

1 Tryghed

Du skal føle dig tryg, hvis dit sociale nervesystem skal fungere. Ikke bare, hvad du rationelt set synes er trygge omgivelser, men hvad din krop og dine sanser opfatter som trygge. Læg evt. mærke til kropssproget og tonen i folks stemmer og ikke selve ordene, når du er sammen med dem.

På din arbejdsplads betyder det, at der skal være et godt og trygt arbejdsmiljø. Ikke kun som en god intention men i virkeligheden, som det kommer til udtryk i den måde, du og dine kolleger omgås på til daglig, og hvordan I løser opgaver og konflikter. Det er vigtigt at skabe et trygt socialt rum på din arbejdsplads – en eller flere kolleger, du har god og tryg kontakt til. Og husk at du selv er en del af relationen, så gør hvad du kan for at bringe tryghed ind i relationen og miljøet ved selv at være oprigtigt venlig og rolig.

2 Berøring og massage og nær kontakt til andre mennesker

Berøring, kram og massage – som du vel at mærke oplever som behageligt – beroliger nervesystemet. Produktion af glædeshormonerne oxytocin og serotonin øges. De giver velvære og reducerer mængden af stresshormonet kortisol i det sympatiske nervesystem. Hvis du er sammen med en anden, som har ro i kroppen, vil det automatisk smitte af på dit nervesystem.
Berøring, kram og massage sker i helt nær kontakt med et andet menneske, og denne form for nærhed gør dig tryg og åbner for det sociale nervesystem. Det kan være ganske almindelig berøring og tæt kontakt de mennesker, du omgiver dig med til daglig. Det kan også være massage hos en massør eller andre former for kropsbehandling eller kropsterapi.
Ved “tæt kontakt” skal forstås alle former for kontakt – også øjenkontakt og følelsesmæssig kontakt.

3 Mindful self-compassion.

Her gør du en bevidst indsats for at forbinde dig med dig selv på en kærlig og omsorgsfuld måde. Du taler venligt til dig selv og sender dig selv varme og god energi. Lige som du har en relation til andre mennesker, og de relationer påvirker dit sociale nervesystem, så har du også en relation til dig selv, og måden du kommunikerer med dig selv på, har en direkte effekt på dit nervesystem. Samtidig virker det tryghedsskabende for andre.

4 Lyde, sang og musik.

Høresansen er den sans, der udvikles først hos os mennesker, og derfor er den en god kommunikationslinje til de ikke-sproglige dele af dig. Naturens lyde er beroligende – lyden af regn, træers blade, der rasler og fuglefløjt. Når du opholder dig i naturen, kan du opleve dig forbundet med noget større end dig selv, og alle sanser stimuleres, hvilket bidrager til at være i nuet – i kroppen.
Musikken kan være musik, der beroliger dig eller frisk og energisk musik, der giver dig god og positiv energi. Fællessang forstærker effekten af ro og tryghed i nervesystemet.

Dyb og langsom vejrtrækning

Når du trækker vejret dybt ned i maven, sænker du aktiviteten i det sympatiske nervesystem med produktion af stresshormoner. Dyb vejrtrækning kan fremmes på forskellige måder fx meditation på dyb vejrtrækning, dyrke yoga eller Tai chi, som også har fokus på dyb vejrtrækning.

En effektiv vejrtrækningsøvelse er at tage nogle rolige og dybe vejrtrækninger med en blød og bevægelig mave og en afspændende ahhh-lyd på udåndingen.
Bare 5 dybe åndedrag ned i maven med fuld opmærksomhed forandrer din tilstand i nuet. Det kan hjælpe dig til at falde i søvn, få ro i tankerne, skabe overblik, være kreativ.

Tankemylder

Mindfulness og healing

Mindfulness og healing med den violette flamme

Stress er årsagen til de fleste sygdomme i vores moderne samfund. I sig selv er stress ikke sygdom, det kan være drivkraft til at få ting til at ske. Men længerevarende stress skaber sygdom, og det mest almindelige er depression og angst.

