Indlæg

Stress Grøn, Gul, Orange eller Rød zone?

Stress kan være svært at håndtere, fordi vi ofte ikke bliver opmærksomme på det, før det har fået godt fat i os. Og som regel opdager andre, at der er noget galt, før vi selv. Min personlige erfaring med stress er, at det startede med tankemylder og følelser af vrede, utilstrækkelighed og højt tempo. Det fik for meget fodfæste, før jeg forstod at jeg var nødt til at gøre noget.
Her vises stress i et skema som et udviklingsforløb fra 1 – 10 i fire zoner. GRØN er nærvær og sundhed, GUL er alarmberedskab, ORANGE er den farlige overgangen fra gul til rød. RØD er stress med sammenbrud og sygdom.
Gul zone fylder meget i dette billede da den tilstand, som beskrives her, er ved at være mere normal, end den at være i grøn zone.

Se en liste over stresssignaler nederst i artiklen

Har du meget tankemylder, kan det være forstadie til stress. Se her

Se også healing af stress  

Lyt til meditation nederst i artiklen

Er du i Grøn, gul, orange eller rød zone?

1: Nærvær, indre ro og stabilitet, fysisk psykisk overskud. Hviler godt i dig selv. Humøret er stabilt med overvægt på det gode. Hjernen fungerer optimalt. Vi kan tage bevidste beslutninger og skelne mellem eget og andres ansvar og vi kan give og modtage i fællesskab med andre.
2: Følelse af mening og at være værdifuld for andre. Kan tage omsorg for sig selv uden at føle at vi svigter andre. Vi har tillid til, at vi kan klare det, der kommer. Mindre tendens til bekymring og mere glæde.
3: I grøn zone er vi hjemme i os selv. Vi ved hvem vi er. Vi kender vores grænser og ressourcer og kan stå ved det. Vi kan balancere mellem grøn og gul zone uden at gå på kompromis med os selv. Initiativ og handlekraft er i balance.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Gul zone

4: På dette stadie kan du veksle mellem grøn og gul. Du er dedikeret på at gennemføre et projekt, at løse et problem eller en opgave på jobbet eller i hjemmet – i en periode. Her kan du også være, når du skal flytte, skifter arbejde, lige har fået barn eller har et barn eller anden pårørende som har brug for ekstra opmærksomhed fx sygdom. Det kan også være opgaver eller særlige arbejdsprojekter, der kræver fuld opmærksomhed. Du yder, hvad du kan og bruger dig selv optimalt. Fokus er på opgaver og problemløsning, samtidig kan du afgrænse dig selv og dit ansvar i forhold til egne ressourcer.

Opmærksomheden er delvist hjemme i dig selv, hvad du vælger til og fra. Du gør det, der skal gøres og tager pauser til at lade op.

5: Der kan være en tendens til at løbe hurtigere for at handle sig ud af problemer og tiltagende pres. Måske oplever du dig hele tiden lidt presset i tid, at det er svært at nå det hele. For mange bolde i luften og for lidt tid til dig selv. Her kan opstå fartblindhed, dvs at du ikke mærker, at tempoet er øget. Opmærksomhed er mest udenfor dig selv selv og fokus på opgaveløsning. Skyldfølelse, frustration, sårbarhed overfor kritik og hudløshed er signaler du skal være opmærksom på i denne zone. Du er på vej til at blive overbelastet, men der er ikke så langt ”hjem” i grøn zone, hvis du er opmærksom på det.

6: Alarmberedskab Her har du over længere tid tilpasset en hektisk livsstil. Forbindelsen med krop og sind er sporadisk og du går fra den ene opgave til den næste uden at holde en mental og fysisk pause. Du ignorerer signaler om behov for hvile og selvomsorg. Nervesystemet er på overarbejde og humøret kan svinge. Der kan være en tendens til at være opfarende og utålmodig med andre. Kropssmerter, migræne, mave- eller hovedpine, søvnunderskud og overblikket svækkes. Selvkritiske tanker og selvbebrejdelser, følelse af utilstrækkelighed, aggression, rastløshed og magtesløshed er følelser der dukker op. I orange zone bliver de mere markante

