Indlæg

Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske jeg

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Ubearbejdede svigt, sorg og misbrug i barndommen, kan have negative konsekvenser i voksenlivet.

De fleste voksne mennesker har prøvet at reagere barnligt og uhensigtsmæssigt på konflikter, kritik eller andre problemer. Hvis et barns sande behov og følelser undertrykkes, fx følelsen af sorg, tristhed og savn, vokser personen op med dette sorgfulde og triste barn indeni. Et uforløst barn der kræver, at de utilfredsstillede behov bliver opfyldt.

Under min egen proces opdagede jeg, hvor vred og sårbar mit indre barn var. Jeg oplevede, at jeg behandlede mit indre barn, som jeg selv blev behandlet af mine forældre – ligesom de i sin tid havde dannet deres sårede indre barn via deres forældres behandling. Jeg kritiserede mit indre barn, havde ikke tid og tålmodighed til at lytte til det og havde svært ved at elske og acceptere det, som det var.

Ved at arbejde med det indre barn kan vi hele gamle sår og genfinde vores oprindelig selv.

Kort om indre barn terapi

At hele de gamle sår giver mere frihed til at være os selv bag fortidens handle- og reaktionsmønstre. Vi sætter vores autentiske jeg fri og samtidig sætter vi vores forældre fri til at være sig selv. Være medmennesker. Ikke nogen vi har bestemte forventninger til eller dømmer for, hvad de har gjort eller ikke gjort. Ligesom vi sætter vores børn fri til at være dem de er. Uden vores forventninger og gamle reaktionsmønstre, på det de gør og det vi synes de bør gør eller være.
Vi kan sætte børn og forældre fri til at være sig selv – når vi kan være os selv.

Terapien indledes hver gang med en samtale. Den første samtale er en afdækning af dit selvbillede gennem visualisering. Det er en rejse tilbage i tiden, der kan skabe andre, mere nuancerede og positive billeder af os selv og hvem vi i virkeligheden er. Uanset om sårene først opstod i teenagetiden eller hos den unge voksne, regerer de fra det indre barn, så længe de ikke er blevet bearbejdet. Indre barn terapi indeholder også at hele traumer.

Terapien indledes hver gang med en samtale. Den første samtale er en afdækning af dit selvbillede gennem visualisering. Det handler om at hele gamle sår fra opvæksten. HER kan du læse mere om hvordan. Nederst i denne artikel er en øvelse til at kontakte og tage omsorg for dit indre barn.

Selvværdet dannes tidligt i livet

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier. Det betyder også, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige mindre deres ord og mere den mening, barnet opfatter gennem ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi. Hån skældud, kritik og afvisning skaber dybe sår.

Barnet gentager for sig selv det, forældre og andre vigtige personer (familie, pædagoger og lærere) har sagt – måske til os, måske til nogle andre. Og de gentager det sagte eller viste, fx væmmelse, gennem kropsudstråling og ansigtsudtryk uafhængigt at konteksten.

Et såret indre barn kan have en stærk indre kritiker. Måske kender du det med at tænke noget i retning af: Åhh, jeg er da også dum, at jeg ikke kunne finde ud af det. Eller: ja, det var min skyld, jeg burde have …

I denne periode dannes vores selvopfattelse og selvværd. Hvad vi tror, vi kan og ikke kan, vores mod til at prøve og risikere at fejle, vores måde at indgå i relationer med andre og vores evne til at rejse os efter modgang.

Vi gentager reaktionsmønstre og lukker ned for det traumatiske

Som voksne kommer vi nemt til at beskytte os selv mod at komme i berøring med de belastende erindringer og oplevelser. Vi undgår at mærke den dybe indre smerte, som denne fraspaltning af dele af os selv har medført.

Det er bestemte situationer eller noget andre siger, der genaktiverer følelsen i det indre barn. Den voksne reagerer på følelsen, selvom situationen er anderledes.

