Indlæg

Kærlighed til dig selv healer

Kærlighed er den sundeste følelse – overhovedet.

Kærlighed opretholder livet i tillid, glæde og medfølelse.

Egentlig kan man kalde kærlighed for noget større end en følelse. Det er en kosmisk kraft. 

Dit fysisk hjerte er meget fintfølende overfor dine følelser og fysiske fornemmelser. Gennem Vagusnerven, der udspringer ved kraniekanten, passerer hjertet og munder ud i det autonome nervesystem og mavesækken, går alt igennem hjertet nede fra maven og oppe fra hjernen.

Enhver ubalance fysisk, mental, følelsesmæssig bliver registreret. Herunder smerter, overtænkning, bekymring, frygt,  og svære følelser som angst, bekymring, depression. Disse følelser indebærer en potentiel risiko for hjerteanfald.

I kontrast til dette indebærer et højt niveau af positive følelser som tillid, glæde og medfølelse en stærkt nedsat risiko. Samtidig styrker positive følelser gode relationer og tilknytning til andre.

Kærlighed reducerer altså stressniveauet og fremmer indre ro.
Du kan reflektere over følgende: Når min krop viser tegn på at være ude af balance, handler jeg så med kærlighed til mig selv, for at bringe den i balance igen?

Når du ikke elsker dig selv, lukker du hjertet

Når du ikke føler dig elsket, er det svært at elske dig selv.

Du lukker kærligheden inde i dit hjerte.

Når du lukker kærligheden inde i dit hjerte, lukker du dig selv og andre ude.

Det kan svært at udtrykke kærlighed til andre og at vise dig selv kærlighed.

Ikke at elske dig selv kan vække følelse af ensomhed, forladthed og ikke at være forstået.

Ikke at elske dig selv kan skabe stress.

Du kan overskride dine grænser, give for meget af dig selv og forsøge at leve op til andres forventninger. Tilpasse dig for meget.

Når hjertet lukkes, mærker du ikke dig selv. Ofte overtager hovedet og tankerne.

Når opmærksomheden er i hovedet, er det svært at mærke kærligheden i dig selv og i andre.

Det er svært at tage imod kærlighed, og det kan være svært at have tillid til kærlighed. Tillid til at mennesker vil dig det godt, når du viser dig selv fra de sider, som andre (måske) ikke ønsker at se. Når du siger nej eller jeg vil noget andet.

De sider af dig som du tidligere har oplevet, blev afvist, ignoreret og som du lærte at sætte til side. Sider af dig selv, du har lært, ikke er OK.

Se mere om healing af stress her

Hvordan du viser dig selv kærlighed

Med opmærksomheden i hovedet vækkes ofte en tendens til at analysere tanker, følelser og andres udtryk. Analyse af mennesker og følelser skaber afstand mellem mennesker og adskillelse mellem hovedet og kroppen, hvor kærlighedens sprog tales. I kroppen mærker du følelserne i dig selv og i andre. Her får du også intuitive fornemmelser og mærker dine grænser.

Selvmedfølelse er en måde at vise dig selv kærlighed. At kunne trøste dig selv i svære situationer. Selvmedfølelse er en ren følelse og adskiller sig fra selvmedlidenhed – ligesom medfølelse adskiller sig fra medlidenhed med andre.