Når opmærksomheden over længere tid er rettet imod at tilfredsstille og tilpasse sig omgivelsernes krav og forventninger, er der ingen kontakt til det indre selv. Der er intet nærvær, ingen tilstedeværelse i kroppen og i nuet. Opmærksomheden er centreret i hovedet. Du er ude af dig selv. Tiden er inde til at bremse op før nervesystemet bryder sammen. ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Orange zone

7: Den orange mellemzone illustrerer overgangen fra alarmberedskab til stress. I orange er nervesystemet og den kognitive del af hjernen overbelastet. Det kræver mere at holde fokus og koncentration. Udmattelse, nedsat overblik, nedsat følelse af glæde og mening. Tiltagende smerter i kroppen. Kortidshukommelsen svækkes. Aftagende eller manglende lyst og glæde. Der kan være en stærk trang til at planlægge, styre og kontrollere, for at opretholde følelsen af kontrol med situationen..

Tendens til problemfokus, negativ tænkning og negative forventninger. Andre opleves ofte som årsag til problemer. Følelse af utilstrækkelighed og magtesløshed dominerer. Tendens til at blive sløj eller længe om at blive rask. Fordøjelsen svigter. Tiden er inde til at stoppe. Der er kun en stressoplevelse til rød zone

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Stresskollaps

8: Korttidshukommelsen svækkes radikalt, vredesudbrud, Overblik kobles helt af
9: Udmattelse, følelse af afmagt, utilstrækkelighed, ensomhed, indre kaos. Kroppen lystrer ikke og hjernens ydeevne er alvorligt svækket
10: Sammenbrud. Sygelig stress og udbrændthed. Depression og angst kan forekomme

Du har brug for hjælp før den næste stressoplevelse. Får hjernen kronisk stress kan arbejdshukommelsen ikke genoptrænes.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 MIN MISSION ER AT STØTTE DIG I AT FOREBYGGE REDUCERE DIT STRESSNIVEAU

– AT HVILE I BALANCEN MELLEM GUL OG GRØN ZONE

Jeg har selv været der. Jeg ved, at forebyggelse af stress kræver forståelse af stresssignaler og redskaber til at balancere mellem indre og ydre opmærksomhed. Det samme gælder mht. at opdage, at vi har stress – før kollaps

Vejen tilbage til dig selv – Nærvær i hjertet

Har du brug for støtte til at vende tilbage til grøn zone og hvile i balancen mellem grøn og gul zone, kan healing af stress være en vej til at genoprette og bevare kontakten med dig selv.

Lidt vigtig forskning

Der er behov for en dynamisk balance mellem de to afdelinger i det autonome nervesystem (sympatisk ”speeder og stress” og parasympatisk ”bremse og hvile”), så de kontinuerligt kan skifte imellem aktivitet og afslapning.

Vagusnerven er fysisk forbundet med det parasympatiske nervesystem. Stimulering af denne sammen med kærlig egenomsorg og venlighed mod dig selv kan skabe balance og genoprette ro i en stresset hjerne – før det bliver kronisk. En hjerne med kronisk stress er vanskeligt at genoprette.

Forskning har knyttet vagusnerven til forbedret neurogenese (oprettelse af nye hjerne- eller neuronale celler) og øget hjerneafledt neurotrofisk faktor* (BDNF) faktor. BDNF er som en fabelagtig super-mad til dine hjerneceller. Det hjælper med reparation af hjernevæv, faktisk regenerering i hele kroppen:

The vagus nerve modulates BDNF expression and neurogenesis in the hippocampus (Hippocampus er center for korttidshukommelse)

*Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF) er et protein, der er i stand til at regulere udviklingen af neuroner. Det findes primært i hjernen, selvom det også forekommer i andre regioner i kroppen og er mest koncentreret i cortex, hippocampus og basal forebrain.

Om forskning i mindfulness og hjernen ved stress

Depression og kronisk stress fører til nedsat neurogenese og forstyrrer kognitive funktioner, viser psykiatrisk forskning

Forskning i mindfulness og positiv psykologi viser, at jævnligt skift mellem hvile og aktivitet samt kultivering af positive følelser er vejen til indre ro og til at finde lykken og meningen med livet – altså grøn zone. Det er i grøn zone, vi kan leve fuldt ud og udnytte vores potentialer og kompetencer.

