Indlæg

Stress Grøn, Gul, Orange eller Rød zone?

/i /af

Stress kan være svært at håndtere, fordi vi ofte ikke bliver opmærksomme på det, før det har fået godt fat i os. Min personlige erfaring med stress er, at det startede med tankemylder og følelser af vrede, utilstrækkelighed og alt for højt tempo. Det fik for meget fodfæste, før jeg forstod at jeg var nødt til at gøre noget.
Her vises stress i et skema som et udviklingsforløb fra 1 – 10 i fire zoner. GRØN er nærvær og sundhed – at være hjemme i dig selv, GUL er alarmberedskab, ORANGE er den farlige, overgangen fra gul til rød. RØD er stress med sammenbrud og sygdom.
Du vil bemærke at Gul zone fylder meget i dette billede, da den tilstand, som beskrives her, er ved at være mere normal, end det er at være i grøn zone.

Se en liste over stresssignaler nederst i artiklen

Har du meget tankemylder, kan det være forstadie til stress. Se her

Lyt til meditation nederst i artiklen

Er du i Grøn, gul, orange eller rød zone?

1: Nærvær, indre ro og stabilitet, fysisk psykisk overskud. Hviler godt i dig selv. Humøret er stabilt med overvægt på det gode. Hjernen fungerer optimalt. Vi kan tage bevidste beslutninger og skelne mellem eget og andres ansvar og vi kan give og modtage i fællesskab med andre.
2: Følelse af mening og at være værdifuld for andre. Kan tage omsorg for sig selv uden at føle at vi svigter andre. Vi har tillid til, at vi kan klare det, der kommer. Mindre tendens til bekymring og mere glæde.
3: I grøn zone er vi hjemme i os selv. Vi ved hvem vi er. Vi kender vores grænser og ressourcer og kan stå ved det. Vi kan balancere mellem grøn og gul zone uden at gå på kompromis med os selv. Initiativ og handlekraft er i balance.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Gul zone –

4: På dette stadie kan du veksle mellem grøn og gul. Du er dedikeret på at gennemføre et projekt, at løse et problem eller en opgave på jobbet eller i hjemmet – i en periode. Her kan du også være, når du skal flytte, skifter arbejde, lige har fået barn eller har et barn eller anden pårørende som har brug for ekstra opmærksomhed fx sygdom. Det kan også være opgaver eller særlige arbejdsprojekter, der kræver fuld opmærksomhed. Du yder, hvad du kan og bruger dig selv optimalt. Fokus er på opgaver og problemløsning, samtidig kan du afgrænse dig selv og dit ansvar i forhold til egne ressourcer.

Opmærksomheden er delvist hjemme i dig selv, hvad du vælger til og fra. Du gør det, der skal gøres og tager pauser til at lade op.

5: Der kan være en tendens til at løbe hurtigere for at handle sig ud af problemer og tiltagende pres. Måske oplever du dig hele tiden lidt presset i tid, at det er svært at nå det hele. For mange bolde i luften og for lidt tid til dig selv. Her kan opstå fartblindhed, dvs at du ikke mærker, at tempoet er øget. Opmærksomhed er mest udenfor dig selv selv og fokus på opgaveløsning. Skyldfølelse, frustration, sårbarhed overfor kritik og hudløshed er signaler du skal være opmærksom på i denne zone. Du er på vej til at blive overbelastet, men der er ikke så langt ”hjem” i grøn zone, hvis du er opmærksom på det.

6: Alarmberedskab Her har du over længere tid tilpasset en hektisk livsstil. Forbindelsen med krop og sind er sporadisk og du går fra den ene opgave til den næste uden at holde en mental og fysisk pause. Du ignorerer signaler om behov for hvile og selvomsorg. Nervesystemet er på overarbejde og humøret kan svinge. Der kan være en tendens til at være opfarende og utålmodig med andre. Kropssmerter, migræne, mave- eller hovedpine, søvnunderskud og overblikket svækkes. Selvkritiske tanker og selvbebrejdelser, følelse af utilstrækkelighed, aggression, rastløshed og magtesløshed er følelser der dukker op. I orange zone bliver de mere markante.

Signalerne i punkt 6 beskriver også tilstanden af kronisk stress, der opstår, hvis du har været i alarmberedskab over længere tid. Det kan for eksempel være, hvis du har været sygemeldt og ikke er kommet helt ned i grøn zone. Eller du har modtaget behandling og er vendt tilbage på arbejde uden at være helt klar, så du er kommet i alarmberedskab igen.

Når opmærksomheden over længere tid er rettet imod at tilfredsstille og tilpasse sig omgivelsernes krav og forventninger, er der ingen kontakt til det indre selv. Der er intet nærvær, ingen tilstedeværelse i kroppen og i nuet. Opmærksomheden er centreret i hovedet. Du er ude af dig selv. Tiden er inde til at bremse op før nervesystemet bryder sammen.

