Indlæg

Selvmedfølelse modvirker selvkritik

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livsvanskeligheder er et menneskeligt livsvilkår. At forstå, at vi alle oplever modgang og svære ting, også selvom det ikke ser sådan ud på overfladen, forener os med andre mennesker.

Selvmedfølelse er at trøste og tage sig venligt af sig selv og undlade at skælde sig selv ud, når det ikke går som man håber og forventer. For mange mennesker er selvkritik så meget en vane, at man ikke opdager det. Selvmedfølelse er at tale mere venligt til sig selv.

Når vi er venlige og medfølende over for selv, beroliger vi og tager omsorg for os selv, for vores nervesystem og indre tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør os mere robuste og mindre bange for at begå fejl.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Hvordan bliver vi mere venlige overfor os selv?

Første skridt er at bemærke din smerte. Især hvis den kommer af selvkritik og selvfordømmelse. En smerte kan fx være at se sig selv i spejlet og se, at man har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, at man ikke er sig selv.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det er hårdt. Jeg er virkelig skuffet og ked af det.

Tredje skridt er at vise selvmedfølelse ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse med tonefald og prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Når vi er ude af balance, behøver vi at grounde os (opmærksomhed ned i kroppen) for at give plads til selvmedfølelse. Mindfulness praksis handler om at forankre opmærksomhed i kroppen. Vi tillader os selv at mærke, vi har det svært frem for at flygte fra eller undertrykke følelsen. Når vi flygter og undertrykker sker det som regel helt automatisk for ikke at mærke smerten ved ikke at være sig selv. Eller ubehaget ved at mærke de svære følelser, dette vækker

Mindfulness er fundamentet for selvmedfølelse

I mindfulness lærer vi at mærke kroppen og bemærke følelsen. Når vi kan mærke og rumme følelsen og trøste os selv, aftager smerten ved følelsen. Når den følelsesmæssige smerte aftager, får vi handlekraft til at gøre noget ved problemet, eller problemet fylder mindre, og kan nogle gange forsvinde sammen med at smerten bliver rummet.

Kroppen og nervesystemet responderer positivt på berøring. Det virker beroligende og dæmper følelsesmæssig stress.

Mindfulness gør, at vi kan mærke kroppens respons og vores følelser. Dette er forudsætningen for at skabe rum til medfølelse.
Når svære følelser opstår og de ikke passerer forbi, så handler det om at sætte ord på følelsen, mærke den i kroppen og hvor i kroppen den mærkes. Dette er et stærkt redskab til at regulere os følelsmæssigt,
Mindfulness har meget at gøre med ligevægt. Vi får indre balance, så vi ikke bliver oprørte af følelserne.

Hvor den kritiske stemme lukker, virker selvmedfølelse åbnende.

NY ENERGI Forløb med mindfulness og selvmedfølelse til indre ro og styrke

Selvkritik

Vi har alle en indre dialog. Det er vores tanker der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad vi oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver meget selvkritisk, undermineres selvværdet. Som regel bemærker vi det ikke og tager derfor alle vores tanker for gode varer. Vi tror på det vi tænker om os selv og bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da vi var børn. Det bliver en indre kritiker med et godt fodfæste i sindet.

Den indre kritiker har også en positiv skjult intention med at ville beskytte os mod at blive udelukket af flokken. Den kan få os til at overveje, hvordan vi kan gøre det bedre. Vi kan vurdere hvad der gik galt, eller hvor det vi gjorde ikke virkede.

Problemet opstår, når den indre kritiker bliver den, vi måler os selv og vores liv ud fra.

Selvkritik aktiverer kamp, flugt, frys mekanismen og indre utryghed. Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det vi ikke er tilfredse med i vores liv og i os selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Om selvmedfølelse af forsker Kristin Neff

Kristin Neff er forsker og udvikler af Mindful Self Compassion programmet (MSC) som er samlet af tre komponenter: mindfulness, selvmedfølelse, medfølelse til forbundethed med andre.

Selvmedfølelse: jeg forsøger at være forstående og tålmodig med de aspekter af min personlighed, jeg ikke bryder mig om
Selvfordømmelse: jeg er misbilligende og dømmende overfor mine fejl og mangler
Fælles menneskelighed/forbundethed: Når jeg fejler med noget alvorligt for mig, kan jeg føle mig alene i min fejlen – medfølelse gør at jeg ved, at jeg er ikke alene
Mindfulness: når jeg føler mig nedtrykt, prøver jeg at tale til mig selv/mine følelser med nysgerrighed og åbenhed.

