Angst hos børn

Disponerer et særligt “følsomt” nervesystem for udvikling af angst hos børn?
Børn opfatter verden forskelligt, og for nogle kan særligt skoledagen virke direkte angstprovokerende og svær at gennemføre. Kan vi via børnenes nervesystemer opspore og bearbejde problemer, der skaber uro og daglig ubehag? Pil Lindgreen, der afslutter sin ph.d. til marts 2019, er sygeplejerske og ekspert hos lektiehjælpsvirksomheden GoKarakter. I dette gæsteindlæg gennemgår hun ovenstående på baggrund af en undersøgelse af småbørns psykiske helbred og de resultater, undersøgelsen viste vedrørende børns nervesystemer.

Hvordan fungerer vores nervesystem?

Menneskekroppens mange og komplekse fysiologiske processer styres af to nervesystemer (herefter benævnt ’NS’); det motoriske NS og det autonome NS.
Det motoriske NS aktiverer vi primært, når vi bevæger os; det kan fx være ved at sætte i løb for at nå bussen. Det kaldes derfor også det viljestyrede NS. Det autonome NS kontrollerer derimod alt det, vi ikke selv bevidst styrer; det er fx tømning af mavesækken til tarmen. Det kaldes derfor også det selvstyrede NS.
Det selvstyrede NS kan inddeles yderligere i det parasympatiske NS, der overvejende er på arbejde i kroppens restitutionsfaser (fx under fordøjelsesprocessen), og det sympatiske NS, der primært igangsættes i situationer præget af fysisk belastning, angst og/eller stress.

Det er et særligt “følsomt” sympatisk NS hos småbørn, der tilsyneladende disponerer for at udvikle angst hos børn i løbet af deres skoleår. Det sker typisk, når børnene er 11-12 år gamle, men hos nogle kan angst udvikle sig allerede ved 5-7-årsalderen.

Fra leg til søvn: De vanskelige “skift”

Viden om børns NS og udvikling af angst bygger på data fra det store forskningsprojekt Copenhagen Child Cohort 2000 (herefter benævnt CCC2000), der har fulgt 6090 børn siden deres fødsel i år 2000 i det daværende Københavns Amt. CCC2000 har som det første forskningsprojekt i verden undersøgt småbørns psykiske helbred med det formål tidligt at kunne opspore, behandle og forebygge psykiske problemer.
Af de inkluderede børn, udviste 16% af de 1,5-årige psykiske vanskeligheder svarende til internationalt benyttede diagnosekriterier. Derudover havde 6% af børnene spise- og søvnproblemer, hvilket er den typiske måde, hvorpå forstyrrelser i det sympatiske NS viser sig.
Det kan være ekstra vanskeligt for børn med et særligt følsomt sympatisk NS at skifte mellem situationer, der aktiverer henholdsvis det sympatiske og det parasympatiske NS; fx kan det tage ekstra lang tid for disse børn at falde til ro og i søvn efter at have deltaget i fysisk leg. Hvis dit barn har udpræget besvær med skift som dette, kan det være et udtryk for, at barnet har et særlig reaktivt sympatisk NS, hvilket altså potentielt kan have betydning for udvikling af angst hos børn.

Italesæt angsten – men bevar roen

Ifølge CCC2000 er børns angst oftest relateret til deres helbred, hvor nogle børn er bange for at blive syge. Hos andre børn kan den kropslige oplevelse af uro, som angst forårsager, forplante sig som diffuse, fysiske symptomer, fx hovedpine eller ondt i maven, og det kan i sig selv virke farligt for børnene. Derfor er det vigtigt at tale med børn (i et sprog, de let forstår) om, hvordan forskellige kropslige symptomer, herunder også indre uro, føles.

Ved at snakke om emnet får børn en støtte til at udvikle et sprog for, hvad de oplever i kroppen. Når børn kan beskrive deres egne fysiske oplevelser, bliver disse oftest mindre skræmmende at gennemgå, og barnets omgivelser får bedre mulighed for at respondere på barnets beskrivelser af oplevelserne samt give passende støtte.
Da tidlig opsporing af angst øger chancen for effektiv behandling, bør forældre være opmærksomme på, om barnet er udsat, hvilket potentielt kan være tilfældet, hvis barnet har vanskeligt ved at skifte mellem de tidligere beskrevne situationer, hvori det sympatiske og parasympatiske NS på skift er aktiveret. Dog er det samtidig vigtigt, at forældre undgår at bekymre sig unødigt, da det kan smitte af på barnet og i sig selv forårsage ængstelighed. Så derfor: Tal med dit barn om dets kropslige oplevelser – men bevar roen – og søg eventuelt hjælp hos sundhedsprofessionelle ved behov.