De hændelser, ord og handlinger, som var for svære for barnet at rumme dengang, og de følelser, som de voksne ikke accepterede og måske skældte ud over, fortrænges. Vi kan lukke af for bestemte følelser, som vores forældre ikke kunne rumme eller acceptere, og for dybe svigt vi ikke kan rumme at mærke som voksne.

Det vi har lukket af for, styrer os fra det underbevidste, når vi ikke føler os set, hørt og elsket.

For eksempel kan vi, ud af det blå, blive vildt rasende, vi kan græde, når vi bliver vrede, eller blive vrede når vi føler os sårbare. Måske forsøger vi at undgå at mærke vrede, sorg eller sårbarhed, fordi det er svært at rumme. Eller vi reagerer på det vores partner og børn gør, som trigger de undertrykte følelser. Vi kan gå rundt som “halve mennesker”, altså som om vi ikke er helt os selv.

Vi danner overbevisninger, om at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie – eller for at overleve i den. Og vi tager dem med ind vores nye familie.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når vi giver vores indre barn det, som det længes allermest efter, hviler vi mere i vores autentiske selv. Vi slipper ud af dramaer og undertrykkelse

Vi prøver at dæmpe disse dybere længsler med alkohol eller narkotika ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov for at blive set som dem vi er, blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Ellder det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

En stærk og nedgørende indre kritiker (selvkritik) er også et tegn på et såret indre barn

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at være falsk og dække sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Vi kan lære at give vores indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed, så andre sider af os selv kommer mere frem.

Indre barn øvelse:

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.

Øvelsen: Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Du har flere indre barneselv

Det sårede indre barn er ofte det mest dominerende men slet ikke nødvendigvis. Sammen med det sårede barn kan der også være et kreativt, et legende, et glad og nysgerrigt, et sjovt og kærligt indre barn. Når du heler det sårede indre barn, vil de andre sider af dig træde mere frem. Min erfaring er også, at leg med små børn, omsorg og tæt kontakt med småbørn kan medvirke til at hele ens eget indre barn og fremme de andre indre børneselv. Så er du forælder eller arbejder du med børn, kan du med fordel se på de overbevisninger, du har dannet som barn og samtidig give de andre sider af dig selv mere plads og opmærksomhed.

Jeg tilbyder indre barn terapi. Metoden går ud på at skabe kontakt til de tidlige års ubearbejdede oplevelser i barndommen. Du kan hele din fortid og ændre din nutid i et forløb med indre barn rejser. Se mere om behandlingen og eksempler fra praksis HER

 

Følelser der anerkendes giver ro

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Har du problemer med at acceptere og mærke nogle følelser, at lytte til dine reelle behov og elske alle dine følelser og sider af dig selv, kan Krop og psykoterapi være en måde at hele gamle sår og være mere dig selv.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

Mindfulness til at leve fra hjertet

Mindfulness er langt mere end en metode til stressreduktion. På min personlige mindfulnessrejse erfarede jeg, at det er en måde at være i livet på med følsomhed, nuancer og bevidst nærvær, hvor man træffer bevidste valg. (Se øvelse længere fremme)

Jeg bruger mindfulness som en grundlæggende metode til at blive mere autentisk og gennem god kontakt med sig selv. At hvile i sig selv og at leve fra sit hjerte.

Mindfulness indeholder måder at tage god omsorg for sig selv kropsligt og følelsesmæssigt og til at rumme og håndtere såvel de store som de svære følelser. Med mindfulness integreres hjerne og hjerte, følelse og intellekt.

Bevidste valg

Bevidste valg kommer indefra. Fra en indre viden eller fornemmelse af hvad der er rigtigt at gøre. Hvad der tilgodeser helheden – altså både mig selv og dem som beslutningen har indflydelse på.

