Indlæg

Mindful pause

Mindful pause til mere indre ro

En mindful pause kan være ganske kort pusterum og en dybere udforskning af krop og sind. Mindful pause er alt fra at trække vejret helt ned i maven et par gange, til en guidet rejse ind i kroppen eller en lille sansepause fx at drikke et glas vand eller at bevæge kroppen.
Det kan være et problem, at vi glemmer de vigtige pauser til opladning og ro. Pauser hvor opmærksomheden hviler i nuet.

Mindful pause er en ny Facebookgruppe der åbner d. 5 januar 2021

Mindful pause Kig ind på linket og se om det er lige det, du mangler

I mindful pause kommer der ugentlige øvelser og pauseforslag med en beskrivelse eller demonstration samt forklaring om, hvordan det kan hjælpe. Du kan bruge det som inspiration eller følge et program fra uge til uge, hvor du bruger hvert forslag frem til det næste forslag og reflekterer over hvad det giver dig.

Du lærer at:

  • Skabe mikropauser i tankerne og ikke lade dig forstyrre af springende tanker.
  • Være mindful i samværet og samarbejdet med andre.
  • Lytte indad og finde svar.
  • Bevare ro og venlighed når børnene skændes, når parforholdet knirker, når din leder er kritisk, eller når du ikke får den støtte og anerkendelse, du har brug for.

Der kommer gratis minikurser i gruppen og tilbud om onlinekurser til mere fordybelse.

Mindful pause er også en invitation til at åbne hjertet og tage god egenomsorg

Læs om Krestine og se mine bøger om mindfulness
Stop op

Vi får ikke stoppet op og undersøgt, hvad det egentlig er vi jager og om det tilfredsstiller nogle dybere behov for mening, fællesskab og kærlighed. Det kan være et stort ønske fra den travle forælder eller forjagede medarbejder at holde pauser, men når opgavelisten er lang, virker det uoverskueligt at sætte tid af til ingenting.

Opmærksomheden er udenfor os selv 24-7, medmindre vi bevidst vælger at vende den indad.
En konstant udadvendt opmærksomhed virker som en stressfaktor. Krop og sind er hele tiden oppe i gear og det kan vi ikke tåle i længden. Vi kan opleve gener i form af for lidt søvn og træthed, hovedpine, kropsspændinger og overilede beslutninger eller reaktioner.

Et gruk af Piet Hein kan sige det med få ord: Den der hviler, når han hviler, slår rekorder når han iler

Pauser gør en forskel i samspillet og på jobbet

Pauser til indre stilhed kan fungere som et kvalitetstjek af det, du har gang i. Du kan spørge dig selv, om du er på rette vej, om det virker, det du gør og hvordan du har det med det, der foregår.

Jeg har arbejdet med børn, hvor mindfulness var min kilde til indre ro og til at bemærke min tilstand, når jeg gik ind til børnene. Et øjebliks fuld opmærksomhed indad gjorde det muligt at være helt nærværende og bevare ro i pressede situationer. Børnene kunne mærke min ro og var meget lydhøre overfor mine signaler.
Med dette nærvær mærker jeg andre mennesker og mig selv mere intenst, end når opmærksomheden hele tiden er ude i gøremål og skiftende tankerækker. Mine sanser er mere åbne, jeg er mere tålmodig både med mig selv og andre, og jeg kan bedre fastholde informationer og samtaler.

Ti minutters stilhed hver morgen gør en positiv forskel i min arbejdsdag og i mine reaktioner på det dagen og livet byder på. Jeg er mere opmærksom og jeg henter meget inspiration og løsninger på problemer, når jeg er stille. Og jeg er bedre til at stoppe op og mærke, hvad der sker i mig selv og andre i løbet af dagen.

Pauser styrker nærværet og opmærksomheden i forholdet til samspillet med andre og i løsning af opgaver

Nogle erfaringer med, hvad en mindful pause kan give:

En mindful pause giver sindet ro til at stoppe op og:

Give plads til dig selv

Være mere sensitivit og tålmodig med dig selv og andre.

Tanke energien op med dybere afslapning i krop og sind og mindre tankemylder

Bevare indre ro og vælge dine reaktioner med større klarhed fx ved ubehagelige oplevelser

Give din krop opmærksomhed: “hvordan jeg har det”.

Forebygge stress

Få kontakt med din indre viden og dit indre lys. At kunne være dig selv og stå ved den du er, trods andres modstand og manglende forståelse. At vide hvem du er.

Give hjernen en pause til at organisere input og ideer – holde den åben for ny inspiration

Tage et kvalitetstjek på det du har gang i. “Er jeg på rette vej? Virker det som jeg ønsker?”

