Søvn er mange ting

/i /af

Mangel på søvn er et udbredt problem

Afsnit 1: om søvnmangel

Afsnit 2: de 5 søvnstadier. Kommer du ind i det dybe søvnstadie

Afsnit 3: årsager til søvnmangel

Afsnit4: søvnråd

Afsnit 5: om søvnhormonet Melatonin

Afsnit 1 Hvad sker der, hvis jeg ikke får søvn nok?

Søvn er livsvigtigt for kroppen og hjernen, og det er under søvnen, at krop og sind restituerer, især i REM søvn og dyb søvn faserne. Kroppen reparerer så at sige sig selv efter alle de påvirkninger, den er blevet udsat for i løbet af dagen, mens hjernen renser ud. Denne rensningsproces sørger for at fjerne alle usunde stoffer, så du forbliver frisk og sund, mens den også er med til at lagre de vigtigste indtryk fra dagen i din hukommelse.

Hvis du ikke får søvn nok, kan hverken krop eller hjerne udføre de vigtige opgaver, og det kan resultere i, at du ikke kan fungere lige så godt som før. I kroppen er det især immunforsvaret, der bliver negativt påvirket, hvis du har et svært søvnbesvær, og det kan gøre, at det ikke er lige så effektivt som ellers. Du er mere udsat for sygdomme som forkølelse og følelsen af at være sløj, men også mere alvorlige sygdomme som større chance for at udvikle diabetes, depression, demens med mere.

Når hjernen ikke får søvn nok, vil du i hverdagen opleve at blive mindre årvågen, koncentreret og bevidst. Du vil få sværere ved at huske og lære nyt, og træthed vil fylde dine dagtimer.

Ofte vil stress og søvnbesvær hænge sammen. Er du stresset i hverdagen eller har tankemylder, vil det påvirke din krop, der vil have sværere ved at falde til ro. Det er kun en rolig krop, der kan falde i søvn.

Få healing af søvnbesvær. Læs mere her

Stress påvirker søvnkvaliteten, og søvnproblemer øger sårbarheden over for stress.

Stress er forbundet med psykisk og fysiologisk aktivering, som skal hjælpe os med at håndtere trusler, krav og andre udfordringer fra omgivelserne. Det betyder, at kortisolniveauet stiger og et øget kortisolniveau gør det vanskeligere at falde i søvn og vi vågner ofte flere gange i løbet af natten, så de søvnfaser, hvor kroppen restituerer, bliver afbrudt.

At stress kan fremme søvnvanskeligheder er generelt bekræftet af forskningen. Det er for eksempel vist i søvnlaboratorieforskning, at selv relativt milde stresspåvirkninger, for eksempel blodprøvetagning om aftenen, kan påvirke den efterfølgende søvn.

Potentielt belastende livsbegivenheder, for eksempel skilsmisse, alvorlig sygdom i familien, økonomiske vanskeligheder eller problemer på arbejdet, er forbundet med søvnproblemer.

Derfor er det meget vigtigt med behandling af søvnproblemer, hvis du oplever søvnbesvær over længere tid.

Afsnit 2: Søvn foregår i stadier – De fem søvnstadier

Kilde: forbrugsguiden

Der findes fem forskellige stadier i søvnens cyklus, som vi kommer igennem flere gange hver nat. De fem stadier er:

  • Fase 1: Døs
  • Fase 2: Let søvn
  • Fase 3 & 4: Dyb søvn / slow-wave søvn hjernen går ned i langsomme hjernebølger, hvilket er meget restituerende
  • Fase 5: REM søvn / drømmesøvnen

Den dybe søvn indfinder sig ca 15-20 min efter du er faldet i søvn, da hjernen altid forsøger at få den vigtigste søvn først. I den dybe søvn sker der en del fysisk restitution, herunder frigivelse af væksthormon og frigivelse af antistoffer i blodet. Det er også i den dybe søvn, at hjernen kører sit indbyggede vaskeprogram ved hjælp af det glymfatiske system. Her skylles 7 gram giftigt protein ud af hjernen med cerebrospinalvæske, og fungerer denne proces ikke optimalt, kan det være årsag til plakdannelse på hjernen, forklarer søvneksperten.

Produktion af søvnhormonet melatonin, sker også i den dybe søvn. Det er det hormon, som fortæller kroppen at det er tid til at sove. Da melatoninproduktionen er døgnrytme afhængigt, er det vigtigt, at du ikke udsætter dig selv for for meget lys lige inden sengetid, da produktionen af melatonin så nedsættes.

REM-søvn, som står for Rapid Eye Movement, er en fase af søvncyklussen, hvor hjernen er aktiv og hvor drømme forekommer. REM søvn er det femte søvnstadie, og skiller sig en del ud fra de andre søvnstadier. I drømmesøvnen ligger hjerneaktiviteten nemlig et sted mellem den vågne og døs tilstandene. Af denne grund kan REM søvnen også kaldes for ‘en vågen hjerne, i en sovende krop’. Drømmesøvnen varer sammenlagt ca. to timer af den samlede nattesøvn, og kommer i intervaller med ca 90 minutter imellem. Det første interval af drømmesøvnen vil typisk begynde ca 90 min efter du er faldet i søvn. Længden af REM søvn intervallerne ændres natten igennem, og bliver typisk længere i løbet af natten.

I REM søvnen er de hjernebølger der normalt opleves under søvn fraværende. Det betyder, at du er tæt på vågen tilstand når du sover REM søvn. Der skal derfor ikke så meget til før vi vågner, og det er derfor du tit oplever at vågne op midt i en drøm.

Hvilken type søvn er vigtigst?

Alle fem søvnstadier er vigtige for vores mentale og fysiske velbefindende, men særligt i den dybe søvn gennemgås en masse vigtige processer i hjernen og resten af kroppen.

Den dybe søvn indfinder sig ca 15-20 min efter du er faldet i søvn, da hjernen altid forsøger at få den vigtigste søvn først. I den dybe søvn sker der en del fysisk restitution, herunder frigivelse af væksthormon og frigivelse af antistoffer i blodet. Det er også i den dybe søvn, at hjernen kører sit indbyggede vaskeprogram ved hjælp af det glymfatiske system. Her skylles 7 gram giftigt protein ud af hjernen med cerebrospinalvæske, og fungerer denne proces ikke optimalt, kan det være årsag til plakdannelse på hjernen, forklarer søvneksperten.

Produktion af søvnhormonet melatonin, sker også i den dybe søvn. Det er det hormon, som fortæller kroppen at det er tid til at sove. Da melatoninproduktionen er døgnrytme afhængigt, er det vigtigt, at du ikke udsætter dig selv for for meget lys lige inden sengetid, da produktionen af melatonin så nedsættes.

 

Afsnit 3: Årsager til søvnmangel

Hvorfor kan jeg ikke sove om natten?