Det kan være de store spørgsmål som: Skal vi sælge huset og tage på en jordomrejse, det er min livsdrøm. Vil du være med? Det kan også være om tiden er inde til at få børn eller hvor i landet/i hvilket land vil jeg bo. Skal jeg søge skilsmisse, er jeg klar til at gå?

Det kan også være lidt mindre og dog betydningsfulde valg: Hvilket politisk parti vil jeg indgå i? Skal jeg hoppe ud i det og tage en anden uddannelse? Kan vi prioritere at den ene af os går hjemme/går på deltid, mens vi har disse udfordringer i vores familie? Er dette job egentlig det rigtige for mig og hvis ikke, hvad gør jeg så!?? Hvordan får jeg mere glæde og livskvalitet ind i mit liv?

En øvelse jeg har hentet i Deepack Chopras klassiker De syv spirituelle love for succes er et godt eksempel på mindfulness. Jeg kalder den bevidste valg i min Intuitionshåndbog for innovative ledere.

Øvelse

Øvelsen Bevidste valg går i al sin enkelhed ud på følgende: Når du skal træffe et valg, et hvilket som helst valg, kan du spørge om to ting:
1. Hvad er konsekvensen af dette valg? Dit hjerte vil omgående vide det
2. Hvis jeg vælger sådan, vil det så bringe både mig og mine medmennesker lykke? Hvis svaret er ja, så gennemfør det. Hvis svaret er nej, så giv slip.
Det spontane valg vil være den rette handling på rette tidspunkt. Der findes en mekanisme som kan hjælpe dig med at træffe de rigtige valg. Her bruger du dine kropsfornemmelser.

Kroppen kan kun opleve to slags fornemmelser, den ene er ubehag og den anden er velvære. I det øjeblik du træffer et valgretter du opmærksomheden mod kroppen. Sender den meddelelser om velvære er du på rette spor. Sender den signaler om ubehag, skal du ændre retning.
Har du nogle begrænsende overbevisninger eller tankemønstre, kan de forstyrre svaret fra din indre viden. Jo mere afklaret du er omkring dette, jo mere klart og kontant kan du høre og fornemme din indre kilde.

Øvelsen kobler et overtænkende intellekt fra et øjeblik og sætter den tilbage igen. Det er hvad mindfulness kan hjælpe os med. At vi kan integrere krop, følelser og intellekt. Det giver stor indre frihed.

Se også Hjertenærvær – At leve fra hjertet

Om Mindfulness

Mange oplever at en længerevarende formel og uformel praksis styrker selvværd og genenmslagskraft. Kommunikationen bliver mere klar og kommer indefra. Eller sagt på en anden måde: man står ved sig selv uden at negligere eller nedgøre andre og uden at slå på tromme eller blæse i trompet. Det foregår lidt umærkeligt og kan være svært at sætte ord på, men andre mærker det og efterhånden mærker man det også selv – især på andres reaktioner.

Mindfulness har ikke doktriner om, hvad der er rigtigt og forkert. Det indeholder både en formel og en uformel praksis.

Den formelle går ud på at vende opmærksomheden indad i kortere eller længere tid. Alt efter hvor du er dit liv med hensyn til at finde ro og lytte indad kan den formelle praksis vare fra 1 minut 3 – 4 gange om dagen til en halv time et par gange om dagen eller en time dagligt eller ind imellem. Personligt veksler jeg imellem de helt korte, de 5 – 15 minutter og de lange meditationer. Med erfaring kommer det efter behov.
Jeg har haft en del kursister og klienter med stress, som fortæller, at netop de korte på 5 minutter var det, der gav ro til at overhovedet at sætte sig og være stille. Efterhånden som roen faldt på, voksede behovet for lidt længere tid i stilhed.