Nærvær i hjertet og dit autentiske selv – meditation

Vejen tilbage til selvet sker gennem stunder med stilhed, hvor vi mærker kroppens signaler og observerer sindets rastløshed, uden at give efter for de. Du læner opmærksomheden ind i stilheden og hjertet. Dette nærvær mindsker omgående stress i kroppen og etablerer kontakt med det autentiske selv: Ca. 11 minutter:

 

Selvomsorg – en vej til at være dig selv

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde sig over livet, at nyde det vi gør og have mennesker vi elsker i vores liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Vi danner nogle psykologiske overbevisninger under opvæksten, som ligger til grund for stressadfærd og for at miste os selv. En let og ubesværet balance i livet som helhed kan opnås gennem forståelse og ændring af de overbevisninger, der spænder ben for at være sig selv.

Overbevisninger starter tidligt i livet

De grundlæggende lag i sindet dannes i barnets første leveår og til dels allerede i fostertilstanden mens kroppen og sindet dannes. Mors tanke- og følelsestilstand under graviditeten, påvirker dannelsen af det spæde sind i fosteret. Det vil sige, at meget stærke følelser hos mor vil påvirke fundamentet i det spæde sind hos det kommende barn. Det siger sig selv, at stress hos en gravid kvinde ligeledes har indflydelse på det kommende barns sind.

Fundamentet for sindet dannes i de første leveår og består af de erfaringer, prægninger og overbevisninger, som barnet danner i denne levetid. Vokser et barn fx op med meget kritiske og krævende forældre, vil barnet optage omgivelsernes stemmer som sine egne. Kritikken og kravene lægger sig i sindet og danner selvkritiske og selvfordømmende overbevisninger som fx: Jeg er ikke god nok, jeg skal præstere for at være værdig til kærlighed, jeg skal ikke være som jeg er.

I løbet af opvæksten internaliseres (optages) forældrenes overbevisninger i et vist omfang i barnet. Det betyder at, vigtige voksnes krav, forventninger og holdninger siver ind i barnets sind og danner grundlag for overbevisninger, der vil være styrende gennem barnets videre liv – også som voksen. Barnet mister sig selv – sin egen natur.

Vi danner vores personlighed gennem opvæksten, og det er den, vi tror, vi er. Men vi er mere end det. Og dette mere er det indre, der mistes i tilpasningen.

Det er vigtigt at anerkende, at overbevisningerne oftest har en reel funktion i barndommen. Det kan være en realitet at skulle gøre sig fortjent til kærlighed, at man skulle være stille og tage hensyn, eller at man bliver straffet for ulydighed. Vi kan også få positive overbevisninger, der støtter os som voksne. Når barnet er voksent og forældrene ikke længere har formel autoritet i personens liv, vil forældrenes ”stemmer” stadig have en styrende funktion i det voksne sind. Trods en ellers moden og udviklet personlighed kan de ubevidste overbevisninger leve videre og aktiveres i forskelige sammenhænge.

Overbevisninger aktiveres især i forbindelse med stress

Stress er ikke kun arbejdsrelateret. Det kan også være den daglige stress i børnefamilien, digital stress der opstår af overload og en overbelastet hjerne,følelsesmæssig stress, mental stress af overtænkning samt mangel på mening i livet. Stress kan direkte eller indirekte overføres fra forældre med stress i nervesystemet. Det kan være traumer fra utryg barndom, overfald og seksuelt overgreb, og svære livsbegivenheder som fx en kritisk skilsmisse, et barn der er blevet misbrugt eller født med en sygdom.

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få beundring og anerkendelse. Men vi mister os selv i processen, når overbevisningerne er skadelige. Problemet er, at de er svære at opdage selv, fordi vi tror, at det vi tænker er sandt.

Jeg er ikke lige så god som de andre
Jeg er til besvær
Jeg skal tilfredsstille andres behov
Jeg skal gøre mig fortjent til at være her
Det er min skyld, når andre bliver vrede
Det er mit ansvar at andre er tilfredse
Det er svagt at mærke sine følelser
Det er svagt at vise følelser
Det er svagt at vise usikkerhed
Hvis jeg laver fejl, bliver jeg straffet
Jeg er egoistisk, hvis jeg tager mig af mig selv
Hvis de opdager, hvordan jeg i virkeligheden er, mister de respekten for mig
Man skal gøre, som der bliver sagt
Andre er afhængige af, at jeg er stærk
Hvis jeg mærker, hvordan jeg har det falder det hele sammen omkring mig
Det skal gøre ondt, før det gør godt
Skik følge eller land fly

Indre ro og hjertekontakt

Jeg tilbyder hjertecoaching til dig der ønsker at stå ved dig selv og være i din essens.