Der kan være flere grunde til, at du ligger søvnløs og tænker ”Hvorfor kan jeg ikke sove igen”? nat efter nat. Det kan både afhænge af din livssituation, din alder og din tilstand.

Forkert aktivitet inden sengetid

Et af det moderne menneskes søvnproblemer stammer fra overforbruget af skærme fra fjernsyn, computer, tablet og telefon. Lyset fra skærmene påvirker kroppens niveau af søvnhormonet melatonin, og når du kigger på dem, vil niveauet falde. Det betyder for dig, at du vil føle dig mindre træt, og derfor vil du opleve søvnproblemer.

Vær aktiv om dagen og rolig om aftenen

Et overforbrug af skærme kan medvirke til at vi ikke kommer ud i dagslys – Vi har brug for mindst en halv times dagslys om dagen og et mørkt rum om natten, for at hjernen producerer søvnhormonet melatonin) Du bør sørge for at være aktiv og bevæge dig i løbet af dagen, hvilket giver ro i sindet og kroppen en naturlig træthed senere. Du skal dog ikke træne sent om aftenen, da kroppen vil føle sig opkvikket i timerne efter træning. Undgå fed mad sent om aftenen, da kroppen skal bruge energi på at fordøje den, og det vil holde dig vågen. Det samme gælder for alkohol og kaffe.

Aldersrelaterede søvnproblemer

Søvnproblemer i overgangsalderen er et almindeligt fænomen, og det gælder også søvnbesvær for ældre. Produktionen af søvnhormonet melatonin er på sit højeste hos 5-10-årige og aftager derefter med alderen. Det betyder også, at for ældre mennesker (fra overgangsalder og frem) daler det mærkbart, samtidig med at produktionen af stresshormonet kortisol øges. (Læs mere om melatoninproduktion længere fremme). Desuden falder hormoniveauet (progesteron og østrogen) med alderen, og det kan spille en rolle for at ældre har søvnproblemer.

Stressrelaterede søvnproblemer

Stress forstyrrer søvnen – og det er stressende. Stress påvirker søvnkvaliteten, og søvnproblemer øger sårbarheden over for stress. Det er en ond cirkel, men den kan brydes.
Der er også dokumentation for, at potentielt belastende livsbegivenheder, for eksempel skilsmisse, alvorlig sygdom i familien, økonomiske vanskeligheder eller problemer på arbejdet, er forbundet med flere selvrapporterede søvnproblemer.
Der foreligger også undersøgelser, som tyder på, at et belastende arbejdsmiljø kan føre til søvnproblemer blandt medarbejderne. Det kan øge risikoen for stress og udbrændthed (også omtalt som belastningsdepression) og i værste tilfælde resultere i en sygemelding.

Søvnproblemer for småbørn er også meget almindelige. Her er faste sengetider og faste sove-ritualer meget vigtige.

 

Afsnit 4: 9 gode råd til bedre søvn

Søvnproblemet kan blive en stressfaktor i sig selv. Hvis vi anstrenger os for at falde i søvn, går ekstra tidligt i seng for at få nok søvn og udvikler såkaldte katastrofetanker om vores søvn, som for eksempel ”jeg får garanteret ikke lukket et øje i nat”, bidrager det til en ond cirkel, der fastholder søvnproblemet.

  1. Fødevarer: Nogle fødevarer kan hjælpe med at øge mængden af søvnhormonet melatonin i kroppen. Det er fødevarer som fed fisk, mandler, bananer, chokolade, yoghurt og dadler. Læs mere om vigtigheden af disse fødevarer for både søvn og humør på næste side.
  1. Find dit søvnvindue. Dit søvnvindue er det tidspunktet på aftenen, hvor vi (ofte pludseligt) mærker, at vi er trætte. Hvis vi lægger os i det vindue – som typisk varer cirka 20 minutter – falder vi hurtigt i søvn. Lægger vi os senere, bliver vi overtrætte og har sværere ved at falde i søvn. Karter rundt i sengen. Har tankemylder osv. Du kender nok dit eget søvnvindue, ellers brug nogle aftener hvor du er ekstra opmærksom. Hos mange voksne er det omkring 22.00 – 22.30 eller 23. Lidt afhængig af alder.
  1. Ro inden sengetid. Læg skærmene væk og slap i stedet af med en bog, et magasin eller avisen mindst en time inden sengetid. Gør det, der gør dig rolig – for eksempel et varmt bad, let yoga, mindfulness, en varm kop te eller massage fra kæresten. Jo mere rolig din krop og hjerne er, jo lettere vil du kunne falde i søvn.
  1. Få dagslys om dagen og mørke om natten.
  1. Vær fysisk aktiv om dagen. Generelt er daglig motion som fysisk træning, en tur på cyklen, at gå en lang tur, at svømme og en kold dukkert (evt. et koldt brusebad) godt for hjernen og fremmer søvnhormonet.
  1. Tving ikke søvnen igennem. Hvis du ikke kan sove, virker det ikke altid at blive ved. Stå op, gå lidt rundt, sæt dig i stolen med en bog og prøv igen efter en halv times tid.
  1. Indret dit soveværelse til din situation. Soveværelset har en stor betydning for din søvn. Sørg for, at det er vel-udluftet, mørkt og uden digitale lys og støj. Sov med en pude og seng, der passer dig.

Du kan også prøve følgende:

  1. Træk vejret. Når du ligger i sengen og karter rundt eller har tankemylder, er åndedrættet en god hjælp til afspænding af krop og sind. Tag ca. 20 indåndinger gennem næsen, mens du tæller til 4 – Hold vejret mens du tæller til 2 eller 4 – ånd ud gennem læberne og hold igen vejret på 2 eller 4. gentag. Er det helt nyt for dig, så øv dig lidt om dagen, og mærk om der falder ro over tankerne. Sæt evt. et ur til 5 min. Hvor du bare trækker vejret. Øvelsen er generelt god til afspænding og stressreduktion.
  1. Tæl dig i søvn. Du kan også prøve at tælle til 100, og se om du falder i søvn, før du når til hundrede. Ellers gentag tællingen. Det giver ro i tankerne.

 

Afsnit 5. Om søvnhormonet melatonin

Serotonin spiller en rolle i dannelsen af søvnhormonet melatonin.

Melatonin kaldes for kroppens naturlige sovemiddel. Det skyldes, at stoffet stimulerer søvnen og søvnkvaliteten. Melatonin er samtidig en kraftig antioxidant, som styrker immunforsvaret og er med til at beskytte kroppens celler og væv. Desuden modvirker melatonin hurtig ældning, stress og kolesterol.

Søvnbehovet kan variere meget fra menneske til menneske og hænger bl.a. sammen med selve melatoninproduktionen.