Her kan du læse om GoKarakter lektiehjælp og eksamenshjælp

Her kan du læse om forskningsprojektet Copenhagen Child Cohort 2000

Mere om angst hos børn

Flere kommuner oplever et stigende antal henvendelser fra lærere og forældre, der ønsker hjælp til at tackle angst hos børn, viser undersøgelser. Sonja Breinholst, psykolog og ph.d. med speciale i angst hos børn arbejder på Center for Angst på Københavns Universitet: “Det er flere børn, der i dag får diagnosen angst end andre psykiatriske diagnoser, og flere end der får fysiologiske diagnoser som astma. Angst har overhalet alle andre sygdomme hos børn”.

Det er uklart hvad der ligger bag stigningen. Forskning har vist, at overbeskyttende og overinvolverede forældre kan øge risikoen for at udvikle angst hos børn, men hvorvidt og i hvor høj grad det forklarer stigningen, er usikkert.

Sonja Breinholst peger på, at en medvirkende faktor også kan være konstant medieeksponering til historier med billeder af krig og terror.
Det kan også være, at man er blevet opmærksom på, at angst ikke ’bare’ er en del af det at vokse op, men at det kan forfølge børn langt op i voksenlivet, hvis det ikke bliver behandlet.

Angst kan resultere i forstærket angst og depression i voksenlivet. Det er vigtigt, at behandle angsten så tidligt som muligt, så den ikke bider sig fast og udvikler sig.

Forskellige typer angst
Angst hos børn kan inddeles i fire hovedtyper: Socialfobi, specifik fobi, generaliseret angst og separationsangst. Børnene oplever ofte fysiske symptomer i forbindelse med angsten som f.eks. hovedpine, kvalme, hjertebanken og frygt for at dø eller blive sindssyg.

Symptomer på socialfobi er angst i forbindelse med samvær med andre mennesker. Det kan være i frikvarteret, eller når det skal sige noget højt i klassen. Barnet eller den unge vil begynde at holde sig for sig selv, undgå at gøre sig bemærket og komme med ’undskyldninger’ for at undgå situationer, der er angstfremkaldende.

En række signaler du kan være opmærksom på hos dit barn
Også børn med diagnoser og børn med særlige behov kan være disponeret for angst på daginstitutionen

Mikael Thastum, der arbejder hos Angstklinikken i Aarhus har udarbejdet en liste over en række kendetegn for børn med angst. Det er dog vigtigt, at du får diagnosticeret dit barn hos professionelle psykologer, hvis du er bekymret for om dit barn har angst.
Her kan du se en sammenfatning af nogle af punkterne fra Angstklinikkens liste.

1. Stiller mange spørgsmål
Børn med angst stiller ofte spørgsmålet ”Hvad nu hvis?”. De kan også stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse. Et barn med angst kan også være meget diskuterende, hvis det forsøger at undgå en frygtet situation.

2. Er ekstremt bekymrede
Et barn med angst kan bekymre sig om, hvorvidt slemme ting vil ske. Han/hun vil måske også bekymre sig om at skulle tilbage til skolen efter en ferie eller måske blot en weekend.

3. Lider af søvnbesvær og en række andre fysiske gener
De fysiske symptomer på angst er blandt andet mavepine, hovedpine og kvalme. Derudover kan et barn med angst også have store søvnproblemer og eksempelvis være lang tid om at falde i søvn eller vågne flere gange om natten. Måske har barnet brug for at sove sammen med sine forældre for at kunne falde til ro.

4. Undviger bestemte ting eller situationer
Et barn med angst vil typisk prøve at undvige de ting, det frygter, eller undgå ukendte situationer, af frygt for hvad der kan ske. Han/hun vil måske forsøge at blive væk fra sociale aktiviteter ved at sygemelde sig.

5. Er meget perfektionistiske
Perfektionisme er også et træk, der kan forekomme hos børn med angst. De kan for eksempel være overdrevet lang tid om deres lektier. Derudover kan de også være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre, selvom de ikke nødvendigvis er det derhjemme.

6. Er usikker ved at være alene
Et barn med angst kan klynge sig til sine forældre i situationer uden for hjemmet eller miste fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.

Børn med særlige behov

Nærvær og leg i familien for børn med særlige behov

Børn med særlige behov har brug for ekstra støtte og omsorg i en hverdag, der hurtigt kan virke kaotisk og uoverskuelig. Det kan være et projekt at komme i børnehave for ikke at sige i skole. Det kan være en udfordring at være sammen med mange andre børn i støj og hektisk aktivitet. Det kan bare være svært at være barn og svært at gøre sig forståelig, for man forstår ikke sig selv.