Succesoplevelser modsiger de negative overbevisninger

Når vi klarer os godt, har gode relationer og skaber resultater i livet, vil vi typisk føle os godt tilpas. Livet folder sig ud i overensstemmelse med de positive polariteter af de negative overbevisninger: jeg har fortjent at være her, jeg er ok. Jeg er elsket,  jeg bliver ikke forladt, jeg er tryg og en succes, jeg har ret til at tage mig af mig selv, – så længe det går godt. Vi har nemlig ikke kun succes.

Det er først, når der opstår fejl og problemer, eller vi får kritik, at overbevisningerne viser deres negative effekt. Det får os til at føle usikkerhed og sårbarhed på et eksistentielt niveau.

Vær dig selv

Selvomsorg er at vise dig selv kærlighed. At tage livskraften til dig og finde glæde ved at være sig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv.

Den franske filosof Michel Foucault var optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv. Disse kunne blandt andet være meditation og fysisk træning til fuldt nærvær i krop og sind

Selvomsorg kan handle om at bruge tid dagligt på at vende opmærksomheden indad og lytte til krop og sind.

Giv selvkritikken modspil

Vi har alle en indre dialog. Ved stress og oplevelse af ikke at hvile i sig selv, bliver den indre dialog meget kritisk. Der dannes en indre kritiker. Den gentager med stor overbevisning, de mest begrænsende overbevisninger. Den indre kritiker ønsker at beskytte os imod at føle sig sårbar. Den ønsker, at vi undgår ubehag og den ønsker at hjælpe os med at forbedre os. Problemet er, at den er hård ved os og sammenligner os med andre. Den indre kritiker kan ikke gøres tilfreds. Det vi ikke ved, når den er allermest hård ved os, er at det slet ikke er noget, vi selv mener. Det er automatiske gentagelser af noget, vi har hørt eller opfattet som kritik fra de voksnes ord og attituder

En måde at give den indre kritiker modspil er at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind, når du opdager kritikeren. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes. Det er menneskeligt at fejle og jeg er værd at elske, selvom jeg begår fejl“.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt. For at kunne dette i praksis, må du føle dig tryg og støttet. Det kan være godt med en terapeut at læne sig op ad.

Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske selv med frihed til at være dig

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Vi kommer hertil som sjæle med en forventning om kærlighed og glæde, men det vi møder er opdragelse.

Barnet gennemlever en tilpasningsproces i hvordan det skal opføre sig og være sammen med andre mennesker. I denne proces udvikler barnet sin personlighed præget af de nære omgivelsers påvirkning og de oplevelser det får på sin vej

Tilpasningsprocessen kan forløbe som en støttende vejledning, eller som en tilpasning, der skader barnets selvfølelse og selvværd. Barnet lærer at tilsidesætte sine egne behov og sit sande selv/sin identitet for at indordne sig og føle sig som en del af familiefællesskabet.

Dette kan kræve store ofre af barnet, og nogle udvikler et såret indre barn som følger med ind i det voksne liv. (Se mere længere fremme)

Barnets selvforståelse er afhængigt af forældrenes reaktioner på dets adfærd.

Barnet er letpåvirkeligt på et meget dybt indre plan

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier.

Dette betyder, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til vi er 6-7 år gamle. Alt hvad betydningsfulde voksne og søskende siger og gør blive optaget som sandheden.

Det indre barn lever i os alle

De sider af dig, der ikke blev set og anerkendt som fuldt gyldige bæres af det indre barn, når du er voksen. Du vokser op med dette sorgfulde og triste eller vrede barn indeni. Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, der ikke var muligt for dine forældre. Se eksempel fra praksis længere fremme.