Hvor og hvordan produceres melatonin?

Hos mennesket produceres melatonin i hjernens koglekirtel (pinealkirtel), på grundlag af signalstoffet serotonin. Serotonin medvirker til regulering af søvnen, humøret, appetitten og hukommelsen.

Kroppens indhold af serotonin stiger ved skumringstid og den begyndende udskillelse af melatonin indleder søvnrytmen. Hvis man har for lidt serotonin i kroppen om aftenen, så påvirker det produktionen af melatonin og dermed søvnkvaliteten.

Det er vigtigt for produktionen af melatonin, at der er nok serotonin tilgængeligt i kroppen. Dette sikres ved at indtage B6 vitamin og fødevarer, som indeholder tryptophan, som er forstadiet til serotonin og til sammen danner de melatonin. Fødevarer der indeholder B6 vitamin kan f.eks. være; hytteost, brune ris, avocado, bananer, valnødder, tomater, soyaproteiner og kalkun.

Melatonin kan fås som kosttilskud i en helsekost fx Tryptonat, der indeholder det vigtige tryptofan:

Serotonin og tryptofan danner tilsammen melatonin

Tryptofan er en essentiel aminosyre, som kroppen ikke selv kan danne – den skal derfor tilføres gennem kosten. Den kan i løbet af natten omdannes til hormonerne melatonin og serotonin

Tryptofan er et vigtigt, men overset stof, der indgår i flere processer. Får din krop tryptofan i rigelige mængder, styrker det din krops melatonin- og serotoninproduktion.

Tryptofan er den eneste aminosyre som kan danne serotonin. Serotonin er virkestoffet som er mest indflydelsesrigt på vores humør, velvære og præstationsevne.

Når kroppen er i underskud af tryptofan, falder produktionen af serotonin – som påvirker dit humør, samtidig med at din krops melatoninniveau falder…” der er tryptofan i de fødevarer, der danner melatonin som er nævnt under punktet Fødevarer s.1

Hvis du ikke har et tilstrækkeligt indtag af fødevarer, der indeholder tryptofan, kan det få negative bivirkninger for dig, såsom irritabilitet, depression, aggressioner og søvnløshed. Dette er fordi du mangler serotonin, som er det stof, tryptofan virker som byggesten til.

 

 

 

Selvkærlighed åbner hjertet

/i /af

Selvkærlighed en indre orientering, hvorfra man kan forestille sig og navigere i sit liv – det være sig personligt eller professionelt. Det er det, der fremmer selvværd, selvrespekt og egenomsorg.

Selvkærlighed betyder positiv selvvurdering og sunde valg og det er:
  • At finde fred i os selv – at hvile i det dybe i vores væsen.
  • En evne til at møde os selv, hvor vi er, elsker og acceptere dette øjeblik af “mig” lige nu, lige her.
  • At vise en vej til at skabe forandring fra et sted med kærlighed og respekt, frem for fra skam eller frygt.

Vi kan måske tænke på selvkærlighed som et midlertidigt pusterum, til at gøre noget godt for os selv, men en dybere indre fred kræver, at vi dyrker en bestemt måde at være sammen med os selv på. Noget der giver indre næring.

Når vi handler på måder, der udvider selvkærligheden i os, begynder vi at elske og acceptere os selv fra et sted i os, hvor vi ikke behøver at forsvare eller bortforklare vores svagheder såvel som vores styrker. Vi har mindre behov for at bortforklare vores mangler, men har medfølelse med os selv som mennesker.

Vi mennesker søger personlig mening, hviler i vores livsformål og værdier og forventer at dette opfyldes gennem vores egen indsats.

Indre balance

En stor del af selvkærligheden kommer fra accept og selvvalidering, som er selvmedfølelse, hvor dit sind, dit hjerte og dit nervesystem er på linje og i balance.
Når du ikke mærker denne indre balance, kan du føle, at livet er hårdt, og at du sidder fast. Du kan føle dig afskåret fra dig selv og fornemme, at noget generelt er galt, uanset hvad du gør.

Du kan ofte føle dig tåget og mangle energi eller lyst. Du kan føle, at du lever i en ydre virkelighed, der ikke matcher, eller ikke længere matcher, hvem du føler, du er indeni. Måske bruger du egenomsorg eller selvforkælelse for at holde dig på farten.

Du kan nogle gange være et sted i livet, hvor det, der giver mening for dig, er i cyklisk forandring: hvor det, der plejede at fylde og nære dig, ikke længere giver det dig det samme, og måske kræver mere opmærksomhed på din indre udvikling.

Spørgsmål til at tjekke ind i dit hjerte:

Hvor åben er du over for at mærke hele din følelsesmæssige oplevelse? Blokerer, afviser, distraherer eller flygter du fra at mærke bestemte følelser? Kan du acceptere dig selv i både usikkerhed og sårbarhed?

Stoler du på dig selv – og mindst lige så meget som du stoler på andre? Lytter du til din indre stemme som den vigtigste autoritet i dit liv? Er der områder i dit liv, hvor du blidt kunne opbygge mere selvtillid og indre ansvarlighed? Er du i stand til at tilgive dig selv?

Skaber du plads til bevidst at tjekke ind med dit hjerte? Sætter du dagligt farten ned og bliver stille nok til at lytte indad? Kan du skelne signalerne om din egen sandhed fra andres meninger og holdninger, eller holder du dig kørene, så du ikke bemærker det? Hvad ville du høre, hvis du tjekkede ind?

Selvvaliderer du din oplevelse og dine egne behov? Er du medfølende opmærksom på dine behov og villig til at tage ansvar for dem og tydeligt kommunikere dem? Eller ugyldiggør eller afviser du dem? Er du også villig til at eje og validere dine inspirationer og nysgerrighed og ønsker om at udtrykke dem?

Er du villig til at lytte til og endda handle ud fra din mave- og hjertes visdom? Afviser du indre kald eller længsler, hvis de falder uden for din ramme af, hvad der er rationelt eller realistisk?

Hvor ærlig kan du være over for dig selv? Hvilke spørgsmål er du ikke villig til at stille dig selv?

Er du villig til at sige “nej” fra et indre sted af kærlighed? Har du skabt sunde grænser til at ære dine værdier, din energi og din tid? Er du villig til at vælge dig selv?

Ved du, hvad du værdsætter? Er du villig til at handle i overensstemmelse med dine værdier, selv når det er svært? Er du i stand til at træffe de valg, der nærer dit indre center og fremmer din vækst? Kan du bringe dine sædvanlige forpligtelser i tættere overensstemmelse med dine ønsker?

Har du stadig brug for bekræftelse af din følelse af værd og værdi fra andre? Eller kan du mærke det i dig selv og gøre krav på det? Er du åben for personlig vækstmuligheder eller undgår du risiko for kritik? Er der et område i dit liv, hvor du har brug for at hævde dit værd og din værdi mere?

