Mindfulness og leg som pædagogisk redskab
Mindfulness og leg som pædagogisk redskab er en kombination af mindfulness og Theraplay med neuroaffektiv udviklingspsykologi som ramme
I mindfulness og leg som pædagogisk redskab mixes sanse- og koncentrationsøvelser med bevægelse, yoga og sociale lege. Børnene lærer venlighedsøvelser, samarbejdslege og historier, der åbner for samtale om temaer i deres liv. Historierne tilpasses børnenes modningsniveau. Hjernen stimuleres på væsentlige områder, der understøtter børns selvregulering, sociale færdigheder, empati og kognition.
Legen er inspireret af Theraplay og Mindfulness i den pædagogiske praksis. Forløbet og bogen Mindfulness og leg på institutionen er sat sammen af mindfulness og Theraplay med neuropædagogik. Du kan læse mere i bogen Mindfulness og leg på instutionen:
Praksiseksempel fra børnehave
Dette praksiseksempel på mindfulness som pædagogisk redskab er en gruppe børnehavebørn, der skal forberedes personligt og socialt til skolen.
7 nye børn er startet i et førskoleforløb med mindfulness og leg. Denne børnegruppe spænder i alderen netop fyldt 5 år til at blive 6 år om nogle få måneder.
Målet er, at det enkelte barn får:
• Ro til at hvile i sig selv i en hektisk hverdag
• Robusthed til at håndtere de sociale og faglige udfordringer
• Glædesfyldt engagement og opmærksomt nærvær
Metoden er:
• Vejrtrækning, venlighedsøvelser og yoga til indre ro og stabilitet, og massage der udløser glædeshormonet oxytocin i kroppen (reducerer stress og øger glæde)
• Sjove lege, rytmiske lege og samarbejdslege til samhørighed, glæde og lethed både indeni sig selv og med omgivelserne
• Lege og øvelser der medvirker til at børn er i kontakt med kroppen og kan skifte gear i en hektisk hverdag
• Sociale lege og historier til dialog om følelser og de sjove eller svære oplevelser, vi møder i livet. For eksempel når vi har mareridt eller bliver bange for lyde, og når vi er til fødselsdag.
I en atmosfære af accept, venlighed og opmærksomhed.
Første møde med mindfulness og leg som pædagogisk redskab
Et forløb med mindfulnessog leg som pædagogisk redskab kan være på 3, 6, 9 eller 12 møder x 50 minutter efter behov. Børnene får med sanse- og opmærksomhedsøvelser, omsorg og sjove lege til tryghed og tilld. Stilhed og bevægelse til musik samt sociale lege og historier. Dette forløb kan foregå i børnehaven, i klassen og SFO tilpasset alder og modenhed.
På det første møde lærer vi hinanden at kende. Børnene får opmærksomhed og omsorg fra de voskne. Gennem lege og øvelser ser jeg efter gruppens generelle modenhedsniveau i forhold til aldersspredning. Vi starter langsomt og hovedsagelig med bevægelse, massage, stilhed til musik og nogle få opmærksomhedsøvelser.
Nogle børn i gruppen har svært ved at være i deres krop og indgå i tæt kontakt med andre. Disse børn er på en gang kontaktsøgende over for hinanden og samtidig meget urolige. Deres kontakt virker larmende og usikker. Jeg fornemmer, at flere af børnene har lidt stress i kroppen.
Et enkelt barn er meget tilbageholdende og har svært ved at udtrykke sig sprogligt. Et andet barn er meget udfarende. Hun tilretteviser og skælder ud på de andre børn med et stort ordforråd og en del bandeord. Denne pige bliver holdt lidt i strakt arm af de andre i gruppen. Et barn er særdeles udfordret på sit selvværd og reagerer afvisende på de fleste øvelser og stimuli. Han giver hurtigt op.
Andre børn i gruppen er vågne og opmærksomme. De har tilsyneladende let ved at forstå og følge anvisningerne. For dem vil forløbet bidrage til, at de opnår større sikkerhed og tryghed i kontakten med sig selv. En sikkerhed de kan tage med i de nye og større børnefællesskaber.
Jeg holder nærværsforløb som et praktikerkursus og til inklusion ude hos jer.
De voksne, der følger kurset, lærer at bruge mindfulness og leg til børnene og til nærvær og ro i sig selv. I kan selv arbejde videre med den specifikke børnegruppe og tilbyde aktiviteterne til andre børn. Et forløb starter med en samtale om den børnegruppe I ønsker at arbejde med.
En henvisning til neuroaffektiv udviklingspsykologi af Susan Hart
I neuroaffektiv udviklingspsykologi er udgangspunktet, at hjernen er delt op i tre udviklingsområder. Den ældste del er krybdyrhjernen/sansehjernen. Den næste del i udviklingen er pattedyrhjernen som kan kaldes følehjernen og den nyeste neocortex med frontallapperne også kaldet tænkehjernen.
I børnehaven er det første fokus på krybdyrhjernen, hvor de i starten får flest øvelser, der stimulerer denne. Krybdyrhjernen er området for selvregulering og parathed til at modtage sanseindtryk. Det gælder både de kropslige og de ydre stimuli eks. andres ansigtsudtryk, tonefald, kropssprog og reagere hensigtsmæssigt på dem samt hjælp til at stimulere eget ansigtsudtryk, hvis det er stivnet.
Udvikling af krybdyrhjernen gennem leg danner det grundlæggende fundament for den følelsesmæssige og kognitive udvikling.
Aktiviteter og lege kan skabe balance i krybdyrhjernen, give indre ligevægt og kontakt med sig selv. Eksempler kan være: Sang, klappelege, rim og remser, rytmer, rytmisk bevægelse eks. danse Polka og Buggi vuggi, yoga, inddragelse gennem navneleg, massage, sanseøvelser og vejrtrækning. Legene tilsættes omsorg fra theraplay, hvor kontakten bliver tæt. Vi har øjenkontakt, berøring og et venligt og opmuntrende tonefald og kropssprog.