Stilhed holder på energien

Når vi er stille, (sindet ikke konstant kommenterer) holder vi på energien, så den ikke flyder ud i tanker, handlinger og underholdning. Sindet fyldes med associationer, stemninger, tanker og følelser. Stilhed er en tilstand af indre ro, hvor der lukkes ned for ydre og indre støj i form af tanker, følelser og kropsfornemmelser. Det hele får lov til at være der uden at få opmærksomhed. Deepak Chopra (Indisk-amerikansk læge og spirituel sundhedsguru) skriver i sin ret kendte bog De 7 spirituelle love for succes: det du giver opmærksomhed, vokser og det du tager opmærksomheden væk fra visner. Så når du bemærker sindets støj uden at give det opmærksomhed, får du ro. Fra denne ro kan du sortere i de gentagende tanker og følelser med klarhed på, hvad der giver næring til krop og sind.

Længere tids indre stilhed kan åbne for at lytte til din indre stemme, intuition, din sjæls kalden.

Pauser og hjernen

I en travl hverdag med deadlines og fokus på resultater kan der være en tendens til at løbe om kap med tiden. Vi får ikke virkelig stoppet op. Det skaber stress og sygdom, samtidig påvirker det hjernen og vores kognitive potentiale.

En overtræt hjerne kan være svær at geare ned. Den bliver måske ved at producere tanker, der holder dig vågen, selvom du er træt. Tanker, der kører i ring.

En overtræt hjerne reagerer langsommere og præsterer dårligere, især koncentration og overblik kan blive påvirket negativt. Med en overtræt hjerne kommer du lettere til at sige eller gøre ting, du ikke bryder dig om. Måske sårer du andre. Skælder ud. Kaster med ting. Spiser for usundt. Måske bliver du bange, vred eller nedtrykt. Eller du bliver svimmel, får hovedpine, dårlig mave, ondt i kroppen. Du mærker ikke dine reelle behov og følelser, eller du har svært ved at udtrykke dem og reagerer med frustration.

Desværre synes overtrætte hjerner ofte, pauser er unødvendige. Jo mere overtræt din hjerne er, jo sværere kan det være at få den til at holde pause. Er du kronisk overtræt og stresset, skal din hjerne måske have lidt hjælp til at lære at holde pause. At indse, at din hjerne faktisk har brug for pause, er en god start.

Læs om at leve fra hjertet med mindfulness

Selvmedfølelse modvirker selvkritik

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livsvanskeligheder er et menneskeligt livsvilkår. Når du forstår helt indeni – ikke bare med hovedet – at alle oplever modgang, smertefulde følelser som sorg, utilstrækkelighed, uro, tristhed, fravær af glæde og ikke at være god nok, så ved du at du ikke er alene om det.

Selvmedfølelse indebærer at være varm og forstående over for dig selv, når du har det svært, fejler eller føler dig utilstrækkelige snarere end at slå dig selv med kritik. At tale venligt til dig selv frem for at skælde dig selv ud eller presse dig selv en ekstra gang, når det ikke går, som du håber og ønsker. Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Selvmedlidenhed er fordømmelse af noget fx sig selv, en anden eller en situation). Medfølelse er kærlig omsorg. Som når du ønsker at trøste en anden. Nu er det bare dig selv. Altså selvmedfølelse. Ved selvmedfølelse tager du ansvar for dig selv og omsorg for dine følelser, krop og tanker om dig selv.

Når du kan rumme smerten, råbe, skrige, græde, stampe i gulvet eller hvad følelsen nu vækker i dig, så kan du tage omsorg for dig selv. Når du forklarer følelsen, bebrejder dig selv eller andre, ryger du op i hovedet og mærker ikke følelsen. Så forløses den ikke men hober sig op og kommer igen – og igen.

Selvmedfølelse er et element af Mindful self-Compassion som en måde at give dig selv kærlig omsorg og modvirke selvkritik, stress, depression og angst.

Når du er venlig og medfølende med dig selv, beroliger du en del af dig som måske er vred, bange, bekymret eller urolig for noget. Følelser af utilstrækkelighed og frygt eller ensomhed kan beroliges, så de ikke får magt. Du beroliger dit nervesystem og kommer i kontakt med din naturlige tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør dig mere robust og mindre bange for at begå fejl.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Hvordan bliver du mere venlig overfor dig selv?

Første skridt er at tillade dig selv at mærke din smerte. Især hvis den kommer af selvkritik og selvfordømmelse. En smerte kan fx være at se dig selv i spejlet og se, at du har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvis du ikke står helt ved dig selv. Går på kompromis med dine værdier eller med dine behov.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det her er svært. Jeg er virkelig ked af det. Og dette skal ikke forveksles med selvmedlidenhed.

Tredje skridt er at være venlig mod dig selv. Det kan du gøre ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse gennem tonefaldet og den kærlige berøring. Prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Hvor den kritiske stemme lukker, virker selvmedfølelse åbnende.

Selvkritik

Alle mennesker har en indre dialog. Det er tankerne, der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad du oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver selvkritisk, undermineres selvværdet. Det er almindeligt ikke at bemærke det og derfor anse tankerne for at være virkeligheden. Du bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da du var barn og ung. Det bliver en indre kritiker med et godt fodfæste i sindet.

