Inklusion og samspil med Theraplay

Inklusion og samspil med Theraplay kan give omsorg og tryghed til børn der har udfordringer med kontakten til andre og med at mærke sig selv. Det kan foregå i små intime grupper med en voksen-barn relation, hvor man bruger omsorgsdelen i theraplay for at barnet kan få tillid og etablere tilknytningsevnen, at barnet får mere kontakt til sig selv og mimik i ansigtet. Og det kan foregå i lidt større grupper med leg som redskab til udvikling:

• At styrke empati med sig selv og andre samt selvregulering
• At indgå i samspil og samarbejde med andre børn
• At styrke børnefællesskaber og relationer mellem børn og voksne
• At inkludere sårbare børn og skabe større resiliens

Leg og samspil i mindre børnegrupper

Når jeg arbejder med børnegrupper og deres faste voksne i forløb til inklusion og samspil med Theraplay, ser jeg, at det samspil, (tiltrækning og afvisning af kammerater, tage lederskab og trække sig væk), som børnene har internt, bliver tydeligt. Gennem samspil og lege kan de faste voksne arbejde videre med børnenes styrker og samtidig støtte udsatte børn i at indgå i forskellige børnefællesskaber. Jeg oplever, at børn som ellers trækker sig tilbage bliver mere opsøgende både i forhold til voksne og kammerater. Børnene støttes i at mærke sig selv og afstemme sig i forhold til andre.

Skal legene i en gruppe virke affektregulerende og fremme selvregulering, må der være en leder af legen, der sikrer sig at  legen ikke bliver angstprovokerende og at alle føler sig trygge og en del af fællesskabet.

Dette kræver strukturerede forløb med overordnet styring af mindst to voksne. Det giver tryghed for sårbare børn, at der bliver passet på dem. Særligt udsatte børn har brug for tryghed og nærhed fra voksne for at opbygge tillid og nærvær i fællesskabet. Dette er en forudsætning for barnets personlige modning og mestring af sociale færdigheder.

De voksne deltager selv i legen

De voksne er altid med i aktiviteterne, hvilket betyder, at man involverer sig i børnene. De voksne kommer tættere på børnene og kan bedre få deres opmærksomhed i udfordrende situationer. Eksempelvis afslutter vi altid en lektion med at børn udveksler massage på ryg og arme. På den måde giver man hinanden omsorg og kommer tæt på hinanden.

I en lektion udvekslede et femårigt barn med en traumatisk baggrund massage med en voksen. Barnet beskytter sig bag en vred facade og et stort ordforråd med mange bandeord. Under lektionen bliver pigen åben og glad.

Efter massagen lå barnet hen over den voksne i et øjebliks dyb nærhed. Begge parters øjne strålede, og det var begyndelsen til en tættere kontakt mellem et barn, som ofte har udfordringer i sine relationer med kammerater og med selvsamme voksne.

Deres relation udviklede sig radikalt i forløbet, og den voksne blev bedre til at formidle nærhed og samhørighed i børnegruppen.

Et andet eksempel er en gruppe 5 – 6 årige, jeg havde i børnehaven som støtte til at blive skoleparate. De var gode til at sætte ord på og holdt af at fortælle. En af dem havde taleudfordringer og holdt sig ofte tilbage fra at sige noget i hverdagen. I forløbet blev hun tryg nok til at udtrykke sig i gruppen. Man kunne se, det voldte hende lidt besvær men hun ville gerne være med, når vi gik i dialog. Hun blev mere modig og smilende.

Massage (5-7min.) med en lille historie er en vigtig del af programmet. Berøring udløser glædeshormonet oxytocin, som virker antiaggressivt og aktiverer det selvberoligende parasympatiske nervesystem, der reducerer stress

Effekt i hverdagen mellem samlingerne

For at opnå en synlig effekt af inklusion og samspil i børnegruppen skal man gennemgå programmet 1 gang om ugen i 6 – 12 uger og gerne mellem samlingerne plukke nogle af aktiviteterne ud til brug i hverdagen. For eksempel som en timeout eller inddrage nogle i en daglig morgensamling. Når man har gennemgået programmet i en valgt periode, plukker man bare og kan i perioder sætte et kort program sammen med en start og en slut aktivitet og et par lege imellem.