Stress kan deles op i 3 kategorier
  • Fysisk overanstrengelse, når vi ganske enkelt driver rovdrift på vores fysiske ressourcer – eller tillader andre at gøre det.
  • Kemisk ubalance fx fødevarer og når vi er i direkte eller indirekte berøring med ting der indeholder skadelige kemiske stoffer. Herunder også luftforurening
  • Følelsesmæssig stress efter stærkt belastende perioder med fx sygdom i familien, mobning i skolen, på jobbet og i familien, overgreb (fysisk, psykisk, seksuelt), narcissistisk partner eller forældre, opvækst og samliv med misbruger.

Når stress bliver til sygdom, sætter det sig i krop og sind. Fysisk i kroppen fra bund til top – fra fødder til hjerne. I sindet som tankemylder, selvkritik, frygt, angst depression, sorg, ulykkelighed, rastløshed.

En sygemelding uden behandling har ingen effekt. Ofte vil man have en masse tanker om hvordan det går på jobbet, måske have følelser af at burde vende tilbage når man har det lidt bedre. Man ryger ind i stresscirklen, hvor stress hurtigt slår endnu mere hårdt ned. Nervesystemet er ikke helet og det, der skabte stress, har ikke ændret sig.

Stresshåndtering

Den bedste og vigtigste healing af stress starter med at forstå årsagen og erkende, hvad der skal til for at ændre det.

Eksempel fra min praksis: En 40-årig kvinde kontaktede mig personligt. Hun fortalte, at hun kan ikke lade være med at give sig selv 100%. Hun er glad for arbejdspladsen og kollegerne, men vilkårene har gjort hendes arbejde vanskeligere og hun kan ikke se sig selv skrue ned for engagementet. Hun er opmærksom på, hvad der er brug for og bliver ved, til hun er færdig. Det satte hende i en uoverskuelig situation.

Coaching og healing gav ro og overblik. Vi talte blandt andet om at være særligt sensitiv, hvilket bekræftede hendes oplevelse.

Du kan være særligt sensitiv uden at vide det.

Nogle parametre er, at du

  • er generet af høje lyde, stærke lugte og uro omkring dig
  • kan mærke andres stemninger og det er udmattende
  • føler et konstant pres for at skynde dig fremad
  • dine bløde færdigheder får ikke altid den kredit de fortjener
  • negativ feedback rammer hårdt
Mindfulness

En anden vigtig ting er at få ro i tankemylder. Her er mindfulness en vigtig medspiller.

Tankemylder skaber grubleri, katastrofetanker og selvkritik.

Mindfulness har effektive metoder til at få opmærksomheden ind i nuet og i kroppen med fx kropskanning, gående meditation, opmærksomhed på krop, tanker og følelser.

Mindfulness bremser og reducerer stress. Healing opløser fortidens påvirkning. Samtale hjælper til at erfare sårbarhed og modtagelighed fx er den særligt sensitive ekstra udsat for stress.

Om healing og den violette flamme

Udgangspunktet for at inddrage healing er, at stress er noget der sker i det ydre og skal hele i det indre. Healing sker på celleniveau – altså i det indre.

Jeg arbejder især med den violette flamme – en oldgammel healingsform, der siges at være overleveret til menneskeheden i det 18 århundrede. En healingsform du kan bruge til selvhealing. Se længere fremme.

En biologisk forklaring på healing med den violette flamme

Mennesket er bygget op af celler, der kommunikerer med hinanden (Etisk råd). Cellerne illustreres ofte som små kugler inden i en membran. Disse “kugler” er meget sårbare og membranen sikrer en optimal separation, sortering og koncentration af de ioner, uorganiske og organiske forbindelser, som er helt nødvendige for biologisk aktivitet. Kort sagt at vores krop fungerer optimalt.