De afviste følelser følger med ind i dit parforhold, din nye familie, på jobbet og andre relationer i dit liv. De styrer dig fra det ubevidste, så du reagerer fx med vrede eller med at holde andre på afstand, selvom du ønsker nærhed. Måske græder du, når du er vred og bliver vred når du er ked af det. Måske går du inderst inde med en følelse af at være forkert, selvom ingen nogensinde har sagt det direkte.

I den førsproglige alder op til 3 år kan du få indlært en pleaser, der er eftergivende og knapt nok mærker dine behov og dine grænser. Din overbevisning er at opfylde andres behov, måske i et stille håb om at du så får dine behov opfyldt senere. Eller at du bliver set og elsket.

Eksempel fra min praksis

En 45årig var på en indre rejse for at forstå en overbevisning om, hvorfor hun “ikke måtte” afvise mennesker, der ikke var gode for hende. Hun mødte sit 4-årige selv og sammen genså de forskellige scener fra dengang. Det blev tydeligt, at hensynet til mor var vigtigere end hensynet til hende selv. Hun var nødt til at efterleve nogle regler om at være stille og ikke røre ting, regler som var helt forkerte inden i kvinden, der var meget fysisk og sansende. Så hun fik en overbevisning om at være forkert og at hensynet til andre, er vigtigere end til hende selv. Hun var usikker på sin identitet, hvilket fulgte hende ind i relationer med partnere og kolleger. Hun var ikke hjemme i sig selv.

At manifestere det liv, du ønsker at leve

Dine historier skal ændres til at passe til dig. Til den du er. Prøv evt. indre barn healing

Hvis de historier, du har lært om dig selv om hvad du skal og bør gøre, hvad du kan eller ikke kan, får lov at styre dig fra det underbevidste, mister du dig selv.

Historierne hører til i fortiden. Du kan lære at være mere centreret i kroppen, så du bliver bevidst om, når du bliver en pleaser, når dine grænser bliver overskredet og når du undlader at opfylde dine behov. Når du opdager det, kan du trække vejret ind i kroppen og være til stede i nuet. Her kan du ændre et skadeligt mønster.

Det starter med at opdage, hvad du gør. Derefter kan du give dig selv lov til at mærke det behov eller den følelse, du har i kroppen. Når du er klar, kan du begynde at praktisere at opfylde dine behov. At slippe tvivlen på om det er ok og bare gøre det. Start et sted. Efterhånden vil du opdage den frihed og det overskud det giver og du kan ikke stoppe igen. du hviler i dig selv og ved hvem du er.

Det bliver også lettere, at lade andre opfylde deres behov – selv, uden at du mister noget ved det, for du opfylder dine egne.

En rejse tilbage i tiden kan ændre din historie på celleplan og du kan manifestere det liv, du ønsker at leve:

Healing af stress og traume

Healing af det sårede indre barn – stress og traume:

Det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som den han/hun nu engang er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt. Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret. Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

At møde dit indre barn, er en meget effektiv form for selvhealing og indsigt. Det er en holistisk metode, der arbejder med underbevidsthedens sprog og erindringer til healing på celleplan. Bevidsthed om hvordan erfaringer og hændelser fra fortiden ofte afspejler sig i din nuværende opfattelse af dig selv, dine relationer og måder du agerer på i verden.

Et såret indre barn er frø til stress, depression og udbrændthed. Barnet mister tilliden til sine følelser og behov. Dets liv og trivsel lægges i andres hænder.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når du giver dit indre barn det, som det længes allermest efter, hviler du mere i dit autentiske selv. Du slipper ud af dramaer og undertrykkelse.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste kan det blive et traume

En reaktion på dette kan være at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Overspisning, arbejdsnarkomani og andre selvskadende aktiviteter dulmer smerten ved ikke at turde mærke reelle og dybere behov. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Og ikke at turde mærke svære følelser efter fysiske og psykiske overgreb.

Når traumer undertrykkes og forvises til hukommelsen på celleplanet, kan energien i traumet sætte sig fast. Problemet med undertrykte erindringer på celleplanet er, at de ikke bare begrænser din evne til at leve et frit og glædesfyldt liv, de kan også medvirke til at kroppen udvikler fysiske sygdomme, stress og angst.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer den voksne i forholdet med andre og til sig selv kan være:
Oplevelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
I tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Selvberejdelser
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensom
Føler sig magtesløs og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og lader andre overskride sine grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler sig hurtigt sårbar og nøgen ved at vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

En dominerende indre kritiker (selvkritik) er også tegn på et såret indre barn.