Mindfulness medvirker til en ikkedømmende opmærksomhed på krop og følelser og til at sænke tempoet. Compassion/medfølelse med andre modvirker følelse af at være isoleret og ensom. Selvmedfølelse rummer og beroliger svære følelser.

Mindfulness spørger: hvad mærker jeg lige nu?
Medfølelse spørger: Hvad har jeg mest brug for lige nu?
Mindfulness siger: Føl din smerte og lidelse med opmærksomhed
Selvmedfølelse siger: Vær venlig overfor dig selv, når du lider

Selvmedfølelse indebærer at være varm og forstående over for os selv, når vi har det svært, fejler eller føler os utilstrækkelige snarere end at slå os selv med kritik.
Vi kan berolige og tage omsorg for os selv, ved at anerkende og rumme smerten. Vi anerkender vores problemer og mangler med accept og uden at dømme. En accepterende og ikke dømmende indstilling hjælper til at vi kan gøre, hvad der er nødvendigt for at hjælpe os selv.

Mennesker har brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er utilstrækkelig.

når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde har det. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale mediers tendens til at vise de andres fantastiske liv.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske, en oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Og vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Medfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Vi føler os forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når vi har medfølelse, kan vi være empatiske med andre uden at overtage deres smerte og problemer- og uden at ville fixe dem.

MSC er et redskab til indre styrke og ro til at møde livet, som det er og til at være den du er.

Selvomsorg – en vej til at være dig selv

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde dig over livet, at nyde det du gør og have mennesker du elsker i dit liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Hvis du ikke får fat i oplevelsen af ovenstående, risikerer du, at det kommer til at handle om materielle goder og følelsesmæssig sikkerhed. Du lever, som andre synes er den rigtige måde at leve på. Det kan være svært at indgå i et nærende parforhold og forbinde sig til andre. At rumme nærhed og tage imod kærlighed.

En mand på 41 år (Karl) klagede over, at han følte en indre tomhed. Han havde kone og børn, en dejlig bolig og ønskejob. Udadtil var det et glansbillede. Men indadtil var det smertefuldt. Han dulmede smerten med at købe nye ting. Næsten dagligt følte han en stærk trang til at shoppe eller gå på Cafe. Til trods for det gode liv faldt han omkuld foran TV hver aften. Alene.
Den 41-årige forstod ikke, hvorfor han havde det sådan, når alle hans drømme var opfyldt. Adspurgt følte Karl sig ikke tryg og afslappet. Han var anspændt og hele tiden på vagt for at sige det rigtige, vide det hele og lade som om at han havde et fantastisk liv.

Et autentisk liv giver ro

Hvis du ikke lever autentisk, er du i konflikt med dig selv. Du viser ikke helt ansigt men siger det, der virker rigtigt og bliver modtaget positivt. Du undgår så vidt muligt at føle dig sårbar og undertrykker nogle følelser som ikke blev rummet og anerkendt af forældrene – eller en af dem.

I en indre barn rejse opdagede Karl, at det var hans fars drøm han havde udlevet og fars holdninger han havde overtaget. Og på sine gamle dage var far blevet lettere alkoholiseret. Karl vidste faktisk ikke, hvem han var og hvad der var hans egen drøm. Han havde tilsyneladende det hele men manglede noget. Karl manglede sig selv. Han havde skabt et image. Nu skal han til at finde ud af, hvad der er hans drøm og hvem han er bag den pæne facade.

Når Karl finder sig selv bag facaden og de tillærte overbevisninger, kan han slappe af. Der er ikke noget, han skal beskytte og ingen spil, der skal spilles.

Hvorfor er det svært at være sig selv og leve autentisk?

Et spædbarn er naturligt autentisk, fordi barnet ikke kan lade være med at følge sine impulser. Det har endnu ikke lært at være uærlig eller at gå på kompromis med sine følelser og behov. Men på et tidspunkt finder barnet ud af, at det får mere positiv opmærksomhed, når det leger ”pænt” og gør som mor og far siger, end når det græder og tegner på væggen.

Barnet begynder at afkode forældrenes reaktion, og tilpasser sig omgivelserne. Børn samarbejder og tilpasser sig, for at passe ind i flokken og høre til. Nogle af vores behov, tendenser og følelser skjuler vi, og andre viser vi frem. Med tiden mister vi kontakt til det vi har gemt væk i det underbevidste og lever det liv, andre synes, er det rigtige. Vi ved ikke, hvem vi er og hvad vi virkelig har behov for. Vi rækker ud efter det, vi har lært – også selvom det ikke er tilfredsstillende.

