Indlæg

Hjertehealing

/i /af

Hjertehealing åbner hjertet og skaber indre balance

Om hjertehealingen: Når hjertet er åbent, kan du elske dig selv og forbinde dig med andre i fred og samhørighed. Det er ikke noget, du selv skaber, det er der som en levende vibration  af lys, du kan kontakte, når du er i fred.

Hjertehealing virker ofte meget beroligende og kan give en følelse af fred og håb.

Kontakten med dit indre lys er en del af en personlig hjertehealing. Hjertehealingen bliver optaget, så du kan vende tilbage til de indre rejser du gennemgår.

I hjertet kan vi forbinde os med hinanden og med en universel kærlighed og det universelle healende lys. Herfra udstråler du lys, hjertelighed og glæde, der berører alle i din nærhed. Det åbner andres hjerter og vækker deres tillid.

Praktisk info

En hjertehealing kan være en del af et healingsforløb med klarsyn og det kan stå alene enten som en enkelt behandling eller som et forløb i sig selv.

En session varer 50-60 minutter og foregår som regel online med Zoom. Det kan også foregå fysisk på min private klinik i Skuldelev i nærheden af Frederikssund

Pris: for en enkelt session: 400kr.

Pris for et forløb på 3 gange: 1.000kr. Der kan værebehov for 2 forløb, alt efter hvor dybt smerten sidder

Indbetaling på MobilePay

Kontakt mig på SMS 22 80 05 38 eller ring til mig for en afklaringssamtale. Jeg vender hurtigt tilbage.

Eller skriv til: kontakt@krestinehartmann.dk

Hjertehealing kan opleves fysisk

For nogle vil hjertehealing kunne give stik og prik i hjertet ja måske endda føles som knive elle syle.

Andre kan måske opleve en næste fysisk fornemmelse af at selve hjertet udvider sig og åbner sig.

Har du meget indre smerte, vil hjertehealing kunne gøre lidt ondt. Føles som en fysisk smerte. Det er helt ok. Accepter hvad du mærker og lad healingen virke.

Hjertehealing kan virke meget beroligende og give følelse af dyb glæde og kærlighed, en udvidende følelse, måske mærker du endda at dit hjertecenter åbner stille og roligt. Dette kan også medføre en let smerte, men den føles som regel behagelig. Du kan opleve at føle samklang med alt og alle – universet og jorden.

Hjertets smerte

I hjertecentret kan der ligge en indre blødhed, og når vi går ind i hjertet, kan vi mærke et lag af smerte, der gør det svært at føle kærlighed. Det kan være fra dette liv eller fra tidligere liv og fra vores forfædre. Vi kan mærke smerten som angst, utryghed, hårdhed, ensomhed og længsel efter kærlighed.

Bag dette lag kan der ligge mindre lag af lukkethed, opgivelse, håbløshed og skyld, og vi kan opleve en mekanisme, der fortæller os, at vi ikke er værd at elske.

I livet kan der ske en åbning af hjertet ved mødet med andres kærlige omsorg. Det kan være en partner, venner, en spirituel gruppe der omslutter os med medmenneskelighed, tillid og kærlighed, der gør os trygge. Men lukningen kan være overvældende og kræve ekstra hjælp til at opløse traumerne bag det lukkede hjerte.

Hjertet kan være delvist lukket, så du nogle gange føler dig tryg og modtagelig og det kan være fuldstændig lukket. Det viser sig i form af kulde og ligegyldighed – måske endda hjerteløshed.

Når hjertet er lukket, er det svært at elske sig selv

Hjertet lukker sig for at beskytte dig imod at mærke smerten. Nogle har dannet et beskyttende skjold omkring hjertets indre lys og er ikke parate til at åbne det, af frygt for at mærke og frygt for at føle sig sårbar. Men hvis et menneske mærker en søgning efter mere mening i livet og i sig selv, vil det finde et menneske eller en gruppe der kan støtte processen.

Et lukket hjerte kan medføre en følelse af meningsløshed og ensomhed i fællesskaber.

Når vi føler os ensomme tilskynder det nogle gange til at række ud. Samtidig er vi på vagt overfor mulige trusler (risiko for afvisning, kritik, nedværdigelse) med et øget alarmberedskab. Man er hele tiden være lidt på forkant for at gøre det rigtige og få andre til at elske os. Føle at det vi gør har betydning for andre. Selvværdet er hårdt presset og vi kan ubevidst beskytte os selv. Indtil vi møder en gruppe eller en person, som viser os, at vi betyder noget for dem.

Emotionel eller følelsesmæssig ensomhed kommer til udtryk, når en person ikke føler sig set eller forstået følelsesmæssigt af andre. Denne følelse forbindes ofte med, at man mangler en at dele sine følelser med. Man kan være følelsesmæssigt ensom i det fællesskab, som man fysisk befinder sig i.

Eksistentiel ensomhed er en form for indre ensomhed og oplevelse af mangel på mening i livet i det hele taget.

Eksistentiel og længerevarende følelsesmæssig ensomhed uden kontakt med en man føler sig set af kan føre til sundhedsmæssige og mentale helbredsproblemer. Dette inkluderer nedsat immunforsvar, hjertesorg og depression. Alle er problemer relateret til det autonome nervesystem.

At åbne hjertet

Ved balance i dit hjertecenter vil du opleve en permanent tilstand af bagvedliggende indre ro. Det vil sige at du kan kontakte den del af dig, når livets storme føles overvældende. Du kan styre – eller gøre dig helt fri af tankemylder, bekymringer, indre konflikt, tvivl og usikkerhed.

Du har hjertet med i alt, hvad du foretager dig. Det betyder, at du ikke handler ud fra, hvad du føler eller tror, at du bør gøre, men ud fra at det føles rigtigt at gøre det.