Den indre kritiker har også en positiv skjult intention med at ville beskytte dig mod at blive udelukket af flokken. Den kan få dig til at overveje, hvordan du kan gøre det bedre. Du kan vurdere, hvad der gik galt, eller hvor det du gjorde, ikke virkede.

Problemet opstår, når den indre kritiker bliver den, du måler dig selv og dit liv ud fra.

Selvkritik aktiverer kamp, flugt, frys mekanismen og indre utryghed. Det udløser stresshormoner.

Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det du ikke er tilfreds med i dit liv og i dig selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Behandling med selvmedfølelse og samtaleterapi

Krestine Hartmann

 

Jeg er krop- og psykoterapeut og mit speciale er behandling af senfølger af stress og barndomstraume.

Jeg bruger samtaleterapi, selvmedfølelse og fysiske og psykiske øvelser til at få ro i nervesystemet, eventuelt massage hvis det ønskes

Min erfaring er, at krop og psyke hænger tæt sammen. Der ligger smertefulde følelser og erindringer forbundet med låste kropsområdersmerter og spændinger i kroppen.

Du kan se priser og booke tider på det rosafarvede link øverst til højre i artiklen eller HER

Senfølger af stress og barndomstraume kan fx være depression, angst og PTSD. Men du kan hele gamle sår, før det når dertil. Læs mere om senfølger og hvordan jeg arbejder HER

Om selvmedfølelse af forsker Kristin Neff

Kristin Neff er forsker og udvikler af Mindful Self Compassion programmet (MSC) som er samlet af tre komponenter: mindfulness, selvmedfølelse og medfølelse til forbundethed med andre.

Selvmedfølelse: jeg forsøger at være forstående og tålmodig med de aspekter af min personlighed, jeg ikke bryder mig om
Selvfordømmelse: jeg er misbilligende og dømmende overfor mine fejl og mangler
Fælles menneskelighed/forbundethed: Når jeg fejler med noget, jeg oplever alvorligt, kan jeg føle mig alene i min fejlen – medfølelse gør at jeg ved, at jeg er ikke alene
Mindfulness: når jeg føler mig nedtrykt, prøver jeg at tale til mig selv/mine følelser med nysgerrighed og åbenhed.

Mindfulness medvirker til en ikkedømmende opmærksomhed på krop og følelser og til at sænke tempoet. Compassion/medfølelse med andre modvirker følelse af at være isoleret og ensom. Selvmedfølelse rummer og beroliger svære følelser.

Mindfulness spørger: hvad mærker jeg lige nu?
Medfølelse spørger: Hvad har jeg mest brug for lige nu?
Mindfulness siger: Føl din smerte og lidelse med opmærksomhed
Selvmedfølelse siger: Vær venlig overfor dig selv, når du lider

Eksempel fra min praksis:

Selvmedfølelse åbner hjertet for os selv og vores børn. Vi kan bedre rumme barnets modstand og vores egne svære følelser i den forbindelse. Vi kan finde accept og ro med det, der er. Vi kan hjælpe børnene – og undgå at slide os selv op.

Mit barn vil ikke i skole
En far havde fået til opgave at følge sin søn hen i en ny skole og det var ikke lykkedes endnu.
Sønnike er 10 år, han har autismespektrum og vil IKKE i skole. BASTA. Og slet ikke en ny skole.🙅‍♂️
Heller ikke selvom det er far, der følger, som han altid gør, når noget er utrygt👨‍👦
Men tanker om at gå i skole, og især at skulle møde nogle, han ikke kender, vækker usikkerhed.

FAR ER BEKYMRET og føler sig utilstrækkelig,😐 Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han frygter, at det ikke lykkes.
Vi taler om, hvor svært det er, at han ikke kan nå ind til sin søn.
Vi taler om de følelser og skræmmebilleder far får ved sin søns vedholdende afvisning.
Far får sat ord på, hvor svært det føles indeni.

Hvad gør vi så?

Vi trækker vejret ned i maven sammen et par gange, så far kan flytte fokus fra bekymrende tankemylder,🧠 få ro på. Så beder jeg ham lægge en hånd på hjertet og en på maven💓
Han mærker, at maven hæver sig i indånding og sænker sig i udånding.
Herefter gentager han nogle venlige sætninger jeg giver ham:
”Det er svært lige nu”, ”men jeg er ikke den eneste der har svært ved at få sit barn i skole”.
”Jeg er en god far”
”Det er ok, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre – lige nu”
”Jeg er OK, min søn (navn) er OK”

Senere giver far udtryk for, at han har ro og kan møde sin søn mere afslappet. Han kan slappe af med, at det ikke lykkes i dag, men måske i morgen. Det er en hjælp at huske på, at han ikke er den eneste i den svære situation. Far får redskaber til at hjælpe sin søn i morgen og en aftale om at vende tilbage.