Det er ofte frygten, der styrer os

Meget ofte er det frygten for at blive afvist, forladt, at andre ikke kan lide os eller at vi ikke bliver taget alvorligt, når vi viser vores følelser. Når vi er os selv og ikke det billede, som vores forældre ønskede at se. Det kan også være frygten for, at følelsen bliver overvældende og tager magten. At den kommer til udtryk på en voldsom måde, hvor vi ikke kan styre den.

En 45-årig kvinde beskrev, hvordan mor havde sunget sur, sur, sur lille bi omkring, når hun blev vred. En anden fortalte, at hendes søskende havde drillet hende, når hun blev ked af det. Og en 36årig mand fortalte, at hans far gik, når bølgerne gik højt i hjemmet

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få andres beundring og anerkendelse. Men mister os selv i processen.

Kend dig selv

Selvomsorg handler om at kende dig selv. At tage din livskraft til dig og finde glæde ved at være dig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Den franske filosof Michel Foucault var i årene op til sin død i 1984 optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv

Meningen var at leve i frihed til at være sig selv, som en modsætning til selvfremmedgørelse i forbindelse med ydre institutioners magtspil.
I gamle dage var det kirken og regeringen der havde magten. I nutiden har medierne stor magt  med deres påvirkning. De fortæller os, hvordan vi skal være, hvordan vi skal se ud og hvordan vi får succes og bliver lykkelige.

For at finde frihed til at være sig selv, måtte man drage omsorg for sig selv og lære sig selv at kende. Nogle af Foucaults konkrete anvisninger kunne fx være meditation, træning, samtaler, askese og drømmetydning.

Ifølge Foucaults tanker er det, at erkende selvet der er afgørende i spørgsmålet om, hvordan man drager omsorg for sig selv og dermed opnå et godt og sandt liv.

I det daglige levede liv kan det at være sig selv altså handle om at tage omsorg for krop og sind

Omsorg for kroppen ved at lytte til den og tage hånd om dens behov for hvile og aktivitet i en balance. Det betyder ikke, at du skal være fit for fight og træne flere timer dagligt. Det handler mere om at få tilstrækkelig med søvn, være opmærksom på hvordan kosten påvirker din krop og dække væskebehovet. Føler du dig træt i løbet af dagen, så hvil i nogle minutter eller gå en tur. Massage er også god selvomsorg for kroppen. Alt det du gør godt for din krop, er et udtryk for kærlighed til dig selv.

Samtidig er kroppen din vejviser til, hvad der er godt for dig. Det er i kroppen, du mærker dine følelser og dermed hvad der vækker glæde, lyst og overskud at gøre og hvad, der giver ulyst og dræner for energi og glæde.  En vejviser du kan mærke, når du tager dig tid til at holde pauser og lytte til dens budskaber.

Du kan tage omsorg for sindet ved at tale venligt til dig selv og anerkende dit følelsesliv med accept af alle dine følelser. Det sidste kan være lettere sagt end gjort. Det vender vi tilbage til længere fremme.

En ikkedømmende og venlig indstilling

Vi har alle en kritisk indre dialog. Som regel er disse tankestrømme vurderende og dømmende overfor os selv og det, der sker omkring os. Vi kan blive opmærksomme på tankerne. Se dem lidt udefra og betragte indholdet. Du kan bemærke, hvordan du taler til dig selv når du begår fejl. Er du kritisk eller taler du venligt og opmuntrende til dig selv?

Den indre kritiker ønsker at beskytte dig imod at føle dig sårbar. Den ønsker, at du undgår ubehag og den ønsker at hjælpe dig med at forbedre dig. Problemet er at den er hård ved dig og sammenligner dig med andre.

Med den opmærksomhed kan du begynde at blive mere “herre i eget hus”. Du kan give negative selvvurderinger og kritiske tanker om dig selv modvægt med selvomsorg og selvmedfølelse.

Du kan være venlig overfor dig selv

Du kan øve dig i at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind. Dette kan mindske indflydelsen af de kritiske og fordømmende tanker. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes alligevel. Det er menneskeligt at fejle og jeg er ok, selvom jeg begår fejl“. På den måde kan du få nogle bekræftende og positive tanker ind i sindet.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt.

Selvmedfølelse styrker din evne til at være åben og tage imod kærlighed. At møde dine tanker og følelser med venlighed og medfølelse, er at anerkende, hvordan du har det. Uden at dømme eller kritisere din tilstand.

De svære følelser

Følelser af vrede og sorg eller tristhed, jalouxi og misundelse er generelt vanskeligere at rumme end andre. Hvis du ikke har lært at rumme dem i dig selv, kan du heller ikke rumme dem i andre mennesker – eller i dine børn.