Din bevidste indsats i forhold til at åbne hjertet og heale gammel smerte er at samarbejde med healingsenergien. Det gør du ved at lade din længsel efter fred og forbundethed med din livskraft fylde. Og ved at blive opmærksom på gamle tanke- og handlemønstre, for at sætte dig fri af din egopersonligheds ønske om kontrol for at overgive dig til hjertets lys.

Det er en proces, der kan gå hurtigt eller tage tid. Jo mere du læner dig op ad dit hjertelys ved at fremkalde det, jo lettere går processen.

Dit hjertelys kan vise dig vejen frem og give ro til at hvile i dig selv. Læs mere også om selvkærlighed åbner hjertet

 

 

 

Selvværd og selvkærlighed

/i /af
Selvværd er ikke medfødt

Børn fødes ikke med et godt eller dårligt selvværd. Det er en form for bevidsthed der udvikler sig i samspillet med deres nærmest omsorgspersoner forældre/plejeforældre og familie under opvæksten. Især de første 6 år hvor barnet er særligt sensitivt overfor de signaler deres omgivelser sender. Ikke bare det de siger og gør men også deres indre tilstand af uro, smerte, og omsorgsfølelse.

De første to år er afgørende for selvværdet.

I de to første år af vores liv lærer vi gennem vores følelser, om vi i princippet er velkomne eller ej. De erfaringer, som vi gør os med vores primære omsorgspersoner i disse år, lejres derfor dybt i hjernen. Den måde, far og mor omgår os, bliver et blueprint for alle relationer i vores liv. Det er i samspillet med vores forældre, vi lærer, hvad vi kan forvente af os selv og af andre. Hvis forældrene er fraværende fysisk eller psykisk, “lærer vi”, at vi dybest set er alene. Der kan vækkes en dyb sorg og følelse af ensomhed.

Den omsorg, der drages for spædbarnet og det lille barn, foregår på et kropsligt plan. Amning/madning, badning, bleskifte og berøring med at stryge barnet og holde om det.

Berøring er meget vigtigt for barnets følelse af kontakt. Også ved øjenkontakt og gennem omsorgspersonens stemmeføring erfarer barnet, om det er velkommen. Her dannes den basale tillid og eksistensberettigelse, som selvværdet bygger på.

Det er ikke sort hvidt, for ingen forældre-barn relationer har været kun gode eller dårlige. Selv i de bedste familier sker der svigt og krænkelser trods de gode intentioner.

Forældre må nødvendigvis begrænse barnet i dets udfoldelse, som en beskyttelse af det. Især i det andet leveår, hvor det kan gå, begrænses barnet af formaninger og påbud om ikke at ødelægge legetøj og ting der kan gå i stykker, det må ikke lege med maden osv. Barnet oplever altså tit, at det ”ikke er ok”. Det handler om tonefaldet og forældrenes tilgængelighed og omsorg generelt. De fleste børn har ofte adgang til indre tilstande, hvor de føler sig værdifulde og ok.

Når den indre tilstand af at være ok fylder mest, vil barnet nære tillid til sig selv og andre. Der dannes fundament for en tryg tilknytning, som giver følelse af tryghed i relationer med andre.

Hvis tilstanden af ikke at være ok fylder mest, vil barnet nære mistillid til sig selv og andre. Tilknytningen bliver utryg.

Det skal nævnes her, at hvis man har været udsat for alvorlig vold og voldtægt som teenager, vil det også påvirke selvværd, stressfølsomhed og tilknytning, uanset den tryghed der er i forvejen var udviklet.

Det sunde selvværd

Selvværd handler om den måde, vi opfatter os selv på – altså hvordan vi tænker om os selv, og de følelser det udløser. Det er afgørende for vores psykiske trivsel at føle sig værdifuld for nogen og at føle sig værdig som menneske. Altså værd at elske og holde af. Det er en følelse, der kommer indefra, og altså ikke noget man skal gøre sig fortjent til

Når vi har et sundt selvværd, er vi positive over for os selv og vores liv i bred forstand. Det gør os bedre i stand til at klare livets op- og nedture. Vi tror på os selv, og kan rumme alt hvad vi indeholder uden at fordømme sider af os selv.
Et sundt selvværd er ikke-dømmende overfor sig selv eller andre. Det vil sige, at man kan håndtere et skænderi og en svær følelse uden at miste kontakten med sig selv og sin værdighed.

Vi kan ikke ændre på vores første år i livet, men vi kan lære at forstå os selv og tage bedre omsorg for os selv. Vi kan lære at sætte grænser på en god måde, føle mere selvværd og mindre forkerthed. Vi kan få mere ro i nervesystemet og ændre nogle indgroede overbevisninger om os selv som fx, jeg er en byrde, jeg er til besvær, jeg er ikke værd at elske, jeg kan ikke klare det. Overbevisninger der er dannet, før vi kan huske og derfor styrer fra et dybt indre sted.

Selvkærlighed

Selvkærlighed er
At rumme og acceptere alle dine følelser uden at dømme dem eller undertrykke dem. Fx kan vrede være en følelse som mange har svært ved at acceptere og rumme i kroppen. Angst og følelse af utilstrækkelighed er også svære at rumme, så forsøger vi at flygte fra følelsen ved at bortforklare den eller undgå situationer, hvor den kan opstå.

At tale venligt til dig selv og føle medfølelse med dig selv ved at sige fx: Jeg er OK, det er ok at være ked af det, bange, vred. Jeg er værd at elske. Jeg er ikke alene, der er andre der har det som jeg. Tænk p dig selv som en lille barn, der har brug for at blive beroliget. Sig sætningerne, selvom du tvivler og gentag det igen og igen. Tvivlen er et aspekt af den indre kritiker, der ønsker at beskytte dig imod den smerte, det kan medføre, at være sårbar eller til grin. En smerte du måske har oplevet som barn, hvis du har måttet overtilpasse dig en forælder.

At tage omsorg for dit indre barn. At helbrede det indre barn i dig er det første og vigtigste udtryk for kærlighed og venlighed over for dig selv.