Denne zone – alarmberedskab er blevet udbredt i vores hverdag. Ønsker du at komme hjem i grøn zone – hjem i dig selv, hvor du kan veksle imellem grøn og orange, så kig ind på healing og klarsyn

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Orange zone

7: Den orange mellemzone illustrerer overgangen fra alarmberedskab til stress. I orange er nervesystemet og den kognitive del af hjernen overbelastet. Det kræver mere at holde fokus og koncentration. Udmattelse, nedsat overblik, nedsat følelse af glæde og mening. Tiltagende smerter i kroppen. Kortidshukommelsen svækkes. Aftagende eller manglende lyst og glæde. Der kan være en stærk trang til at planlægge, styre og kontrollere, for at opretholde følelsen af kontrol med situationen..

Tendens til problemfokus, negativ tænkning og negative forventninger. Andre opleves ofte som årsag til problemer. Følelse af utilstrækkelighed og magtesløshed dominerer. Tendens til at blive sløj eller længe om at blive rask. Fordøjelsen svigter. Tiden er inde til at stoppe. Der er kun en stressoplevelse til rød zone

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Stresskollaps

8: Korttidshukommelsen svækkes radikalt, vredesudbrud, Overblik kobles helt af
9: Udmattelse, følelse af afmagt, utilstrækkelighed, ensomhed, indre kaos. Kroppen lystrer ikke og hjernens ydeevne er alvorligt svækket
10: Sammenbrud. Sygelig stress og udbrændthed. Depression og angst kan forekomme

Du har brug for hjælp før den næste stressoplevelse. Får hjernen kronisk stress kan arbejdshukommelsen ikke genoptrænes.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 MIN MISSION ER AT STØTTE DIG I AT HVILE I BALANCEN MELLEM GUL OG GRØN ZONE

Jeg har selv været der. Se healing af kronisk stress. Jeg ved, at forebyggelse og healing af stress kræver forståelse af stresssignaler og redskaber til at balancere mellem indre og ydre opmærksomhed. Det samme gælder mht. at opdage, at vi har stress – før kollaps

Vejen tilbage til dig selv – Nærvær i hjertet

Lidt vigtig forskning

Der er behov for en dynamisk balance mellem de to afdelinger i det autonome nervesystem (sympatisk ”speeder og stress” og parasympatisk ”bremse og hvile”), så de kontinuerligt kan skifte imellem aktivitet og afslapning.

Vagusnerven er fysisk forbundet med det parasympatiske nervesystem. Stimulering af denne sammen med kærlig egenomsorg og venlighed mod dig selv kan skabe balance og genoprette ro i en stresset hjerne – før det bliver kronisk. En hjerne med kronisk stress er vanskeligt at genoprette.

Forskning har knyttet vagusnerven til forbedret neurogenese (oprettelse af nye hjerne- eller neuronale celler) og øget hjerneafledt neurotrofisk faktor* (BDNF) faktor. BDNF er som en fabelagtig super-mad til dine hjerneceller. Det hjælper med reparation af hjernevæv, faktisk regenerering i hele kroppen:

The vagus nerve modulates BDNF expression and neurogenesis in the hippocampus (Hippocampus er center for korttidshukommelse)

*Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF) er et protein, der er i stand til at regulere udviklingen af neuroner. Det findes primært i hjernen, selvom det også forekommer i andre regioner i kroppen og er mest koncentreret i cortex, hippocampus og basal forebrain.

Om forskning i mindfulness og hjernen ved stress

Depression og kronisk stress fører til nedsat neurogenese og forstyrrer kognitive funktioner, viser psykiatrisk forskning

Forskning i mindfulness og positiv psykologi viser, at jævnligt skift mellem hvile og aktivitet samt kultivering af positive følelser er vejen til indre ro og til at finde lykken og meningen med livet – altså grøn zone. Det er i grøn zone, vi kan leve fuldt ud og udnytte vores potentialer og kompetencer.

Nærvær i hjertet og dit autentiske selv – meditation

Vejen tilbage til selvet sker gennem stunder med stilhed, hvor vi mærker kroppens signaler og observerer sindets rastløshed, uden at give efter for de. Du læner opmærksomheden ind i stilheden og hjertet. Dette nærvær mindsker omgående stress i kroppen og etablerer kontakt med det autentiske selv: Ca. 11 minutter:

Stresssignaler

Forebyggelse af stress er at blive opmærksom på sin krop, sine følelser og andres reaktioner på ens adfærd. Det er vigtigt at huske, at stresssignaler er kroppens og sindets forsøg på at fortælle dig, at der er noget galt.