Det kan være svært for forældre at rumme, sit barns følelser, når vi ikke har accepteret vores egen vrede, misundelse, sorg, jalousi. Reaktionen kan være at blive vred på barnet, afvise eller ignorere barnets følelse. Barnet lærer ikke, hvordan det skal rumme sin følelse. Det lærer at følelsen ikke er ok og konkluderer at: “jeg er ikke ok, når jeg føler sådan“.
Efterhånden, som barnet oplever det mange gange, bliver de afviste og ikke-rummede følelser stuvet ned i det underbevidste.

Er følelsen ikke rummet, måske endda forbundet med at blive afvist, drillet eller forladt, så bliver det meget smertefuldt, når den dukker op. Vi afleder opmærksomheden fra følelsen med at spise, drikke, tage stoffer, shoppe, slås, trække os væk eller måske skabe konflikter omkring os. Eller vi indretter vores liv, så vi ikke komme til at mærke det, som i eksemplet øverst på siden.

Genfind dig selv og din livskraft med selvomsorg

Når du anerkender og tager omsorg for dine følelser, bliver der plads til nyt fokus og mere livskraft til dig. Prøv dette:

Næste gang følelsen kommer, så prøv at invitere den ind og føl den fuldt ud. Skab en tryg situation, hvor du kan give den udtryk. Enten hvor du er alene eller sammen med en terapeut. Giv dig selv lov til at føle som du føler og tillad eventuelle lyde der sidder i halsen at komme igennem.

Når du har gjort det i trygge omgivelser, vil du ikke længere være bange for, at du gør noget destruktivt eller forkert. Måske får du brug for at gøre det igen. Herefter vil du bedre kunne rumme og acceptere følelsen. Du vil efterhånden være i stand til at håndtere følelsen mere effektivt, når den opstår.

Du kommer ind i et mere naturligt flow, hvor livet og følelserne strømmer igennem dig og forlader dig igen!
Det åbner for muligheder op og skaber både selvforståelse og selvværd. Det giver ro på dig og din situation og du kan udtrykke dig selv mere frit.
Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Du kan søge støtte til en indre proces

Har du brug for at at blive bedre til selvomsorg venlighed over for dig selv, kan kontakt med dit indre barn (den gang følelserne blev lukket ned) være en vej. Du kan læse en artikel om indre barn med nogle metoder til at komme i  kontakt med barnet.

Krestine Hartmann er krop og psykoterapeut og arbejder med indre barn terapi og NY ENERGI forløb. Læs mere her

 

Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske jeg med frihed til at være dig

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Vi kommer hertil med en forventning om kærlighed og glæde, men det vi møder er opdragelse. Vi skal lære, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan vi skal opføre os, hvad vi ikke må, hvad vi skal passe på og hvilke følelser, der er ok. Som forældrene ser og oplever verden. Det er helt almindeligt, men det betyder, at vi tilpasser os vores forældres verdensbillede. Vi udvikler en personlighed, der passer til det, mor og far gerne vil have. Vi afviser vores sande selv, eller de dele, der ikke passer til vores forældre. De findes stadig et sted i det ubevidste, men de bliver undertrykt.

Barnets selvforståelse er afhængig af forældres reaktioner på dets adfærd. Det kan være hændelser og erfaringer som virker betydningsløse i situationen, men som har dyb indflydelse på barnets identitet. Det kan være noget så banalt som at blive skuffet, såret, vred, ked af det, misundelig. Følelser der ikke bliver mødt med den empati og indlevelse barnet har brug for.

Som voksne kan vi vide at vores forældre elskede os og gjorde deres bedste ud fra deres egen opvækst. Og det er godt at huske men det må ikke hindre os i at finde ind i vores sande selv. Og en måde at gøre det, er ved at lytte til det indre barn.

Når du ikke bliver set

De sider af dig, der ikke blev set og anerkendt som fuldt gyldige bæres af det indre barn. Du vokser op med dette sorgfulde og triste eller vrede barn indeni. Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, der ikke var muligt for dine forældre. Se eksempel fra praksis længere fremme.

De afviste følelser følger med ind i dit parforhold, din nye familie, på jobbet og andre relationer i dit liv. De styrer dig fra det ubevidste, så du reagerer fx med vrede eller med at holde andre på afstand, selvom du ønsker nærhed. Måske græder du, når du er vred og bliver vred når du er ked af det.

Måske går du inderst inde med en følelse af at være forkert, selvom ingen nogensinde har sagt det. En følelse af at være forkert, ikke høre til eller ikke være set og elsket, som du var, stammer fra gentagne afvisninger og beskeder direkte eller underforståede, gennem stemninger og kropssprog.