Måske kan du genkende følelsen af medfølelse fysisk i hjertet, hvis du ser et barn eller et dyrebarn i nød. Måske en person der mister et barn, en partner eller anden vigtig person.
Eller et menneske du kender og holder af som er i sorg eller en anden svær livssituation.
Medfølelse og selvmedfølelse er rene følelser og behøver ikke at udløses af en tragisk hændelse. Det kan helt enkelt opstå, når du ser en anden har det svært og når du selv har det svært.
Selvmedfølelse kan være svært
Det kan være svært at fremkalde denne følelse i sig selv og for sig selv, hvis du ikke har kontakt med følelsen. Især ved stress og angst eller selvkritiske tanker. Følelsen bliver hurtigt blandet med tanker om følelsen.
Selvmedfølelse er en erkendelse af, at “dette er svært”.
– uden at følge op med tanker om følelsen og måske årsagen til den.
Og uden at tænke på hvad andre mener om det – eller genkalde dig, hvad andre måske tidligere har sagt eller reageret, når du været ulykkelig eller haft det virkelig svært.
Måske har du som barn ofte mødt reaktioner som: tag en tudekiks, stop nu, arhh det er da ikke noget at pive over, andre har det værre, eller det er der ikke noget at gøre ved, du må se at komme videre … Eller gode råd til hvordan du kan komme ud af en svær følelse – frem for at bare være i følelsen indtil du kan rumme den.
Når du giver dig selv tilladelse til at føle selvmedfølelse, åbner du hjertet. Og du åbner dig for kærlighed.
Mindful pause er en gratis Facebookgruppe med opslag til indre ro og styrke samt healing af stress. kig ind og se om det for dig.

 

Selvmedfølelse modvirker selvkritik

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livskriser er et menneskeligt livsvilkår. Når du forstår helt indeni – ikke bare med hovedet – at alle oplever modgang, smertefulde følelser som sorg, utilstrækkelighed, uro, tristhed, fravær af glæde og ikke at være god nok, så ved du, at du ikke er alene om det.

Selvmedfølelse indebærer at være varm og forstående over for dig selv, når du har det svært, når du fejler eller føler dig utilstrækkelig snarere end at slå dig selv med kritik. At tale venligt til dig selv frem for at skælde dig selv ud eller presse dig selv en ekstra gang, når det ikke går, som du håber og ønsker.

Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Medfølelse er kærlig omsorg. Som når du ønsker at trøste en anden. Nu er det bare dig selv. Altså selvmedfølelse. Ved selvmedfølelse tager du ansvar for dig selv og omsorg for dine følelser, krop og tanker om dig selv. Når du kan rumme svære følelser og trøste dig selv.

Hvis du bebrejder dig selv eller andre, ryger du op i hovedet og mærker ikke følelsen. Så forløses den ikke men hober sig op og kommer igen – og igen.

Den indre styrke

Samtidig er selvmedfølelse også at tage din styrke hjem i dig selv. Det er fx. at sige nej til andre, der sårer dig, og have tydelige personlige grænser. Eller at sige ’nej’ til din egen ødelæggende/selvkritiske adfærd, så du kan forblive sund, rask og tryg. Det er også at ‘sige ja’ til det der er vigtigt for dig, også når det måske opleves sårbart at sige ‘ja’. At du selv tager ansvar for dine grundlæggende behov, både de mentale, følelsesmæssige, fysiske eller spirituelle. At du mærker følelsen af at være OK, som den du er.

Selvmedfølelse er et element af Mindful self-Compassion som en måde at give dig selv kærlig omsorg og modvirke selvkritik, stress, depression og angst.

Du beroliger dit nervesystem og kommer i kontakt med din naturlige tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør dig mere robust og mindre bange for at begå fejl.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Hvordan bliver du mere venlig overfor dig selv?

Første skridt er at tillade dig selv at mærke din smerte. Når du føler dig alene om opgaverne, forladt, ikke set og forstået. Især hvis der følger selvkritik og selvfordømmelse i kølvandet. En smerte kan fx være at se dig selv i spejlet og se, at du har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvis du ikke står helt ved dig selv. Går på kompromis med dine værdier eller med dine behov.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det her er svært. Jeg er virkelig ked af det. Og dette skal ikke forveksles med selvmedlidenhed.

Tredje skridt er at være venlig mod dig selv. Det kan du gøre ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse gennem tonefaldet og den kærlige berøring. Prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Hvor den kritiske stemme lukker, virker medfølelse åbnende.

Selvkritik

Alle mennesker har en indre dialog. Det er tankerne, der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad du oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver selvkritisk, undermineres selvværdet. Det er almindeligt ikke at bemærke det og derfor anse tankerne for at være virkeligheden. Du bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da du var barn og ung. Det bliver en indre kritiker med et godt fodfæste i sindet.