Kroppens stresssignaler:

Hovedpine/tendens til migræne
Svimmelhed
Forhøjet blodtryk
Hjertebanken og høj puls
Rysten på hænderne
Trykken eller smerter i brystregionen
Kort åndedræt
Kropsspændinger
Søvnbesvær
Mave og fordøjelsesproblemer
Nedsat sexlyst
Hyppige infektioner Adfærdsmæssige stresssignaler er:
Adfærdsmæssige stresssignaler
Overspisning
At glemme at spise/springe måltider over
Øget indtag af alkohol og sovemidler, beroligende eller opkvikkende medicin
Irritation og kort lunte
Humørsvingninger
Rastløshed
Nedsat humoristisk sans
Social tilbagetrækning
Ustabil arbejdsindsats
Øget tendens til fejl og sjusk
Flere konflikter
Øget sygefravær
De mest typiske signaler er den korte lunte og social tilbagetrækning. Øget følsomhed og hudløshed følger lige i hælende på udviklingen af stress.
De følelsesmæssige stresssignaler er dog dem der fylder mest

Følelsesmæssige stresssignaler

Skyld og utilstrækkelighed
Lav selvfølelse
Sårbarhed overfor kritik
Hudløshed
Aggression
Frustration
Rastløshed
Overvældelse
Magtesløshed
Depression
Træthed

Selvomsorg – en vej til at være dig selv

/i /af

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde sig over livet, at nyde det vi gør og have mennesker vi elsker i vores liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Vi danner nogle psykologiske overbevisninger under opvæksten, som ligger til grund for stressadfærd og for at miste os selv. En let og ubesværet balance i livet som helhed kan opnås gennem forståelse og ændring af de overbevisninger, der spænder ben for at være sig selv.

Overbevisninger starter tidligt i livet

De grundlæggende lag i sindet dannes i barnets første leveår og til dels allerede i fostertilstanden mens kroppen og sindet dannes. Mors tanke- og følelsestilstand under graviditeten, påvirker dannelsen af det spæde sind i fosteret. Det vil sige, at meget stærke følelser hos mor vil påvirke fundamentet i det spæde sind hos det kommende barn. Det siger sig selv, at stress hos en gravid kvinde ligeledes har indflydelse på det kommende barns sind.

Fundamentet for sindet dannes i de første leveår og består af de erfaringer, prægninger og overbevisninger, som barnet danner i denne levetid. Vokser et barn fx op med meget kritiske og krævende forældre, vil barnet optage omgivelsernes stemmer som sine egne. Kritikken og kravene lægger sig i sindet og danner selvkritiske og selvfordømmende overbevisninger som fx: Jeg er ikke god nok, jeg skal præstere for at være værdig til kærlighed, jeg skal ikke være som jeg er.

I løbet af opvæksten internaliseres (optages) forældrenes overbevisninger i et vist omfang i barnet. Det betyder at, vigtige voksnes krav, forventninger og holdninger siver ind i barnets sind og danner grundlag for overbevisninger, der vil være styrende gennem barnets videre liv – også som voksen. Barnet mister sig selv – sin egen natur.

Vi danner vores personlighed gennem opvæksten, og det er den, vi tror, vi er. Men vi er mere end det. Og dette mere er det indre, der mistes i tilpasningen.

Det er vigtigt at anerkende, at overbevisningerne oftest har en reel funktion i barndommen. Det kan være en realitet at skulle gøre sig fortjent til kærlighed, at man skulle være stille og tage hensyn, eller at man bliver straffet for ulydighed. Vi kan også få positive overbevisninger, der støtter os som voksne. Når barnet er voksent og forældrene ikke længere har formel autoritet i personens liv, vil forældrenes ”stemmer” stadig have en styrende funktion i det voksne sind. Trods en ellers moden og udviklet personlighed kan de ubevidste overbevisninger leve videre og aktiveres i forskelige sammenhænge.

Overbevisninger aktiveres især i forbindelse med stress

Stress er ikke kun arbejdsrelateret. Det kan også være den daglige stress i børnefamilien, digital stress der opstår af overload og en overbelastet hjerne,følelsesmæssig stress, mental stress af overtænkning samt mangel på mening i livet. Stress kan direkte eller indirekte overføres fra forældre med stress i nervesystemet. Det kan være traumer fra utryg barndom, overfald og seksuelt overgreb, og svære livsbegivenheder som fx en kritisk skilsmisse, et barn der er blevet misbrugt eller født med en sygdom.

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få beundring og anerkendelse. Men vi mister os selv i processen, når overbevisningerne er skadelige. Problemet er, at de er svære at opdage selv, fordi vi tror, at det vi tænker er sandt.