Mange oplever, at fortrængte følelser og oplevelser styrer fra det underbevidste. Vi kommer til at reagere og udtrykke os stik modsat af det vi ønsker. Vi kan føle os utilstrækkelige og usikre, føle at vi altid skal være den stærke. Vi tør ikke vise andre, hvem vi er eller hvor vores grænser går. Måske mærker vi det ikke engang selv. eller måske har vi taget nogle overbevisninger med os om at “man må ikke afvise andre, de bliver måske kede af det, sårede eller sure”. Noget, vi har lært, er meget ubehageligt og vi ønsker ikke at vække den følelse igen.

Eksempel fra min praksis

En 45årig var på en indre rejse for at forstå, hvorfor hun “ikke måtte” afvise mennesker, der ikke var gode for hende. Hun mødte sit 4årige selv og sammen genså de forskellige scener fra dengang, hun var 4 år. Det blev tydeligt, at hensynet til mor var vigtigere end hensynet til hende selv. Hun var nødt til at efterleve nogle regler om at være stille og ikke røre ting, regler som var helt forkerte inden i kvinden, der var meget fysisk og sansende. Så hun fik en overbevisning om at være forkert og at hensynet til andre, er vigtigere end til hende selv. At forældrene ikke så hende som hun var.

Efter den indre rejse spurgte kvinden: Hvordan kan jeg blive bedre til at se min søn? Så jeg ikke får skabt den slags unødvendige overbevisninger i ham. Mit svar er at: ved at heale dit indre barn, give det omsorg og lytte til det, når det spørger dig “hvad har du gang i lige nu, kære ven, jeg er ked af det, jeg bliver overanstrengt, jeg føler mig utryg, bange, usikker”, er du godt på vej til at se og rumme dit barn, som det er.

Når du kan lytte til og rumme dit indre barn på den måde, får det ro. Det er ikke sikkert, du skal lade være med at gøre det eller gøre alt, hvad barnet beder dig om. Men du kan anerkende behovet og mærke efter, hvad der er bedst for dig at gøre i hver situation. Frem for at handle automatisk.

Nederst i artiklen kan du finde en måde at kontakte dit indre barn

Ved at møde det indre barn kan vi hele gamle sår og genfinde vores autentiske selv. Vi har nemlig flere indre barneselv fx det legende, kreative, glade og det naturlige indre barn. De fine kvaliteter bliver let domineret af et såret indre barn og de viser sig mere tydeligt, når de gamle sår heles.

Det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som denhan/hun nu engang er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt. Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret. Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

At arbejde med, at møde sit indre barn er en meget effektiv form for selvindsigt. Det er en terapeutisk metode, der arbejder med underbevidsthedens sprog og erindringer. Metoden tager udgangspunkt i de fysiske og psykiske oplevelser og relationer, du har haft som barn. Indre barn terapi, handler om at bevidstgøre, hvordan erfaringer og hændelser fra vores fortid ofte afspejler sig i vores nuværende opfattelse af os selv, vores relationer og måder vi agerer på i verden

HER kan du læse mere om det indre barn og terapi. Længere fremme er en øvelse til at kontakte og tage omsorg for dit indre barn.

Vi gentager reaktionsmønstre og lukker ned for svære følelser

Som voksne kommer vi nemt til at beskytte os selv mod at komme i berøring med de belastende erindringer og oplevelser.

Det er bestemte situationer eller noget andre siger, der genaktiverer følelsen i det indre barn. Den voksne reagerer på følelsen, selvom situationen er anderledes i nuet.

De hændelser, følelser, ord og handlinger, som var for svære for barnet at rumme dengang, og de følelser, som de voksne ikke accepterede og måske skældte ud over, fortrænges. Vi kan lukke af for bestemte følelser, som vores forældre ikke kunne rumme eller acceptere, og for dybe svigt vi ikke kan rumme at mærke som voksne.

Det vi har lukket af for, styrer os fra det underbevidste, når vi ikke føler os set, hørt og elsket.

For eksempel kan vi, ud af det blå, blive vildt rasende, vi kan græde, når vi bliver vrede, eller blive vrede når vi føler os sårbare. Måske forsøger vi at undgå at mærke vrede, sorg eller sårbarhed, fordi det er svært at rumme. Eller vi reagerer på det vores partner og børn gør, som trigger de undertrykte følelser. Vi kan gå rundt som “halve mennesker”, altså som om vi ikke er helt os selv.