Den indre kritiker har også en positiv skjult intention med at ville beskytte dig mod at blive udelukket af flokken. Den kan få dig til at overveje, hvordan du kan gøre det bedre. Du kan vurdere, hvad der gik galt, eller hvor det du gjorde, ikke virkede.

Problemet opstår, når den indre kritiker bliver den, du måler dig selv og dit liv ud fra.

Selvkritik aktiverer kamp, flugt, frys mekanismen og indre utryghed. Det udløser stresshormoner.

Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det du ikke er tilfreds med i dit liv og i dig selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Krestine Hartmann

Jeg hjælper teenagere og voksne med stress og angst. Her inddrager jeg healing af det indre barn og selvkritik med selvmedfølelse.

Du er meget velkommen til at ringe og høre om jeg kan hjælpe dig med dit problem

Kontakt mig på 22 80 05 38 og E-mail: kontakt@krestinehartmann.dk

healing af stress og angst

Om selvmedfølelse af forsker Kristin Neff

Kristin Neff er forsker og udvikler af Mindful Self Compassion programmet (MSC) som er samlet af tre komponenter: mindfulness, selvmedfølelse og medfølelse til forbundethed med andre.

Selvmedfølelse: jeg forsøger at være forstående og tålmodig med de aspekter af min personlighed, jeg ikke bryder mig om
Selvfordømmelse: jeg er misbilligende og dømmende overfor mine fejl og mangler
Fælles menneskelighed/forbundethed: Når jeg fejler med noget, jeg oplever alvorligt, kan jeg føle mig alene i min fejlen – medfølelse gør at jeg ved, at jeg er ikke alene
Mindfulness: når jeg føler mig nedtrykt, prøver jeg at tale til mig selv/mine følelser med nysgerrighed og åbenhed.

Mindfulness medvirker til en ikkedømmende opmærksomhed på krop og følelser og til at sænke tempoet. Compassion/medfølelse med andre modvirker følelse af at være isoleret og ensom. Selvmedfølelse rummer og beroliger svære følelser.

Mindfulness spørger: hvad mærker jeg lige nu?
Medfølelse spørger: Hvad har jeg mest brug for lige nu?
Mindfulness siger: Føl din smerte og lidelse med opmærksomhed
Selvmedfølelse siger: Vær venlig overfor dig selv, når du lider

Eksempel fra min praksis

Selvmedfølelse åbner hjertet for os selv og vores børn. Vi kan bedre rumme barnets modstand og vores egne svære følelser i den forbindelse. Vi kan finde accept og ro med det, der er. Vi kan hjælpe børnene – og undgå at slide os selv op.

Mit barn vil ikke i skole
En far havde fået til opgave at følge sin søn hen i en ny skole og det var ikke lykkedes endnu.
Sønnike er 10 år, han har autismespektrum og vil IKKE i skole. BASTA. Og slet ikke en ny skole.🙅‍♂️
Heller ikke selvom det er far, der følger, som han altid gør, når noget er utrygt👨‍👦
Men tanker om at gå i skole, og især at skulle møde nogle, han ikke kender, vækker usikkerhed.

FAR ER BEKYMRET og føler sig utilstrækkelig,😐 Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han frygter, at det ikke lykkes.
Vi taler om, hvor svært det er, at han ikke kan nå ind til sin søn.
Vi taler om de følelser og skræmmebilleder far får ved sin søns vedholdende afvisning.
Far får sat ord på, hvor svært det føles indeni.

Hvad gør vi så?

Vi trækker vejret ned i maven sammen et par gange, så far kan flytte fokus fra bekymrende tankemylder,🧠 få ro på. Så beder jeg ham lægge en hånd på hjertet og en på maven💓
Han mærker, at maven hæver sig i indånding og sænker sig i udånding.
Herefter gentager han nogle venlige sætninger jeg giver ham:
”Det er svært lige nu”, ”men jeg er ikke den eneste der har svært ved at få sit barn i skole”.
”Jeg er en god far”
”Det er ok, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre – lige nu”
”Jeg er OK, min søn (navn) er OK”

Senere giver far udtryk for, at han har ro og kan møde sin søn mere afslappet. Han kan slappe af med, at det ikke lykkes i dag, men måske i morgen. Det er en hjælp at huske på, at han ikke er den eneste i den svære situation. Far får redskaber til at hjælpe sin søn i morgen og en aftale om at vende tilbage.