Den uformelle praksis kan beskrives kort med de 7 principper som anviser en måde at være til stede i nuet på. En måde at være til stede er nemlig at give slip på nogle mentale vaner.
Principperne bliver ofte let omformuleret, så de passer ind i en bestemt sammenhæng. Men hovedbetydningen er den samme og her er en helt grundlæggende forklaring fundet på Berlingskes redaktion

De syv principper

1. BEGYNDERSIND
At møde verden med et åbent sind uden forbehold, forestillinger, antagelser. En svær indgang til livet, der strider mod vigtige værdier om at være oplyst, vidende, rationel etc.
2. IKKE-DØMMEN
Gør op med den indre-kommentator, der bedømmer alt ud fra os selv og vores egne værdier, på skalaen: Godt, skidt, neutralt. Igen strider det mod vores opdragelse og moderne livssyn ikke at skulle forholde os kritisk bedømmende til det, vi møder. På vejen mod mindfulness skal vi stadig skelne, men uden at tillægge det ene værdi frem for det andet.
3. AVERSION OG TILTRÆKNING
Langt det meste af det, vi gør – hvis ikke alt – stammer fra to motiver: Tiltrækning eller frastødelse. Vores tanker, følelser, handlinger tager afsæt i denne akse mellem afsky og begær. Bare det at begynde at iagttage vores egne aversioner og tiltrækninger giver en smule frihed.
4. IKKE-AMBITION
At være ambitiøs er gift i forhold til mindfulness. Stærke ambitioner splitter bevidstheden, åbner for stress og begrænser vores evne til at udnytte nuets muligheder.
Min tilføjelse: Ja, det kan jeg desværre skrive under på. Det var først efter et virkelig heftigt sammenbrud med stress, at det gik op for mig, hvordan jeg var blevet styret af ambitioner. Eller faktisk kan jeg skriver under på alle 7 principper. Det var bare ikke-ambition der var en øjenåbner.
5. TÅLMODIGHED
Al vækst og udvikling tager tid, vi kan ikke forcere hverken kroppens eller sindets processer, og selve utålmodigheden kan bremse udvikling. Vi skal lære, at vi ikke kommer nogen vegne, før vi slipper ideen om at skulle nogen vegne.
6. ACCEPT
En anerkendelse af det, der er. Accept er en forudsætning for at være mindful. Accept er evnen til at forstå, rumme, tolerere det, der er – og en betingelse for selvudvikling. Det gælder også accepten af egen utålmodighed, aversioner og mistillid.
7. LET GO – GIV SLIP
At turde give slip. Ofte klynger vi os til ting, mennesker, koncepter for at finde tryghed. »Let go«» er forståelsen af, at der kun kan komme noget nyt, når vi slipper det, der har været.
Jeg kan ikke efterleve alle principper til punkt og prikke – og prøver heller ikke. Men jeg skæver til dem, når noget ikke rigtig virker efter hensigten og finder som regel et svar her.

God nok mor

God nok mor er en følelse mange efterstræber og det kan være en kilde til såvel sårbarhed som styrke
Følelsen af at være en god nok mor kommer indefra.

Tvivlen på, om man er en god nok mor, kommer som regel udefra.

Vi har adgang til meget information og viden fra medierne og mange forskellige “opdragelsesretninger” og eksperter med gode råd og meninger. De sociale medier tilbyder mange billeder af “den lykkelige familie” og “de perfekte børn”, som ikke fortæller hele historien.

Det er svært ikke at sammenligne, men tror vi, de andre er bedre end os selv, kan det skabe tvivl på sig selv – og nedbrydende selvkritik. Hvad der giver den enkelte følelsen af at være en god mor er ikke, hvad de andre gør.

Det handler i virkeligheden mere om din kontakt med barnet og din indlevelse i barnets følelser og baggrund for at gøre som det gør.

Følelsen af at være god nok mor – en indre rejse

Følelsen af at være en god nok mor eller utilstrækkelig som mor stammer helt tilbage, fra vi selv var et lille barn. De overbevisninger, vi dannede dengang, om hvad der er rigtigt og forkert, hvordan vi skulle være og hvad vi skulle gøre for at være en del af vores familie. Vi lærte det gennem den måde vores forældre forstod os og var åbne for, hvem vi var. Den måde de reagerede på vores følelser og rummede vores reaktioner og måder at være på. Samt deres evne til at beskytte og tage ansvar for os.

