Leg med Theraplay som pædagogisk redskab
Leg med Theraplay er aktiviteter, der understøtter vækst- og udviklingsprocesser med udganspunkt i den sansende, følende og tænkende hjerne. Rammen for Theraplay som pædagogisk redskab udspringer af erfaringer og undersøgelser med mindfulness for børn og Susan Harts neuroaffektiv udviklingspsykologi med hjernens modningsfaser.
Theraplay er velegnet både i familien og i pædagogikken som individuelt tilbud og gruppeaktivitet i dagtilbuddet og skolen. Her virker Theraplay som støtte til sårbare børn med udviklingsforstyrrelser og -forsinkelser. Læs om børn med diagnoser
Og om børn med særlige behov
Hvad er Theraplay®?
Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, der er udviklet til at skabe tilknytning selvkontrol, selvværd og tillid samt glæde og engagement, således at barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge i dagtilbud og skole, barn og barn imellem samt tæt tilknytning mellem barn og forældre. Theraplay er primært rettet mod børn i halvanden til tolv års alderen. Metoden bliver brugt til børn med sociale, følelses-, udviklings- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Theraplay fokuserer ikke på barnets faktiske alder, men derimod på barnets følelsesmæssige udviklingsniveau. Målet er at skabe tilknytning som forudsætning for barnets udvikling,
Theraplay er udviklet til familien og er velegnet som terapeutisk intervention i 1-1 kontakter og små barn-forældre grupper for børn med forsinket udvikling og udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD.
Et kropsligt og sanseligt møde med barnet
Theraplay er udviklet i Chicagos slum i 1960´erne. Pionererne var psykologerne Ann Jernberg og Phyllis Booth der etablerede et tilbud til børnene med en tilgang der indeholdt legende samspilsmønstre inspireret af undervisning af John Bowlby og Donald Winnicott. Phyllis Booth tog udgangspunkt i de positive interaktioner mellem forældre og børn med engagement og tilknytning mellem barn og voksen (også lærer/pædagog), gennem direkte krops- og øjenkontakt og opmærksomhed på hvad der sker lige her og nu.
Metoden bygger på erfaringen om, at sproget ikke altid slår til i samspillet med følelsesmæssigt sårbare børn, og børn der af forskellige årsager endnu ikke har udviklet evnen til mentalisering (evne til at føle klart og tænke klart. For eksempel at barnet bliver overvældet af følelserne, eller er svært at få kontakt med via dialog). Aktiviteterne er rettede mod barnets sanseoplevelser, som grundlag for følelsesmæssig udvikling og senere evne til mentalisering. Alle børn bliver taget ved hånden for at udvikle sine potentialer bedst muligt uanset udfordringer hjemme og på institutionen/skolen.
Theraplay og Mindfulness
Jeg har også gode erfaringer med at Theraplay og Mindfulness supplerer hinanden godt i klassen og i børnegrupper, hvor relationen til de voksne og kammeraterne styrkes. I gruppen er målet at børn føler sig trygge og værdsatte, de kommer ud af det med andre børn og oplever sig som en del af fællesskabet. Børn udvikler sig i samspillet med de voksne men leg med andre børn er lige så vigtigt.
Theraplay og Mindfulness kan bruges i grupper og i hverdagen til omsorg for børn med særlige behov og til gode overgange mellem forskellige aktiviteter og til oaser af ro. De kan kombineres i ugentlige lektioner til børn med brug for ekstra udviklingsstøtte, så barnet eller børnene bliver mere alderssvarende og som støtte til skoleparathed.
Theraplay og Mindfulness indeholder lege og øvelser, der støtter alle børn i deres udvikling, der hvor de er. Det medvirker til at finde ro og være i kontakt med sig selv, også når der er aktivitet omkring dem..
Theraplay og Mindfulness i pædagogiske grupper
Gruppeaktiviteter med Theraplay som pædagogisk redskab er voksenstyrede, strukturerede legegrupper, der har til formål at forstærke børns indre ligevægt, følelsesmæssige trivsel og sociale færdigheder.
Aktiviteterne kan gennemføres med en hel klasse eller med mindre grupper. Det kan foregå både i klassen, på stuen i dagtilbuddet, i gymnastiksalen og på legepladsen. Erfaringen viser, at disse legegrupper hurtigt bringer kontakt og forbindelser blandt børn og mellem børn og voksne. Denne kontakt fører til udviklende fællesskaber og tillidsfulde relationer. Når børn får disse gode erfaringer i børnehaven og de små klasser, oplever de sig som mere socialt kompetente og bliver mere modstandsdygtige overfor ydre pres.
Se også bogudgivelserne:
Mindfulness og leg på institutionen: En introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi med en oversigt over hjernens udvikling og lege der understøtter såvel normaludvikling som børn med særlige behov.
Nærvær i pædagogikken: Dit nærvær er en vigtig del af omsorgen for børns trivsel og udvikling. Samtidig er det godt for din sundhed Du får en indføring i mindfulness og positiv psykologi som pædagogiske redskaber til det faglige og personlige relationsarbejde. Teksterne understøttes af input fra teori og forskning samt eksempler fra praksis fulgt op af øvelser og spørgsmål til refleksion.
Aktiviteterne tilpasses børnenes modenhedsniveau se praksiseksempel fra en børnehavegruppe i et forløb med mindfulness og leg som pædagogisk praksis.
Emotionelle og selvregulerende kompetencer
Mange af de emotionelle og selvregulerende kompetencer, der betyder, at man kan bruge sin tænkning selv om man er frustreret, kommer af, at man har en god fornemmelse af sin krop. Lege og mindfulnessøvelser giver en god kropsfornemmelse og glæde ved at være i sin krop. Da følelserne opleves i kroppen skabes et godt fundament for at mærke følelserne og gennem leg skabe en god gruppedynamik.
Personlig og social modning drives af indbyrdes afstemning, lyst og tilfredsstillelse. Det kan foregå gennem sjove lege, hvor børn og voksne glemmer sig selv og smitter hinanden med glæde.
Opmærksomt nærvær med Mindfulness
Mindfulness træner også viljestyret opmærksomhed i børnehøjde. Her bruger vi enkle redskaber til at sanse nuet. Det kan være ved at børnene lukker øjnene og lytter opmærksommt for at høre en lyd frembragt af den voksne. Herefter skal de gætte, hvad der gav lyden. Eller ved at slå på en triangel eller en tibetansk klokke og bede børnene række en hånd i vejret, når de ikke kan høre lyden længere.
Børnene lærer at trække vejret ind gennem næsen og ånde ud gennem læberne, som er lukkede og afspændte. Dette åndedræt skærper opmærksomhed og giver ro i kroppen. Samtidig styrker det lungekapacitet. Venlighedsøvelser giver et positivt fundament for børns nærvær samtidig med at de styrker empati med sig selv og andre.
Amerikanske undersøgelser af førskolebørn (5 – 6 år) viser, at 12 ugers træning i venlighedsøvelser har påviselig effekt på empati og sociale færdigheder. Desuden øges positivitetsratioen med gode følelser og selvværd.
Læs mere om mindfulness for børn
I artiklerne om Nærvær og leg som pædagogisk redskab får du eksempler på aktiviteter fra blandt andet Mindfulness, yogaleg og Theraplay.