Theraplay er en metode udviklet til at støtte sårbare børn med særlige behov i en periode til at finde sig selv i en stor og utryg verden. Det kan være som et særligt tilbud til at udvikle sig alderssvarende eller til at komme i tæt kontakt med sine forældre.

Hvad er Theraplay®?

Theraplay er udviklet i Chicagos slum i 1960´erne. Pionererne var psykologerne Ann Jernberg og Phyllis Booth der etablerede et tilbud til børnene med en tilgang der indeholdt legende samspilsmønstre. Phyllis Booth tog udgangspunkt i det der virkede. De observerede positive interaktioner mellem forældre og børn med engagement, direkte krops- og øjenkontakt og opmærksomhed på, hvad der sker lige her og nu. Disse observationer udviklede de lege ud fra.

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, udviklet til at skabe tilknytning selvkontrol, selvværd og tillid samt glæde og engagement. Legene og strukturen medvirker til at barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge i dagtilbud og skole. Børnene får støtte til at indgå i tillidsfuld og tryg tilknytning til forældre og andre vigtige voksne.

Se også artikel om Børn med diagnoser

Mindfulness og nærvær

I mit arbejde med theraplay bruger jeg også mindfulness. Mindfulness supplerer theraplay med sansebaserede aktiviteter og nærhed til børn, der leges ind for de mindste. Desuden giver mindfulness gode redskaber til at håndtere børns angst, stress og tristhed. Samtidig kan mindfulness være en ekstra støtte til forældre, der har stress, træthed og manglende overskud over længere tid.

Det betyder, at du bliver mere opmærksom på barnets reaktioner og og fornemmer, hvad barnet forsøger at sige til dig. Måske har nogle ubehagelige oplevelser tårnet sig op i løbet af dagen, uden at barnet kan udtrykke det. Måske er sanserne overstimuleret og kravet om regntøj eller en bestemt bluse eller sko vælter det hele. Måske er det bare ked af det og ved ikke hvorfor. Det sensitive barn kan opleve bestemt tøj som uudholdeligt at have på og reagere voldsomt på at spilde på sit tøj eller hvis andre drikker af ens kop. Barnet der hurtigt bliver ophidset, som råber eller slår på ting afleder måske opmærksomheden fra indre spændinger. Spændinger der kan opstå af uro, behov for tæt kontakt som samtidig bliver afvist, behov for tid til bare at være selvom det er meget fysisk aktivt, behov for tydelig og klar struktur for hverdagens aktiviteter.

Med forældrenærvær kan du være træt og fortravlet men du kan stoppe op og være til stede og sanse barnet i øjeblikket. Med nærvær kan du sikre dig øjenkontakt og med smil sende signaler af ro og omsorg uden at sige noget. Du kan bedre rumme reaktionerne og vise accept af barnet. Disse nonverbale signaler opfanger og responderer barnet omgående på. Træning af dit personlige nærvær kan dermed være en måde at kommunikere med dit barn på, som vækker dets ro, tillid og tryghed. Dette er en stor hjælp for barnet i andre sociale sammenhænge og en god hjælp til at forstå barnets sande behov bag en vanskelig adfærd. Se hvordan du kan styrke dit forældrenærvær.

Hjernen og leg

Hjernen er afhængig af ydre stimulering og erfaringer, og den formes af det sociale miljø. De miljømæssige påvirkninger er det, der ”skubber” udviklingen fremad, hvilket betyder, at mangel på relevante erfaringer kan have varig indflydelse på hjernens udvikling.

Nogle typer leg styrker grundlæggende funktioner i hjernen som f.eks. det limbiske system (følelser og hukommelse) og danner dermed det emotionelle fundament for børns kognitive udvikling. Andre typer leg styrker sprogudvikling og hukommelse, og nogle lege påvirker celle- og synapsevæksten (forbindelser mellem hjernens nerveceller).

Legene er baseret på neurologisk forskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Legene er inddelt i kategorier, hvor flere overlapper hinanden. For eksempel kan legen påvirke hjernens udvikling, hjælpe med kropsbevidsthed, tilskynde til samarbejde, pleje og give omsorg, fremme positiv øjenkontakt, hjælpe med regulering og fremme positivt indtryk og samspil.