Dit indre og ydre liv

Vi er alle på en rejse for at dyrke selvkærlighed, og den rejse påvirker alle facetter af vores indre og ydre liv – og hvordan vi oplever os selv, mens vi gør det.
Når det kommer til stykket, er det at dyrke selvkærlighed nok det rigeste, mest værdifulde og givende personlige arbejde, vi kan gøre for os selv.

Øget balance og tilpasning i hjerne-hjerte-nervesystem -aksen – endnu en god grund til selvkærlighed

Ifølge HeartMath Institute, der studerer hjerteaktivitetens effekt på hjernefunktionen, er sindet og hjertet (som har sit eget neurale netværk) konstant i tovejskommunikation og denne kommunikation har indflydelse på nervesystemet.

Hjertet sender faktisk flere signaler til hjernen, hvilket påvirker både følelsesmæssig ro og højere kognitive evner positivt, end hjernen sender til hjertet. Din hjerne reagerer konstant på signalerne fra dit hjerte. En harmonisk hjerterytme sætter hjerne-hjerte-nervesystem på linje.

Selvværd og selvkærlighed

/i /af
Selvværd er ikke medfødt

Børn fødes ikke med et godt eller dårligt selvværd. Det er en form for bevidsthed der udvikler sig i samspillet med deres nærmest omsorgspersoner forældre/plejeforældre og familie under opvæksten. Især de første 6 år hvor barnet er særligt sensitivt overfor de signaler deres omgivelser sender. Ikke bare det de siger og gør men også deres indre tilstand af uro, smerte, og omsorgsfølelse.

De første to år er afgørende for selvværdet.

I de to første år af vores liv lærer vi gennem vores følelser, om vi i princippet er velkomne eller ej. De erfaringer, som vi gør os med vores primære omsorgspersoner i disse år, lejres derfor dybt i hjernen. Den måde, far og mor omgår os, bliver et blueprint for alle relationer i vores liv. Det er i samspillet med vores forældre, vi lærer, hvad vi kan forvente af os selv og af andre. Hvis forældrene er fraværende fysisk eller psykisk, “lærer vi”, at vi dybest set er alene. Der kan vækkes en dyb sorg og følelse af ensomhed.

Den omsorg, der drages for spædbarnet og det lille barn, foregår på et kropsligt plan. Amning/madning, badning, bleskifte og berøring med at stryge barnet og holde om det.

Berøring er meget vigtigt for barnets følelse af kontakt. Også ved øjenkontakt og gennem omsorgspersonens stemmeføring erfarer barnet, om det er velkommen. Her dannes den basale tillid og eksistensberettigelse, som selvværdet bygger på.

Det er ikke sort hvidt, for ingen forældre-barn relationer har været kun gode eller dårlige. Selv i de bedste familier sker der svigt og krænkelser trods de gode intentioner.

Forældre må nødvendigvis begrænse barnet i dets udfoldelse, som en beskyttelse af det. Især i det andet leveår, hvor det kan gå, begrænses barnet af formaninger og påbud om ikke at ødelægge legetøj og ting der kan gå i stykker, det må ikke lege med maden osv. Barnet oplever altså tit, at det ”ikke er ok”. Det handler om tonefaldet og forældrenes tilgængelighed og omsorg generelt. De fleste børn har ofte adgang til indre tilstande, hvor de føler sig værdifulde og ok.

Når den indre tilstand af at være ok fylder mest, vil barnet nære tillid til sig selv og andre. Der dannes fundament for en tryg tilknytning, som giver følelse af tryghed i relationer med andre.

Hvis tilstanden af ikke at være ok fylder mest, vil barnet nære mistillid til sig selv og andre. Tilknytningen bliver utryg.

Det skal nævnes her, at hvis man har været udsat for alvorlig vold og voldtægt som teenager, vil det også påvirke selvværd, stressfølsomhed og tilknytning, uanset den tryghed der er i forvejen var udviklet.

Det sunde selvværd

Selvværd handler om den måde, vi opfatter os selv på – altså hvordan vi tænker om os selv, og de følelser det udløser. Det er afgørende for vores psykiske trivsel at føle sig værdifuld for nogen og at føle sig værdig som menneske. Altså værd at elske og holde af. Det er en følelse, der kommer indefra, og altså ikke noget man skal gøre sig fortjent til

Når vi har et sundt selvværd, er vi positive over for os selv og vores liv i bred forstand. Det gør os bedre i stand til at klare livets op- og nedture. Vi tror på os selv, og kan rumme alt hvad vi indeholder uden at fordømme sider af os selv.
Et sundt selvværd er ikke-dømmende overfor sig selv eller andre. Det vil sige, at man kan håndtere et skænderi og en svær følelse uden at miste kontakten med sig selv og sin værdighed.

Vi kan ikke ændre på vores første år i livet, men vi kan lære at forstå os selv og tage bedre omsorg for os selv. Vi kan lære at sætte grænser på en god måde, føle mere selvværd og mindre forkerthed. Vi kan få mere ro i nervesystemet og ændre nogle indgroede overbevisninger om os selv som fx, jeg er en byrde, jeg er til besvær, jeg er ikke værd at elske, jeg kan ikke klare det. Overbevisninger der er dannet, før vi kan huske og derfor styrer fra et dybt indre sted.

Selvkærlighed

Selvkærlighed er
At rumme og acceptere alle dine følelser uden at dømme dem eller undertrykke dem. Fx kan vrede være en følelse som mange har svært ved at acceptere og rumme i kroppen. Angst og følelse af utilstrækkelighed er også svære at rumme, så forsøger vi at flygte fra følelsen ved at bortforklare den eller undgå situationer, hvor den kan opstå.

At tale venligt til dig selv og føle medfølelse med dig selv ved at sige fx: Jeg er OK, det er ok at være ked af det, bange, vred. Jeg er værd at elske. Jeg er ikke alene, der er andre der har det som jeg. Tænk p dig selv som en lille barn, der har brug for at blive beroliget. Sig sætningerne, selvom du tvivler og gentag det igen og igen. Tvivlen er et aspekt af den indre kritiker, der ønsker at beskytte dig imod den smerte, det kan medføre, at være sårbar eller til grin. En smerte du måske har oplevet som barn, hvis du har måttet overtilpasse dig en forælder.

At tage omsorg for dit indre barn. At helbrede det indre barn i dig er det første og vigtigste udtryk for kærlighed og venlighed over for dig selv.