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en meget ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er også meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige, at det er mindre ordene, der bliver sagt og mere den mening, barnet tillægger de voksnes ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi og skældud, mens kritik tages meget bogstaveligt og indprinter sig i barnesindet.

Hvis forældre var under hårdt pres, sygdom, stress, problemer med økonomi, bolig, alkohol eller skulle kæmpe hårdt på jobbet, i de første år af vores liv, har det haft en væsentlig indflydelse på deres overskud til os. Og dermed også vores selvopfattelse.

Vores selvopfattelse dannes i de tidlige år

I Theta-hjernebølgefrekvens perioden dannes vores selvopfattelse og selvværd. De følelser der ikke blev accepteret af de vigtige voksne og hændelser, som var for svære for os at rumme blev fortrængt og kommer nu til udtryk på en “skæv” måde.

Under de forskellige oplevelser tager vi nogle ‘beslutninger’ på et underbevidst niveau, om, hvordan vi ‘bør’ være og hvad vi ‘bør’ gøre for at vigtige personer synes, vi er OK. Vi danner overbevisninger, om at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie. Og vi lærer, hvilke følelser der er ok og hvilke følelser, vi ikke skal vise. Det skal dog være oplevelser/erfaringer, der gentager sig flere gange for at have en vedvarende effekt. Medmindre de har været traumatiske.

Når vores indre virkelighed er anderledes end de voksnes og vi ikke gør eller er som de ønsker og forventer, føler vi os forkerte. Har vi erfaringer med at blive straffet, afvist eller ignoreret, når vi gør det forkerte, overtager vi den holdning til os selv. Og som voksne fortsætter vi med at straffe os selv med indre kritik, med ikke at gøre det, vi har lyst til og ikke mærke de forbudte følelser

De overbevisninger, vi dannede tidligt i barndommen, påvirker vores måde at forholde os til såvel os selv, vores partner og børn. Det foregår i det underbevidste og styrer os herfra, så længe det er ubevidst.

Overbevisningerne bliver en form for manuskript over, hvordan vi skal være og hvad vi skal gøre, for at være en del af familien og de fællesskaber vi indgår i. I det manuskript er dele af vores sande selv ikke indskrevet. Vi kender ikke os selv og kan ikke mærke os selv.

Eksempel fra min praksis: En kvinde søgte hjælp til at finde mere ro og glæde og til at blive bedre til at sætte grænser på en god måde. Under en rejse tilbage til en alder af fem år, så hun sig selv ligge på en gang ude foran en dør, der stod på klem og hvorfra der strålede lys. Det var en lang og mørk gang uden vindue og hun turde ikke gå hen til sit værelse. Hvis hun gik ind i stuen og spurgte sine forældre om de ville tænde lyset eller følge hende derhen, var deres reaktion, at ”det var bare noget pjat”. Så stivnet af frygt lå hun på gulvet i skæret af lyset, hvor hun ofte var faldet i søvn.
Jeg spurgte nu det ”femårige pige-selv” om, hvilken overbevisning/beslutning hun tog dengang. Svaret var prompte at hun var nødt til at klare sig selv. Hun kunne ikke forvente at få hjælp. Herefter blev kvinden guidet til at mærke følelsen, der har sat sig og til at tage omsorg for sit indre barn.
Efter sessionen fortalte den voksne kvinde, at den overbevisning, hun dannede dengang, stadig styrer hende ubevidst. Hun har svært ved at tage imod tilbud om hjælp og kan ikke bede om hjælp. Selvom hendes voksenjeg ved, at hun både kan få den og at hun fortjener den, er der en spinkel stemme inden i, der ikke tror, hun fortjener det. At det ikke er muligt for hende. Hun må klare sig selv. En overbevisning hun nu er på vej til at ændre ved at blive bevidst om den og mærke følelserne bag den. Hver gang hun har “besøgt” sit indre barn, opnår hun en større følelse af frihed til at være sig selv og udtrykke sine behov.