Du kan læse mere om Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Hvordan kan legen hjælpe børn med særlige behov

Lege og aktiviteter kan anvendes både i legegrupper med andre børn og i familien

Legen medvirker til selvregulering, følelsesmæssige og sociale kompetencer

Emotionelle og selvregulerende kompetencer betyder, at man kan bruge sin tænkning selv om man er frustreret. De kommer af, at barnet har en god fornemmelse af sin krop. Lege og øvelser giver en god kropsfornemmelse og glæde ved at være i sin krop. Da følelserne opleves i kroppen, skabes et godt udgangspunkt for at rumme sine følelser og være i kontakt med sig selv. Personlig og social modning drives af indbyrdes afstemning, lyst og tilfredsstillelse. Det kan foregå gennem rollelege og sjove lege, hvor børn og voksne bruger kroppen og smitter hinanden med glæde.

Legeaktiviteter er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde. De medvirker til at organisere og oprette balance i nervesystemet og har til formål at styrke den enkeltes følelse af samhørighed og kontakt med andre. Legen giver en struktureret ramme for omsorg, øjenkontakt og nærhed børn imellem og mellem børn og voksen. Nærhed og tæt kontakt kan være svært for sensitive børn, og mange har brug for hjælp til at etablere denne kontakt.

Børn, der har svært ved at lege og indgå i større legefællesskaber, får hjælp til at lege.

Kontakten mellem barn og forælder bliver tættere forbundet, hvilket gør det lettere at kommunikere og mødes om de svære ting. Denne effekt holder, når barnet bliver ældre og oplever de udfordringer puberteten kan medføre. Her kan kommunikationen være vanskelig at opretholde, når barnet reagerer på indre spændinger og psykologiske udviklingsproblemer. Har forældrene en god kontakt med det lille barn og er god til at aflæse og afstemme sig i forhold til barnet, kan man bedre støtte det i perioden fra barn til ung.

Legegruppe og legeterapi

Erfaringen med legegrupper viser, at børn, der opholder sig i periferien, er meget tilbageholdende eller ofte kommer i konflikt, får nemmere ved at indgå i legefællesskaber og det er lettere at tage imod hjælp til at blive beroliget efter konflikt.
De gentagne legeoplevelser, den tætte kontakt med sjove lege der vækker glæde, påvirker neurotransmittere i hjernen. Leg er dermed med til at understøtte en udvikling mod kreativ og fleksibel tankegang, tro på sig selv og følelse af samhørighed.

Forældre kan have brug for tæt støtte og rådgivning til specifikke vanskeligheder for at få redskaber til barnets udvikling og mere trivsel i familien.

Legeterapi kan støtte børn med svære udviklingsforsinkelser, børn der har svært ved at kommunikere/vise sine følelser og som er vanskelige at nå både fysisk og mentalt. Det kan være så svært for barnet at rumme sig selv, at det reagerer på en måde der opleves som om familien er ved at vælte. For eksempel børn med autisme, dybe traumer og børn der har været udsat for omfattende omsorgssvigt. Det kan også være forældre, der er ved at nå til et punkt, hvor de ikke kan komme videre og har brug for hjælp til sig selv og barnet eller børnene. Her kan forældrenærvær også være en mulighed.

Udtalelse fra et forløb på en daginstitution: En socialpædagog der fulgte et theraplay og mindfulness forløb for en gruppe 4 – 5årige børn med forskellige udfordringer fortalte: “Jeg har et plejebarn på 15 år hjemme. Hun er dybt frustreret og følelsesmæssigt uligevægtig. Hun har nogle gode planer for, hvad hun vil med sit liv men formår ikke at føre dem ud i livet. Jeg kunne ønske for hende, at hun havde fået en mulighed som dette tidligere i sit liv. Det er fantastisk at se, hvordan den udfarende og råbende dreng begynder at finde mere ro i sig selv og den traumatiserede pige er blevet kontaktskabende både til os voksne og nogle udvalgte kammerater”.

Forskning i hjernen og legens generelle betydning

Før i tiden troede vi, at mennesker først og fremmest bruger hjernen til at tænke og være rationel med. Studier af mennesker med hjerneskader der havde ødelagt forbindelsen mellem rationel tænkning og handling viste at mennesker uden hjerneskade kunne have det samme problem. I den videre forskning fandt man ud af, at vi hele tiden bruger vores hjerne til at sanse og føle med. Det viser sig, at det går galt for vores evne til at tænke klart og handle fornuftigt og have gode relationer i livet, hvis der ikke er forbindelse mellem vores sanser, følelser og tænkning. Man kan se, hvad der er fornuftigt for andre at gøre, men man kan ikke se, når ens egne handlinger irrationelle. Nu ved vi, at vi bygger tækning oven på følelsesmæssig udvikling, som vi bygger oven på kontakt med krop og sanser. Det er det vi gør med theraplay og mindfulness

Nærvær i børnefamilien

Nærvær i børnefamilien

Nærvær i børnefamilien er et stort ønske hos mange. Fred og nærvær står højt på listen, men det kan være vanskeligt at opretholde nærværet i længere tid af gangen. Særligt i perioder med ekstra pres og udfordringer.