Mennesker har brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er forkert, ikke kan finde ud af det, føler mig utilstrækkelig.

Når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde har det bedre. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale mediers tendens til at vise de andres fantastiske liv.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske. En oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Medfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være ved at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Du føler dig forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når du har medfølelse, kan du være empatisk med andre uden at overtage deres smerte og problemer- og uden at ville fixe dem.

MSC eller mindfulness og selv-medfølelse er et redskab til indre styrke og ro til at møde livet, som det er og til at være den du er.

Selvomsorg – en vej til at være dig selv

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde sig over livet, at nyde det vi gør og have mennesker vi elsker i vores liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Vi danner nogle psykologiske overbevisninger under opvæksten, som ligger til grund for stressadfærd og for at miste os selv. En let og ubesværet balance i livet som helhed kan opnås gennem forståelse og ændring af de overbevisninger, der spænder ben for at være sig selv.

Overbevisninger starter tidligt i livet

De grundlæggende lag i sindet dannes i barnets første leveår og til dels allerede i fostertilstanden mens kroppen og sindet dannes. Mors tanke- og følelsestilstand under graviditeten, påvirker dannelsen af det spæde sind i fosteret. Det vil sige, at meget stærke følelser hos mor vil påvirke fundamentet i det spæde sind hos det kommende barn. Det siger sig selv, at stress hos en gravid kvinde ligeledes har indflydelse på det kommende barns sind.

Fundamentet for sindet dannes i de første leveår og består af de erfaringer, prægninger og overbevisninger, som barnet danner i denne levetid. Vokser et barn fx op med meget kritiske og krævende forældre, vil barnet optage omgivelsernes stemmer som sine egne. Kritikken og kravene lægger sig i sindet og danner selvkritiske og selvfordømmende overbevisninger som fx: Jeg er ikke god nok, jeg skal præstere for at være værdig til kærlighed, jeg skal ikke være som jeg er.

I løbet af opvæksten internaliseres (optages) forældrenes overbevisninger i et vist omfang i barnet. Det betyder at, vigtige voksnes krav, forventninger og holdninger siver ind i barnets sind og danner grundlag for overbevisninger, der vil være styrende gennem barnets videre liv – også som voksen. Vi mister os selv. Vi har den personlighed, som vi danner gennem opvæksten, og det er den vi tror, vi er. Men vi er mere end det. Og dette mere er det indre, der mistes i tilpasningen.

Det er vigtigt at anerkende, at overbevisningerne oftest har en reel funktion i barndommen. Det kan være en realitet at skulle gøre sig fortjent til kærlighed, at man skulle være stille og tage hensyn, eller at man bliver straffet for ulydighed. Når barnet er voksent og forældrene ikke længere har formel autoritet i personens liv, vil forældrenes ”stemmer” stadig have en styrende funktion i det voksne sind. Trods en ellers moden og udviklet personlighed kan de ubevidste overbevisninger leve videre og aktiveres i forskelige sammenhænge.

Overbevisninger aktiveres især i forbindelse med stress

Stress handler ikke kun om arbejdsmæssig stress. Det kan også være den daglig stress i børnefamilien, og stress, der direkte eller indirekte overføres fra forældre eller opstår ud af traumer. For eksempel kan mors fødselsdepression, en mistet forælder eller søskende i en tidlig alder, seksuelle overgreb, vold eller andre vanskelige livsbegivenheder skabe stress i sindet (tanker og følelser).

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få beundring og anerkendelse. Men vi mister os selv i processen, når overbevisningerne er skadelige. Problemet er, at de er svære at opdage selv, fordi vi tror, at det vi tænker er sandt.

Jeg er ikke lige så god som de andre
Jeg er til besvær
Jeg skal tilfredsstille andres behov
Jeg skal gøre mig fortjent til at være her
Det er min skyld, når andre bliver vrede
Det er mit ansvar at andre er tilfredse
Det er svagt at mærke sine følelser
Det er svagt at vise følelser
Det er svagt at vise usikkerhed
Hvis jeg laver fejl, bliver jeg straffet
Jeg er egoistisk, hvis jeg tager mig af mig selv
Hvis de opdager, hvordan jeg i virkeligheden er, mister de respekten for mig
Man skal gøre, som der bliver sagt
Andre er afhængige af, at jeg er stærk
Hvis jeg mærker, hvordan jeg har det falder det hele sammen omkring mig
Det skal gøre ondt, før det gør godt
Skik følge eller land fly

Succesoplevelser modsiger de negative overbevisninger

Når vi klarer os godt, har gode relationer og skaber resultater i livet, vil vi typisk føle os godt tilpas. Livet folder sig ud i overensstemmelse med de positive polariteter af de negative overbevisninger: jeg har fortjent at være her, jeg er ok. Jeg er elsket,  jeg bliver ikke forladt, jeg er tryg og en succes, jeg har ret til at tage mig af mig selv, – så længe det går godt. Vi har nemlig ikke kun succes.