Berolige dig selv. En nem måde at berolige dig selv er at lægge en hånd på dit hjerte eller et andet sted på kroppen og mærk varmen på kroppen. Det kan virke akavet i starten men det ved kroppen ikke. Den responderer på den fysiske varme og kontakt. Berøring frigiver oxytocin der dæmper ubehagelige følelser og på den måde stress. En måde at prøve det, er at lægge hånden på hjertet. Mærk det blide tryk, kontakten mellem hånden og kroppen. Måske mærker du også varme fra kroppen eller hånden. Fornem kontakten. Giv tid til at mærke og sanse kontakten med din hånd på kroppen. Bliv i det i nogle minutter, mens du trækker vejret ind kontakten mellem hånd og bryst.

Mærk, at du med kontakten viser dig selv venlighed og støtter dig selv. Giv dig tid til at fornemme og mærke – og stille og roligt respondere på den berøring. Måske mærker du at du bliver lidt blødere og lidt blidere indeni. Eller at du falder dybere ned i underlaget og slapper mere af. Bare vær i kroppen og kontakten med brystet og hjertet. Omsorg for dig selv.

Omsorgssvigt

Oplever forældrene sig overbebyrdede med opdragelse af barnet, råber, slår og forsømmer omsorgen ved at ignorere det og undgår fysisk kontakt, så befinder barnet sig i en vanskelig situation. Små børn kan ikke afgøre, om mor eller far er dårlige forældre. Set ud fra barnets perspektiv er forældrene ufejlbarlige. Så hvis far råber eller slår barnet, så tænker det ikke: ”far kan ikke styre sine aggressioner, han skal i terapi”. Barnet forbinder straf med sin egen dårlige opførsel og tilpasser sig de signaler, der bliver sendt. Før barnet tilegner sig sproget kan det jo ikke engang tænke at noget er forkert. Det føler bare straffen og at det har gjort noget som er forkert.

Det sårede indre barn er disponeret for stress i voksenlivet

Neurologiske studier i hjernen viser, at børn som i de første leveår har oplevet meget stress fx i form af utryghed og mangel på kærlighed og omsorg producerer flere stresshormoner end andre. Dermed bliver disse børn mere disponeret for at få stress og PTSD som voksne. De er mere sårbare og reagerer kraftigere på stressorer og er i det hele taget ikke så robuste som mennesker, der har haft en tryg opvækst. Det betyder at de ofte vil kunne relatere til det sårede indre barn.
Også udviklingsårene frem til barnet er omkring 6-7 år præger voksenlivet. Her har selvfølgelig den nærmeste familie, voksne og kammerater i daginstitutioner og skole også stor indflydelse. Til forskel fra de to første år, har vi nu bevidste erindringer om, hvordan vores mor og far behandlede os og hvordan vores relation til dem var i de efterfølgende år. Bagved dem er der de ubevidste og fortrængte minder, som vi har sat til side, fordi vi troede, at det var helt normalt. De minder som har skabt ubevidste overbevisninger om os selv som fx ikke at være værd at elske.

Signaler på et såret indre barn

Oplevelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
I tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Selvbebrejdelser
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensom
Føler sig magtesløs og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og lader andre overskride sine grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler sig hurtigt sårbar og nøgen ved at vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

 

 

Kærlighed til dig selv healer

/i /af

Kærlighed er den sundeste følelse – overhovedet.

Kærlighed opretholder livet i tillid, glæde og medfølelse.

Egentlig kan man kalde kærlighed for noget større end en følelse. Det er en kosmisk kraft. 

Dit fysisk hjerte er meget fintfølende overfor dine følelser og fysiske fornemmelser. Gennem Vagusnerven, der udspringer ved kraniekanten, passerer hjertet og munder ud i det autonome nervesystem og mavesækken, går alt igennem hjertet nede fra maven og oppe fra hjernen.

Enhver ubalance fysisk, mental, følelsesmæssig bliver registreret. Herunder smerter, overtænkning, bekymring, frygt,  og svære følelser som angst, bekymring, depression. Disse følelser indebærer en potentiel risiko for hjerteanfald.

I kontrast til dette indebærer et højt niveau af positive følelser som tillid, glæde og medfølelse en stærkt nedsat risiko. Samtidig styrker positive følelser gode relationer og tilknytning til andre.

Kærlighed reducerer altså stressniveauet og fremmer indre ro.
Du kan reflektere over følgende: Når min krop viser tegn på at være ude af balance, handler jeg så med kærlighed til mig selv, for at bringe den i balance igen?

Når du ikke elsker dig selv, lukker du hjertet

Når du ikke føler dig elsket, er det svært at elske dig selv.

Du lukker kærligheden inde i dit hjerte.

Når du lukker kærligheden inde i dit hjerte, lukker du dig selv inde og andre ude.

Det kan svært at udtrykke kærlighed til andre og at vise dig selv kærlighed.

Ikke at elske dig selv kan vække følelse af ensomhed, forladthed og ikke at være forstået.

Ikke at elske dig selv kan skabe stress.

Du kan overskride dine grænser, overpræstere og glemme at lytte til kroppens signaler, give af dig selv til mennesker der udnytter det.  Tilpasse dig for meget.

Det er svært at tage imod kærlighed, og det kan være svært at have tillid til kærlighed. Tillid til at mennesker vil dig det godt, når du viser dig selv fra de sider, som andre (måske) ikke ønsker at se. Fx når du siger “nej, det passer mig ikke lige nu.”

De sider af dig som du tidligere har oplevet, blev afvist, ignoreret og som du lærte at sætte til side. Sider af dig selv, du har lært, ikke er OK.

Selvkærlighed medvirker til at forebygge og heale stress

Hvordan du viser dig selv kærlighed

Selvmedfølelse er en måde at vise dig selv kærlighed. At kunne trøste dig selv i svære situationer. Selvmedfølelse er en ren følelse og adskiller sig fra selvmedlidenhed – ligesom medfølelse adskiller sig fra medlidenhed med andre.

