Hvad er vagusnerven

Vagusnerven er kroppens største nerve og en signalvej mellem hjernen og de indre organer. Den består af over 80.000 nervefibre og har kontakt med tale, stemme, vores ansigtsudtryk. Vagusnerven udgør en stor del af det parasympatiske nervesystem.

Vagusnerven udspringer fra kraniekanten og bevæger sig ned til de indre organer gennem nakken, brystet, mellemgulvet, hjertet og lungerne. Som du kan se på billedet, har vagusnerven to gennemgående ”stier” (signalveje), hvorfra der breder sig nervefibre ud til kroppens organer.

Vagusnerven påvirker krop og sind

Vagusnerven er involveret i rigtig mange kropslige funktioner som fordøjelse, hjerterytme, immunforsvar, inflammation/betændelsestilstande, leddegigt, migræne, blodtryk. Vagusnerven er tæt forbundet med vores basale helbred. Herunder psykisk stabilitet, robusthed og modstandsdygtighed overfor stress.

Dens opgave er overordnet at stabilisere det autonome nervesystem og stabilisere balancen mellem vejrtrækning og hjerterytme, samt at skabe ro i nervesystemet og i kroppen. Og så har den en vigtig betydning for sociale relationer.

Det autonome nervesystem består af det parasympatiske nervesystem, der er ansvarlig for afslapningsresponsen (bremse), og det sympatiske nervesystem med kamp, flugt eller frys-respons (speeder).

Stress

Vagusnerven fungerer som en bremsepedal i forhold til stress. Hvis den registrerer et for højt stressniveau i kroppens organer, vil den forsøge at påvirke nervesystemet til at sætte farten ned. Hvis tilstanden er vedvarende, bliver signalet fra vagusnerven overdøvet.

Bliver kroppens advarselsessignaler overhørt for længe, laver vagusnerven en hård opbremsning. Vi kommer i rød zone og udbrændthed bliver en bremse i stedet. Alvorlig stress skaber gener i hjernen fx mistede hjerneceller, nedsat korttidshukommelse, depression og lav stresstærskel. (Se også forskning i vagusnerven og oprettelse af nye celler nederst i artiklen)

Stress er en kamp-flugt reaktion i det sympatiske nervesystem (speeder). Når vi vækkes til kamp eller flugt strammes maven sammen og bevægeligheden i mavetarmsystemet hæmmes. Vi spænder musklerne i som forberedelse til øjeblikkelig handling/reaktion. Når vores liv er truet af ydre fare eller en indre trussel (som influenza og maveforgiftning) er kroppens respons at kaste op eller udstøde mave-tarmindholdet gennem diarre og derefter at ligge stille for at spare på energien. Der opstår en enorm træthed eller udmattelse efter kamp-flugt reaktioner.

”Denne effekt af både sympatiske neuroner og vagusnerven på de indre organer tjener kritiske overlevelsesfunktioner. De to systemer er beregnet til kortvarig aktivitet i en nødsituation. Når de bliver fastlåst i sympatisk overgear (eller vagal hyperaktivitet) undergraves deres overlevelsesfunktion drastisk. Man kan lide af en smertefuld sammensnøret mave (kan føles som en knude i maven) eller plages af kramper og diarre ved vagal hyperaktivitet.

Normalt vil vagusnerven genoprette balancen i nervesystemet, men hvis kamp-flugt-frys reaktionen er vedvarende, sættes den ”ud af drift”. Når ligevægten ikke genoprettes, fører det til kroniske indre tilstande af uro, forsvar og flugt samt fysiske sygdomme og kropssmerter, der kan føre til PTSD.

Sammen kan de to systemer skabe en lykkelig harmoni mellem hjerne og mave eller en tilstand af evig strid. Når de er i harmoni, oplever vi sanserne for fuld styrke i spektret fra lykke til besvær. Når reguleringssystemet er forstyrret, opleves mest pine og elendighed – eller ligegyldighed.” Uddrag fra Peter Levine ”Den tavse stemme”.

Traume fastlåser frys-reaktionen

Ved uforløste traumer sættes vagusnerven og evnen til selvregulering og beroligelse ud af spil. Der opstår en kronisk fastlåsning i den indre speeder, og vagusnerven er hyperaktiv. Det betyder, at ens fornemmelse af tryghed eller trussel i stedet for at være signaler til handling (kom tættere på eller gå væk) kan være signaler til skræmt lammelse/frys, hjælpeløshed eller vrede. Ofte reaktioner der rettes mod den forkerte. Når nogle af signalerne bliver advarsler om frygt, hjælpeløshed, afmægtig vrede og nederlag, er det svært at aflæse andre korrekt. Dette indebærer en høj pris mentalt, følelsesmæssigt og socialt.

