Den indre dommer
Vi har alle en indre dommer. Nogle indre dommere er mere negative, kritiske og fordømmende end andre. Den indre dommer har sin berettigelse, når den optræder med venlighed og mildhed. Den har en god funktion, når den medvirker til at skabe balance og realistisk selvvurdering, som er en sund makker til et godt selvværd.
Problemet opstår, når den indre dommer/kritiker fylder så meget, at den sunde selvvurdering forvrænges til selvfordømmelse. Det sker, når den indre dommer bliver for magtfuld og negativ.
Selvkritik og fordømmelse
Den negative indre dommer/kritiker viser sig som selvfordømmelse, tvivl, selvbebrejdelse, sammenligning utilfredshed og frustration. Den indre dommer bruger andres kritik, uenighed og modstand som en velkommen lejlighed til at vende sit skyts mod dig selv, så det ender med en dom, der er langt mere hård end den der kommer udefra.
I øvrigt en problematik der kan ligge bag ved de problemer, som mange mennesker har med at modtage kritik. Selvom kritikken gives sobert og u-emotionelt, får den modtager til at gå i forsvar eller blive såret. En dominerende indre dommer kan også have svært ved at tage imod ros på en måde, der løfter personens energi. Det du gør godt, bliver en selvfølge og ros glider du let henover mens selv små kritiske bemærkninger bliver pustet op. Det påvirker forholdet til dig selv og til andre. Du holder sig tilbage fra at dele og fortælle om dine følelser og noget af det, der er sårbart.
Den kan også vise sig, når du forsøger at perfektionere dig selv, i forhold til hvad du tror andre forventer eller skabe et billede af dig selv som perfekt. Det betyder, at du ikke er dig selv, du viser et billede udadtil eller tilpasser dig ud fra hvad du tror der forventes af dig. Den indre kritiker og perfektionist kan opstå af en tendens til at overanalysere og som en ubevidst vane gentage over for dig selv, hvad betydningsfulde personer har sagt til dig tidligere.
Den indre dommer kan vise sig i det ydre
At være underlagt den indre dommers krav om perfektion og tilpasning skaber et indre pres, der på et tidspunkt kommer til udløsning. Så svinger du fra den tilpassede til at rette den indre dommer mod andre.
Det kan ske i tankerne, hvor dommerens fordømmende og kritiske tanker retter sig imod andre mennesker. Det kan også udtrykke sig ved en eksplosion, hvor emotionerne buser ud helt uden for kontrol. Det er ofte i de nære relationer, at dampen slipper ud fx hvis du kommer hjem til børnene og der flyder skoletasker, sko og tøj i hele gangen. Du er træt og irritabel, børnene har glemt at tømme opvaskeren, gå med hunden eller ligger bare og glor TV. Du føler dig presset og eksplosionen kommer ud af det blå.
Du får afløb for opsparet frustration ved at blive vred eller måske ironisk og kører din dommer af på børnene. Samtidig får børnene en belæring, der kan medvirke til at installere en indre dommer i dem eller vække den der måske allerede er.
Dommeren på arbejdspladsen
Frygten for at en modpart skal blive vred eller såret, frygten for ikke at blive accepteret, at møde modstand eller kritik fra andre, kan også bevirke, at du tilpasser dig de andre – kolleger, forældre, ledere, venner og partner. På arbejdspladsen undlader du måske at udtrykke det, du har på hjerte. Du afholder dig fra at udtrykke kritisk feedback og problemer bliver ikke italesat, så man kan finde en løsning i fællesskab.
Eller kritisk feedback bliver den måde man kommunikerer på i kulturen. Man dømmer og vurderer andre ud fra den måde den indre dommer behandler den enkelte. I en kultur med en negativ indre dommer kan det være svært at give støttende feedback, og der kan være tendens til en barsk tone eller høflig men kølig og måske lidt overlegen tone.
Generthed og social angst
Generthed og social angst kan være en bremseklods for at deltage i samtaler eller begivenheder. Et almindeligt symptom på dette kan være skam eller følelse af at være uværdig. Følelse af uværdighed opstår ofte ved sammenligning med andre. Du ser på en veltalende person med stor selvtillid og tænker måske: Hold da op, bare jeg var lige så udadvendt og selvsikker. Men det er jeg jo ikke. Så du tier og kritiserer dig selv for ikke at være udadvendt og selvsikker.