Det er først, når der opstår fejl og problemer, eller vi får kritik, at overbevisningerne viser deres negative effekt. Det får os til at føle usikkerhed og sårbarhed på et eksistentielt niveau.

Vær dig selv

Selvomsorg er at vise dig selv kærlighed. At tage livskraften til dig og finde glæde ved at være sig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv.

Den franske filosof Michel Foucault var i årene op til sin død i 1984 optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv. Disse kunne blandt andet være meditation og fysisk træning til fuldt nærvær i krop og sind

Selvomsorg kan handle om at bruge tid dagligt på at vende opmærksomheden indad og lytte til krop og sind.

Giv selvkritikken modspil

Vi har alle en indre dialog. Ved stress og oplevelse af ikke at hvile i sig selv, bliver den indre dialog meget kritisk. Der dannes en indre kritiker. Den gentager med stor overbevisning, de mest begrænsende overbevisninger. Den indre kritiker ønsker at beskytte os imod at føle sig sårbar. Den ønsker, at vi undgår ubehag og den ønsker at hjælpe os med at forbedre os. Problemet er, at den er hård ved os og sammenligner os med andre. Den indre kritiker kan ikke gøres tilfreds. Det vi ikke ved, når den er allermest hård ved os, er at det slet ikke er noget, vi selv mener. Det er automatiske gentagelser af noget, vi har hørt eller opfattet som kritik fra de voksnes ord og attituder

En del af Indre og ro og styrke indeholder at få indsigt i de overbevisninger der, styrer dig. Du får nye strukturer i sindet og metoder til selvomsorg.

En måde at give den indre kritiker modspil er at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind, når du opdager kritikeren. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes. Det er menneskeligt at fejle og jeg er værd at elske, selvom jeg begår fejl“.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt. For at kunne dette i praksis, må du føle dig tryg og støttet. Det kan være godt med en terapeut at læne sig op ad.

Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Du kan søge støtte til en indre proces

Har du brug for at at blive bedre til selvomsorg venlighed over for dig selv, kan et Indre ro og styrke forløb være en vej.

Krestine Hartmann er krop og psykoterapeut Læs mere her

 

Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske jeg med frihed til at være dig

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Vi kommer hertil med en forventning om kærlighed og glæde, men det vi møder er opdragelse. Vi skal lære, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan vi skal opføre os, hvad vi ikke må, hvad vi skal passe på og hvilke følelser, der er ok. Som forældrene ser og oplever verden. Det er helt almindeligt, men det betyder, at vi tilpasser os vores forældres verdensbillede. Vi udvikler en personlighed, der passer til det, mor og far gerne vil have. Vi afviser vores sande selv, eller de dele, der ikke passer til vores forældre. De findes stadig et sted i det ubevidste, men de bliver undertrykt.

Barnets selvforståelse er afhængig af forældres reaktioner på dets adfærd. Det kan være hændelser og erfaringer som virker betydningsløse i situationen, men som har dyb indflydelse på barnets identitet. Det kan være noget så banalt som at blive skuffet, såret, vred, ked af det, misundelig. Følelser der ikke bliver mødt med den empati og indlevelse barnet har brug for.

Som voksne kan vi vide at vores forældre elskede os og gjorde deres bedste ud fra deres egen opvækst. Og det er godt at huske men det må ikke hindre os i at finde ind i vores sande selv. Og en måde at gøre det, er ved at lytte til det indre barn.

Når du ikke bliver set

Vokser et barn fx op med meget kritiske og krævende forældre, vil barnet optage omgivelsernes stemmer som sine egne. Kritikken og kravene forplanter sig sindets struktur og skaber selvkritiske og selvfordømmende overbevisninger som fx: Jeg er ikke god nok, jeg skal præstere for at blive elsket, jeg skal gøre som der bliver sagt, ellers bliver jeg forladt.

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier.

Det betyder også, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Småbørn er sig selv

Et småbarn er naturligt autentisk, fordi barnet ikke kan lade være med at følge sine impulser. Det er endnu i kontakt med sin essens og agerer spontant ud fra sine behov og følelser. Men på et tidspunkt finder barnet ud af, at det får mere positiv opmærksomhed, når det leger ”pænt” og gør som mor og far siger, end når det græder og tegner på væggen.

Barnet begynder at afkode forældrenes reaktion, og tilpasser sig omgivelserne. Børn samarbejder og tilpasser sig, for at passe ind i flokken og høre til. Nogle af vores behov, tendenser og følelser skjuler vi, og andre viser vi frem. Med tiden mister vi kontakt til det vi har gemt væk i det underbevidste og lever det liv, andre synes, er det rigtige. Vi ved ikke, hvem vi er og hvad vi virkelig har behov for. Vi rækker ud efter det, vi har lært – også selvom det ikke er tilfredsstillende.