Berolige dig selv. En nem måde at berolige dig selv er at lægge en hånd på dit hjerte eller et andet sted på kroppen og mærk varmen på kroppen. Det kan virke akavet i starten men det ved kroppen ikke. Den responderer på den fysiske varme og kontakt. Berøring frigiver oxytocin der dæmper ubehagelige følelser og på den måde stress. En måde at prøve det, er at lægge hånden på hjertet. Mærk det blide tryk, kontakten mellem hånden og kroppen. Måske mærker du også varme fra kroppen eller hånden. Fornem kontakten. Giv tid til at mærke og sanse kontakten med din hånd på kroppen. Bliv i det i nogle minutter, mens du trækker vejret ind kontakten mellem hånd og bryst.

Mærk, at du med kontakten viser dig selv venlighed og støtter dig selv. Giv dig tid til at fornemme og mærke – og stille og roligt respondere på den berøring. Måske mærker du at du bliver lidt blødere og lidt blidere indeni. Eller at du falder dybere ned i underlaget og slapper mere af. Bare vær i kroppen og kontakten med brystet og hjertet. Omsorg for dig selv.

Omsorgssvigt

Oplever forældrene sig overbebyrdede med opdragelse af barnet, råber, slår og forsømmer omsorgen ved at ignorere det og undgår fysisk kontakt, så befinder barnet sig i en vanskelig situation. Små børn kan ikke afgøre, om mor eller far er dårlige forældre. Set ud fra barnets perspektiv er forældrene ufejlbarlige. Så hvis far råber eller slår barnet, så tænker det ikke: ”far kan ikke styre sine aggressioner, han skal i terapi”. Barnet forbinder straf med sin egen dårlige opførsel og tilpasser sig de signaler, der bliver sendt. Før barnet tilegner sig sproget kan det jo ikke engang tænke at noget er forkert. Det føler bare straffen og at det har gjort noget som er forkert.

Det sårede indre barn er disponeret for stress i voksenlivet

Neurologiske studier i hjernen viser, at børn som i de første leveår har oplevet meget stress fx i form af utryghed og mangel på kærlighed og omsorg producerer flere stresshormoner end andre. Dermed bliver disse børn mere disponeret for at få stress og PTSD som voksne. De er mere sårbare og reagerer kraftigere på stressorer og er i det hele taget ikke så robuste som mennesker, der har haft en tryg opvækst. Det betyder at de ofte vil kunne relatere til det sårede indre barn.
Også udviklingsårene frem til barnet er omkring 6-7 år præger voksenlivet. Her har selvfølgelig den nærmeste familie, voksne og kammerater i daginstitutioner og skole også stor indflydelse. Til forskel fra de to første år, har vi nu bevidste erindringer om, hvordan vores mor og far behandlede os og hvordan vores relation til dem var i de efterfølgende år. Bagved dem er der de ubevidste og fortrængte minder, som vi har sat til side, fordi vi troede, at det var helt normalt. De minder som har skabt ubevidste overbevisninger om os selv som fx ikke at være værd at elske.

Signaler på et såret indre barn

Oplevelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
I tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Selvbebrejdelser
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensom
Føler sig magtesløs og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og lader andre overskride sine grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler sig hurtigt sårbar og nøgen ved at vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

 

 

Krestinehartmann.dk

Tænd lyset i dit hjerte – Om de 7 kapitler i bogen

/i /af

Tænd lyset i dit hjerte – Mærk at du er dig selv

Om de 7 kapitler i bogen med korte uddrag. I bogens kapitler er der eksempler fra praksis og mit eget liv samt redskaber til det aktuelle tema. Bogen kan købes her: BoD/tænd lyset i dit hjerte Her kan du også læse uddrag af bogen, se øverst til venstre.

dette er fra bogudgivelser:

Tænd lyset i i dit hjerte – Mærk friheden til at være dig selv

Mærk friheden til at være dig selv, er en psyko-spirituel guide til at hvile i dig selv og være den du er – naturligt og autentisk.
At tænde hjertets lys er en proces til at genskabe hjerte-sjælsforbindelsen. I processen lærer du at være i nuet, tage omsorg for dit indre barn, din skygge og den indre kritiker samt svære følelser.

Da sjælen kan kontaktes i hjertet, betyder det at åbne hjertet også, at åbne dig for sjælens vejledning gennem din intuition. Du kan tage beslutninger med hjertet og tale fra hjertet med positiv gennemslagskraft, der kommer fra din indre godhed og essens.

Udtalelse: “At læse bogen har givet mig nogle rigtig gode redskaber til healing af den indre kritiker. Og ikke mindst, hvad jeg selv kan gøre for at leve fra hjertet med den styrke og grounding det giver.”
Lotte Bundgaard Sygeplejerske

Du er meget velkommen i min Facebook gruppe BEVIDST INTUITION, hvor du får praktiske øvelser og indsigt til at bruge intuition i hverdagens valg og opgaver samt forstå intuitionens væsen og forbindelsen mellem sjæl og intuition.

Du kan tilmelde dig et forløb med workshops til At tænde lyset i dit hjerte. Dette forløb har noget af det samme indhold, hvor jeg arbejder mere energetisk. Det vil sige at øvelserne går dybt og hurtigt, når vi forstår at vi er ren energi. det kan du læse og hører mere om i min Facebook gruppe Energibevidsthed mellem mennesker.

1. kapitel – Ind i nuet

Nærvær i nuet er fundamentet for at hjerte-sjælkontakten etableres. Det er i din væren, du mærker, hvem du er. Du mærker din krop og signaler fra kroppen, om hvorvidt du er på rette vej eller ude på et sidespor. At leve i nuet, handler i bund og grund om, at du accepterer dig selv og dit liv, som det er nu. At elske dig selv tænder lyset i hjertet, så du kan tænde lys i andres hjerte.

En god jordforbindelse hjælper dig til at være i nuet: Jordforbindelsen handler om, hvor meget tror jeg på, at jeg har ret til at være her. Hvad tror jeg andre forventer af mig og hvad forventer jeg af mig selv. Jo mere funderet du er i dig selv, jo mindre bange er du for andres reaktioner. En stabil jordforbindelse gør dig i stand til at stå stærkt i dig selv, og være tydelig om hvem du er, og hvor du står. Når du er tydelig og kender dig selv godt, sætter du naturligt grænser for andre.

Du får redskaber til at være i nuet og styrke din jordforbindelse. Kender du fx krammetræet?

2. kapitel – Indre barn

Når du fødes, er du endnu i tæt kontakt med din essens, din sande identitet, dit SjælsJeg. Hjertet er åbent og du kan mærke og udtrykke hele spektret af følelser. Du er dig selv, umiddelbar, spontan og fuldt nærværende.
Dette er indbegrebet af frihed. Ingen roller der skal spilles, intet der skal skjules for at fremstå perfekt og være værd at elske og have eksistensberettigelse, bare fordi du er.
Kontakten med din identitet er ikke bevidst og den viger lidt tilbage, efterhånden som opdragelse og tilpasning i familien træder ind. Du lærer, at I er forskellige, at der er forventninger til dig og hvordan du skal opføre dig i din familiekultur.