Vi danner overbevisninger om, at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie – eller for at overleve i den. Og vi tager dem med ind vores nye familie.

Selvværdet dannes tidligt i livet

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier. Det betyder også, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige mindre deres ord og mere den mening, barnet opfatter gennem ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi. Hån, skældud, kritik og afvisning uden forståelse for barnets følsomhed bag dets adfærd, skaber sår.

I denne periode dannes vores selvopfattelse og selvværd. Hvad vi tror, vi kan og ikke kan, vores mod til at prøve og risikere at fejle, vores måde at indgå i relationer med andre og vores evne til at rejse os efter modgang.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når vi giver vores indre barn det, som det længes allermest efter, hviler vi mere i vores autentiske selv. Vi slipper ud af dramaer og undertrykkelse.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste, prøver vi at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og ved på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov for at blive set, som dem vi er. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer dem i deres relationer og forhold til dem selv i deres voksenliv kan være:
Følelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
Konstant er i tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Bebrejder sig selv, når tingene ikke lige går som planlagt
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensomme
Føler sig magtesløse og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og ikke kan sætte grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Altid skal være den stærke
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler selvmedlidenhed
Følelse af ikke at turde vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

En dominerende indre kritiker (selvkritik) er også tegn på et såret indre barn.

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Vi kan lære at give vores indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed, så andre sider af os selv kommer mere frem og vi kan være mere os selv.

Indre barn øvelser:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker følelser og emotioner er det indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den hurtigt af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

Øvelsen: Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Du har flere indre barneselv

Sammen med det sårede barn kan der også være et kreativt, et legende, et glad og nysgerrigt, et sjovt og kærligt indre barn. Når du heler det sårede indre barn, vil de andre sider af dig træde mere frem. Min erfaring er også, at leg med små børn, omsorg og tæt kontakt med småbørn kan medvirke til at hele ens eget indre barn og fremme de andre indre børneselv. Så er du forælder eller arbejder du med børn, kan du med fordel se på de overbevisninger, du har dannet som barn og samtidig give de andre sider af dig selv mere plads og opmærksomhed.

 

 

Følelser der anerkendes giver ro

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Har du problemer med at acceptere og mærke nogle følelser, at lytte til dine reelle behov og elske alle dine følelser og sider af dig selv, kan Krop og psykoterapi være en måde at hele gamle sår og være mere dig selv.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

Mindfulness til at leve fra hjertet

Mindfulness er langt mere end en metode til stressreduktion. På min personlige mindfulnessrejse erfarede jeg, at det er en måde at være i livet på med følsomhed, nuancer og bevidst nærvær.

Mindfulness indeholder måder at tage god omsorg for sig selv kropsligt og følelsesmæssigt og til at rumme og håndtere såvel de store som de svære følelser. Med mindfulness integreres hjerne og hjerte, følelse og intellekt.

Mindfulness indeholder også kindness eller venlighed for sig selv og andre.

Mindfulness kan beskrives som en balanceret opmærksomhed på den følelsesmæssige smerte du oplever i hvert øjeblik, uden at hverken undgå den eller blive overvældet af den.

Følelsesmæssig smerte er både de “store smerter” som ked-af-det-hed, sorg, vrede mv men også den smerte, du kan opleve, når du ser, andre, der lider. En smerte der kalder på medfølelse eller sommetider måske på irritation. Fx en dørsælger eller en tigger på banegården. Man ser at de har det svært og lader sig berøre. Man mærker den i sig selv. Andre gange reagerer man med irritation over at blive konfronteret med det. Man undgår at mærke følelsen.

Jeg bruger mindfulness som en grundlæggende metode til at blive mere autentisk og gennem god kontakt med sig selv. At hvile i sig selv og at leve fra sit hjerte.

At være hjemme i dig selv

Når du er opmærksom på din indre tilstand og kan acceptere det du mærker, er du hjemme i dig selv

Venlighed og omsorg for dig selv er en vej til medmenneskelighed og forbundethed med andre.

Vi kan ikke undgå smerte og modgang. Det er en del af livet. Når vi selv er fyldt op af smerten føles det ofte ensomt og man føler sig adskilt fra andre. Man kan blive opfyldt og overvældet af smerten og glemme, at det er noget vi deler med menneskeheden. Det bliver sjældent præsenteret på de sociale medier, hvor vi ser billederne af de andres fantastiske liv. Vi kommer til at sammenligne os med dem og smerten forstærkes. vi føler os mindre eller dårligere stillede end de andre.

Når vi forstår at fejl og mangler er menneskeligt og at der er mange derude, som slider med de samme problemer, følelser og udfordringer som vi selv, kan vi bedre rumme det.