Vi danner nogle overbevisninger om os selv og hvem vi er. Disse er vævet ind i vores sinds struktur, så vi tror, at de er sandheden om os og om verden. de fortsætter altså i vores voksenliv indtil vi bliver bevidste om dem. Når vi forstår dem kan vi ændre dem med et kærligt modspil.

Det indre barn lever i os alle

De sider af dig, der ikke blev set og anerkendt som fuldt gyldige bæres af det indre barn, når du er voksen. Du vokser op med dette sorgfulde og triste eller vrede barn indeni. Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, der ikke var muligt for dine forældre. Se eksempel fra praksis længere fremme.

De afviste følelser følger med ind i dit parforhold, din nye familie, på jobbet og andre relationer i dit liv. De styrer dig fra det ubevidste, så du reagerer fx med vrede eller med at holde andre på afstand, selvom du ønsker nærhed. Måske græder du, når du er vred og bliver vred når du er ked af det.

Måske går du inderst inde med en følelse af at være forkert, selvom ingen nogensinde har sagt det. En følelse af at være forkert, ikke høre til, at du skal yde før du kan nyde, at du kun har værdi, når du præsterer, eller ikke være set og elsket, som du var, stammer fra gentagne afvisninger og beskeder direkte eller underforståede, gennem stemninger og kropssprog.

Mange oplever, at fortrængte følelser og oplevelser styrer fra det underbevidste. Vi kommer til at reagere og udtrykke os stik modsat af det vi ønsker. Vi kan føle os utilstrækkelige og usikre, føle at vi altid skal være den stærke. Vi tør ikke vise andre, hvem vi er eller hvor vores grænser går. Måske mærker vi det ikke engang selv. eller måske har vi taget nogle overbevisninger med os om at “man må ikke afvise andre, de bliver måske kede af det, sårede eller sure”. Noget, vi har lært, er meget ubehageligt og vi ønsker ikke at vække den følelse igen.

Eksempel fra min praksis

En 45årig var på en indre rejse for at forstå, hvorfor hun “ikke måtte” afvise mennesker, der ikke var gode for hende. Hun mødte sit 4årige selv og sammen genså de forskellige scener fra dengang, hun var 4 år. Det blev tydeligt, at hensynet til mor var vigtigere end hensynet til hende selv. Hun var nødt til at efterleve nogle regler om at være stille og ikke røre ting, regler som var helt forkerte inden i kvinden, der var meget fysisk og sansende. Så hun fik en overbevisning om at være forkert og at hensynet til andre, er vigtigere end til hende selv. At forældrene ikke så hende som hun var.

Overbevisninger og stress.

Andre overbevisninger der kan styre os indefra er:

Jeg skal tilfredsstille andres behov
Hvis jeg gør det, jeg selv ønsker, er jeg egoistisk
Jeg skulle have været en plet på lagnet
Jeg skal gøre mig fortjent til at være her
Det er min skyld, når andre bliver skuffede
Det er min skyld når andre bliver vrede
Det er mit ansvar at andre har det godt
Jeg skal gøre mig fortjent til at blive elsket
Hvis jeg siger fra, bliver jeg forladt
Hvis jeg siger min mening bliver jeg udstødt
Det er svagt at mærke sine følelser
Det er svagt at vise følelser
Det er svagt at vise usikkerhed
Hvis jeg laver fejl, bliver jeg straffet

Vi danner overbevisninger om, at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie – eller for at overleve i den. Og vi tager dem med ind vores nye familie.

Ved at møde det indre barn kan vi hele gamle sår og genfinde vores autentiske selv. Vi har nemlig flere indre barneselv fx det legende, kreative, glade og det naturlige indre barn.

Disse fine kvaliteter bliver let domineret af et såret indre barn, og de træder mere frem, når de gamle sår heles.

Det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som denhan/hun nu engang er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt. Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret. Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

At møde sit indre barn, er en meget effektiv form for selvindsigt. Det er en terapeutisk metode, der arbejder med underbevidsthedens sprog og erindringer. Metoden tager udgangspunkt i de fysiske og psykiske oplevelser og relationer, du har haft som barn. Indre barn terapi, handler om at bevidstgøre, hvordan erfaringer og hændelser fra vores fortid ofte afspejler sig i vores nuværende opfattelse af os selv, vores relationer og måder vi agerer på i verden.

Et såret indre barn er frø til stress, depression og udbrændthed. Barnet mister tilliden til sine følelser og behov. Dets liv og trivsel lægges i andres hænder.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når vi giver vores indre barn det, som det længes allermest efter, hviler vi mere i vores autentiske selv. Vi slipper ud af dramaer og undertrykkelse.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste, prøver vi at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og ved på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov for at blive set, som dem vi er. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer dem i deres relationer og forhold til dem selv i deres voksenliv kan være:
Følelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
Konstant er i tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Bebrejder sig selv, når tingene ikke lige går som planlagt
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensomme
Føler sig magtesløse og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og ikke kan sætte grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Altid skal være den stærke
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler selvmedlidenhed
Følelse af ikke at turde vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

En dominerende indre kritiker (selvkritik) er også tegn på et såret indre barn.