Nærvær handler om at være vågen fra øjeblik til øjeblik som modvægt til det flakkende sind og tilskyndelser til at aflede opmærksomheden. Det kan være svært at praktisere selv i korte øjeblikke i forhold til omverden. Det er ikke mindre svært at lade opmærksomheden skifte mellem det indre og det ydre. Altså mærke hvordan har jeg det lige nu indeni og med det der sker omkring mig. Er jeg egentlig glad eller sur? Er det egentlig ok eller noget møg? Med opmærksomt nærvær kan du mærke, hvad der er godt og skidt, om det du gør nu er ok eller ikke ok. Du hopper af autopiloten og handler autentisk. Det åbner for muligheden af at tilgodese både dine egne og andres behov

Nærvær i praksis

Børn skaber mange muligheder for at træne nærvær i hverdagen. De kan vække irritation og stærke følelser i os, så vi reagere på autopiloten. Når sindet trænes i nærvær dæmpes de automatiske rekationer. Vi når at stoppe op, lytte og fornemme barnet og afstemme os, som modsætning til bare at reagere.

Et positivt eksempel på at gå fra fravær til nærvær – en dag i butikken: En far og hans 5-6årige datter kom ind i forretningen, mens pigen fortalte om sine oplevelser i en lind strøm. Far brummede lidt ind i mellem. Pludselig stoppede talestrømmen, og pigen sagde hidsigt grædende: “far, du hører overhovedet ikke efter, og jeg bliver rigtig sur.” Her gjorde far det helt rigtige. Han satte sig på hug og så hende ind i øjnene, mens han sagde, at det var han ked af. “Jeg vil gerne høre om din oplevelse, men lige nu skal vi handle, og jeg kan ikke koncentrere mig om begge dele. Vi kan tale om det, når vi kommer ud i bilen igen. Vi skal have mange ting og du kan hjælpe med en vogn.” Pigen skulle lige bruge lidt tid til at omstille sig følelsesmæssigt og udsætte sit behov, mens hun græd lidt. Så lyste hun op og tog imod besked om, hvilke varer hun skulle lægge i vognen.

Autentisk nærvær

Far gik fra at være fraværende til at afstemme sig med barnet og genoprette kontakten. Han var autentisk fordi, han gik i øjenhøjde, gav udtryk for at pigen havde ret i hans fravær og fortalte at han kunne ikke opfylde hendes behov lige nu. Så kom han med et løsningsforslag, der blev accepteret. Han fordømte ikke barnet for hendes følelser eller sig selv for sin adfærd. Han satte ord på med accept. Derved hjælper han sin datter til at rumme hendes følelser. Han bekræfter, at hun mærkede rigtigt, så hun kan stole på sine fornemmelser. Pigen finder ro og accept af situationen og ved, at hun kan stole på, at far er der for hende og han vil hende, selvom der er andre ting som skal gøres.

Gentagelser af denne måde at møde sit barn på bundfælder sig i barnet som tror på sig selv, hun føler sig tryg i verden og er lydhør over for voksnes vejledning.

Havde det været et mere sårbart barn, ville det være en fordel at forberede barnet på, at nu skal der ske noget andet. Målet er at skabe tryghed og holde et lavt konfliktniveau. For eksempel ved ude i bilen eller på vej ind ad døren at sige: “Nu går vi ind og handler. Vi skal have mange ting, og du må gerne finde nogle af varerne.”

I begge eksempler bliver barnet inddraget. Der er kontakt mellem barn og forælder, og barnet forstår hvad der forventes af det. Rammerne er sat af den voksne, det giver tryghed og bevidsthed om, hvornår barnet kan få sine andre behov opfyldt.

Formel træning i nærvær

Formel træning i mindfulness for eksempel at være fuld opmærksom på vejrtrækningen 3 -5 minutter et par gange dagligt, kan disciplinere sindet til at holde pauser fra at springe hid og did. Pauser som kan nedsætte en tendens til automatisk at række ud efter mobiltelefonen i et øjebliks ingenting. At rumme at være i limbo og ingenting. Bare et øjeblik – som kan udvides til nogle flere øjeblikke. Nogle uger med disse pauser skaber ro i sindet og opmærksomhed i nuet. Se også artikel om Børn og voksnes nærvær i praksis

Nærvær i børnefamilien handler ikke om at dyrke mindfulness. Mindfulness kan være et redskab til at styrke dit nærvær og nedsætte de automatiske reaktioner. De reaktioner der bare kommer ud af det blå, når vi er pressede, irritable og når tankerne er fulde af alt muligt andet, end det vi er i lige nu.