Mennesker har brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er forkert, ikke kan finde ud af det, føler mig utilstrækkelig.

Når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde har det bedre. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale mediers tendens til at vise de andres fantastiske liv.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske. En oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Medfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være ved at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Du føler dig forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når du har medfølelse, kan du være empatisk med andre uden at overtage deres smerte og problemer- og uden at ville fixe dem.

MSC eller mindfulness og selv-medfølelse er et redskab til indre styrke og ro til at møde livet, som det er og til at være den du er.

Selvomsorg – en vej til at være dig selv

Selvomsorg kan være en metode til at være dig selv

Essensen er at leve og være dig selv. At glæde sig over livet, at nyde det vi gør og have mennesker vi elsker i vores liv, er det, der giver oplevelse af mening.

Vi danner nogle psykologiske overbevisninger under opvæksten, som ligger til grund for stressadfærd og for at miste os selv. En let og ubesværet balance i livet som helhed kan opnås gennem forståelse og ændring af de overbevisninger, der spænder ben for at være sig selv.

Overbevisninger starter tidligt i livet

De grundlæggende lag i sindet dannes i barnets første leveår og til dels allerede i fostertilstanden mens kroppen og sindet dannes. Mors tanke- og følelsestilstand under graviditeten, påvirker dannelsen af det spæde sind i fosteret. Det vil sige, at meget stærke følelser hos mor vil påvirke fundamentet i det spæde sind hos det kommende barn. Det siger sig selv, at stress hos en gravid kvinde ligeledes har indflydelse på det kommende barns sind.

Fundamentet for sindet dannes i de første leveår og består af de erfaringer, prægninger og overbevisninger, som barnet danner i denne levetid. Vokser et barn fx op med meget kritiske og krævende forældre, vil barnet optage omgivelsernes stemmer som sine egne. Kritikken og kravene lægger sig i sindet og danner selvkritiske og selvfordømmende overbevisninger som fx: Jeg er ikke god nok, jeg skal præstere for at være værdig til kærlighed, jeg skal ikke være som jeg er.

I løbet af opvæksten internaliseres (optages) forældrenes overbevisninger i et vist omfang i barnet. Det betyder at, vigtige voksnes krav, forventninger og holdninger siver ind i barnets sind og danner grundlag for overbevisninger, der vil være styrende gennem barnets videre liv – også som voksen. Barnet mister sig selv – sin egen natur.

Vi danner vores personlighed gennem opvæksten, og det er den, vi tror, vi er. Men vi er mere end det. Og dette mere er det indre, der mistes i tilpasningen.

Det er vigtigt at anerkende, at overbevisningerne oftest har en reel funktion i barndommen. Det kan være en realitet at skulle gøre sig fortjent til kærlighed, at man skulle være stille og tage hensyn, eller at man bliver straffet for ulydighed. Vi kan også få positive overbevisninger, der støtter os som voksne. Når barnet er voksent og forældrene ikke længere har formel autoritet i personens liv, vil forældrenes ”stemmer” stadig have en styrende funktion i det voksne sind. Trods en ellers moden og udviklet personlighed kan de ubevidste overbevisninger leve videre og aktiveres i forskelige sammenhænge.

Overbevisninger aktiveres især i forbindelse med stress

Stress er ikke kun arbejdsrelateret. Det kan også være den daglige stress i børnefamilien, digital stress der opstår af overload og en overbelastet hjerne,følelsesmæssig stress, mental stress af overtænkning samt mangel på mening i livet. Stress kan direkte eller indirekte overføres fra forældre med stress i nervesystemet. Det kan være traumer fra utryg barndom, overfald og seksuelt overgreb, og svære livsbegivenheder som fx en kritisk skilsmisse, et barn der er blevet misbrugt eller født med en sygdom.