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Vi kan lære at give vores indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed, så andre sider af os selv kommer mere frem og vi kan være mere os selv.

Forståelse af dit indre barn og de begrænsende overbevisninger er en del af stressterapi og Indre ro og styrke-forløb

Indre barn øvelser:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker følelser og emotioner er det indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den hurtigt af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

Øvelsen:

Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Følelser der anerkendes giver ro

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Har du problemer med at acceptere og mærke nogle følelser, at lytte til dine reelle behov og elske alle dine følelser og sider af dig selv, kan Krop og psykoterapi være en måde at hele gamle sår og være mere dig selv.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

God nok mor

God nok mor er en følelse mange efterstræber og det kan være en kilde til såvel sårbarhed som styrke
Følelsen af at være en god nok mor kommer indefra.

Tvivlen på, om man er en god nok mor, kommer som regel udefra.

Vi har adgang til meget information og viden fra medierne og mange forskellige “opdragelsesretninger” og eksperter med gode råd og meninger. De sociale medier tilbyder mange billeder af “den lykkelige familie” og “de perfekte børn”, som ikke fortæller hele historien.

Det er svært ikke at sammenligne, men tror vi, de andre er bedre end os selv, kan det skabe tvivl på sig selv – og nedbrydende selvkritik. Hvad der giver den enkelte følelsen af at være en god mor er ikke, hvad de andre gør.

Det handler i virkeligheden mere om din kontakt med barnet og din indlevelse i barnets følelser og baggrund for at gøre som det gør.

Følelsen af at være god nok mor – en indre rejse

Følelsen af at være en god nok mor eller utilstrækkelig som mor stammer helt tilbage, fra vi selv var et lille barn. De overbevisninger, vi dannede dengang, om hvad der er rigtigt og forkert, hvordan vi skulle være og hvad vi skulle gøre for at være en del af vores familie. Vi lærte det gennem den måde vores forældre forstod os og var åbne for, hvem vi var. Den måde de reagerede på vores følelser og rummede vores reaktioner og måder at være på. Samt deres evne til at beskytte og tage ansvar for os.

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en meget ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er også meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige, at det er mindre ordene, der bliver sagt og mere den mening, barnet tillægger de voksnes ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi og skældud, mens kritik tages meget bogstaveligt og indprinter sig i barnesindet.

Hvis forældre var under hårdt pres, sygdom, stress, problemer med økonomi, bolig, alkohol eller skulle kæmpe hårdt på jobbet, i de første år af vores liv, har det haft en væsentlig indflydelse på deres overskud til os. Og dermed også vores selvopfattelse.

Vores selvopfattelse dannes i de tidlige år

I Theta-hjernebølgefrekvens perioden dannes vores selvopfattelse og selvværd. De følelser der ikke blev accepteret af de vigtige voksne og hændelser, som var for svære for os at rumme blev fortrængt og kommer nu til udtryk på en “skæv” måde.

Under de forskellige oplevelser tager vi nogle ‘beslutninger’ på et underbevidst niveau, om, hvordan vi ‘bør’ være og hvad vi ‘bør’ gøre for at vigtige personer synes, vi er OK. Vi danner overbevisninger, om at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie. Og vi lærer, hvilke følelser der er ok og hvilke følelser, vi ikke skal vise. Det skal dog være oplevelser/erfaringer, der gentager sig flere gange for at have en vedvarende effekt. Medmindre de har været traumatiske.

Når vores indre virkelighed er anderledes end de voksnes og vi ikke gør eller er som de ønsker og forventer, føler vi os forkerte. Har vi erfaringer med at blive straffet, afvist eller ignoreret, når vi gør det forkerte, overtager vi den holdning til os selv. Og som voksne fortsætter vi med at straffe os selv med indre kritik, med ikke at gøre det, vi har lyst til og ikke mærke de forbudte følelser

De overbevisninger, vi dannede tidligt i barndommen, påvirker vores måde at forholde os til såvel os selv, vores partner og børn. Det foregår i det underbevidste og styrer os herfra, så længe det er ubevidst.

Overbevisningerne bliver en form for manuskript over, hvordan vi skal være og hvad vi skal gøre, for at være en del af familien og de fællesskaber vi indgår i. I det manuskript er dele af vores sande selv ikke indskrevet. Vi kender ikke os selv og kan ikke mærke os selv.