Fordeling af aktivitets kategorier

I legegrupper vil der være noget fra hvert område: Sanser, samarbejde, følelser og kognition. Hver lektion lægger mere vægt på et af områderne, men for førskolebørn fylder sanserne en del hver gang. De fungerer som fundament for udvikling og modning af barnet.
I lektioner hvor fokus er på inklusion og samspil med theraplay i børnegrupper med særligt udsatte børn, vil vægten fordeles i forhold til de udfordringer børnene har.

Det kan handle om at lægge flere aktiviteter ind til at mærke sig selv og tage imod omsorg, indgå i vente på tur lege og rytmiske lege for at styrke samspil og følelse af samhørighed og rytmiske lege til selvregulering og impulshæmning.  Pædagog/lærer må være ekstra sensitiv og lydhør over for hvad der sker i børnegruppen, og hvad der er brug for.

Efter de grundlæggende samlinger med at lære øvelser og legeregler at kende, får børnene aktiviteter (i små doser ad gangen) til at mærke sig selv, at aflæse andres signaler, samt dialog om følelser. De mindre børn vil bare gerne lege og lave øvelserne. De lidt større børn kan lide at fortælle, hvordan de har oplevet nogle af øvelserne.

Sociale legeregler

De sociale legeregler er inspireret af Theraplay. De styrker fællesskab og en god tone mellem børnene, med pædagogerne som forbilleder:
Ingen skrammer reglen betyder at nogle gange når vi leger og har det sjovt, kan vi komme til at såre og skade andre, selvom det ikke er meningen.

Vi voksne hjælper børnene, når nogle kommer til det. Vi kan aftale, at vi passer på, at vi ikke sårer vores venner med vores hænder og vores ord.
Hold sammen reglen betyder at vi så vidt muligt ikke starter uden at alle er med. Så hvis nogle begynder at lave noget andet, så kalder vi på jer og siger: Hej I der/du, lad os holde sammen, vi vil gerne have jer/dig med her.

Hav det sjovt reglen betyder, at vi skal have det sjovt og rart sammen.

Sanser, selvregulering og gearskifte til bedre hukommelse, koncentration og omsorg

I hvert program skal der gennemgående være aktiviteter, som træner det autonome sansende niveau til selvregulering og gearskifte samt hukommelse, koncentration og sansning af krop og følelser. Dette niveau er grundlaget for barnets personlige modning, og for hvordan udviklingen forløber på de højere niveauer i hjernen, dvs. social og følelsesmæssig modning, sprog og motorik, kognition og mentalisering gennem dialog.

Det er vigtigt, at aflæse børns reaktioner på aktiviteterne, og se om de er for svære eller kedelige, så man kan tilpasse dem børnenes nærmeste udviklingszone. Når noget er for svært eller kedeligt, virker det demotiverende. Hensigten er, at børnene lærer at mestre noget nyt og får nogle succesoplevelser. Så lagrer det sig i arbejdshukommelsen, som noget man kan, og det motiverer til at gentage det og til at gå et skridt længere næste gang.

Et program indeholder sjove lege der udløser signalstoffet dopamin der skaber lyst, glæde, motivation og energi. Lege, der styrker samarbejde og skaber en god stemning, samt sanselege og omsorgslege, der udløser glædeshormonet oxytocin, som har nogle vigtige effekter på børn:

  • Udløser modtagelighed for omsorg og kærlighed
  • Fremmer venlighed og tilknytning
  • Fremmer mod på noget nyt, indlæring og den genereller vækst og udvikling

Udført jævnlig medvirker programmerne til at give (og lære) børn god egenomsorg i en krævende hverdag, og redskaber de kan bruge til egenomsorg uden for skolen og institutionen. Noget der er godt at give børn med ud i en verden, som stiller store krav om opmærksomhed, at være til rådighed og på hele tiden. Det kan være svært at mærke sig selv og sine egne behov for omverdens mange indtryk, input og forventninger. Man kommer let til at glemme sig selv, eller overdrive opmærksomheden på sig selv.

Mindfulness og samspil med Theraplay er på den måde både et pædagogisk redskab og et tilbud om at være sig selv og tage egenomsorg. Et mål er at kunne indgå i fællesskaber og samarbejde med andre uden at miste sig selv. Aktiviteter og lege er inspireret af Theraplay, mindfulness og børneyoga. Nogle gange udvikler legen sig ud fra børnenes reaktioner på dem. Nogle gange får børn lov til selv at komme med eksempler på, hvordan en øvelse kan udvides. Hele tiden styret af legelederen, som støtter børnene i at få nogle gode og helende oplevelser.