Måske kan du som voksen genkende, at du nogle gange står lidt uforstående overfor dine følelser, reaktioner og handlinger. Det er dit indre barn, der reagerer, når det bliver trigget af bestemte følelser og hændelser. Det giver mening at se på dit liv med de øjne, dit indre barn havde engang, for at genfinde dig selv og dit smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn.

Du får redskaber til at heale dit indre barn og give dig selv kærlighed og omsorg, så du kan være mere hel i hverdagen

3. kapitel – Vær dig selv.

Hvis du ikke føler dig helt fri til at være dig, vil du ofte mærke en stor sårbarhed. En sårbarhed, som du gemmer bag en socialt godkendt adfærd, selvom det ikke helt er din egen vej. Det er noget i dig, der ønsker at du tager dig sammen og lever op til nogle idealer, som måske ikke engang er dine egne. Frygt holder hjertet lukket i selvbeskyttelse og det er svært at tage beslutninger. Se din frygt i øjnene, få ro på overtænkning med åndedrættet og lyt til din indre guide gennem intuitionen.

Elsk det hele også det uperfekte
Vejen til ægte selvmedfølelse er at lære at rumme, at du ikke er perfekt – og heller ikke skal være det. Du er allerede perfekt, som den du er!
Du fødes som et lille menneske, der frit kan glide ind og ud af dine forskellige følelser og egenskaber som glæde, begejstring, nysgerrighed, vrede, skuffelse og sorg, stædighed, eftergivenhed. Børn giver udtryk for hele paletten uden at skamme sig.
Under opvæksten lærer du, at nogle af disse følelser og egenskaber, ikke er velsete i familien eller andre omgivelser. Det er dem, der bliver skygger.

I dette kapitel kan du få lys på dine skygger, så de ikke styrer fra det ubevidste

4. kapitel – Sindsro og selvkærlighed.

Din sjæls væsen er ren kærlighed, og du mærker det i hjertet. Men det er svært at mærke kærligheden, hvis den indre dialog er selvkritisk og vreden forstyrrer din indre fred. Du kan opleve frygt, skyld, skam, vrede, sorg og mindreværd, der trækker kraften ud af dig. Selvmedfølelse healer den skrappe indre kritiker og støtter dig i at finde ind til de bløde følelser, der kan opløse undertrykt vrede. Et samfund, der kører konstant i højt gear, skaber indre og ydre uro. Opmærksomheden er mere i hovedet end i hjertet, hvor det kan føre til overtænkning og for meget fokus i det ydre.

Frygten for fremtiden, bekymringen for dig selv, for dit barn, for mennesker du elsker. MEN … derude kan du ikke løse de problemer, der handler om livet. Dem, kan du kun løse inden i dig selv.
Det starter med, at du ser nærmere på din indre dialog. Er den støttende eller kritisk?
Selvkritik dræner energi og hæmmer kreativitet og initiativ.
Selvkærlighed åbner for din indre visdom og naturlige godhed.

Selvmedfølelse og healing af den indre kritiker til at elske dig selv er nogle af de redskaber, du får i dette kapitel

5. kapitel – Hjerte – sjælsforbindelsen.

At elske dig selv og din næste er et intelligent valg. Når du elsker dig selv, åbner du hjertet for din naturlige indre godhed og den kærlighed, glæde, styrke og visdom, du indeholder. Kunsten at elske er, at være dig selv og samtidig være ansvarlig for din egen vækst og dine forhold til andre. Da sjælen bor i hjertet, betyder det at åbne hjertet også, at åbne dig for sjælens vejledning. Sjælen er kilden til din skabende kreativitet, din essens og dybere identitet.

Det starter med selvkærlighed – at vide at du er værd at elske, fordi du er til. At du ikke skal gøre noget bestemt eller være på en bestemt måde. At du ikke behøver at sige ja, når du mener nej – og omvendt.
Du forbinder dig med sjælen, når du tænder lyset i dit hjerte. Derved kommer du i dybere samhørighed, med den du er og din livsopgave.
Når du elsker dig selv, åbner du hjertet for din naturlige indre godhed og den kærlighed, glæde, styrke og visdom, du indeholder. Fra dette sted elsker du dig selv fuldkommen betingelsesløst.

Du får redskaber til at åbne dit hjerte og forbinde dig med sjælen

6. kapitel – Sjælen søger samhørighed.

Sjælen er inkluderende og vækker menneskets inderlige ønske om samhørighed. Samhørighed indeholder et stærkt vækstpotentiale for lykke. Relationer er afgørende for livskvaliteten. Samtidig kommer mange af vores udfordringer netop i relationer. Følelsen af adskillelse, at blive afvist, bedraget, svigtet, domineret og frygten for konflikter og det at miste er udfordrende og får nogle til at holde afstand.

Samhørighed er et menneskeligt grundvilkår
Sjælen er den del af dig, der tænker VI og OS mere end JEG. I hjertet er du forbundet med alle levende væsener.
Samtidig har vi ideer om at være anderledes, om at være hinandens konkurrenter og modsætninger. Din sjæl beder dig om at invitere verden ind, at øve dig på at slippe en tilbøjelighed til at forskanse dig mod omverden og overbeskytte dig selv. Dette åbner hjertet og skaber samhørighed.

Du får øvelser til at gå bagom de ydre forhindringer i dine forhold og nå ind til det, der styrker relationer

7. kapitel – Din indre visdomskilde.

Dette kapitel er til dig, der ønsker at gå dybere ind i din spirituelle udvikling og sjælsvisdom.
Dit overordnede sjælsformål er helt enkelt at være dig selv – at finde ind til dit sande Jeg. At udtrykke din essens igennem din menneskelighed. At erfare din sande identitet bag opdragelsen og leve det ud i virkeligheden – i din hverdag. Din sjæl ønsker, at du gør fremskridt med det i dit liv, der giver mening og glæde.

Intuition er sjælens sprog
Sjælens måde at give dig vejledning opleves som intuition. Det er derigennem du ”hører”, mærker, ser og fornemmer svarene fra din indre kilde af visdom. Skab dialog med sjælen: Næste skridt er at gå i dialog med din indre visdom, stole på, at den vil svare dig gennem din intuitive indre viden. Det kan du gøre ved at holde dig åben for din intuition.

Er det svært at lytte til og tro på din indre guide, får du nogle enkle metoder til dialog med din visdomskilde.

identitetstab bag stress og angst – at lytte til din sjæls kald

/i /af

Identitetstab som ligger bag stress og angst i voksenlivet sker ofte tidligt i livet.

Stress og angst er et udtryk for at være ude af sig selv.