Måske kan du genkende følelsen af medfølelse fysisk i hjertet, hvis du ser et barn eller et dyrebarn i nød. Måske en person der mister et barn, en partner eller anden vigtig person.
Eller et menneske du kender og holder af som er i sorg eller en anden svær livssituation.
Medfølelse og selvmedfølelse er rene følelser og behøver ikke at udløses af en tragisk hændelse. Det kan helt enkelt opstå, når du ser en anden har det svært og når du selv har det svært.
Selvmedfølelse kan være svært
Det kan være svært at fremkalde denne følelse i sig selv og for sig selv, hvis du ikke har kontakt med følelsen. Især ved stress og angst eller selvkritiske tanker. Følelsen bliver hurtigt blandet med tanker om følelsen.

Selvmedfølelse er en erkendelse af, at “dette er svært” – uden at du samtidig følger op med tanker om følelsen og måske årsagen til den.

Og uden at tænke på hvad andre mener om det – eller genkalde dig, hvad andre måske tidligere har sagt eller reageret, når du været ulykkelig eller haft det virkelig svært.

Måske har du som barn ofte mødt reaktioner som: tag en tudekiks, stop nu, arhh det er da ikke noget at pive over, andre har det værre, eller det er der ikke noget at gøre ved, du må se at komme videre … Eller gode råd til hvordan du kan komme ud af en svær følelse, frem for at bare være i følelsen indtil du kan rumme den.

Når du giver dig selv tilladelse til at føle selvmedfølelse, åbner du hjertet. Og du åbner dig for kærlighed.

 

Selvmedfølelse modvirker selvkritik – og styrker selvværd

/i /af

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livskriser er et menneskeligt livsvilkår. Når du forstår helt indeni – ikke bare med hovedet – at alle oplever modgang, smertefulde følelser som sorg, utilstrækkelighed, uro, tristhed, fravær af glæde og ikke at være god nok, så ved du, at du ikke er alene om det.

Selvmedfølelse indebærer at være din egen bedste ven med forståelse over for dig selv, når du har det svært, når du fejler eller føler dig utilstrækkelig snarere end at slå dig selv med kritik. At tale venligt til dig selv frem for at skælde dig selv ud eller presse dig selv en ekstra gang, når det ikke går, som du håber og ønsker.

Selvværd

Vi er ikke født med en grundlæggende tro på, at vi har værdi. Selvværdet udvikles i løbet af barndommen.
Kærlige forældre, der giver udtryk for, at de elsker barnet gennem tæt fysisk kontakt og følelsesmæssig omsorg, og som kan rumme barnets svære følelser og sætte grænser uden at miste kærligheden til dig. Det giver tryghed og følelse af værd.

Stress og svære livsbegivenheder som alvorlig sygdom eller dødsfald kan have en negativ effekt på dit selvværd, så fremt du ikke har fået omsorg og fået talt om det med nogle vigtige andre. Eller taget kærlig omsorg for dig selv – eventuelt sammen med en der kunne lytte og rumme. Se mere om dette længere fremme i artiklen.

Lavt selvværd. Har du meget tidligt i dit liv været i tvivl om, at du er god nok, er du sårbar over for kritik. Andres kritik kan opfattes som sandhed og du tror på, hvad andre siger om dig. Måske kan du endda opfange andres negative følelser og kropssprog, som noget der har med dig at gøre. Du tolker chefens irritation som indirekte kritik eller utilfredshed med dig, i stedet for at tænke at chefen har en dårlig dag.

Selvkritisk indre dialog

Alle mennesker har en indre dialog. Det er tankerne, der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad du oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver selvkritisk, undermineres selvværdet. Det er meget almindeligt, at vi ikke bemærker, at det bare er tanker, fordi vi tror at tankerne er virkeligheden. Vi kommer til at identificere os med dem og bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da du var barn og ung. Det udvikler en indre kritiker.

Når vi er plaget af skam og skyld, glemmer mange, at der er nogen der støtter og man glemmer alt det gode.
Ved overidentifikation med tankerne kommer de til at fylde det hele. Fx kan  kritik på jobbet aktivere tanker, der løber rundt om ikke at være god nok og følelserne skyller ind over os. Det hele bliver sort i sort, selvom det ikke er sort. Kritik kan faktisk også være hjælpsomt, men det kan man ikke høre, når den indre kritiker er i spil.

Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det du ikke er tilfreds med i dit liv og i dig selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Konsekvenser af lavt selvværd

Når selvværdet er lavt, er man særligt præget af humørsvingninger, fordi man sidder fast i sine negative tanker og følelser omkring sig selv. Det kan være svært at vise empati og leve sig ind i andres tanker og følelser, fordi man har så meget fokus på sig selv og sin egen smerte. Det betyder også, at man ofte mistolker andre. Man tror for eksempel, at det er ens skyld, at partneren er i dårligt humør, uden at det er tilfældet. Ros preller det af; man tror ikke på det, fordi man er overbevist om, at man ikke er værd at holde af. Det er også svært at tage imod kærlighed og omsorg. Man kan derfor være svær at hjælpe.

Når man ikke føler sig af værdi, lader man være med at gå efter det, man har brug for i livet. Det gælder for eksempel i forhold til andre mennesker og i forbindelse med uddannelse og job. Det er svært at svare på, hvad man vil med sit liv, da man ikke tror på, at man kan lykkes. Eller man har drømme om det, man gerne vil, men tvivlen handlingslammer.

At leve med lavt selvværd kan ødelægge dit mentale helbred. Det kan også føre til dårlige vaner som at ryge og drikke for meget – også en måde at undgå hverdagen på.

De fleste psykiske lidelser er forbundet med lavt selvværd

Depression opstår ofte af selvbebrejdelse og følelsen af ikke at være god nok. Den depressive tænkning udgøres af negative tanker om en selv, andre mennesker og ens muligheder i fremtiden, og man husker kun negative hændelser i fortiden.