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Du kan lære at give dit indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Andre sider af dig selv kommer mere frem og du kan være mere dig selv.

Indre barn øvelse:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker følelser og emotioner er det indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den hurtigt af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

Øvelsen:

Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Følelser der anerkendes giver ro

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Har du problemer med at acceptere og mærke nogle følelser, at lytte til dine reelle behov og elske alle dine følelser og sider af dig selv, kan Krop og psykoterapi være en måde at hele gamle sår og være mere dig selv.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

hjertenærvær

mindful compassion

Mindful compassion med hjertenærvær er

Leve autentisk med fuld accept af sig selv og fred i sindet
Stå ved sig selv med indre ro og styrke
Føle frihed til at sige ja og nej til det, der passer til os
Slutte fred med forholdet til familie, kolleger og chefer
Søge balance mellem hjerne og hjerte – intellekt og følelse

At leve fra hjertet er at sige JA til livet
Lytte til den indre kærlige stemme
Opleve mening, glæde og kærlighed i hvad livet byder os
Give sig selv tid og lov til at trække sig tilbage for at genvinde ro og balance, når livet er turbulent

Mindful compassion – at leve fra hjertet

At leve fra hjertet indeholder en vis lethed, spontanitet, glæde og intuitiv forståelse – at være sig selv. Og om at rumme hele sig selv med en ikke-dømmende indstilling – eller at elske sig selv. I virkeligheden betyder det at elske sig selv, at man har selvværd. Vi har alle noget, vi ikke er tilfredse med ved os selv. Det er vores natur og det er ok.

Vi kan søge at finde accept af det, vi ellers dømmer ved os selv. Accept giver fred og styrke. Nogle gange dømmer vi os selv hårdt, i vores sammenligning med andre. Som regel er vi vores egen hårdeste dommer. En dommer der bliver til en indre kritiker.

Mindful compassion er en invitation til at åbne hjertet. En mulighed for at finde indre ro og styrke med accept af, at vi er mennesker. Denne accept åbner vores hjerte. Vi kan blive bedre mennesker og føle mere indre frihed med et åbent hjerte.

Ved at holde hjertet åbent og se efter det gode i os selv og andre, lever vi virkelig fra hjertet.

C. G. Jung blev spurgt på sit dødsleje, hvad han mente, meningen er med at være her. Jung svarede: ”jeg tror vi er her for at tænde lys for hinanden.”

Med et åbent hjerte kan vi tænde vores eget lys og fra dette lys kan vi tænde lys for andre.

Hvordan kan vi åbne hjertet?

Mindful compassion åbner for hjertenærvær til at være sig selv

Mindful compassion er en metode, der fremmer den iboende kærlighed og visdom i det enkelte menneske. Sådan helt konkret løfter den energien og giver selvkritik et kærligt modspil. Når vi søger efter det, som vi ønsker mere af, får vi ro og selvaccept.

Psykologiske undersøgelser viser, at det giver fysisk og psykisk overskud, evne til at mærke hvad der er godt for en selv og til at håndtere konflikter og svære følelser. Vi bliver bedre til at være os selv.

Et eksempel på mindful compassion fra min praksis

Lisa kæmper med en stærk indre kritiker og empatitræthed. Hun oplever, at arbejdet med mennesker dræner for energi og hun er hård ved sig selv. Hun søger hjælp til denne udmattelsestilstand, og vi inddrager blandt andet mindful compassion. En del af dette er at finde nogle kærlige og medfølende vendinger, man skal sige til sig selv. Lisa skal lægge hånden på sit hjerte og sige nogle venlige sætninger til sig selv og til en person, hun elsker (altså ikke direkte men inde i sig selv). Det føltes meget beroligende og opmuntrende, så opgaven til næste møde blev at finde nogle sætninger, hun føler der passer præcist til hende.

Ved det næste møde var Lisa meget glad. Hun fortalte, at det mest virkningsfulde havde været, at sige de venlige sætninger til en hun elsker. Lisa havde også fundet nogle sætninger, hun kunne mærke der gav indre genklang og virkede godt for hende selv. Hun sagde dem til sig selv, hver gang hun blev trist, frustreret, vred eller følte sig dårligt behandlet.