 

 

 

God nok mor

God nok mor er en følelse mange efterstræber og det kan være en kilde til såvel sårbarhed som styrke
Følelsen af at være en god nok mor kommer indefra.

Tvivlen på, om man er en god nok mor, kommer som regel udefra.

Vi har adgang til meget information og viden fra medierne og mange forskellige “opdragelsesretninger” og eksperter med gode råd og meninger. De sociale medier tilbyder mange billeder af “den lykkelige familie” og “de perfekte børn”, som ikke fortæller hele historien.

Det er svært ikke at sammenligne, men tror vi, de andre er bedre end os selv, kan det skabe tvivl på sig selv – og nedbrydende selvkritik. Hvad der giver den enkelte følelsen af at være en god mor er ikke, hvad de andre gør.

Det handler i virkeligheden mere om din kontakt med barnet og din indlevelse i barnets følelser og baggrund for at gøre som det gør.

Følelsen af at være god nok mor – en indre rejse

Følelsen af at være en god nok mor eller utilstrækkelig som mor stammer helt tilbage, fra vi selv var et lille barn. De overbevisninger, vi dannede dengang, om hvad der er rigtigt og forkert, hvordan vi skulle være og hvad vi skulle gøre for at være en del af vores familie. Vi lærte det gennem den måde vores forældre forstod os og var åbne for, hvem vi var. Den måde de reagerede på vores følelser og rummede vores reaktioner og måder at være på. Samt deres evne til at beskytte og tage ansvar for os.

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en meget ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er også meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige, at det er mindre ordene, der bliver sagt og mere den mening, barnet tillægger de voksnes ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi og skældud, mens kritik tages meget bogstaveligt og indprinter sig i barnesindet.

Hvis forældre var under hårdt pres, sygdom, stress, problemer med økonomi, bolig, alkohol eller skulle kæmpe hårdt på jobbet, i de første år af vores liv, har det haft en væsentlig indflydelse på deres overskud til os. Og dermed også vores selvopfattelse.

Vores selvopfattelse dannes i de tidlige år

I Theta-hjernebølgefrekvens perioden dannes vores selvopfattelse og selvværd. De følelser der ikke blev accepteret af de vigtige voksne og hændelser, som var for svære for os at rumme blev fortrængt og kommer nu til udtryk på en “skæv” måde.

Under de forskellige oplevelser tager vi nogle ‘beslutninger’ på et underbevidst niveau, om, hvordan vi ‘bør’ være og hvad vi ‘bør’ gøre for at vigtige personer synes, vi er OK. Vi danner overbevisninger, om at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie. Og vi lærer, hvilke følelser der er ok og hvilke følelser, vi ikke skal vise. Det skal dog være oplevelser/erfaringer, der gentager sig flere gange for at have en vedvarende effekt. Medmindre de har været traumatiske.

Når vores indre virkelighed er anderledes end de voksnes og vi ikke gør eller er som de ønsker og forventer, føler vi os forkerte. Har vi erfaringer med at blive straffet, afvist eller ignoreret, når vi gør det forkerte, overtager vi den holdning til os selv. Og som voksne fortsætter vi med at straffe os selv med indre kritik, med ikke at gøre det, vi har lyst til og ikke mærke de forbudte følelser

De overbevisninger, vi dannede tidligt i barndommen, påvirker vores måde at forholde os til såvel os selv, vores partner og børn. Det foregår i det underbevidste og styrer os herfra, så længe det er ubevidst.

Overbevisningerne bliver en form for manuskript over, hvordan vi skal være og hvad vi skal gøre, for at være en del af familien og de fællesskaber vi indgår i. I det manuskript er dele af vores sande selv ikke indskrevet. Vi kender ikke os selv og kan ikke mærke os selv.