I forsøget på at lukke ned for ubehagelige sanseoplevelser betaler man prisen, idet man mister evnen til at opfatte de små tegn på tryghed og tilfredshed eller advarsler om klar og akut fare. Det medfører at evnen til at føle nydelse, at udlede relevant mening og få adgang til selvbeskyttende reflekser også lukker ned. Man kan ikke få begge dele. Når man holder følelser af skræk ude, afskærer man sig selv fra følelser af glæde. Det sociale nervesystem sættes ud af funktion, hvilket kan medføre, at man trækker sig lidt tilbage og har svært ved at tolke, hvad andre mener eller bare følger flokken. Følelsesmæssig stress, ensomhedsfølelse eller isolation og depression kan ligge i kølvandet.

Læs om stimulering af vagusnerven længere fremme

Vagusnervens to “stier” er kernen bag forståelsen af det sociale nervesystem.

Det sociale nervesystem

Der er tæt sammenhæng mellem nervesystemet og vores evne og overskud til at indgå i sociale relationer. Stephen W. Porges har udviklet den Polyvagale Teori om vagusnerven og det sociale nervesystem som bygger på, at vagusnerven er forbundet med det autonome nervesystem.

Den polyvagale teori har tre trin: 1. du føler dig tryg, 2. du føler dig truet og reagerer med kamp eller flugt, 3. du føler dig truet på livet og reagerer med at fryse fast.

Generelt reagerer vi ofte på trin 2. med kamp eller flugt/forsvar eller tilbagetrækning, i en diskussion, hvor vi føler vores ære gået for nær, når vi ikke bliver forstået eller når andre sender signaler, vi ikke forstår.

I konflikter og når gamle traumer aktiveres, af noget andre gør eller siger, og signaler de sender med krop og ansigtsudtryk, reagerer vi med trin 3 at fryse fast. Det kan være chefen eller en partner der ser vred ud eller kollegiale drillerier, som rammer et ømt punkt, og man ikke kan svare i situationen. (Vi stivner og ved ikke hvordan, vi skal reagere).

Vagusnerven regulerer musklerne i ansigtet, som påvirker vores ansigtsmimik og øjenkontakt med andre. Den regulerer også musklerne i halsen, som styrer stemmen og vejrtrækningen. Dette bevirker, at vi kan have flere nuancer i tonefaldet, vi kan skifte stemmeleje mellem en hård og bestemt stemme og en blid og venlig stemme. Vi viser tydeligt, hvad vi føler og hvor vi står.
Den har også forbindelse fra øjenlåget til musklerne i mellemøret. Det gør det muligt at lytte samtidig med at vi ser på en anden.
Disse funktioner understøtter vores relationer til andre mennesker, og det at tage vare på os selv og andre.

De sociale relationer kan øge og fastholde stress, og de kan nedbringe stress

Vi opfanger hele tiden (ca hvert ¼ sekund) verbale og nonverbale signaler, som nervesystemet bruger til at vurdere, om en situation er tryg eller farlig. Dette kalder Porges neuroception (hvordan vores neurale kredsløb skelner mellem, om situationer eller mennesker er sikre, farlige eller livstruende. Neuroception forklarer, hvorfor et lille barn nyder en forældres omfavnelse, men ser et kram fra en fremmed føles som et overfald).

Neuroception kan forbindes med uforløste barndomstraumer og chok da det forstyrrer evnen til neuroception. Fx hvis et gammelt traume trigges kan man reagere som om man er truet på livet, hvor der reelt set ikke er fare. Og når småbørn i børnehaven søger fysisk kontakt til andre børns forældre, selvom barnet ikke kender dem.

Vores evne til at opfange selv de mindste tegn på fare er højt udviklet hos de fleste. Dette formindskes eller forstærkes af uforløste chok og traumer.
Som hovedregel giver neuroception en ”mavefornemmelse”, vi kan stole på.

Tryghed styrker afslapning og evnen til at aflæse andres signaler

For at vores sociale nervesystem og samspillet med andre skal virke optimalt, er det nødvendigt, at vi føler os rolige i tankerne, fredfyldt i hjertet og godt tilpas i kroppen. Det gælder uanset, om vi er på arbejdspladsen, hjemme eller andre steder.

Når vores nervesystem tror, der er en fare, lukker ”det sociale nervesystem” ned. Det nedsætter evnen til at aflæse andres signaler og til at berolige sig selv. Hvis man er i konstant alarmberedskab, mistes evnen til fx at tage øjenkontakt og ansigtsudtrykket kan blive lidt udtryksløst, så man er svær at læse. Generelt forringes vores sociale kontaktevne, når der er stressreaktioner i kroppen.