Som voksne er det ikke længere forældres afvisning, vi frygter, men chefens, kollegernes, familiens, vennernes, samfundets osv. Vi tilpasser os for at leve op til andres forventninger, for at få beundring og anerkendelse. Men vi mister os selv i processen, når overbevisningerne er skadelige. Problemet er, at de er svære at opdage selv, fordi vi tror, at det vi tænker er sandt.

Jeg er ikke lige så god som de andre
Jeg er til besvær
Jeg skal tilfredsstille andres behov
Jeg skal gøre mig fortjent til at være her
Det er min skyld, når andre bliver vrede
Det er mit ansvar at andre er tilfredse
Det er svagt at mærke sine følelser
Det er svagt at vise følelser
Det er svagt at vise usikkerhed
Hvis jeg laver fejl, bliver jeg straffet
Jeg er egoistisk, hvis jeg tager mig af mig selv
Hvis de opdager, hvordan jeg i virkeligheden er, mister de respekten for mig
Man skal gøre, som der bliver sagt
Andre er afhængige af, at jeg er stærk
Hvis jeg mærker, hvordan jeg har det falder det hele sammen omkring mig
Det skal gøre ondt, før det gør godt
Skik følge eller land fly

Indre ro og hjertekontakt

Jeg tilbyder hjertecoaching til dig der ønsker at stå ved dig selv og være i din essens.

Succesoplevelser modsiger de negative overbevisninger

Når vi klarer os godt, har gode relationer og skaber resultater i livet, vil vi typisk føle os godt tilpas. Livet folder sig ud i overensstemmelse med de positive polariteter af de negative overbevisninger: jeg har fortjent at være her, jeg er ok. Jeg er elsket,  jeg bliver ikke forladt, jeg er tryg og en succes, jeg har ret til at tage mig af mig selv, – så længe det går godt. Vi har nemlig ikke kun succes.

Det er først, når der opstår fejl og problemer, eller vi får kritik, at overbevisningerne viser deres negative effekt. Det får os til at føle usikkerhed og sårbarhed på et eksistentielt niveau.

Vær dig selv

Selvomsorg er at vise dig selv kærlighed. At tage livskraften til dig og finde glæde ved at være sig. Det er ikke egoisme, det er grundlaget for at være lykkelig og ægte sammen med andre.

Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv.

Den franske filosof Michel Foucault var optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv. Disse kunne blandt andet være meditation og fysisk træning til fuldt nærvær i krop og sind

Selvomsorg kan handle om at bruge tid dagligt på at vende opmærksomheden indad og lytte til krop og sind.

Giv selvkritikken modspil

Vi har alle en indre dialog. Ved stress og oplevelse af ikke at hvile i sig selv, bliver den indre dialog meget kritisk. Der dannes en indre kritiker. Den gentager med stor overbevisning, de mest begrænsende overbevisninger. Den indre kritiker ønsker at beskytte os imod at føle sig sårbar. Den ønsker, at vi undgår ubehag og den ønsker at hjælpe os med at forbedre os. Problemet er, at den er hård ved os og sammenligner os med andre. Den indre kritiker kan ikke gøres tilfreds. Det vi ikke ved, når den er allermest hård ved os, er at det slet ikke er noget, vi selv mener. Det er automatiske gentagelser af noget, vi har hørt eller opfattet som kritik fra de voksnes ord og attituder

En måde at give den indre kritiker modspil er at sætte nogle venlige og medfølende tanker ind, når du opdager kritikeren. Fx “Jeg er god nok. Jeg er ok, selvom jeg har denne følelse. Jeg kan bede om hjælp. Det er ok, at jeg ikke forstår det hele, jeg kan lykkes. Det er menneskeligt at fejle og jeg er værd at elske, selvom jeg begår fejl“.

Venlighed og selvmedfølelse er en lindrende måde at møde sin smerte på, som modvægt til den automatiske selvkritik. Nøgleordet her er at lade dig berøre følelsesmæssigt. For at kunne dette i praksis, må du føle dig tryg og støttet. Det kan være godt med en terapeut at læne sig op ad.

Følelsesmæssig selvomsorg eller selvmedfølelse styrker selvværd, giver større følelsesmæssig modstandskraft. Det er lettere at være dig selv i dine relationer, at rumme nærhed og at knytte dig til andre.

Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske selv med frihed til at være dig

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Vi kommer hertil som sjæle med en forventning om kærlighed og glæde, men det vi møder er opdragelse.

Barnet gennemlever en tilpasningsproces i hvordan det skal opføre sig og være sammen med andre mennesker. I denne proces udvikler barnet sin personlighed præget af de nære omgivelsers påvirkning og de oplevelser det får på sin vej

Tilpasningsprocessen kan forløbe som en støttende vejledning, eller som en tilpasning, der skader barnets selvfølelse og selvværd. Barnet lærer at tilsidesætte sine egne behov og sit sande selv/sin identitet for at indordne sig og føle sig som en del af familiefællesskabet.

Dette kan kræve store ofre af barnet, og nogle udvikler et såret indre barn som følger med ind i det voksne liv. (Se mere længere fremme)

Barnets selvforståelse er afhængigt af forældrenes reaktioner på dets adfærd.

Barnet er letpåvirkeligt på et meget dybt indre plan

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier.

Dette betyder, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til vi er 6-7 år gamle. Alt hvad betydningsfulde voksne og søskende siger og gør blive optaget som sandheden.

Det indre barn lever i os alle

De sider af dig, der ikke blev set og anerkendt som fuldt gyldige bæres af det indre barn, når du er voksen. Du vokser op med dette sorgfulde og triste eller vrede barn indeni. Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, der ikke var muligt for dine forældre. Se eksempel fra praksis længere fremme.

De afviste følelser følger med ind i dit parforhold, din nye familie, på jobbet og andre relationer i dit liv. De styrer dig fra det ubevidste, så du reagerer fx med vrede eller med at holde andre på afstand, selvom du ønsker nærhed. Måske græder du, når du er vred og bliver vred når du er ked af det. Måske går du inderst inde med en følelse af at være forkert, selvom ingen nogensinde har sagt det direkte.

I den førsproglige alder op til 3 år kan du få indlært en pleaser, der er eftergivende og knapt nok mærker dine behov og dine grænser. Din overbevisning er at opfylde andres behov, måske i et stille håb om at du så får dine behov opfyldt senere. Eller at du bliver set og elsket.

Eksempel fra min praksis

En 45årig var på en indre rejse for at forstå en overbevisning om, hvorfor hun “ikke måtte” afvise mennesker, der ikke var gode for hende. Hun mødte sit 4-årige selv og sammen genså de forskellige scener fra dengang. Det blev tydeligt, at hensynet til mor var vigtigere end hensynet til hende selv. Hun var nødt til at efterleve nogle regler om at være stille og ikke røre ting, regler som var helt forkerte inden i kvinden, der var meget fysisk og sansende. Så hun fik en overbevisning om at være forkert og at hensynet til andre, er vigtigere end til hende selv. Hun var usikker på sin identitet, hvilket fulgte hende ind i relationer med partnere og kolleger. Hun var ikke hjemme i sig selv.

At manifestere det liv, du ønsker at leve

Dine historier skal ændres til at passe til dig. Til den du er. Prøv evt. indre barn healing

Hvis de historier, du har lært om dig selv om hvad du skal og bør gøre, hvad du kan eller ikke kan, får lov at styre dig fra det underbevidste, mister du dig selv.

Historierne hører til i fortiden. Du kan lære at være mere centreret i kroppen, så du bliver bevidst om, når du bliver en pleaser, når dine grænser bliver overskredet og når du undlader at opfylde dine behov. Når du opdager det, kan du trække vejret ind i kroppen og være til stede i nuet. Her kan du ændre et skadeligt mønster.

Det starter med at opdage, hvad du gør. Derefter kan du give dig selv lov til at mærke det behov eller den følelse, du har i kroppen. Når du er klar, kan du begynde at praktisere at opfylde dine behov. At slippe tvivlen på om det er ok og bare gøre det. Start et sted. Efterhånden vil du opdage den frihed og det overskud det giver og du kan ikke stoppe igen. du hviler i dig selv og ved hvem du er.

Det bliver også lettere, at lade andre opfylde deres behov – selv, uden at du mister noget ved det, for du opfylder dine egne.