Det gør vores krop ikke altid. Videnskaben er kommet langt og kan hjælpe de fleste. Men nogle gange er kemi og operation overkill af menneskelige problemer, skabt i et konkurrencesamfund

Det der sker i kroppen kan illustreres på følgende måde:

Når vores fysiske krop, sindet og det spirituelle legeme (aura som er omkring kroppen) bliver påvirket af en eller flere af de ovenstående kategorier for stress, sker der en form for fysisk, mental og følelsesmæssig forurening.

Vi får det skidt og bliver syge. Det opleves som regel først i kroppen og derefter i sindet. Dette kan illustreres som en tønde med marmorkugler (celler), der bliver hældt tjære (stress) ned i. Kuglerne bliver klistret sammen og den nødvendige biologiske aktivitet bliver bremset eller helt forhindret.

Denne “tjæreproces” foregår over en lang periode, og for de fleste mennsker starter det ved fødslen. Nogle får hældt mere tjære ind i deres mikrobiologi end andre. Nogle fødes med større modstandskraft. Og nogle har mere fysiske og psykiske healende omstændigheder end andre, som kan styrke immunforsvaret.

Healing kan “opløse tjæren” i de tilstoppede mellemrum mellem cellerne og genoprette de fysiske og psykiske processer. Krop og sind tilføres nye ressourcer. Det kan forstås som, at krop og sind renses og menneskets helhed opnår en fredfyldt værentilstand.

Du er også velkommen i Facebook gruppen MINDFUL PAUSE Her finder du små gaver til indre ro og klarhed med mindfulness og healing.

En selvhealingsøvelse med den violette flamme:

Du kan visualisere dig selv stående eller liggende i en violet flammesøjle på omkring to meter i diameter og ca tre meter i højden. Den kan strække sig fra under dine fødder til godt over toppen af dit hoved.

Se den violette flamme komme til live, som om du ser en film. Flammerne hæver sig og pulserer omkring dig forskellige nuancer af purpur, lyserød og violet (se billede højere oppe på siden). Udenom den violette flamme ser du en endnu større søjle af hvidt lys, der beskytter og forsegler den violette flamme.

Når du visualiserer den violette flamme, kan du forstærke healingen på celleplan og helt tilbage til karmiske bånd, ved samtidig at tænke for dig selv eller siger højt:

Jeg er den violette flamme, jeg er kærlighed, jeg er lys, jeg er fred.

Min krop og mit sind bliver renset af den violette flamme for alt der ikke er brug for.

Jeg er fri af begrænsende karmiske bånd fra dette og tidligere liv.

Får du minder fra tidligere liv eller tidligere i dette liv, mens du er i den violette flamme, så tillad det at tone frem og forestil dig, at de bliver brændt til aske i den violette flamme.

Denne visualisering virker rigtig godt om morgenen og gentages gerne i løbet af dagen eller før du lægger dig til at sove. Den violette flamme løfter din energi og beskytter dig fysisk og psykisk.

Du kan også få clairvoyant healing som hjælp til healing og personligt råd til, hvordan du kan heale dig selv.

 

 

Stress Grøn, Gul, Orange eller Rød zone?

Stress kan være svært at håndtere, fordi vi ofte ikke bliver opmærksomme på det, før det har fået godt fat i os. Og som regel opdager andre, at der er noget galt, før vi selv. Min personlige erfaring med stress er, at det startede med tankemylder og følelser af vrede, utilstrækkelighed og højt tempo. Det fik for meget fodfæste, før jeg forstod at jeg var nødt til at gøre noget.
Her vises stress i et skema som et udviklingsforløb fra 1 – 10 i fire zoner. GRØN er nærvær og sundhed, GUL er alarmberedskab, ORANGE er den farlige overgangen fra gul til rød. RØD er stress med sammenbrud og sygdom.
Gul zone fylder meget i dette billede da den tilstand, som beskrives her, er ved at være mere normal, end den at være i grøn zone.

Se en liste over stresssignaler nederst i artiklen

Har du meget tankemylder, kan det være forstadie til stress. Se her

Se også healing af stress  

Lyt til meditation nederst i artiklen

Er du i Grøn, gul, orange eller rød zone?