Denne utryghed sætter os i alarmberedskab og mobiliserer vores forsvarsstrategier. I den tilstand har vi ikke samme overskud til at indgå i nære sociale relationer, som når vi er i hvile. Det er ikke muligt at være i beredskab og empatisk samtidigt.

Når vi opfanger et imødekommende kropssprog, et venligt blik eller en venlig stemme, responderer nervesystemet ved at give ro i kroppen. Vi får automatisk selv lyst til at være imødekommende og sociale. Hvis vi opfanger et vredt eller udtryksløst ansigt og passivt eller truende kropssprog, så mobiliserer det forsvar, og kroppen gør sig klar til kamp, flugt eller frys. Det er den almindelige reaktion for de fleste mennesker, når vi føler os ramt.

Stress og traumer kan forstyrre samspillet med andre

Hvis de naturlige reaktioner forstyrres pga. uforløst traume og ptsd, kommer vi på hårdt arbejde i samspillet med andre. Man kan føle sig misforstået og have svært ved at føle sig helt tryg, fordi man ikke helt kan forstå andres signaler. Man kan fx tvivle på på sig selv og på, om de mener det, når de siger noget pænt. Man kan føle sig såret og afvist, hvis andre ikke lige hilser. Man kan føle, at andre dømmer eller sladrer om èn, hvis de taler lavt sammen. Vi lukker af eller reagerer med kamp-flugtmekanismer, der holder andre på afstand.

Barndomstraumer er glemte eller gemte oplevelser som styrer fremtiden.

Stimulering af vagusnerven mod traume, stress, depression og angst

I dybdemassage bliver vagusnerven stimuleret. Aktivering af vagusnerven og samtale kan medvirke til at hele chok og traumer som fysisk og psykisk vold, sexuelle overgreb, tab af forælder tidligt i livet, forældres depression og opvækst med omsorgssvigt.

Der kan ligge psykiske traumer og omsorgssvigt bag nedenstående følelser:

  • Oplever du skyldfølelse, jalousi, problemer med selvværd, følelse af utilstrækkelighed?
  • Fylder negative tanker, selvkritik og selvbebrejdelser eller vrede og frustration?
  • Føler du, at andre dømmer dig? Føler du dig nogle gange usynlig?
  • Lægger du låg på svære følelser og undgår konflikter?
  • Bider du vrede, sårbarhed eller frustration i dig? Oplever du ofte følelser af håbløshed, afmagt, tristhed eller ensomhed? Frygt for at blive forladt?

Stimulering af vagusnerven – hvad du selv kan gøre

Vagusnervestimulation kan blandt andet hjælpe til bedre hukommelse, styrket immunforsvar, optimal fordøjelse, mindre inflammation og bedre nattesøvn.

I en vis grad er vi genetisk disponeret for varierende niveauer af vagus aktivitet som følge af det autonome nervesystem. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har stress eller et traume i bagagen. Men det kan have betydning for vores trivsel og nærvær. Fx har de fleste mennesker udfordringer med at være i et forum af mange mennesker, hvor man ikke kender nogen.

Stimulering af vagusnerven er også en måde at hele eller dæmpe psykosomatiske tilstande som fx kronisk hovedpine og diffuse kropssmerter, blodsukker og andre problemer, som ikke har en kendt årsag.

Forslag til øvelser og ting du kan gøre.

Vejrtrækning. Vejrtrækningen har en vigtig indflydelse på vagusnerven og det autonome nervesystem. Langsom, rytmisk vejrtrækning fra dit mellemgulv, snarere end fra toppen af lungerne, stimulerer og toner vagusnerven. Prøv fx at placere dine hænder på din mave, eller dine nedre ribben for at mærke vejrtrækningen i kroppen. Hvis du mærker, at din mave stiger og falder, ved du, at membranen fungerer korrekt. Hvis det ikke lykkes i første forsøg, så prøv igen. Hold en afslappet indstilling og undlad at forcere vejrtrækningen. Vejrtrækningsbevægelsen masserer vagusnerven og de indre organer. Samtidig virker den beroligende på nervesystemet. Du bliver opmærksom i nuet.

Du kan finde en guidet meditation med vejrtrækning og Fred i sindet

Berøring, kram og massage der opleves behageligt, virker beroligende på nervesystemet. Produktion af signalstofferne oxytocin og serotonin øges. Disse hormoner reducerer stresshormoner i kroppen, de virker beroligende og giver energi. Se mere om massage, oxytocin og vagusnerven HER

Selvmedfølelse er et stærkt redskab til aktivering af vagusnerven og det sociale nervesystem. Se hvordan på linket

Øremassage. Giv dine øreflipper massage med tryk og cirkulerende bevægelser

At humme. Da vagusnerven er forbundet med stemmebåndene, stimulerer humming den automatisk. Du kan humme ved at tage en dyb indåndig gennem næsen med lukket mund og afslappede læber, hvor du lader lyden Hmmmmmmmmmmmm strømme ud fra i udånding. Eller endnu bedre gentage/chante lyden AUM i en lang udånding. Udtales om ooooooM’.