En rejse tilbage i tiden kan ændre din historie på celleplan og du kan manifestere det liv, du ønsker at leve:

Healing af stress og traume

Healing af det sårede indre barn – stress og traume:

Det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som den han/hun nu engang er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt. Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret. Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

At møde dit indre barn, er en meget effektiv form for selvhealing og indsigt. Det er en holistisk metode, der arbejder med underbevidsthedens sprog og erindringer til healing på celleplan. Bevidsthed om hvordan erfaringer og hændelser fra fortiden ofte afspejler sig i din nuværende opfattelse af dig selv, dine relationer og måder du agerer på i verden.

Et såret indre barn er frø til stress, depression og udbrændthed. Barnet mister tilliden til sine følelser og behov. Dets liv og trivsel lægges i andres hænder.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når du giver dit indre barn det, som det længes allermest efter, hviler du mere i dit autentiske selv. Du slipper ud af dramaer og undertrykkelse.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste kan det blive et traume

En reaktion på dette kan være at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Overspisning, arbejdsnarkomani og andre selvskadende aktiviteter dulmer smerten ved ikke at turde mærke reelle og dybere behov. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Og ikke at turde mærke svære følelser efter fysiske og psykiske overgreb.

Når traumer undertrykkes og forvises til hukommelsen på celleplanet, kan energien i traumet sætte sig fast. Problemet med undertrykte erindringer på celleplanet er, at de ikke bare begrænser din evne til at leve et frit og glædesfyldt liv, de kan også medvirke til at kroppen udvikler fysiske sygdomme, stress og angst.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer den voksne i forholdet med andre og til sig selv kan være:
Oplevelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
I tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Selvberejdelser
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensom
Føler sig magtesløs og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og lader andre overskride sine grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler sig hurtigt sårbar og nøgen ved at vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

En dominerende indre kritiker (selvkritik) er også tegn på et såret indre barn.

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Du kan lære at give dit indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Andre sider af dig selv kommer mere frem og du kan være mere dig selv.

Indre barn øvelse:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker følelser og emotioner er det indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den hurtigt af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

Øvelsen:

Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Følelser der anerkendes giver ro

Følelser er en vigtig del af vores krop og psyke. Men nogle af dem kan være svære at rumme og håndtere som voksne, når vi ikke har lært at mestre dem som børn.

Når vigtige voksne (især forældre) ikke ser og anerkender barnets følelser, bliver de fornægtet. Sker det gentagne gange eller oplever barnet et traume, der ikke bliver taget hånd om kan det udvikle sig til, at man lukker ned og afviser bestemte følelser som ugyldige og ikke OK.

Fornægtede og undertrykte følelser agerer fra det underbevidste og viser sig ofte i fuldt udbrud, når vi er pressede. Vi reagerer stærkt og nogle gange også uforståeligt for os selv og andre.

Når vi kan acceptere alle vores følelser, kan vi også styre dem og udtrykke os fra et mere autentisk sted i os selv.

Accept af alle følelser giver indre fred. Vi kan stå ved os selv, som dem vi er og handle mere frit.

Kan du acceptere – ALLE dine følelser?

Også de svære som tristhed, vrede, surhed, frygt, ubehag, bekymring, sorg, ulykkelighed, utilfredshed, ensomhed, følelse af at være forkert, afmagt, afvist, rastløhed, ærgrelse?

Ofte når vi forsøger at undgå eller skubbe en følelse til side, er det fordi den vækker ubehag. Men jo mere vi skubber væk, jo mere skubber de tilbage. Jo mindre modstand jo lettere flyder de igennem.

Nogle gange kommer følelser for at fortælle os noget – få vores opmærksomhed på, at noget er galt eller at noget skal undersøges. Andre gange strømmer de bare igennem som stemninger. De kommer og går.

FORNÆGTELSE af følelser har konsekvenser

En væsentlig konsekvens af at fornægte en ubehagelig følelse eller dække over en sårbar følelser – det er, at vi ikke kan forholde os til problemer i parforholdet og familielivet. Vi fornægter os selv ved ikke at mærke eller ikke acceptere det, vi mærker. Vi lukker øjnene og lukker os om os selv.