At sige positive ord og sætninger påvirker sindet positivt og løfter energien. Med tiden bliver det en ny måde at tale til sig selv på. Det vækker til selvomsorg på en måde, der ændrer vores selvfølelse og vi kan slappe af i samspillet med andre. Sammen med nogle fysiske øvelser stimuleres også vagusnerven.

Lisa var godt på vej til at åbne sit hjerte.

Alene det at blive opmærksom på dine reaktioner og derefter handle medfølende med dig selv, er et kæmpe skridt. Til inspiration vil jeg dele nogle sætninger her:

  • Må jeg give mig selv den medfølelse jeg har brug for
  • Må jeg anerkende og acceptere mig selv, som jeg er
  • Må jeg være tålmodig med mig selv
  • Må jeg være sund og rask
  • Må jeg finde styrke til at håndtere denne svære situation

Svære følelser og situationer kan transformeres i hjertet

Svære følelser som skyld, skam, vrede, jalousi, sorg og andre følelser, som vi ikke har lært at håndtere, forsøger vi at nedtone eller undertrykke. Når vi undertrykker bestemte følelser, kan de følelser, vi ønsker at mærke, gemme sig lidt i skyggen. De dejlige følelser kommer ikke frem i deres fulde potentiale.

At rumme det hele vækker hjertenærvær.

Også de domme vi måske identificerer os med – godt hjulpet af omgivelsernes udsagn eller antydninger – , at du er kedelig, doven, rodet, egoistisk, dominerende, uempatisk, respektløs, firkantet, overfladisk, indelukket …

De domme vi har om os selv, kan miste deres magt, når vi sætter ord på dem. Når vi ser nærmere efter, vil vi ofte erkende at det ikke er sandt, eller at det er ikke hele sandheden. Og måske erkende at det er menneskeligt at have nogle skæve sider. Vi er også meget andet.

Vi har bare en medfødt biologisk tendens til at have fokus på det der hjertenærværburde være bedre eller anderledes og det der skal fixes. Den erkendelse vil i sig selv mindske betydningen af disse sider. Så kan vi bedre rumme dem.

Når vi rummer hele os selv og tilføjer nogle positive sætninger, møder vi os selv på hjerteplan. Fra vores højeste bedste. Herfra kan vi lade vores lys stråle og være vores sande Selv. Med accept af alt hvad vi er.

En meditation, til at vække mindful compassion med dig selv og andre:

Din kærlige og nænsomme accept af alt hvad du indeholder, er en forudsætning for at skabe en god relation til dig selv, men også varme og nærende relationer til dine omgivelser.

“Sæt dig afslappet med en rank ryg. Tag et par dybe vejrtrækninger, så du er helt til stede. Så giver du helt slip og er blot til stede her og nu. Så flytter du opmærksomheden ind i din brystkasse – i dit hjertecenter midt i brystet. Her fornemmer du en strålende sol af gyldent lys som sender en accepterende væren ud til alt, hvad du indeholder.

Det er en mild og nænsom sol, der favner og rummer dig, med alt det du er. Du giver dig selv lov til at synke helt ind i denne fredfyldte væren. Uanset hvad der kommer, tillader du det at være der. Din accept og tilladelse vil få dig til at slappe af og være i fred med det uden at dømme dine tanker, følelser og krop. Træk vejret ind i hjerteområdet. Hvil i denne tilstand i nogle minutter og mærk, hvordan det føles. Når du er klar, vender du tilbage til dit åndedræt og mærk din krop”.

Du kan læse mere om mindful compassion og selvmedfølelse som modvægt til selvkritik her

Jeg tilbyder krop- og psykoterapi samt længere forløb, hvor jeg inddrager mindfulness og medfølelse/loving kindness samt vagusnerven. Et terapeutisk forløb kan hjælpe med at finde ind til sig selv bag følelser som skyld og skam, selvkritik, stress og depression. Det kan også være et personligt udviklingsforløb til mere indre frihed og glæde.

RING 22800538 ELLER SKRIV til kontakt@krestinehartmann.dk FOR 30 GRATIS SAMTALE på telefon, Skype, Messenger

 

Det hele menneske

Har du en indre kritiker?