Eksempel fra min praksis: En kvinde søgte hjælp til at finde mere ro og glæde og til at blive bedre til at sætte grænser på en god måde. Under en rejse tilbage til en alder af fem år, så hun sig selv ligge på en gang ude foran en dør, der stod på klem og hvorfra der strålede lys. Det var en lang og mørk gang uden vindue og hun turde ikke gå hen til sit værelse. Hvis hun gik ind i stuen og spurgte sine forældre om de ville tænde lyset eller følge hende derhen, var deres reaktion, at ”det var bare noget pjat”. Så stivnet af frygt lå hun på gulvet i skæret af lyset, hvor hun ofte var faldet i søvn.
Jeg spurgte nu det ”femårige pige-selv” om, hvilken overbevisning/beslutning hun tog dengang. Svaret var prompte at hun var nødt til at klare sig selv. Hun kunne ikke forvente at få hjælp. Herefter blev kvinden guidet til at mærke følelsen, der har sat sig og til at tage omsorg for sit indre barn.
Efter sessionen fortalte den voksne kvinde, at den overbevisning, hun dannede dengang, stadig styrer hende ubevidst. Hun har svært ved at tage imod tilbud om hjælp og kan ikke bede om hjælp. Selvom hendes voksenjeg ved, at hun både kan få den og at hun fortjener den, er der en spinkel stemme inden i, der ikke tror, hun fortjener det. At det ikke er muligt for hende. Hun må klare sig selv. En overbevisning hun nu er på vej til at ændre ved at blive bevidst om den og mærke følelserne bag den. Hver gang hun har “besøgt” sit indre barn, opnår hun en større følelse af frihed til at være sig selv og udtrykke sine behov.

Også traumer som overgreb, tab af en forælder eller søskende og forældres depression skaber overbevisninger om os selv og hvordan vi er nødt til at handle og være, selvom det har stået på i vores teenagetid.

Det indre barn kan heales og få mere indre frihed og styrke

Det indre barn følger med ind i voksenlivet, hvor det reagerer på alle hændelser, der vækker ubehagelige følelser. Dit barns afvisning af dig, eller din oplevelse af at barnet afviser dig, kan minde om en afvisning fra dine forældre, et bestemt familiemedlem, en lærer eller pædagog. Afvisningen vækker den følelse, du havde den gang og kan give en af utilstrækkelighed eller af ikke at være elsket. Din partners måde at være på, vækker minder på godt og ondt, bevidst og ubevidst. Og du reagerer på den følelse, det vækker i dig. Altså ikke på det de gør og siger men på følelsen.

Det giver derfor mening, at tage en indre rejse tilbage til din tidlige barndom og se på dit liv med de øjne, dit indre barn havde engang. Det giver dyb lettelse og indre frihed i dig. Samtidig kan du ændre nogle reaktionsmønstre, du selv er ked af eller ikke helt forstår. Du kan kommunikere dine ønsker og behov på en klar og direkte måde uden at nedgøre, overbeskytte eller indirekte kritisere barnet. Det er altså en win-win situation for dig og din familie.

Se også metoder med eksempler fra min praksis

Barnets identitet dannes tidligt

Ligesom du lærte af dine forældres og andre vigtige voksnes adfærd og reaktioner på dig, lærer dit barn det samme. Dit barns oplevelse af, hvad der er ok, hvordan det skal være og hvad det skal gøre for at føle sig accepteret. Det er vigtigt at skelne mellem adfærd og karaktertræk. Ikke al adfærd er acceptabel, men du må accepterer dit barns måde at være på og adskille dine behov fra dit barns behov. de er ikke altid de samme.

Barnets identitet dannes i familien. Det har brug for, at du dels accepterer barnet som det er og dels er tydelig omkring dine følelser. Det betyder, du kan sige, at du er vred, når du er det og ked af det eller bange, når du er det. På den måde lærer barnet at forstå og acceptere sine egne følelser.

Du skal tænke på, at barnet mærker og aflæser dig og dine følelser klart og tydeligt. Men det forstår ikke, hvad det betyder, hvis du ikke siger det. Fx et barn der løber væk fra sin far ude på fortorvet. Barnet er i sin egen verden og synes det er sjovt. Det forstår ikke, at far råber højt. Viser far forståelse for, at barnet morer sig og samtidig fortæller, at han blev bange for at barnet ville blive kørt over, så forstår barnet både sig selv og far.

De umødte behov

Når vores forældre ikke forstod eller ikke formåede at møde vores behov for kærlighed, nærhed, beskyttelse og hjælp til at forstå os selv og vores følelser, har vi tendens til heller ikke at forstå dem og tilgodese dem selv.

Vi indeholder et såret indre barn, der udvikler forskellige selver. Det kan være et indre kritiker-selv, der irettesætter, bebrejder, skælder ud. Det kan være et indre dommer-selv, der holder øje med, at de andre opfører sig ordentligt. Eller det kan være et skadet selv, der har været udsat for traumer.

Vi prøver at dæmpe dybere længsler med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov, som vi ikke tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive tilstrækkeligt opfyldt.

Har du brug for at få helet dit indre barn eller berolige en ødelæggende indre kritiker. Kontakt mig på 22 80 05 38 for en uforpligtende samtale. Krop- og psykoterapi

Har du en indre kritiker?

Forskning i mindfulness og stress

Anerkendelse