Også traumer som overgreb, tab af en forælder eller søskende og forældres depression skaber overbevisninger om os selv og hvordan vi er nødt til at handle og være, selvom det har stået på i vores teenagetid.

Det indre barn kan heales og få mere indre frihed og styrke

Det indre barn følger med ind i voksenlivet, hvor det reagerer på alle hændelser, der vækker ubehagelige følelser. Dit barns afvisning af dig, eller din oplevelse af at barnet afviser dig, kan minde om en afvisning fra dine forældre, et bestemt familiemedlem, en lærer eller pædagog. Afvisningen vækker den følelse, du havde den gang og kan give en af utilstrækkelighed eller af ikke at være elsket. Din partners måde at være på, vækker minder på godt og ondt, bevidst og ubevidst. Og du reagerer på den følelse, det vækker i dig. Altså ikke på det de gør og siger men på følelsen.

Det giver derfor mening, at tage en indre rejse tilbage til din tidlige barndom og se på dit liv med de øjne, dit indre barn havde engang. Det giver dyb lettelse og indre frihed i dig. Samtidig kan du ændre nogle reaktionsmønstre, du selv er ked af eller ikke helt forstår. Du kan kommunikere dine ønsker og behov på en klar og direkte måde uden at nedgøre, overbeskytte eller indirekte kritisere barnet. Det er altså en win-win situation for dig og din familie.

Se også metoder med eksempler fra min praksis

Barnets identitet dannes tidligt

Ligesom du lærte af dine forældres og andre vigtige voksnes adfærd og reaktioner på dig, lærer dit barn det samme. Dit barns oplevelse af, hvad der er ok, hvordan det skal være og hvad det skal gøre for at føle sig accepteret. Det er vigtigt at skelne mellem adfærd og karaktertræk. Ikke al adfærd er acceptabel, men du må accepterer dit barns måde at være på og adskille dine behov fra dit barns behov. de er ikke altid de samme.

Barnets identitet dannes i familien. Det har brug for, at du dels accepterer barnet som det er og dels er tydelig omkring dine følelser. Det betyder, du kan sige, at du er vred, når du er det og ked af det eller bange, når du er det. På den måde lærer barnet at forstå og acceptere sine egne følelser.

Du skal tænke på, at barnet mærker og aflæser dig og dine følelser klart og tydeligt. Men det forstår ikke, hvad det betyder, hvis du ikke siger det. Fx et barn der løber væk fra sin far ude på fortorvet. Barnet er i sin egen verden og synes det er sjovt. Det forstår ikke, at far råber højt. Viser far forståelse for, at barnet morer sig og samtidig fortæller, at han blev bange for at barnet ville blive kørt over, så forstår barnet både sig selv og far.

De umødte behov

Når vores forældre ikke forstod eller ikke formåede at møde vores behov for kærlighed, nærhed, beskyttelse og hjælp til at forstå os selv og vores følelser, har vi tendens til heller ikke at forstå dem og tilgodese dem selv.

Vi indeholder et såret indre barn, der udvikler forskellige selver. Det kan være et indre kritiker-selv, der irettesætter, bebrejder, skælder ud. Det kan være et indre dommer-selv, der holder øje med, at de andre opfører sig ordentligt. Eller det kan være et skadet selv, der har været udsat for traumer.

Vi prøver at dæmpe dybere længsler med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov, som vi ikke tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive tilstrækkeligt opfyldt.

Har du brug for at få helet dit indre barn eller berolige en ødelæggende indre kritiker. Kontakt mig på 22 80 05 38 for en uforpligtende samtale. Krop- og psykoterapi

Anerkendelse