Eksempel fra min praksis: En kvinde søgte hjælp til at finde mere ro og glæde og til at blive bedre til at sætte grænser på en god måde. Under en rejse tilbage til en alder af fem år, så hun sig selv ligge på en gang ude foran en dør, der stod på klem og hvorfra der strålede lys. Det var en lang og mørk gang uden vindue og hun turde ikke gå hen til sit værelse. Hvis hun gik ind i stuen og spurgte sine forældre om de ville tænde lyset eller følge hende derhen, var deres reaktion, at ”det var bare noget pjat”. Så stivnet af frygt lå hun på gulvet i skæret af lyset, hvor hun ofte var faldet i søvn.
Jeg spurgte nu det ”femårige pige-selv” om, hvilken overbevisning/beslutning hun tog dengang. Svaret var prompte at hun var nødt til at klare sig selv. Hun kunne ikke forvente at få hjælp. Herefter blev kvinden guidet til at mærke følelsen, der har sat sig og til at tage omsorg for sit indre barn.
Efter sessionen fortalte den voksne kvinde, at den overbevisning, hun dannede dengang, stadig styrer hende ubevidst. Hun har svært ved at tage imod tilbud om hjælp og kan ikke bede om hjælp. Selvom hendes voksenjeg ved, at hun både kan få den og at hun fortjener den, er der en spinkel stemme inden i, der ikke tror, hun fortjener det. At det ikke er muligt for hende. Hun må klare sig selv. En overbevisning hun nu er på vej til at ændre ved at blive bevidst om den og mærke følelserne bag den. Hver gang hun har “besøgt” sit indre barn, opnår hun en større følelse af frihed til at være sig selv og udtrykke sine behov.

Også traumer som overgreb, tab af en forælder eller søskende og forældres depression skaber overbevisninger om os selv og hvordan vi er nødt til at handle og være, selvom det har stået på i vores teenagetid.

Det indre barn kan heales og få mere indre frihed og styrke

Det indre barn følger med ind i voksenlivet, hvor det reagerer på alle hændelser, der vækker ubehagelige følelser. Dit barns afvisning af dig, eller din oplevelse af at barnet afviser dig, kan minde om en afvisning fra dine forældre, et bestemt familiemedlem, en lærer eller pædagog. Afvisningen vækker den følelse, du havde den gang og kan give en af utilstrækkelighed eller af ikke at være elsket. Din partners måde at være på, vækker minder på godt og ondt, bevidst og ubevidst. Og du reagerer på den følelse, det vækker i dig. Altså ikke på det de gør og siger men på følelsen.

Det giver derfor mening, at tage en indre rejse tilbage til din tidlige barndom og se på dit liv med de øjne, dit indre barn havde engang. Det giver dyb lettelse og indre frihed i dig. Samtidig kan du ændre nogle reaktionsmønstre, du selv er ked af eller ikke helt forstår. Du kan kommunikere dine ønsker og behov på en klar og direkte måde uden at nedgøre, overbeskytte eller indirekte kritisere barnet. Det er altså en win-win situation for dig og din familie.

Se også metoder med eksempler fra min praksis

Barnets identitet dannes tidligt

Ligesom du lærte af dine forældres og andre vigtige voksnes adfærd og reaktioner på dig, lærer dit barn det samme. Dit barns oplevelse af, hvad der er ok, hvordan det skal være og hvad det skal gøre for at føle sig accepteret. Det er vigtigt at skelne mellem adfærd og karaktertræk. Ikke al adfærd er acceptabel, men du må accepterer dit barns måde at være på og adskille dine behov fra dit barns behov. de er ikke altid de samme.

Barnets identitet dannes i familien. Det har brug for, at du dels accepterer barnet som det er og dels er tydelig omkring dine følelser. Det betyder, du kan sige, at du er vred, når du er det og ked af det eller bange, når du er det. På den måde lærer barnet at forstå og acceptere sine egne følelser.

Du skal tænke på, at barnet mærker og aflæser dig og dine følelser klart og tydeligt. Men det forstår ikke, hvad det betyder, hvis du ikke siger det. Fx et barn der løber væk fra sin far ude på fortorvet. Barnet er i sin egen verden og synes det er sjovt. Det forstår ikke, at far råber højt. Viser far forståelse for, at barnet morer sig og samtidig fortæller, at han blev bange for at barnet ville blive kørt over, så forstår barnet både sig selv og far.

De umødte behov

Når vores forældre ikke forstod eller ikke formåede at møde vores behov for kærlighed, nærhed, beskyttelse og hjælp til at forstå os selv og vores følelser, har vi tendens til heller ikke at forstå dem og tilgodese dem selv.

Vi indeholder et såret indre barn, der udvikler forskellige selver. Det kan være et indre kritiker-selv, der irettesætter, bebrejder, skælder ud. Det kan være et indre dommer-selv, der holder øje med, at de andre opfører sig ordentligt. Eller det kan være et skadet selv, der har været udsat for traumer.

Vi prøver at dæmpe dybere længsler med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov, som vi ikke tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive tilstrækkeligt opfyldt.

Ønsker du at se nærmere på dit indre barn og dit selvværd? Kig ind på indre ro og styrke

 

Har du en indre kritiker?

Forskning i mindfulness og hjernen

Anerkendelse