Jeg er ikke lige så god som de andre
Jeg er til besvær
Jeg skal tilfredsstille andres behov
Jeg skal gøre mig fortjent til at være her
Det er min skyld, når andre bliver vrede
Det er mit ansvar at andre er tilfredse
Det er svagt at mærke sine følelser
Det er svagt at vise følelser
Det er svagt at vise usikkerhed
Hvis jeg laver fejl, bliver jeg straffet
Jeg er egoistisk, hvis jeg tager mig af mig selv
Hvis de opdager, hvordan jeg i virkeligheden er, mister de respekten for mig
Man skal gøre, som der bliver sagt
Andre er afhængige af, at jeg er stærk
Hvis jeg mærker, hvordan jeg har det falder det hele sammen omkring mig
Det skal gøre ondt, før det gør godt
Skik følge eller land fly

Indre ro og hjertekontakt

Jeg tilbyder hjertecoaching til dig der ønsker at stå ved dig selv og være i din essens.

Succesoplevelser modsiger de negative overbevisninger

Når vi klarer os godt, har gode relationer og skaber resultater i livet, vil vi typisk føle os godt tilpas. Livet folder sig ud i overensstemmelse med de positive polariteter af de negative overbevisninger: jeg har fortjent at være her, jeg er ok. Jeg er elsket,  jeg bliver ikke forladt, jeg er tryg og en succes, jeg har ret til at tage mig af mig selv, – så længe det går godt. Vi har nemlig ikke kun succes.

Det er først, når der opstår fejl og problemer, eller vi får kritik, at overbevisningerne viser deres negative effekt. Det får os til at føle usikkerhed og sårbarhed på et eksistentielt niveau.

Vær dig selv

Selvomsorg er at vise dig selv kærlighed. At tage livskraften til dig og finde glæde ved at være sig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv.

Den franske filosof Michel Foucault var optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv. Disse kunne blandt andet være meditation og fysisk træning til fuldt nærvær i krop og sind

Selvomsorg kan handle om at bruge tid dagligt på at vende opmærksomheden indad og lytte til krop og sind.

Giv selvkritikken modspil

Vi har alle en indre dialog. Ved stress og oplevelse af ikke at hvile i sig selv, bliver den indre dialog meget kritisk. Der dannes en indre kritiker. Den gentager med stor overbevisning, de mest begrænsende overbevisninger. Den indre kritiker ønsker at beskytte os imod at føle sig sårbar. Den ønsker, at vi undgår ubehag og den ønsker at hjælpe os med at forbedre os. Problemet er, at den er hård ved os og sammenligner os med andre. Den indre kritiker kan ikke gøres tilfreds. Det vi ikke ved, når den er allermest hård ved os, er at det slet ikke er noget, vi selv mener. Det er automatiske gentagelser af noget, vi har hørt eller opfattet som kritik fra de voksnes ord og attituder

En måde at give den indre kritiker modspil er at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind, når du opdager kritikeren. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes. Det er menneskeligt at fejle og jeg er værd at elske, selvom jeg begår fejl“.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt. For at kunne dette i praksis, må du føle dig tryg og støttet. Det kan være godt med en terapeut at læne sig op ad.

Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Indre barn

/i /af

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske selv med frihed til at være dig

I denne artikel kan du læse om:

  • hvad er det indre barn
  • Barndommens gade
  • Det vi ikke fik løst
  • Børn lærer at tilpasse sig
  • Healing af indre barn – en lille øvelse til egenomsorg
  • Om det sårede indre barn
  • Tegn på et såret indre barn
  • Indre barn øvelse dyb

Hvad er det indre barn

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten.

Det indre barn er en indre del af os, som ikke er modnet og alderssvarende. Vi har et indre barn, der lever i os, uanset hvor gamle vi bliver på papiret. Vi mærker som regel det indre barn, når vi bliver følelsesmæssigt ramt i en relation.

Hvis vi føler os afvist af en ven eller veninde eller vi kommer op at skændes med vores partner, kan vi reagere på samme måde som vi gjorde da vi var 3, 5 eller 10 år gamle. Det sker automatisk og vi opdager det ikke i øjeblikket – og måske heller ikke senere, hvis vi føler os sårede og selvretfærdige. Men det vi bliver ramt af, kan være at situationen triggede en tidlig oplevelse af noget der var svært, og som vi ikke fik håndteret dengang. Det satte sig fast i underbevidstheden og popper op i bestemte situationer.

Når vi skændes med vores partner, er partnerens indre barn ofte også aktivt. Så der er både to voksne og to usynlige børn, der skændes på samme tid. Vi kan også blive trigget, hvis vi gør noget, vi ikke plejer, som aktiverer vores usikkerhed. Hvis vi fx står frem på en ny måde.