Syng af hjertets lyst – påvirker også kommunikation og selvværd. Også latter har denne effekt. Sang og latter og humming eller chanting et mantra som OM stimulerer vagusnerven på halsområdet. Her er selvværd og kommunikation tilknyttet, så dette påvirkes positivt ved samme lejlighed.

Behandling af senfølger af traume

Krestine Hartmann

Jeg er krop- og psykoterapeut og mit speciale er behandling af senfølger af stress og traume.

Jeg bruger samtaleterapi og fysiske og psykiske øvelser til at aktivere vagusnerven for at genskabe kontakt med kroppen og få ro i nervesystemet. Min erfaring er, at krop og psyke hænger tæt sammen. Der ligger smertefulde følelser og erindringer forbundet med låste kropsområder og spændinger i kroppen.

Behandlingen er en kombination af samtaleterapi, selvmedfølelse og øvelser til at aktivere vagusnerven. Samt eventuelt massage hvis det ønskes

Du kan se priser og booke tider på det rosafarvede link øverst til højre i artiklen eller HER

Læs mere om, hvordan jeg arbejder HER

Min personlige historie om det sociale nervesystem

Jeg har selv erfaring med dette problem. Mit nervesystem var tidligere i alarmberedskab pga. en tidlig traumatisk oplevelse, som ikke var blevet helet. Mine forældre mistede deres barn nummer to kort efter fødslen, hvilket medfødte stor sorg. Det fik man ikke hjælp til i 1960´erne og mine forældre kunne hverken trøste sig selv eller deres 5-årige datter.

Tabet lagde en skygge over vores liv fremover og skabte stress i vores nervesystemer.

Denne stress levede jeg fint med i trygge omgivelser, men det forstærkedes hurtigt, når jeg var presset. Det mærkede omgivelserne i mit tonefald og kropssprog. De tog afstand og jeg holdt dem derude. Følte mig utryg og ikke forstået. Bebrejdede både mig selv og andre. Jeg var fanget i alarmberedskab og et utrygt socialt nervesystem.

Jeg lærte mindfulness og koblede senere mindful self-compassion (selvkærlighed) på. Det gjorde en kæmpe forskel. Jeg kom ud af stress og blev mere mig selv, som det medfølende og reflekterende menneske jeg er. Jeg åbnede hjertet. Stimulering af vagusnerven er prikken over i´et på den måde, at det sociale nervesystem stabiliseres. Det har betydet, at det hele bliver lidt lettere.

Forskning i Vagusnerven

Kronisk stress fører til nedsat neurogenese og forstyrrer kognitive funktioner, viser psykiatrisk forskning

Forskning har knyttet vagusnerven til forbedret neurogenese (oprettelse af nye hjerne- eller neuronale celler) og øget hjerneafledt neurotrofisk faktor* (BDNF) faktor. BDNF er som en fabelagtig super-mad til dine hjerneceller. Det hjælper med reparation af hjernevæv, faktisk regenerering i hele kroppen:

The vagus nerve modulates BDNF expression and neurogenesis in the hippocampus (Hippocampus indeholder korttidshukommelse)

*Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF) er et protein, der er i stand til at regulere udviklingen af neuroner. Det findes primært i hjernen, selvom det også forekommer i andre regioner i kroppen og er mest koncentreret i cortex, hippocampus og basal forebrain.

Der er forekommer også beviser for, at stimulering af vagusnerven er en lovende tillægsbehandling til behandlingsvanskelig depression, posttraumatisk stresslidelse og inflammatorisk tarmsygdom. Behandlinger, der er målrettet mod vagusnerven, øger den vagale tone og recilliens.

Stimuleringen af vagale afferente fibre i tarmen påvirker monoaminergiske hjernesystemer i hjernestammen, der spiller en afgørende rolle under større psykiatriske tilstande, såsom humør- og angstlidelser. Der er foreløbige beviser for, at påvirkning af vagusnerven har en gunstig virkning på humør og angst. Da den vagale tone hænger sammen med evnen til at regulere stressreaktioner og kan påvirkes af vejrtrækning, bidrager dens stigning gennem meditation og yoga sandsynligvis til modstandsdygtighed og dæmpning af humørsvingninger og angstsymptomer

RING 22800538 ELLER SKRIV kontakt@krestinehartmann.dk OG AFTAL EN TID

Forskning i mindfulness og stress