Autopiloten

Det vi lærer under opvæksten, er den måde vi automatisk reagerer, når vi støder på situationer, der minder om noget fra vores egen opvækst. For eksempel den måde forældre reagerede på, når man væltede et glad vand, faldt og slog sig, blev vred eller ked af det. Måske lærte man at skjule sine følelser, ikke at vise sig sårbar, være opmærksom på stemningen i familien før man talte – eller måske talte og underholdt for at aflede opmærksomhed fra en ubehagelig stemning. Man passer automatisk lidt på sig selv eller reagerer hurtigt med at blive vred, sårbar, bekymret eller blive anspændt og forsvarsberedt. Det påvirker vores ansigtsudtryk, følelsesmæssige udtryk og kropsholdning. Det sender signaler til barnet, der omgående opfanger vores stemninger og nonverbale kommunikation – uanset hvad du siger eller undlader at sige.

Nonverbal kommunikation siger mere end ord

Mindre børn, og børn som har svært ved at udtrykke sig verbalt, forstår bedre det nonverbale end det vi siger. Barnet aflæser det forældrene viser, mens de reagerer. For eksempel har mange forældre tendens til at deres ansigtsudtryk bliver neutralt, når de irettesætter og skælder ud. Det gør, at barnet forbinder et neutralt ansigtsudtryk og stemmeleje med at forældre og andre vigtige voksne er sure eller vrede. Halvhjertede forsøg på at sige “det gør ikke noget” med en neutral stemme sender flere signaler til barnet. Det har svært ved at afkode om mor eller far egentlig er møgsur på mig over den ituslåede vase eller om det faktisk er ok. Der sniger sig en følelse af tvivl på om “jeg er ok”.

Vores børn kan straks mærke, når vi er anspændte og stressede, og når vi er ægte til stede, glade og hviler i os selv. Det afspejler sig i vores krop og smitter af på barnet. Det kan hjælpe, at minde dig selv om at vende tilbage til nuet og være opmærksom på, hvad føler og fornemmer jeg lige nu. Her kan vejrtrækningen være en god hjælp til at agere mere autentisk uden at overdrive eller tilbageholde følelsesmæssige udtryk.

Har du/I brug for hjælp til nærvær og vejledning til at ændre automatiske reaktionsmønstre, kan mindfulnesskonsultation være et skridt på vejen. Jeg afholder konsultationer i forældrenærvær med mindfulness i Holbæk.

Nærhed og tryghed i familien

En far fortalte om sin bekymring for sin 2-årige søn, der reagerer stærkt på mors fravær. Fraværet skyldes et arbejde med en hel del rejseaktivitet, og det sætter spor i barnet. Fraværet kunne også have været sygdom, stress eller skilsmisse.

I denne familie viser fraværet sig ved at være et uforudsigeligt fravær. Den ene dag er mor hjemme og kan putte. Den næste dag er hun væk, når barnet vågner, og hun kommer først to eller tre dage senere. Der er altså ikke et fast mønster for fravær. Dette skaber utryghed i barnet, der ikke vil have, at mor går. Barnet reagerer derfor voldsomt, når det ser, at hun skal gå. Dette har skabt en del frustration i både far og mor, der ønsker at undgå den ubehagelige konflikt i situationen. En del af rejseaktiviteterne foregår i weekenden og når mor skal afsted, har de nogle gange valgt, at hun går, mens barnet er optaget af noget andet. Det betyder, at barnet ikke kan forstå, hvor mor er, når det kalder på hende.

Børn har brug for nærhed og tryghed i familien for at give slip på mor og far med tillid til, at det er elsket og at mor/far kommer igen. Følelsen af tryghed og tillid skal etableres og stabiliseres tidligt i barnets liv og i ”fredstid”, altså når alt er vel. Man knytter bånd, som ikke brydes af midlertidigt fravær. Det medvirker til, at selvom barnet bliver ked af det ved adskillelse, er der en indre tryghed, som det kan komme i kontakt med, sammen med den person, der hjælper barnet ved afskeden.