Angst er ofte også forbundet med lavt selvværd og tvivlen på at kunne slå til. Det samme gælder for personlighedsforstyrrelser, men her kan det veksle mellem alt for højt selvværd (selvhævdelse) og alt for lavt selvværd.

Stress kan til en vis grad handle om lavt selvværd, idet man ved stress tillader sig selv at blive overbelastet, fordi man mangler færdigheder i at sige fra. Det, at man grundlæggende ikke tror på, at man er god nok, bidrager også til, at man lettere bliver stresset.

Hvis du fx identificerer dig med din status eller dine ting og det, penge giver dig råd til at gøre, er du mere udsat for en af ovenstående lidelser. Bag ved de ydre værdier kan ligge et lavt selvværd, som aktiveres, hvis du pludselig mister din status, penge og overskud. Du identificerer dig med ydre værdier som giver dig selvtillid – hvilket ikke er det samme som selvværd, fordi det bygger på det ydre og selvværd bygger på den indre følelse af værdi.

Den indre værdifølelse forsvinder ikke af ydre begivenheder; så har du et højt selvværd, finder du styrken til at begynde forfra eller skabe de nødvenlige forandringer. Et skridt ad gangen.

Om selvmedfølelse

Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Medfølelse er kærlig omsorg. Som når du ønsker at trøste en anden. Nu er det bare dig selv. Altså selvmedfølelse. Ved selvmedfølelse tager du ansvar for dig selv og omsorg for dine følelser, krop og tanker om dig selv. Når du kan rumme svære følelser og trøste dig selv.

Selvmedfølelse er et element af Mindful self-Compassion som en måde at give dig selv kærlig omsorg og modvirke selvkritik, stress, depression og angst.

Du beroliger dit nervesystem og kommer i kontakt med din naturlige tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør dig mere følelsesmæssigt robust og mindre bange for at begå fejl.

Samtidig er selvmedfølelse også at tage din styrke hjem i dig selv. Det er:

  • At sige nej til andre, der sårer dig, og have tydelige personlige grænser.
  • At sige JA til dig selv.
  • At være venlig overfor dig selv i dine tanker og handlinger

Første skridt er at være opmærksom på dine tanker og hvordan du taler med dig selv

Selvmedfølelse til øget selvværd

Selvmedfølelsen motiverer dig fra et højere sted i dig. Taler fra hjertet til dig selv ligesom man ville gøre til et barn. Dit medfølende selv vil at du skal være glad og lykkelig. At mærke en glæde og lykke som ikke er afhængig af ydre omstændigheder.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Her er 3 skridt til at rette mere venlighed mod dig selv

Hvordan du bliver mere venlig overfor dig selv og øger selvværdet

Første skridt er at tillade dig selv at mærke din smerte. Når du føler dig alene om opgaverne, forladt, ikke set og forstået. Især hvis der følger selvkritik og selvfordømmelse i kølvandet. En smerte kan fx være at se dig selv i spejlet og se, at du har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvis du ikke står helt ved dig selv. Går på kompromis med dine værdier eller med dine behov.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det her er svært. Jeg er virkelig ked af det. Og dette skal ikke forveksles med selvmedlidenhed.

Tredje skridt er at være venlig mod dig selv. Det kan du gøre ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse gennem tonefaldet og den kærlige berøring. Prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Hvor den kritiske stemme lukker for hjertet og troen på dig selv, virker medfølelse åbnende. Du kan mærke din værdi, dine følelser og behov indeni

Eksempel fra min praksis:

Selvmedfølelse åbner hjertet for os selv og vores børn. Vi kan bedre rumme barnets modstand og vores egne svære følelser i den forbindelse. Vi kan finde accept og ro med det, der er. Vi kan hjælpe børnene – og undgå at slide os selv op.

Mit barn vil ikke i skole
En far havde fået til opgave at følge sin søn hen i en ny skole og det var ikke lykkedes endnu.
Sønnike er 10 år, han har autismespektrum og vil IKKE i skole. BASTA. Og slet ikke en ny skole.🙅‍♂️
Heller ikke selvom det er far, der følger, som han altid gør, når noget er utrygt👨‍👦
Men tanker om at gå i skole, og især at skulle møde nogle, han ikke kender, vækker usikkerhed.

FAR ER BEKYMRET og føler sig utilstrækkelig,😐 Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han frygter, at det ikke lykkes.
Vi taler om, hvor svært det er, at han ikke kan nå ind til sin søn.
Vi taler om de følelser og skræmmebilleder far får ved sin søns vedholdende afvisning.
Far får sat ord på, hvor svært det føles indeni.

Hvad gør vi så?

Vi trækker vejret ned i maven sammen et par gange, så far kan flytte fokus fra bekymrende tankemylder,🧠 få ro på. Så beder jeg ham lægge en hånd på hjertet og en på maven💓
Han mærker, at maven hæver sig i indånding og sænker sig i udånding.
Herefter gentager han nogle venlige sætninger jeg giver ham:
”Det er svært lige nu”, ”men jeg er ikke den eneste der har svært ved at få sit barn i skole”.
”Jeg er en god far”
”Det er ok, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre – lige nu”
”Jeg er OK, min søn (navn) er OK”

Senere giver far udtryk for, at han har ro og kan møde sin søn mere afslappet. Han kan slappe af med, at det ikke lykkes i dag, men måske i morgen. Og hvis det ikke lykkes, er det ikke en ulykke. Det er en hjælp at huske på, at han ikke er den eneste i den svære situation. Far får redskaber til hvordan han kan bevare sin ro og hjælpe sin søn i morgen. Vi aftaler, at han vender tilbage i morgen. Far har brug for tæt støtte indtil det falder ham mere naturligt at tale venligt til sig selv – hver gang hans søn har det svært og protesterer. Det hjælper også drengen.

Når vi tvivler på os selv og føler os utilstrækkelige, kan vi tale os selv ned, og det påvirker vores relationer negativt.

