Healings- og dybdemassage er healingsmassage, som er en holistisk behandling til at forene krop, sind og sjæl. Dette betyder hjælp til at vække kroppens selvhelbredende kraft samt til at åbne dit hjerte og lytte til din indre guide.
Fastlåste følelser er årsagen til 90% af problemerne i din krop. Nogle følelser som stress, angst og depression kan du have arvet gennem dit DNA fra forældre og bedsteforældre. Disse følelser kan forårsage energiblokeringer i din krop og dit liv. Bradley Nelson “The emotion code”.
Følelsesmæssig energi kan være i flow eller blokeret
I det nuværende liv kan fx skilsmisse eller dødsfald vække svære følelser. Vi kan tro, at vi har fået ro på følelserne, at det er overstået, måske ved samtaler eller sport eller andet. Problemet er, at følelserne sætter sig i kroppen og derfor mærker vi dem i kroppen. De følelser, vi oplever i svære situationer kan forstærkes af fortidens fastlåste følelser og nedarvede traumer. Bliver følelserne ikke healet inden for kort tid efter, at de er opstået, fastlåses de.
Det er igennem kontakten med kroppen, vi heler de fastlåste følelser og de fysiske og mentale energiblokeringer, disse har skabt.
Fastlåste følelser over en længere årrække måske fra du var 3 – 10 år og frem til du bliver voksen. Og oplevelser som voksen, der ikke heles, kan efter nogle år eller mange år efter fx en skilsmisse, seksuelt overgreb, tabet af en nærtstående mv) kan give lavt selvværd og skabe de 5 svære S´er:
- Stress
- Skyld og skam
- Sygdom
- Smerter
- Søvnløshed
Har du en indre kritiker eller et såret indre barn, ligger der ofte fastlåste følelser bag de negative tanker. Læs mere her
Om selve behandlingen
Behandlingen starter med en kort samtale, hvor du sætter ord det problem, du ønsker behandling for. Derefter går vi videre til massagen, der er en helkrops oliemassage. Den foregår efter et bestemt mønster, der følger energien i kroppen. Behandlingen afslutter med en kort samtale.
Følelserne kan mærkes under eller efter en massage. Nogle gange kommer de først nogle dage efter. Mange melder tilbage, at de i en periode oplever følelserne forstærket, før de klinger af. Nogle følelsesmæssige spændinger opløses under den blide massage og selve healingen. Det vil ofte opleves som en følelse af fred, glæde og lethed, der følges af dybe suk, som viser at kroppen giver slip.
Dette er et udtryk for kroppens selvhelbredende kraft.
Om massagen
Dybdemassagen med vridning, æltning, dybe tryk og flad hånd øger udskillelsen af lykkehormonerne serotonin og dopamin, og samtidig sænkes indholdet af stresshormonet kortisol. Denne kombination forbedrer søvn og mindsker den træthed, man kan føle til dagligt. Samtidig opleves også større velvære og psykisk overskud
De lange strøg giver dyb afspænding til nærvær i kroppen og ro i sindet.
Healingen foregår ved at jeg holder hånden på nogle energipunkter, healing af chakraer og aura på kroppen og udenfor kroppen. Healing skaber forandringer i energisystemet (chakra og aura/krop og sind), som forstærker effekten af de lange dybe strøg. Ofte er det under healingen jeg ser, at krop og sind giver slip på ubalancer.
Modsætningen i den fysiske massage og den ikke fysiske healing forbinder krop, sind og sjæl. Modtager kommer i kontakt med nogle dybere lag i sig selv.
Healingsmassage medvirker også til at komme i dybere kontakt med dig selv, dit livsformål og dit indre og ydre lys.
Praktisk info
Krestine Hartmann
Tidsbestilling på tlf. SMS 22800538 eller E-mail: kontakt@krestinehartmann.dk
Du kan også ringe for at høre mere på 22800538.
Pris 750kr. pr. session.
Varighed 1½ time. Efter en session vil du ofte opleve en form for energiløft, dyb ro og kontakt med dig selv.
En serie på 3 sessioner 2050kr.
Behandlingen foregår i Skuldelev mellem Frederikssund og 4050 Skibby
Min faglige baggrund er socialpædagog i 1990. Healingsmassør og terapeut v./ Kasha Hansen Oasen i 1995. Clairvoyant i 1996 v/Gertrud. Træner i mindfulness baseret stress reduktion MBSR v/Mindful life i 2011. Positiv psykologi vejleder Atwork i 2016 m.fl.
En udtalelse: Jalousi – følelsesmæssig stress
Jeg har fået healet den følelsesmæssige stress, som jeg under healingsforløbet erfarede var startet meget tidligt i mit liv. Denne stress har fyldt meget i mine parforhold i form af jalousi og frygt for at miste. Den har skabt problemer for mig med frygt for at blive forladt og afvist både i parforholdet og på arbejde. Jeg følte mig ikke god nok til at blive elsket og jeg skulle gøre noget ekstra godt for at være god nok.
Dette forløb har været afgørende for mig både i mit parforhold og i mit job som leder. Jeg er kommet i dybere indre balance og kan bedre stå fast ved den jeg er og det jeg tror på – også når presset i perioder er højt på arbejde og i de svære relationer. Eva
Smertelindring
En ældre kvinde med kræft i terminalstadiet bestilte en healingsmassage
Da kvinden kom, sagde hun ikke så meget, ud over at hun når som helst kunne afgå ved døden og nu ville hun unde sig selv denne selvforkælelse. Marie fortalte, at hun havde store smerter, som hun fik smertelindrende medicin til, men det var stadig meget smertefuldt. Så hun havde fået sin ægtefælle til at køre hende hertil.
Jeg havde tidligere erfaring med, at massagen virkede smertelindrende på en kvinde med gigt, men jeg havde jo ikke erfaring med kræftbehandling, så jeg brugte min intuition og spurgte nogle gange ind til, om det var ok.
Efter massagen virkede Marie glad og takkede samt bad om en ny aftale. Det gentog sig et par gange. Så spurgte jeg, på hvilken måde dette gjorde en forskel.
Marie svarede: det lindrer mine smerter på en helt anden måde end den smertestillende medicin. Som om det går dybere ind i kroppen. Mit humør er bedre, hvilket min mand kan bekræfte, og jeg har mere energi. Det holder i en uges tid og så skal jeg tankes op igen.
Det varede i 8 uger, så fik jeg en besked fra hendes mand med en aflysning af næste aftale, og at hun nok ikke kom mere. Jeg så ikke Marie igen, men hun gjorde et stort indtryk.
You must be logged in to post a comment.