Nærhed og tryghed i familien

Du skaber nærhed og tryghed med øjenkontakt og kommunikation med barnet verbalt og fysisk. Også tonefaldet er vigtigt for barnets nervesystem. Barnet kan mærke at det er elsket, når det får fysisk opmærksomhed sammen med øjenkontakt. Øjenkontakten giver en følelse af, at ”vi to har noget særligt sammen”, og ”vi forstår hinanden”. Barnet føler sig set og mærket, og det føler sig trygt. Det samme gør forældren. Det går begge veje og vi kan ikke få for meget.
Nærværet og den tætte kontakt sammen med berøring (kram, massage og leg) frisætter signalstoffet oxytocin. Forskning i oxytocin viser, at det aktiverer glæde og modvirker stress og depression.

Oxytocin fremmer glæde og ro

Oxytocin sænker stresshormoner, blodtryk og puls. Det vækker en tilstand af afslappet glæde som gør sociale interaktioner lettere. Der har været positive resultater med patienter, der har problemer med kommunikation og sociale sammenhænge, herunder autister, skizofrene og personer, der lider af angst.
Leg og fysisk kontakt med børnene i fredstid lægger et godt fundament for tryghed og tillid. Man kan ikke være vred eller bange, i det øjeblik hvor man har det sjovt sammen.

Oxytocin udløses især ved fysisk kontakt som amning og massage. I børnehaven har vi haft gode erfaringer med, at børn leger bedre sammen og bliver mere afslappede og sociale, efter en legetime, der er afsluttet med massage. Den gode kontakt man får under leg, kan medvirke til at gøre de svære situationer og overgange lettere for begge parter.

At tage afsked når det er svært

I eksemplet er det vigtigt for mor og far at finde at finde ro og accept af adskillelsen og af barnets reaktion. Dette kan være lige så svært ved adskillelse i daginstitutionen som i hjemmet.
Mor kan bidrage til at gøre det lettere for alle parter ved at sige farvel og sende tryghed til barnet med et inderligt kram. Måske kan du sige til det: ”Du skal hygge sammen med far, og jeg glæder mig til at komme hjem igen, så vi kan lege … ”
Er det svært for mor, kan det være en hjælp at tage et par dybe ind- og udåndinger (ånd ind gennem næsen – helt ned i maven – og ud gennem munden) og få et (beroligende) kram fra far, før afskeden. Det bidrager til, at mor kan finde ro indeni, som smitter af på barnet.
Når mor har krammet og sagt farvel, går hun.

Hvis følelserne ligger uden på huden, kan du eventuelt tage et par dybe ind- og udåndinger mens du går væk. Tal dig selv til ro, hvis følelserne kammer over og tankerne myldrer med negative budskaber. (Læs om det i afsnit længere fremme: Børn vækker ofte stærke følelser)

Sæt ord på barnets følelser

Far kan hjælpe både sig selv og barnet videre på to måder. Find ro og tålmodighed med barnet, så du smitter det med din ro og accept. Vær opmærksom på dit tonefald. Hjælp barnet til at forstå sine følelser, ved at sætte ord på det, du fornemmer at barnet føler. Eks. Ja øv, nu skal mor gå og du er ked af det. Eller Ja, du bliver vred, når mor skal gå. Pause og hvis muligt øjenkontakt og kropskontakt… så barnet tager ordene, men især dit tonefald og din ro ind. ”Det er helt i orden, men nu siger vi farvel til mor. Eller: ”Åh, du slog mor på benet, du er virkelig vred. Ja, det er også ærgerligt” … pause. På den måde lægges frøet til, at barnet kan indgå i følelsesmæssige relationer med omverden.

Hjælp barnet ud af følelsen

Er der heftig gråd eller vredesudbrud, efter at mor er gået, må du vise barnet, at du er der for det. Dels gennem at sætte ord på og vise accept og forståelse som ovenstående. Når vi bliver mødt med accept/forståelse, falder vi ofte til ro. Når voksne sætter ord på barnets følelsesmæssige reaktioner, forstår det sig selv bedre. Det er en hjælp til, at barnet senere kan rumme og forstå sine egne og andres følelser. Barnet kan bedre være i god kontakt til sig selv
Når barnet er parat, kan du hjælpe det videre ved at finde noget rart at spise eller lege frem. En lille smule sødt kan være en god lindring. (Dette er ikke en opfordring til at fodre børn med slik, når de er ulykkelige.) Det kan være sød frugt, en bolle/ et stykke brød med noget barnet er glad for, mens du småsnakker med en munter tone om noget hverdagsagtigt. Måske hvad I skal lege, eller hvor I skal gå hen eller at det skal i bad, eller hvad der nu skal foregå.

Det søde udløser også oxytocin og skaber ro i børns nervesystem. Det søde skal være en hjælp sammen med knus og småsnak til at finde ro i nuet og komme ud af svære følelser igen. Altså når de er blevet mødt af en forstående voksen. På den måde lægges frøet til at barnet efterhånden kan tage gode beslutninger selvom det er oprørt. Der bygges bro mellem følelser og forstand.