Mennesker har nemlig brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er forkert, ikke kan finde ud af det, føler mig utilstrækkelig. Vi udstråler

Når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde er bedre eller har det bedre. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke, at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale medier med billeder af andres “perfekte liv, som ofte viser sig at være falsk.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske. En oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Selvmedfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være ved at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Du føler dig forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når du har selvmedfølelse, kan du mærke medfølelsen med andre, der har det svært.

 

Selvomsorg – en vej til at være dig selv

/i /af

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde sig over livet, at nyde det vi gør og have mennesker vi elsker i vores liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Vi danner nogle psykologiske overbevisninger under opvæksten, som ligger til grund for stressadfærd og for at miste os selv. En let og ubesværet balance i livet som helhed kan opnås gennem forståelse og ændring af de overbevisninger, der spænder ben for at være sig selv.

Overbevisninger starter tidligt i livet

De grundlæggende lag i sindet dannes i barnets første leveår og til dels allerede i fostertilstanden mens kroppen og sindet dannes. Mors tanke- og følelsestilstand under graviditeten, påvirker dannelsen af det spæde sind i fosteret. Det vil sige, at meget stærke følelser hos mor vil påvirke fundamentet i det spæde sind hos det kommende barn. Det siger sig selv, at stress hos en gravid kvinde ligeledes har indflydelse på det kommende barns sind.

Fundamentet for sindet dannes i de første leveår og består af de erfaringer, prægninger og overbevisninger, som barnet danner i denne levetid. Vokser et barn fx op med meget kritiske og krævende forældre, vil barnet optage omgivelsernes stemmer som sine egne. Kritikken og kravene lægger sig i sindet og danner selvkritiske og selvfordømmende overbevisninger som fx: Jeg er ikke god nok, jeg skal præstere for at være værdig til kærlighed, jeg skal ikke være som jeg er.

I løbet af opvæksten internaliseres (optages) forældrenes overbevisninger i et vist omfang i barnet. Det betyder at, vigtige voksnes krav, forventninger og holdninger siver ind i barnets sind og danner grundlag for overbevisninger, der vil være styrende gennem barnets videre liv – også som voksen. Barnet mister sig selv – sin egen natur.

Vi danner vores personlighed gennem opvæksten, og det er den, vi tror, vi er. Men vi er mere end det. Og dette mere er det indre, der mistes i tilpasningen.

Det er vigtigt at anerkende, at overbevisningerne oftest har en reel funktion i barndommen. Det kan være en realitet at skulle gøre sig fortjent til kærlighed, at man skulle være stille og tage hensyn, eller at man bliver straffet for ulydighed. Vi kan også få positive overbevisninger, der støtter os som voksne. Når barnet er voksent og forældrene ikke længere har formel autoritet i personens liv, vil forældrenes ”stemmer” stadig have en styrende funktion i det voksne sind. Trods en ellers moden og udviklet personlighed kan de ubevidste overbevisninger leve videre og aktiveres i forskelige sammenhænge.

Overbevisninger aktiveres især i forbindelse med stress

Stress er ikke kun arbejdsrelateret. Det kan også være den daglige stress i børnefamilien, digital stress der opstår af overload og en overbelastet hjerne,følelsesmæssig stress, mental stress af overtænkning samt mangel på mening i livet. Stress kan direkte eller indirekte overføres fra forældre med stress i nervesystemet. Det kan være traumer fra utryg barndom, overfald og seksuelt overgreb, og svære livsbegivenheder som fx en kritisk skilsmisse, et barn der er blevet misbrugt eller født med en sygdom.

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få beundring og anerkendelse. Men vi mister os selv i processen, når overbevisningerne er skadelige. Problemet er, at de er svære at opdage selv, fordi vi tror, at det vi tænker er sandt.

Jeg er ikke lige så god som de andre
Jeg er til besvær
Jeg skal tilfredsstille andres behov
Jeg skal gøre mig fortjent til at være her
Det er min skyld, når andre bliver vrede
Det er mit ansvar at andre er tilfredse
Det er svagt at mærke sine følelser
Det er svagt at vise følelser
Det er svagt at vise usikkerhed
Hvis jeg laver fejl, bliver jeg straffet
Jeg er egoistisk, hvis jeg tager mig af mig selv
Hvis de opdager, hvordan jeg i virkeligheden er, mister de respekten for mig
Man skal gøre, som der bliver sagt
Andre er afhængige af, at jeg er stærk
Hvis jeg mærker, hvordan jeg har det falder det hele sammen omkring mig
Det skal gøre ondt, før det gør godt
Skik følge eller land fly

Indre ro og hjertekontakt

Jeg tilbyder hjertecoaching til dig der ønsker at stå ved dig selv og være i din essens.

Succesoplevelser modsiger de negative overbevisninger

Når vi klarer os godt, har gode relationer og skaber resultater i livet, vil vi typisk føle os godt tilpas. Livet folder sig ud i overensstemmelse med de positive polariteter af de negative overbevisninger: jeg har fortjent at være her, jeg er ok. Jeg er elsket,  jeg bliver ikke forladt, jeg er tryg og en succes, jeg har ret til at tage mig af mig selv, – så længe det går godt. Vi har nemlig ikke kun succes.

Det er først, når der opstår fejl og problemer, eller vi får kritik, at overbevisningerne viser deres negative effekt. Det får os til at føle usikkerhed og sårbarhed på et eksistentielt niveau.

Vær dig selv

Selvomsorg er at vise dig selv kærlighed. At tage livskraften til dig og finde glæde ved at være sig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv.

Den franske filosof Michel Foucault var optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv. Disse kunne blandt andet være meditation og fysisk træning til fuldt nærvær i krop og sind

Selvomsorg kan handle om at bruge tid dagligt på at vende opmærksomheden indad og lytte til krop og sind.