1: Nærvær, indre ro og stabilitet, fysisk psykisk overskud. Hviler godt i dig selv. Humøret er stabilt med overvægt på det gode. Hjernen fungerer optimalt. Vi kan tage bevidste beslutninger og skelne mellem eget og andres ansvar og vi kan give og modtage i fællesskab med andre.
2: Følelse af mening og at være værdifuld for andre. Kan tage omsorg for sig selv uden at føle at vi svigter andre. Vi har tillid til, at vi kan klare det, der kommer. Mindre tendens til bekymring og mere glæde.
3: I grøn zone er vi hjemme i os selv. Vi ved hvem vi er. Vi kender vores grænser og ressourcer og kan stå ved det. Vi kan balancere mellem grøn og gul zone uden at gå på kompromis med os selv. Initiativ og handlekraft er i balance.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Gul zone

4: På dette stadie kan du veksle mellem grøn og gul. Du er dedikeret på at gennemføre et projekt, at løse et problem eller en opgave på jobbet eller i hjemmet – i en periode. Her kan du også være, når du skal flytte, skifter arbejde, lige har fået barn eller har et barn eller anden pårørende som har brug for ekstra opmærksomhed fx sygdom. Det kan også være opgaver eller særlige arbejdsprojekter, der kræver fuld opmærksomhed. Du yder, hvad du kan og bruger dig selv optimalt. Fokus er på opgaver og problemløsning, samtidig kan du afgrænse dig selv og dit ansvar i forhold til egne ressourcer.

Opmærksomheden er delvist hjemme i dig selv, hvad du vælger til og fra. Du gør det, der skal gøres og tager pauser til at lade op.

5: Der kan være en tendens til at løbe hurtigere for at handle sig ud af problemer og tiltagende pres. Måske oplever du dig hele tiden lidt presset i tid, at det er svært at nå det hele. For mange bolde i luften og for lidt tid til dig selv. Her kan opstå fartblindhed, dvs at du ikke mærker, at tempoet er øget. Opmærksomhed er mest udenfor dig selv selv og fokus på opgaveløsning. Skyldfølelse, frustration, sårbarhed overfor kritik og hudløshed er signaler du skal være opmærksom på i denne zone. Du er på vej til at blive overbelastet, men der er ikke så langt ”hjem” i grøn zone, hvis du er opmærksom på det.

6: Alarmberedskab Her har du over længere tid tilpasset en hektisk livsstil. Forbindelsen med krop og sind er sporadisk og du går fra den ene opgave til den næste uden at holde en mental og fysisk pause. Du ignorerer signaler om behov for hvile og selvomsorg. Nervesystemet er på overarbejde og humøret kan svinge. Der kan være en tendens til at være opfarende og utålmodig med andre. Kropssmerter, migræne, mave- eller hovedpine, søvnunderskud og overblikket svækkes. Selvkritiske tanker og selvbebrejdelser, følelse af utilstrækkelighed, aggression, rastløshed og magtesløshed er følelser der dukker op. I orange zone bliver de mere markante

Når opmærksomheden over længere tid er rettet imod at tilfredsstille og tilpasse sig omgivelsernes krav og forventninger, er der ingen kontakt til det indre selv. Der er intet nærvær, ingen tilstedeværelse i kroppen og i nuet. Opmærksomheden er centreret i hovedet. Du er ude af dig selv. Tiden er inde til at bremse op før nervesystemet bryder sammen. ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Orange zone

7: Den orange mellemzone illustrerer overgangen fra alarmberedskab til stress. I orange er nervesystemet og den kognitive del af hjernen overbelastet. Det kræver mere at holde fokus og koncentration. Udmattelse, nedsat overblik, nedsat følelse af glæde og mening. Tiltagende smerter i kroppen. Kortidshukommelsen svækkes. Aftagende eller manglende lyst og glæde. Der kan være en stærk trang til at planlægge, styre og kontrollere, for at opretholde følelsen af kontrol med situationen..