Identitetstab betyder, at miste kontakten med sig selv. Dette bevirker, at når livet udfordrer dig til at stå ved dig selv og du ikke kan mærke dig selv, så går du på kompromis med andres værdier og godkendelse af dig, gennem det du gør, ikke gennem den du er.

Du mister dig selv i frygten for at blive lukket ude af fællesskabet – for ikke at være god nok.

Vi mennesker kan ikke tåle at blive lukket ude, så vi gør det, der skal til for at blive accepteret i familien – og senere i venne- og arbejdsfællesskaber. Det vil ofte være på bekostning af den personlige identitet. Det du er sat på jorden for.

Vi er sat på jorden, for at være den vi er

… at følge sjælens kald.

Jo mere du bliver bevidst om din sjæls lys, jo mere permanent etableret bliver du i dig selv. Du ved hvem du er og kan stå ved dig selv.

Sjælen meddeler sig gennem dit hjerte. Se  Tænd lyset i dit hjerte 

At blive lukket ude skaber frygt og utryghed

Frygten for udelukkelse lærer os, at det at tilgodese os selv betyder, at så risikerer vi at blive udelukket fra fællesskabet. Fx hvis barnet/den unge har en drøm for sit liv, der ikke passer ind i forældrenes drøm for deres barn.

Forældrene kan føle sig svigtet og kritisere barnets valg, når det følger sin egen drøm. Eller barnet vælger at følge forældrenes drøm og svigter sig selv.

  • Hvis vennerne har brug for, at man er der og man selv har mere brug for ro til bare at være.
  • Hvis arbejdspladsen har brug for at man yder en ekstra indsats i en periode – som så bliver hverdag.
  • Når partneren forventer, at man er ligesom denne eller tilpasser sig den andens humør og ønsker.
  • Når truslen om et blive fyret, mobning af kolleger eller leder, eller virksomhedens fallit hænger over hovedet på os, så vi står til rådighed dag og nat.

Det tager tid for det lille barn at erkende sig selv, det vil sige at forstå sig selv og hvem man er – skabe en identitet. Erkendelse af sig selv sker gennem forældrenes accept af barnets egenskaber og støtte til at tilpasse sig uden at miste sig selv. At miste sig selv er identitetstab. Identitetstab opstår over tid, når barnet lærer at overtilpasse sig familiens værdier på bekostning af barnets tryghed og egenart. Når vi ikke lærer at være i verden, som dem vi er, men lærer at være i verden som den forældrene ønsker.

 

Healing med hjerte-sjælforbindelsen

/i /af

Healing med hjerte-sjælforbindelsen

Hjerte-sjæl forbindelsen opstår, når du tænder lyset i dit hjertet, og det sker, når du åbner dit hjerte for at elske dig selv og andre.

Når hjertet er åbent er du i kontakt med dit oprindelige selv – din sjæl. Du ved hvem du er og du ved, at du er nok. Du behøver ikke at være en anden, end du er.

Hjerte-sjælforbindelsen virker healende på sindet og dine relationer. Du hviler i din sande identitet, fri af fortidens roller, negative adfærdsmønstre og styrende overbevisninger.

Helbredelsesprocessen starter med at vende opmærksomheden indad og undersøge: Hvad er det, der hindrer dig i at elske dig selv på en sund og ansvarlig måde? Hvad hindrer dig i at sætte sunde grænser, at elske dig selv og have tillid til at du er værd at elske? Hvad kommer i vejen for livsglæde, kærlighed og tro på dig selv?

Healing med hjerte-sjælforbindelsen er en personlig proces

Du kan få hjælp til selvhealing i en personlig proces med at åbne for forbindelsen mellem dit hjerte og din sjæl

Jeg guider dig blidt og kærligt ind i din sjæls frekvens af kærlighed, lys, indsigt og visdom. Sjælen kender vejen, når du lytter indad

Kontakt mig på SMS 22800538 eller skriv til Kontakt@krestinehartmann.dk

Jeg er psykospirituel terapeut, healer og clairvoyant med mange års erfaring med processer til healing og undervisning i healing og intuition, samt erfaring med Mindfulness Baseret StressReduktion.

Tænd lyset i dit hjerte – Mærk friheden til at være dig selv

Når du elsker dig selv, åbner du hjertet for din naturlige indre godhed og den kærlighed, glæde, styrke og visdom, du indeholder. Fra dette sted elsker du dig selv fuldkommen betingelsesløst.

Da sjælen bor i hjertet, betyder det at åbne hjertet også at åbne dig for sjælens vejledning. Sjælen er kilden til din skabende kreativitet, din essens og dybere identitet.
Det starter med selvkærlighed – at vide at du er værd at elske, fordi du er til. At du ikke skal gøre noget bestemt eller være på en bestemt måde.
Du forbinder dig med sjælen, når du åbner hjertet – derved kommer du i dybere samhørighed, med den du er.

Du er født med et åbent hjerte

Når du fødes, er du endnu i tæt kontakt med din essens, din sande identitet.
Barnets hjerte er åbent og kan mærke og udtrykke hele spektret af følelser. Du er dig selv, umiddelbar, spontan og fuldt nærværende.
Dette er indbegrebet af frihed. Ingen roller der skal spilles, intet der skal skjules for at fremstå perfekt og være værd at elske – have eksistensberettigelse bare fordi du er.

Vi fødes med hver vores sjæleaftryk. Hvor en kan være blid og sensitiv kan en anden være robust og fremadgående. Den kan være (mest) humoristisk og sjov eller en (mest) dyb tænker. Problemløser eller legende. Nysgerrig og opfindsom. Intellektuel eller god med hænderne.

Det fælles for alles sjæl er, at den er sårbar overfor hårdhed, hvilket får den til at trække sig tilbage, den er spontan, livfuld, glad, uskyldig og en kilde til uendelig kærlighed og visdom.

Livet giver sår på sjælen

I opvæksten og de unge år byder livet på sår og traumer. Det sker ikke bare, fordi skæbnen har været hård og uretfærdig, men fordi sjælen ønsker, at du får nogle erfaringer, du skal lære af. Det er gennem erfaringerne du erkender den ægte kraftfulde og kærlige sande version af dig. Det er gaven, som sjælen ønsker at give til alle, der er modtagelige.

I healing med hjerte-sjælforbindelsen høster du visdom, empati, forståelse og indsigt i livets dybe lag. Du erfarer, at du har meget mere at give til verden, når du er ude på den anden side.
Det positive er, at det er blevet lettere at heale de gamle sår. Du behøver ikke at gennemgå tusindvis af timer med terapi for at transformere din læring til styrke. Det eneste du behøver at ændre er dine mentale programmer,

Det første skridt til selvhealing er at få øje på dine sår og traumer.

Kærlighed til dig selv healer

 

Tankemylder

/i /af
Læs mere

Gruppehealing og kanalisering

/i /af

Gruppehealing og kanalisering kan heale relationer og skabe mere klarhed for den enkelte

Kan gives til 2 – 6 personer.