Barndommens gade

Selvom vi har haft en udmærket barndom, så vil der altid have været svære situationer. Forælder er ikke og kan ikke være perfekte, men de kan være overvejende støttende og accepterende. Når vi får hjælp af støttende voksne til at håndtere og rumme de følelser, der opstår, modnes vi af det. Vi lærer at håndtere konflikter og komme godt ud af dem, så vi føler os ok. Dette gør, at vi som voksne kan indgå i fællesskaber uden at miste os selv. Hvis vi ikke får tilstrækkelig støtte, kan det sætte sig som skam, ensomhed og nedlukning af dele af os selv. De sider af os selv som ikke blev mødt og accepteret af vigtige voksne.

Gennem vores forældres bevidste og ubevidste væremåde udvikler vi selvkærlighed og selvværd som enten er sund og stærk eller skrøbelig og måske fraværende.
Barndommens gade er på godt og ondt den påvirkning, vi oplevede som børn. Især fra forældre og familiekulturen generelt samt børn og voksne i de pædagogiske institutioner. Den måde andre forholdt sig til barnet, reagerede på barnets adfærd farvet af deres egen personlige barndomsgade.
Omsorg for dit indre barn er selvkærlighed.

Det vi ikke fik løst

De svære situationer vi ikke har fået løst, kan være konflikter i børnehaven, hvor vi blev skældt ud i stedet for at få hjælp. Måske blev vi mobbet, holdt udenfor et fællesskab i skolen og udskammet i daginstitutionen eller af søskende i hjemmet. Måske blev vi skældt meget ud, eller vi blev slået. Måske drak vores forældre for meget eller der var psykisk sygdom i familien. Måske fortalte vi ikke nogen om det og der var ingen voksne (eller venner) til at hjælpe i situationen.

Måske var der nogen, der grinede, kom med dumme bemærkninger eller gabte og himlede med øjnene, når vi fremlagde noget i klassen eller optrådte foran andre, og nu er vi bange for, at det skal ske igen, når vi står frem med at være os selv. Måske ved vi ikke engang helt hvem vi er, fordi vi har overtilpasset os, for at få omverdens bekræftelse.

Vi kan have en tendens til at dømme os selv for det, der har været svært. Men det vi har mest brug for er at:
A. Være åben for, hvordan nogle situationer og dine omgivelser faktisk har påvirket dig.
B Mød dig selv, hvor du er og som DU er med anerkendelse af hele dig.
C Lær at anerkende dig selv og give dig selv den omsorg og kærlighed, du har brug for og som du ikke lærte at give dig selv i din fortid. Slip håbet om at møde en der giver dig det du savner og tag omsorg for dig selv.

Børn lærer at tilpasse sig

Du er født med et åbent hjerte. Du er født uskyldig, tillidsfuld og fuldstændig åben.

Når du fødes, er du endnu i tæt kontakt med din essens, din sande identitet, dit SjælsJeg. Du er dig selv, umiddelbar, spontan og fuldt nærværende.
Dette er indbegrebet af frihed. Ingen roller der skal spilles, intet der skal skjules for at fremstå perfekt og være værd at elske og have eksistensberettigelse, bare fordi du er.
Denne tilstand af ubetinget kærlighed er din medfødte indre tilstand. Du er nok. Du behøver ikke at gøre noget bestemt eller være på en bestemt måde.

I tilpasningsprocessen lærer du, hvordan du skal være sammen med andre mennesker. Du lærer, at I er forskellige, at der er forventninger til dig og hvordan du skal opføre dig i familien og omverden.

I denne proces udvikles din personlighed og din evne til at elske dig selv, og stole på dig selv og din indre viden om hvem du er.

Denne lærdom afhænger af hvordan du bliver mødt i familien og omverden.

Tilpasningsprocessen kan forløbe som en støttende vejledning, eller som en overtilpasning, der skader barnets selvfølelse og selvværd. Det lille barns største frygt er at blive udelukket af fællesskabet. Barnet gør derfor alt hvad det kan for at være en del af fællesskabet – at høre til.

Ved overtilpasning lærer barnet at tilsidesætte sine egne behov og sit sande selv/sin identitet for at indordne sig og føle sig som en del af familiefællesskabet.

Overtilpasning påvirker barnets selvværd og selvbillede på et dybt plan. Barnet mister kontakten med sin essens. Det kan kræve store ofre af barnet, og nogle udvikler et såret indre barn(se afsnit om det sårede barn længere fremme), som følger med ind i det voksne liv.

Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, du ikke fik da du havde brug for det. Du kan heale gamle sår, så du kan finde fred med fortiden og levere mere fra din indre sandhed.

Prøv denne metode:

Healing af dit indre barn øvelse:

Har du som voksen nogle sår, som stammer fra barndommen, vil disse oplevelser medvirke til, at der på et tidspunkt, når smerten bliver for stor, opstå et stærkt ønske om at heale disse indre sår, for at kunne fungere harmonisk i dit liv.