Tendens til problemfokus, negativ tænkning og negative forventninger. Andre opleves ofte som årsag til problemer. Følelse af utilstrækkelighed og magtesløshed dominerer. Tendens til at blive sløj eller længe om at blive rask. Fordøjelsen svigter. Tiden er inde til at stoppe. Der er kun en stressoplevelse til rød zone

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Stresskollaps

8: Korttidshukommelsen svækkes radikalt, vredesudbrud, Overblik kobles helt af
9: Udmattelse, følelse af afmagt, utilstrækkelighed, ensomhed, indre kaos. Kroppen lystrer ikke og hjernens ydeevne er alvorligt svækket
10: Sammenbrud. Sygelig stress og udbrændthed. Depression og angst kan forekomme

Du har brug for hjælp før den næste stressoplevelse. Får hjernen kronisk stress kan arbejdshukommelsen ikke genoptrænes.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 MIN MISSION ER AT STØTTE DIG I AT FOREBYGGE REDUCERE DIT STRESSNIVEAU

– AT HVILE I BALANCEN MELLEM GUL OG GRØN ZONE

Jeg har selv været der. Jeg ved, at forebyggelse af stress kræver forståelse af stresssignaler og redskaber til at balancere mellem indre og ydre opmærksomhed. Det samme gælder mht. at opdage, at vi har stress – før kollaps

Vejen tilbage til dig selv – Nærvær i hjertet

Har du brug for støtte til at vende tilbage til grøn zone og hvile i balancen mellem grøn og gul zone, kan healing af stress være en vej til at genoprette og bevare kontakten med dig selv.

Lidt vigtig forskning

Der er behov for en dynamisk balance mellem de to afdelinger i det autonome nervesystem (sympatisk ”speeder og stress” og parasympatisk ”bremse og hvile”), så de kontinuerligt kan skifte imellem aktivitet og afslapning.

Vagusnerven er fysisk forbundet med det parasympatiske nervesystem. Stimulering af denne sammen med kærlig egenomsorg og venlighed mod dig selv kan skabe balance og genoprette ro i en stresset hjerne – før det bliver kronisk. En hjerne med kronisk stress er vanskeligt at genoprette.

Forskning har knyttet vagusnerven til forbedret neurogenese (oprettelse af nye hjerne- eller neuronale celler) og øget hjerneafledt neurotrofisk faktor* (BDNF) faktor. BDNF er som en fabelagtig super-mad til dine hjerneceller. Det hjælper med reparation af hjernevæv, faktisk regenerering i hele kroppen:

The vagus nerve modulates BDNF expression and neurogenesis in the hippocampus (Hippocampus er center for korttidshukommelse)

*Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF) er et protein, der er i stand til at regulere udviklingen af neuroner. Det findes primært i hjernen, selvom det også forekommer i andre regioner i kroppen og er mest koncentreret i cortex, hippocampus og basal forebrain.

Om forskning i mindfulness og hjernen ved stress

Depression og kronisk stress fører til nedsat neurogenese og forstyrrer kognitive funktioner, viser psykiatrisk forskning

Forskning i mindfulness og positiv psykologi viser, at jævnligt skift mellem hvile og aktivitet samt kultivering af positive følelser er vejen til indre ro og til at finde lykken og meningen med livet – altså grøn zone. Det er i grøn zone, vi kan leve fuldt ud og udnytte vores potentialer og kompetencer.

Nærvær i hjertet og dit autentiske selv – meditation

Vejen tilbage til selvet sker gennem stunder med stilhed, hvor vi mærker kroppens signaler og observerer sindets rastløshed, uden at give efter for de. Du læner opmærksomheden ind i stilheden og hjertet. Dette nærvær mindsker omgående stress i kroppen og etablerer kontakt med det autentiske selv: Ca. 11 minutter:

 

Forskning i mindfulness og hjernen