Dommeren er vældig rutineret i at fortælle, hvad der kan gå galt og hvad du ikke kan klare. At du ikke er effektiv nok, du er ikke dygtig nok, du burde gøre noget mere eller nå noget mere, du skulle ikke have sagt eller gjort som du gjorde.
Tvivl på dig selv forhindrer dig ikke kun i at deltage i samtaler og fylde tankerne med bekymring og tvivl, det hindrer dig også i at være fuldt til stede. Generthed og social angst og en indre dommer er også et problem for børn og unge.
Bevidsthed om dommeren
Når dommeren lever i det ubevidste, kan den medføre stress, uro og skyldfølelse og utilstrækkelighed og følelse af ufrihed. Start med at finde ud af, hvem der har monteret din indre dommer. Det er ofte en dominerende person i familien.
Kontakt med kroppen er en vigtig nøgle til at blive bevidst om og håndtere den indre dommer, så den ikke nedbryder din selvagtelse. Prøv at sætte tankerne lidt uden for dig selv og se om de bliver mere håndterlige eller mister noget af kraften. Observer følelser og tanker med accept og vend opmærksomheden tilbage til det, der er vigtigt lige nu.
Samtidig kan det at se på dig selv og dine tanker lidt udefra begunstige dig med en god kritisk sans. Du kan umiddelbart fornemme, hvad der er galt i en situation, og foretage de nødvendige korrektioner nu og her. Men dvæl ikke ved eventuelle fejl. Notér dem med accept, ret dem og fortsæt.
Mange børn har også en indre kritiker. Det kan udspille sig som en følelse af ikke at slå til, frygt for dårlige karakterer, at forældrene bliver sure eller vennerne ikke kan lide mig og følelse af ikke at slå til. Det kan du se mere om på min facebookside: Nærvær i pædagogikken og familien.
Øvelse til at berolige den indre dommer
Det kan være en hjælp at skabe kontakt med kroppen fx med vejrtrækningen og holde opmærksomheden her et stykke tid. Lad så opmærksomheden synke ind i kroppen for at få ro i tankerne. Prøv at tage nogle dybe ind- og udåndinger, slap af i kroppen og lad dine tanker falde til ro. For hvert åndedrag bliver det dybere og roligere. Du er til stede her og nu. Måske kan du tænke på en person du holder meget af. d*et kan være dit barn, en ven eller et familiemedlem. eller måske et kæledyr, hvis du ikke kan kommei tanke om en person lige nu. Tænk hvilke følelser det vækker i dig at tænke på personen. Måske medfølelse, måske taknemmelighed over at personen er i dit liv, Måske glæde og tryghed. Hvil et øjebli i denne følelse og tag den med dig resten af dagen.
Refleksion på det du gør godt
Tendensen til at fokusere på det, der gik galt eller som burde være gjort bedre, har brug for lidt modspil til værdsættelse af det, du faktisk gør godt eller det du formåede i dag. Her er en refleksion til selv-værdsættelse:
Øvelse til at give dig selv et klap på skulderen:
Tænk på noget du har gjort godt i dag:
Måske nåede du at stoppe dig selv i at reagere kritisk/irritabelt på et barn eller en kollega.
Måske hjalp du en kollega med et venligt ord eller en håndsrækning.
Måske reagerede du mere anerkendende i en svær situation.
Måske fandt du modet til at sige noget, du har holdt tilbage.
Måske overvandt du forbehold og gjorde noget nyt eller noget du bare har undgået tidligere
Måske formåede du at bevare ro og være venlig over for en mindre venlig henvendelse.
Måske medvirkede du til at vende en konflikt (med barn eller voksen) til noget godt med nærvær og opmærksomhed eller lidt humor.
Mærk hvordan det føles at tænke på det, du gjorde godt, og tag det helt ind. Undlad at reducere den positive effekt med ikke at synes det er noget særligt, eller at du kunne have gjort det bedre. Ved at tage det ind giver du dig selv et klap på skulderen. Det kan blive en positiv vane til at værdsætte dig selv og se efter det gode i dig selv og andre.