Giv selvkritikken modspil

Vi har alle en indre dialog. Ved stress og oplevelse af ikke at hvile i sig selv, bliver den indre dialog meget kritisk. Der dannes en indre kritiker. Den gentager med stor overbevisning, de mest begrænsende overbevisninger. Den indre kritiker ønsker at beskytte os imod at føle sig sårbar. Den ønsker, at vi undgår ubehag og den ønsker at hjælpe os med at forbedre os. Problemet er, at den er hård ved os og sammenligner os med andre. Den indre kritiker kan ikke gøres tilfreds. Det vi ikke ved, når den er allermest hård ved os, er at det slet ikke er noget, vi selv mener. Det er automatiske gentagelser af noget, vi har hørt eller opfattet som kritik fra de voksnes ord og attituder

En måde at give den indre kritiker modspil er at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind, når du opdager kritikeren. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes. Det er menneskeligt at fejle og jeg er værd at elske, selvom jeg begår fejl“.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt. For at kunne dette i praksis, må du føle dig tryg og støttet. Det kan være godt med en terapeut at læne sig op ad.

Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Indre barn

/i /af

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske selv med frihed til at være dig

I denne artikel kan du læse om:

  • hvad er det indre barn
  • Barndommens gade
  • Det vi ikke fik løst
  • Børn lærer at tilpasse sig
  • Healing af indre barn – en lille øvelse til egenomsorg
  • Om det sårede indre barn
  • Tegn på et såret indre barn
  • Indre barn øvelse dyb

Hvad er det indre barn

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten.

Det indre barn er en indre del af os, som ikke er modnet og alderssvarende. Vi har et indre barn, der lever i os, uanset hvor gamle vi bliver på papiret. Vi mærker som regel det indre barn, når vi bliver følelsesmæssigt ramt i en relation.

Hvis vi føler os afvist af en ven eller veninde eller vi kommer op at skændes med vores partner, kan vi reagere på samme måde som vi gjorde da vi var 3, 5 eller 10 år gamle. Det sker automatisk og vi opdager det ikke i øjeblikket – og måske heller ikke senere, hvis vi føler os sårede og selvretfærdige. Men det vi bliver ramt af, kan være at situationen triggede en tidlig oplevelse af noget der var svært, og som vi ikke fik håndteret dengang. Det satte sig fast i underbevidstheden og popper op i bestemte situationer.

Når vi skændes med vores partner, er partnerens indre barn ofte også aktivt. Så der er både to voksne og to usynlige børn, der skændes på samme tid. Vi kan også blive trigget, hvis vi gør noget, vi ikke plejer, som aktiverer vores usikkerhed. Hvis vi fx står frem på en ny måde.

Barndommens gade

Selvom vi har haft en udmærket barndom, så vil der altid have været svære situationer. Forælder er ikke og kan ikke være perfekte, men de kan være overvejende støttende og accepterende. Når vi får hjælp af støttende voksne til at håndtere og rumme de følelser, der opstår, modnes vi af det. Vi lærer at håndtere konflikter og komme godt ud af dem, så vi føler os ok. Dette gør, at vi som voksne kan indgå i fællesskaber uden at miste os selv. Hvis vi ikke får tilstrækkelig støtte, kan det sætte sig som skam, ensomhed og nedlukning af dele af os selv. De sider af os selv som ikke blev mødt og accepteret af vigtige voksne.

Gennem vores forældres bevidste og ubevidste væremåde udvikler vi selvkærlighed og selvværd som enten er sund og stærk eller skrøbelig og måske fraværende.
Barndommens gade er på godt og ondt den påvirkning, vi oplevede som børn. Især fra forældre og familiekulturen generelt samt børn og voksne i de pædagogiske institutioner. Den måde andre forholdt sig til barnet, reagerede på barnets adfærd farvet af deres egen personlige barndomsgade.
Omsorg for dit indre barn er selvkærlighed.

Det vi ikke fik løst

De svære situationer vi ikke har fået løst, kan være konflikter i børnehaven, hvor vi blev skældt ud i stedet for at få hjælp. Måske blev vi mobbet, holdt udenfor et fællesskab i skolen og udskammet i daginstitutionen eller af søskende i hjemmet. Måske blev vi skældt meget ud, eller vi blev slået. Måske drak vores forældre for meget eller der var psykisk sygdom i familien. Måske fortalte vi ikke nogen om det og der var ingen voksne (eller venner) til at hjælpe i situationen.

Måske var der nogen, der grinede, kom med dumme bemærkninger eller gabte og himlede med øjnene, når vi fremlagde noget i klassen eller optrådte foran andre, og nu er vi bange for, at det skal ske igen, når vi står frem med at være os selv. Måske ved vi ikke engang helt hvem vi er, fordi vi har overtilpasset os, for at få omverdens bekræftelse.

Vi kan have en tendens til at dømme os selv for det, der har været svært. Men det vi har mest brug for er at:
A. Være åben for, hvordan nogle situationer og dine omgivelser faktisk har påvirket dig.
B Mød dig selv, hvor du er og som DU er med anerkendelse af hele dig.
C Lær at anerkende dig selv og give dig selv den omsorg og kærlighed, du har brug for og som du ikke lærte at give dig selv i din fortid. Slip håbet om at møde en der giver dig det du savner og tag omsorg for dig selv.

Børn lærer at tilpasse sig

Du er født med et åbent hjerte. Du er født uskyldig, tillidsfuld og fuldstændig åben.

Når du fødes, er du endnu i tæt kontakt med din essens, din sande identitet, dit SjælsJeg. Du er dig selv, umiddelbar, spontan og fuldt nærværende.
Dette er indbegrebet af frihed. Ingen roller der skal spilles, intet der skal skjules for at fremstå perfekt og være værd at elske og have eksistensberettigelse, bare fordi du er.
Denne tilstand af ubetinget kærlighed er din medfødte indre tilstand. Du er nok. Du behøver ikke at gøre noget bestemt eller være på en bestemt måde.