At møde dit indre barn, er en rejse ind i din verden på en måde, der arbejder med kroppens og underbevidsthedens erindringer.

Det indre barn længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Ønsker du at komme i gang med at heale dit indre sårede barn, foreslår jeg, at du afsætter en halv time eller mere, hvor du kan være uforstyrret:

Sæt dig godt til rette. Du må gerne holde noget i din favn som kan symbolisere dit indre sårede barn. Dette noget kan f.eks. være en pude, et tæppe eller en bamse. Og nu kan du begynde at genkalde et billede af dig selv som barn. Måske dukker der i denne forbindelse et indre billede op af et foster, spædbarn eller en tumling. Det er den alder, barnet vil vise dig, for at fortælle dig hvornår det indre barn pådrog sig traumer. Så sender du dit indre barn medfølelse fra dit hjerte og fortsætter med det, så længe du føler behov for det. Det kan hjælpe medfølelsen på vej, at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv.

Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg ved at det har været svært men nu vil jeg altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Du skal vide, at du sender denne medfølelse til dig selv gennem dit barnejeg, hvilket kan udløse en overvældende følelsesmæssig reaktion. Det kan få dig til at græde, hvilket er meget gavnligt for forløsningen af de indre sår.
Det er højst sandsynligt, at du bliver nødt til at gentage denne healing af dit indre barn en del gange og måske endda mange gange. Ofte er der tale om en lang proces, der kræver tid, når alt indre smerte skal forløses. Smerten kan også være indlejret i mange lag, der skal forløses trinvis og det tager jo sin tid.

Udtalelse: “Det er langt fra det nemmeste at give sit indre barn kærlig opmærksomhed, men med Krestines ligefremme og omsorgsfulde guidning bliver det muligt at heale det sårede og finde tilbage til kreativiteten, nærværets og nysgerrighedens kraft.” Hannah Haansbæk Lydhealing-kbh.dk

Faktisk kan der være flere indre børn som er dannet efter forskellige omstændigheder. Der er både et glad, legende og kreativt indre barn, et frygtsomt og forsigtigt eller et nysgerrigt og undersøgende indre barn. Og der kan være et såret indre barn, hvor kritik, mobning, skældud og manglende støtte har været overvældende.

Det sårede indre barn kan have oplevet dybe omsorgssvigt eller nogle traumatiserende situationer, som ikke er helet. Måske har du en oplevelse af at din barndom har været ret normal og kan ikke genkende at vare et såret barn. Vi kan nogle gange fortrænge de mest svære situationer eller have oplevet det som normalt, og ser det derfor ikke som et problem. Her er nogle signaler, der kan vise dig, hvad et såret indre barn er.

Om det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som den han/hun er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet, slået og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt.

Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov og anvisninger. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret.

Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

Når traumer undertrykkes og forvises til hukommelsen på celleplanet, kan energien i traumet sætte sig fast. Problemet med undertrykte erindringer på celleplanet er, at de ikke bare begrænser din evne til at leve et frit og glædesfyldt liv, de kan også medvirke til at kroppen udvikler fysiske sygdomme, stress og angst. Vi danner en hjertemur af undertrykte følelser, der påvirker vores helbred og vores tro på os selv.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste, kan det blive et traume

En reaktion på dette kan være at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Overspisning, arbejdsnarkomani og andre selvskadende aktiviteter dulmer smerten og ubehaget ved ikke at turde mærke reelle og dybere behov. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller, men at blive set som den vi er. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet. For eksempel det helt naturlige og vigtige behov for at være elsket.

Og ikke at turde mærke svære følelser efter fysiske eller psykiske overgreb.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer den voksne i forholdet med andre og til sig selv kan være:
Oplevelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
I tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Selvbebrejdelser
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom det egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensom
Føler sig magtesløs og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og lader andre overskride sine grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt selvom de ydre forhold er ok
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Tør ikke stå frem som den man er og beskytter sig imod at være sårbar
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

En rejse tilbage i tiden kan ændre din historie og du kan manifestere det liv, du ønsker at leve.

Indre barn øvelse:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker de svære følelser, er det dit indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

 

 

Følelser der anerkendes giver ro

/i /af

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

hjertenærvær

mindful compassion

/i /af

Mindful compassion er at være åben over for din egen og andres smerte og at have et ønske om at lindre denne smerte. Compassion adskiller sig fra ønsket om at tage smerten væk eller undgå at mærke den, til at mærke den med ønsket om at lindre ved at rumme smerten og give slip. Når vi forsøger at bekæmpe følelsesmæssig smerte eller at undgå den, er der stor sandsynlighed for, at den forstærkes.

Vi er skabt til at tage imod omsorg og medfølelse fra andre og til at kunne give til andre og os selv. Når vi giver og modtager omsorg, føler vi os roligere, tryggere og varmere indeni.