Mens problemerne vokser.

Det er ret almindeligt at beskytte sig selv mod at vise sorg og ked-af-det-hed, at man er bange eller usikker, fordi det føles sårbart. I stedet dækker vi over sårbarheden ved at udtrykke vrede, ligegyldhed, være kølig og afvisende. Eller vi sætter på anden måde et skjold foran følelsen med smil og tilkæmpet ro.

Eksempel fra praksis

Tine søgte hjælp til at håndtere nogle svære relationer på sit arbejde. Under en samtale fik Tine øje på, at hun beskytter sig mod at mærke følelsen af ked-af-det-hed. En følelser der dækkede over en sorg, der ikke var blevet rummet og bearbejdet dengang. Tine blev meget overvældet af følelsen og for at skjule det, dækkede hun over den ved at blive vred eller afvisende.

Det at sætte ord på følelsen og mærke, at den ligger bag et lag af beskyttelse, blev Tines første skridt til at få åbnet for den. Lettelsen og følelsen af frihed voksede i takt med at følelserne blev udtrykt og rummet af en anden. Efter noget øvelse i det terapeutiske rum, kunne hun begynde at være mere åben og ærlig omkring de sårbare følelser.

Har du problemer med at acceptere og mærke nogle følelser, at lytte til dine reelle behov og elske alle dine følelser og sider af dig selv, kan Krop og psykoterapi være en måde at hele gamle sår og være mere dig selv.

Hvordan kan DU blive bedre til at rumme og anerkende dine sårbare følelser?

Har du en rigtig god ven eller familiemedlem, der holder af dig, som du er, kan du spørge, om du må prøve at sætte ord på noget, der føles svært. Fortæl eventuelt om en følelsesmæssigt svær situation, hvor du ikke blev rummet. Noget der er virkelig sårbart for dig. At en anden lytter til og rummer dine følelser er begyndelsen til, at du selv kan rumme dem.

For en masse år siden (sidste århundrede 🙂 besøgte jeg en veninde, lige efter at havde fået en svær besked. Jeg kom til at græde, da jeg talte om det, og dette udløste nogle andre følelser, der havde ligget under overfladen i mange år. Den måde hun kunne rumme hele mig uden at trøste eller forklare det væk, var helt nyt for mig. Det var en kæmpe lettelse. Efter den oplevelse blev jeg mere åben om min sårbarhed. Jeg fik personlig erfaring med, at selvom det kan være svært i situationen, giver det efterfølgende indre styrke og frihed til at være sig selv. Og jeg lover dig at det bliver lettere med tiden.

Anerkendelse

Vi kan lære at byde enhver følelse velkommen. Accepter dem med venlighed og kærlighed. Accepter frygten for at begå fejl, frygten for at nogen ikke kan lide dig, frygten for ikke at slå til, frygten for at andre ikke synes, du er god nok, at du ikke selv synes du er god nok. Accepter og anerkend følelse af vrede, sorg, skuffelse, afmagt, forkerthed og andre former for smerte, der hersker i sindet.

Når vi anerkender følelserne uden at dømme dem som gode eller dårlige og uden at identificere os med dem, bliver vi mindre kapret af dem. Når vi anerkender alle følelser, bliver de ikke ophobet i en usynlig skraldespand, der kan forhindre de positive og dejlige følelse i at flyde frit. Så ser du skønheden i følelsen, som vilde valmuer i en grøftekant.
Er det ukrudt eller blomster?

Der er et BEHOV bag de svære følelser

Der er altid et behov og en besked bag negative følelser. Derfor er det så vigtigt at acceptere og lytte til dem. Det første skridt er at mærke følelsen og derefter at identificere behovet. Det næste er at finde ud af, hvordan du kan opfylde behovet.

Selvomsorg kan være at sætte grænser for hvad du vil deltage i og udtrykke dine behov. Når du har fuld accept af dig selv og dit behov, forsvinder de indre og ydre dramaer hurtigt. Se også Har du en indre kritiker

 

 

Har du en indre kritiker?

Forskning i mindfulness og hjernen