I tilpasningsprocessen lærer du, hvordan du skal være sammen med andre mennesker. Du lærer, at I er forskellige, at der er forventninger til dig og hvordan du skal opføre dig i familien og omverden.

I denne proces udvikles din personlighed og din evne til at elske dig selv, og stole på dig selv og din indre viden om hvem du er.

Denne lærdom afhænger af hvordan du bliver mødt i familien og omverden.

Tilpasningsprocessen kan forløbe som en støttende vejledning, eller som en overtilpasning, der skader barnets selvfølelse og selvværd. Det lille barns største frygt er at blive udelukket af fællesskabet. Barnet gør derfor alt hvad det kan for at være en del af fællesskabet – at høre til.

Ved overtilpasning lærer barnet at tilsidesætte sine egne behov og sit sande selv/sin identitet for at indordne sig og føle sig som en del af familiefællesskabet.

Overtilpasning påvirker barnets selvværd og selvbillede på et dybt plan. Barnet mister kontakten med sin essens. Det kan kræve store ofre af barnet, og nogle udvikler et såret indre barn(se afsnit om det sårede barn længere fremme), som følger med ind i det voksne liv.

Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, du ikke fik da du havde brug for det. Du kan heale gamle sår, så du kan finde fred med fortiden og levere mere fra din indre sandhed.

Prøv denne metode:

Healing af dit indre barn øvelse:

Har du som voksen nogle sår, som stammer fra barndommen, vil disse oplevelser medvirke til, at der på et tidspunkt, når smerten bliver for stor, opstå et stærkt ønske om at heale disse indre sår, for at kunne fungere harmonisk i dit liv.

At møde dit indre barn, er en rejse ind i din verden på en måde, der arbejder med kroppens og underbevidsthedens erindringer.

Det indre barn længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Ønsker du at komme i gang med at heale dit indre sårede barn, foreslår jeg, at du afsætter en halv time eller mere, hvor du kan være uforstyrret:

Sæt dig godt til rette. Du må gerne holde noget i din favn som kan symbolisere dit indre sårede barn. Dette noget kan f.eks. være en pude, et tæppe eller en bamse. Og nu kan du begynde at genkalde et billede af dig selv som barn. Måske dukker der i denne forbindelse et indre billede op af et foster, spædbarn eller en tumling. Det er den alder, barnet vil vise dig, for at fortælle dig hvornår det indre barn pådrog sig traumer. Så sender du dit indre barn medfølelse fra dit hjerte og fortsætter med det, så længe du føler behov for det. Det kan hjælpe medfølelsen på vej, at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv.

Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg ved at det har været svært men nu vil jeg altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Du skal vide, at du sender denne medfølelse til dig selv gennem dit barnejeg, hvilket kan udløse en overvældende følelsesmæssig reaktion. Det kan få dig til at græde, hvilket er meget gavnligt for forløsningen af de indre sår.
Det er højst sandsynligt, at du bliver nødt til at gentage denne healing af dit indre barn en del gange og måske endda mange gange. Ofte er der tale om en lang proces, der kræver tid, når alt indre smerte skal forløses. Smerten kan også være indlejret i mange lag, der skal forløses trinvis og det tager jo sin tid.

Udtalelse: “Det er langt fra det nemmeste at give sit indre barn kærlig opmærksomhed, men med Krestines ligefremme og omsorgsfulde guidning bliver det muligt at heale det sårede og finde tilbage til kreativiteten, nærværets og nysgerrighedens kraft.” Hannah Haansbæk Lydhealing-kbh.dk

Faktisk kan der være flere indre børn som er dannet efter forskellige omstændigheder. Der er både et glad, legende og kreativt indre barn, et frygtsomt og forsigtigt eller et nysgerrigt og undersøgende indre barn. Og der kan være et såret indre barn, hvor kritik, mobning, skældud og manglende støtte har været overvældende.

Det sårede indre barn kan have oplevet dybe omsorgssvigt eller nogle traumatiserende situationer, som ikke er helet. Måske har du en oplevelse af at din barndom har været ret normal og kan ikke genkende at vare et såret barn. Vi kan nogle gange fortrænge de mest svære situationer eller have oplevet det som normalt, og ser det derfor ikke som et problem. Her er nogle signaler, der kan vise dig, hvad et såret indre barn er.

Om det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som den han/hun er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet, slået og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt.

Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov og anvisninger. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret.

Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

Når traumer undertrykkes og forvises til hukommelsen på celleplanet, kan energien i traumet sætte sig fast. Problemet med undertrykte erindringer på celleplanet er, at de ikke bare begrænser din evne til at leve et frit og glædesfyldt liv, de kan også medvirke til at kroppen udvikler fysiske sygdomme, stress og angst. Vi danner en hjertemur af undertrykte følelser, der påvirker vores helbred og vores tro på os selv.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste, kan det blive et traume

En reaktion på dette kan være at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Overspisning, arbejdsnarkomani og andre selvskadende aktiviteter dulmer smerten og ubehaget ved ikke at turde mærke reelle og dybere behov. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller, men at blive set som den vi er. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet. For eksempel det helt naturlige og vigtige behov for at være elsket.

Og ikke at turde mærke svære følelser efter fysiske eller psykiske overgreb.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer den voksne i forholdet med andre og til sig selv kan være:
Oplevelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
I tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Selvbebrejdelser
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom det egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensom
Føler sig magtesløs og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og lader andre overskride sine grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt selvom de ydre forhold er ok
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Tør ikke stå frem som den man er og beskytter sig imod at være sårbar
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

En rejse tilbage i tiden kan ændre din historie og du kan manifestere det liv, du ønsker at leve.

Indre barn øvelse:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker de svære følelser, er det dit indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

 

 

Følelser der anerkendes giver ro

/i /af

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

Har du en indre kritiker?

/i /af
Læs mere

Forskning i mindfulness og hjernen

/i /af
Læs mere