Knytte tætte bånd mellem forældre og børn

Den tætte relation til forældrene er vigtigt for børns selvfølelse. Nærhed og tryghed i familierelationerne har også betydning for barnets sprogudvikling og dets samspil med omverden.
Relationen mellem forældre og børn skal være følelsesmæssig, og forældre skal kunne indleve sig i sit barns behov. Man skal som voksen have en forståelse for, hvad det er barnet har brug for, ligesom man også skal have en forståelse for, hvad barnets hensigter er. Generelt vil børn gerne samarbejde og gør ikke bevidst noget for at gøre det svært for dig. De reagerer på deres følelse i nuet.

De ovenstående afsnit beskriver gennem eksemplerne en måde at skabe tryghed og nærhed i familien med følelsesmæssig tilknytning mellem barn og forældre. Altså kropskontakt, øjenkontakt, tonefald, at sætte ord på barnets følelser og leg sammen.
En anden væsentlig komponent er at være i kontakt med dine egne følelser og rumme de stærke følelser. Det handler de to næste afsnit om.

Børn vækker ofte stærke følelser

Forældre står ofte i situationer, der kan vække stærke følelser. Det kan være ved hentning og aflevering af barnet i daginstitutionen, Når man skal forlade et grædende barn eller putte et barn, der protesterer voldsomt. Ved sygdom, når barnet kommer hjem og er ked af det, i oprørsfaserne for det lille barn, der kan selv, og for den store teenager der udforsker sig selv og livet på sin egen måde. Når man har følelsen af ikke at slå til, ikke at få sine egne behov opfyldt eller bare ikke ved, hvordan man skal håndtere forskellige situationer.

Følelser strømmer igennem os hele tiden. Nogle følelser bliver hængende lidt længere, når de får næring gennem opmærksomhed på den ene eller den anden måde. Opmærksomhed og næring kan være de tanker, vi har om følelsen. Når følelser fanger opmærksomheden i længere tid, får de plads til at fylde mere. Når du kan observere dine følelser med accept frem for at lade dig overvælde af dem, bestemmer du, hvor meget opmærksomhed følelsen skal have.

Accepter hvis du bliver ked af det eller får andre svære følelser eller negative tanker om dig selv eller en situation. Det er ok og naturligt, at de opstår, men de forsvinder igen, når du accepterer dem uden at reagere på dem. Følelserne viser, at de er der, men de får ikke magten, så du lader dig overvælde af dem.
Du kan mentalt stoppe op, eventuelt sætte ord på dem og trække vejret dybt ind i følelsen. Det gælder alle slags følelser og kan være en god hjælp ved svære følelser som vrede, smerte, angst, sorg og ked-af-det-hed, uro, bekymring, utilstrækkelighed, frygt. Du kan give de positive følelser som glæde, taknemmelighed, respekt, kærlighed, omsorg, medfølelse, begejstring, lykke, fred mere næring ved at trække vejret ind i dem og lade dem brede sig ud i kroppen.

Prøv eventuelt at bemærke, hvordan den enkelte følelse påvirker dig. Påvirker den dig negativt, så giv slip. Påvirker den dig på en rar måde, så giv den opmærksomhed og lad den brede sig inden i dig.

Hvordan kan jeg få mere ro og balance i mine følelser

Vi mærker vores følelser i kroppen. Jo bedre kontakt du har med dig selv og din krop, jo bedre kan du mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner. Når du kan mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner, kan du tage god omsorg for dig selv.
Du kan træne dig i at mærke dine følelser og tanker, og acceptere dem med venlighed uanset deres indhold. For nogle kræver det en hel del træning i starten og måske kan du få brug for lidt hjælp udefra. Mindfulness meditationer til indre styrke og ydre ro
En mindfulness metode til ro og balance er at flytte fokus ind i vejrtrækningen. Det skaber ro i kamp-flugt reaktioner og giver tålmodighed med dig selv. Massage, kram og at glemme sig selv i leg giver oaser af fred i sindet. I de oaser restituerer vi, og lukker de positive signalstoffer dopamin, oxytocin og serotonin ind i kroppen
Ro og fred er først og fremmest aktivt, når vi sover eller får berøring og er i ro. På den måde kan man tale om, at berøring er med til at skabe en balance i kroppen og dermed også i følelserne. Mange mennesker, både børn og voksne, har i dag et højt stressniveau, og her kan berøring skabe en modvægt, så det ikke er kamp/flugt systemet, der dominerer.