Compassion virker beroligende på nervesystemet og lindrer indre stress.

Om self-compassion

Vi kan hele sår og vrede eller følelser af utilstrækkelighed, altid at skulle stå til rådighed og tage hensyn til andre, eller hvad mønsteret nu var, ved at anerkende deres eksistens. Vi kan tillade os selv at mærke følelserne uden at handle på dem eller dømme dem og os selv som rigtige eller forkerte.

Vi er skabt til at tage imod omsorg og medfølelse fra andre og til at kunne give til andre og os selv.

Er arbejdsmodellen for indre omsorg haltende sker det som regel at omsorg erstattes med krav og kontrol. Relationen til os selv styres da af kamp, kontrol og krav og kritik.

I eftervirkningerne af belastende forhold, mobning på arbejdspladsen eller problemer i familien er der mange af os som møder os selv med kritik: ”Stop med at beklage dig”, ”tag dig sammen”, ”du er håbløs”, ”du er svag”, ”det kan du alligevel ikke finde ud af” – eller selvmedlidenhed og følelsen af at være offer for ydre omstændigheder.

Selvom det kan virke ukendt eller usandsynligt, er evnen til at give og tage imod omsorg en iboende evne vi har.
Hvis vi ønsker det, kan vi udvikle og styrke evnen til at vise omsorg selv når livet gør ondt. Medfølelse vækker omsorgen i os og kan hjælpe til at dæmpe reaktionerne.

Selvmedfølelse er at trøste og tage sig venligt af sig selv. Undlade at skælde sig selv ud. For de fleste er selvkritik så meget en vane, at man ikke opdager det. Selvvenlighed er at tale mere venligt til sig selv.
Og det virker mere motiverende og opmuntrende at sige noget venligt til sig selv, at jeg er ok. frem for at kritisere sig selv. Vi gør det for at blive mere glade og få mere overskud til at gøre noget.
Hvordan bliver vi mere venlige overfor os selv? Det gør vi ved at sige nogle venlige og støttende ord til os selv.

Mindful compassion kan betragtes som et positivt motivationssystem
Generelt har især selv-medfølelse en beroligende effekt på nervesystemet og dermed også på stress.
Nogen tror, at de skal være kritiske for at motivere sig selv til at ændre adfærd. Eller at kritik af andre får dem til at ændre adfærd.
Det er den tilgang, de fleste af os er vokset op med.
Fordi det har været kulturen, kommer vi også til at tale sådan til os selv. Det har jeg især oplevet i arbejdet med stressramte.
Medfølelse
Medfølelse er forbundet med motivation. F. eks når den voksne siger til barnet, der er bekymret over sine karakterer …, “Alle mennesker fejler og det er ok. Jeg elsker dig, jeg vil støtte dig, hvordan kan jeg hjælpe dig til at nå dine mål,” så bliver barnet mødt.”
Byrden bliver ikke fjernet fra barnet. Den bliver delt.
Det er medfølelse.
Selvmedfølelse

Selvmedfølelse motiverer på samme måde. Vi rummer smerten og ubehaget og kan give slip, til forskel fra selvmedlidenhed, der fastholder  mental og følelsesmæssig smerte og lidelse. Det giver ro i nervesystemet og overskud til at hvile i sig selv og engagere sig i andre uden at miste sig selv.

Self-compassion gennemgår en række emner, hvor vi lærer at give os selv medfølelse og trøst når livet er svært. Det er samtidig en metode til at heale fortiden og åbne hjertet – netop fordi det ikke er meningen, at vi skal bære byrderne for andre – heller ikke familiens. Men vi kan lindre.
Meget kort og enkelt er emnerne til selfcompassion:
Opmærksomt nærvær og kontakt med kroppen
Indre barn og egenomsorg

Mindful compassion med hjertenærvær er at

Leve autentisk med fuld accept af sig selv og fred i sindet
Stå ved sig selv med indre ro og styrke
Føle frihed til at sige ja og nej til det, der passer til os
Slutte fred med forholdet til familie, kolleger, venner og chefer
Søge balance mellem hjerne og hjerte – intellekt og følelse

At leve fra hjertet er at sige JA til livet
Lytte til den indre kærlige stemme
Opleve mening, glæde og kærlighed i hvad livet byder os
Give sig selv tid og lov til at trække sig tilbage for at genvinde ro og balance, når livet er turbulent

Mindful compassion – at leve fra hjertet er at elske sig selv på den sunde måde

I virkeligheden betyder det at elske sig selv, at man har selvværd. Vi har alle noget, vi ikke er tilfredse med ved os selv. Det er vores natur og det er ok.