I ethvert samarbejde og samspil opstår der gnidninger, misforståelser og andre problemer. Problemerne kan være tydelige og omfattende og de kan være ret subtile (ligge under overfladen), hvor nogle kan mærke det, og andre kan ikke. Det kan være et problem med kommunikation eller samarbejde og det kan være en person i teamet eller et barn, der ikke trives. Det kan også være energien mellem parterne, der er brug for at løfte og måske få sat ord på sammen.

Mens jeg healer, får jeg beskeder til gruppen, der i sig selv virker healende.
Jeg virker som upersonlig formidler af healingsenergi i form af ord og healing. Det betyder, at jeg ikke inddrager min personlige mening.

Kanalisering er vejledning til jer. Jeg kalder på jeres guider, engle og åndelige hjælpere til vejledning.

Beskederne kommer ALTID fra en kærlig energi, der ønsker at formidle kærlighed og harmoni i den enkelte og i gruppen. Ordene henvender sig til hele gruppen og ingen bliver nævnt eller fremhævet personligt.

Gruppehealing kan medvirke til:

• Et energiløft
• Stressreducerende
• Healing af relationer og kommunikation i gruppen
• Klarhed der giver både vejledning og indre ro

Under og efter healingen kan der komme inspiration til problemløsning og til at skabe nye visioner.

Indre harmoni i den enkelte og i gruppen giver åbenhed for at tale om dynamikken og reducere konfliktniveauet i den enkelte og i gruppen.

Det er muligt efterfølgende at stille afklarende og uddybende spørgsmål til energien
Det er også muligt at bestille en opfølgning.

Praktisk info

Pris online: 600kr.

Pris hos mig: 800kr.

En gruppehealing og kanalisering kan foregå fysisk hos mig (Skibby ved Frederikssund) og online.
Ved online healing får I en e-mail med et link til sessionen. Alle i gruppen skal være til stede med hver sin skærm.

Krestine Hartmann

Kontakt mig på Messenger, pr. telefon 22 80 05 38 og E-mail kontakt@krestinehartmann.dk

min baggrund er krop- og psykoterapeut, mindfulness træner, healer og kanalisering af energi. Se også: kanaliseret englehealing med beskeder

Jeg har arbejdet meget med relationer i familier og samarbejdsteams. Deraf min interesse for at bruge dette medie i de sammenhænge.

Se mere på Nærvær i hjertet og Om Krestine

Kærlighed til dig selv healer

/i /af

Kærlighed er den sundeste følelse – overhovedet.

Kærlighed opretholder livet i tillid, glæde og medfølelse.

Egentlig kan man kalde kærlighed for noget større end en følelse. Det er en kosmisk kraft. 

Dit fysisk hjerte er meget fintfølende overfor dine følelser og fysiske fornemmelser. Gennem Vagusnerven, der udspringer ved kraniekanten, passerer hjertet og munder ud i det autonome nervesystem og mavesækken, går alt igennem hjertet nede fra maven og oppe fra hjernen.

Enhver ubalance fysisk, mental, følelsesmæssig bliver registreret. Herunder smerter, overtænkning, bekymring, frygt,  og svære følelser som angst, bekymring, depression. Disse følelser indebærer en potentiel risiko for hjerteanfald.

I kontrast til dette indebærer et højt niveau af positive følelser som tillid, glæde og medfølelse en stærkt nedsat risiko. Samtidig styrker positive følelser gode relationer og tilknytning til andre.

Kærlighed reducerer altså stressniveauet og fremmer indre ro.
Du kan reflektere over følgende: Når min krop viser tegn på at være ude af balance, handler jeg så med kærlighed til mig selv, for at bringe den i balance igen?

Når du ikke elsker dig selv, lukker du hjertet

Når du ikke føler dig elsket, er det svært at elske dig selv.

Du lukker kærligheden inde i dit hjerte.

Når du lukker kærligheden inde i dit hjerte, lukker du dig selv inde og andre ude.

Det kan svært at udtrykke kærlighed til andre og at vise dig selv kærlighed.

Ikke at elske dig selv kan vække følelse af ensomhed, forladthed og ikke at være forstået.

Ikke at elske dig selv kan skabe stress.

Du kan overskride dine grænser, overpræstere og glemme at lytte til kroppens signaler, give af dig selv til mennesker der udnytter det.  Tilpasse dig for meget.

Det er svært at tage imod kærlighed, og det kan være svært at have tillid til kærlighed. Tillid til at mennesker vil dig det godt, når du viser dig selv fra de sider, som andre (måske) ikke ønsker at se. Fx når du siger “nej, det passer mig ikke lige nu.”

De sider af dig som du tidligere har oplevet, blev afvist, ignoreret og som du lærte at sætte til side. Sider af dig selv, du har lært, ikke er OK.

Selvkærlighed medvirker til at forebygge og heale stress

Hvordan du viser dig selv kærlighed

Selvmedfølelse er en måde at vise dig selv kærlighed. At kunne trøste dig selv i svære situationer. Selvmedfølelse er en ren følelse og adskiller sig fra selvmedlidenhed – ligesom medfølelse adskiller sig fra medlidenhed med andre.

Måske kan du genkende følelsen af medfølelse fysisk i hjertet, hvis du ser et barn eller et dyrebarn i nød. Måske en person der mister et barn, en partner eller anden vigtig person.
Eller et menneske du kender og holder af som er i sorg eller en anden svær livssituation.
Medfølelse og selvmedfølelse er rene følelser og behøver ikke at udløses af en tragisk hændelse. Det kan helt enkelt opstå, når du ser en anden har det svært og når du selv har det svært.
Selvmedfølelse kan være svært
Det kan være svært at fremkalde denne følelse i sig selv og for sig selv, hvis du ikke har kontakt med følelsen. Især ved stress og angst eller selvkritiske tanker. Følelsen bliver hurtigt blandet med tanker om følelsen.

Selvmedfølelse er en erkendelse af, at “dette er svært” – uden at du samtidig følger op med tanker om følelsen og måske årsagen til den.

Og uden at tænke på hvad andre mener om det – eller genkalde dig, hvad andre måske tidligere har sagt eller reageret, når du været ulykkelig eller haft det virkelig svært.

Måske har du som barn ofte mødt reaktioner som: tag en tudekiks, stop nu, arhh det er da ikke noget at pive over, andre har det værre, eller det er der ikke noget at gøre ved, du må se at komme videre … Eller gode råd til hvordan du kan komme ud af en svær følelse, frem for at bare være i følelsen indtil du kan rumme den.

Når du giver dig selv tilladelse til at føle selvmedfølelse, åbner du hjertet. Og du åbner dig for kærlighed.