Vi kan søge at finde accept af det, vi ellers dømmer ved os selv. Accept giver fred og styrke. Nogle gange dømmer vi os selv hårdt, i vores sammenligning med andre. Som regel er vi vores egen hårdeste dommer. En dommer der bliver til en indre kritiker.

Mindful compassion er en invitation til at åbne hjertet. En mulighed for at finde indre ro og styrke med accept af, at vi er mennesker. Denne accept åbner vores hjerte. Vi kan blive bedre mennesker og føle mere indre frihed med et åbent hjerte.

Ved at holde hjertet åbent og se efter det gode i os selv og andre, lever vi virkelig fra hjertet.

C. G. Jung blev spurgt på sit dødsleje, hvad han mente, meningen er med at være her. Jung svarede: ”jeg tror vi er her for at tænde lys for hinanden.” I forløbet Selvkærlighed og healing af fortidens sår tænder dit hjertelys.

Med et åbent hjerte kan vi tænde vores eget lys og fra dette lys kan vi tænde lys for andre.

Mindful compassion åbner for hjertenærvær til at være sig selv

Mindful compassion er en metode, der fremmer den iboende kærlighed og visdom i det enkelte menneske. Sådan helt konkret løfter den energien og giver selvkritik et kærligt modspil. Når vi søger efter det, som vi ønsker mere af, får vi ro og selvaccept.

Psykologiske undersøgelser viser, at self-compassion giver fysisk og psykisk overskud, evne til at mærke hvad der er godt for en selv og til at håndtere konflikter og svære følelser. Vi bliver bedre til at være os selv.

Et eksempel på mindful self-compassion fra min praksis

Lisa kæmper med en stærk indre kritiker og empatitræthed. Hun oplever, at arbejdet med mennesker dræner for energi og hun er hård ved sig selv. Hun søger hjælp til denne udmattelsestilstand, og vi inddrager blandt andet mindful compassion. En del af dette er at finde nogle kærlige og medfølende vendinger, man skal sige til sig selv. Lisa skal lægge hånden på sit hjerte og sige nogle venlige sætninger til sig selv og til en person, hun elsker (altså ikke direkte men inde i sig selv). Det føltes meget beroligende og opmuntrende, så opgaven til næste møde blev at finde nogle sætninger, hun føler der passer præcist til hende.

Ved det næste møde var Lisa meget glad. Hun fortalte, at det mest virkningsfulde havde været, at sige de venlige sætninger til en hun elsker. Lisa havde også fundet nogle sætninger, hun kunne mærke der gav indre genklang og virkede godt for hende selv. Hun sagde dem til sig selv, hver gang hun blev trist, frustreret, vred eller følte sig dårligt behandlet.

At sige positive ord og sætninger påvirker sindet positivt og løfter energien. Med tiden bliver det en ny måde at tale til sig selv på. Det vækker til selvomsorg på en måde, der ændrer vores selvfølelse og vi kan slappe af i samspillet med andre. Sammen med nogle fysiske øvelser stimuleres også vagusnerven.

Lisa var godt på vej til at åbne sit hjerte.

Alene det at blive opmærksom på dine reaktioner og derefter handle medfølende med dig selv, er et kæmpe skridt. Til inspiration vil jeg dele nogle sætninger her:

  • Må jeg give mig selv den medfølelse jeg har brug for
  • Må jeg anerkende og acceptere mig selv, som jeg er
  • Må jeg være tålmodig med mig selv
  • Må jeg være sund og rask
  • Må jeg finde styrke til at håndtere denne svære situation

Du kan læse mere om mindful compassion og selvmedfølelse som modvægt til selvkritik her

En øvelse til at vække mindful compassion med dig selv og andre:

Din kærlige og nænsomme accept af alt hvad du indeholder, er en forudsætning for at skabe en god relation til dig selv, men også varme og nærende relationer til dine omgivelser.

“Sæt dig afslappet med en rank ryg. Tag 3 dybe vejrtrækninger, hvor du giver helt slip på hver udånding, så du er helt til stede. Flyt nu opmærksomheden ind i din brystkasse – i dit hjertecenter midt i brystet. Her fornemmer du en strålende sol af gyldent lys som sender en accepterende væren ud til alt, hvad du indeholder.

Det er en mild og nænsom sol, der favner og rummer dig, med alt det du er. Du giver dig selv lov til at synke helt ind i denne fredfyldte væren. Uanset hvad der kommer, tillader du det at være der. Din accept og tilladelse vil få dig til at slappe af og være i fred med det uden at dømme dine tanker, følelser og krop. Træk vejret ind i hjerteområdet. Hvil i denne tilstand i nogle minutter og mærk, hvordan det føles. Når du er klar, vender du tilbage til dit åndedræt og mærk din krop”.

Det hele menneske

/i /af
Læs mere

Har du en indre kritiker?

/i /af
Læs mere