Indlæg

Stressreduktion med Nærvær i hjertet

Stressreduktion med nærvær i hjertet.

Nærvær i hjertet med hjertekohærens kan reducere angst og stress, øge handlekraft og at være afslappet i samvær med andre. Øvelsen nedenfor kan skabe nærvær i hjertet i hverdagen, når den praktiseres 5 minutter dagligt – eller gerne et par gange.

Hvordan kan nærvær i hjertet virke som stressreduktion

Det er overraskende enkelt i denne simple version af selvkærlighed og egenomsorg.

Når opmærksomheden kommer fra hovedet og ned i hjertet sker der tre ting:

1. Stress starter i hovedet og idet du flytter opmærksomheden ind i kroppen fx med åndedrætsøvelser og fastholder den der et stykke tid, er første skridt til stressreduktion taget.

2. Det næste og afgørende skridt er at flytte opmærksomheden ind i hjertet med en rolig og afspændt vejrtrækning for at skabe hjertekohærens = balance i hjerne-hjerte-nervesystem – aksen, som giver indre ligevægt og styrker immunforsvaret.

3. Skab positive følelser fx ved at tænke på en, du holder af, eller en situation der gør dig glad. Det aktiverer de positive signalstoffer serotonin og oxytocin, samtidig falder indholdet af stresshormoner tilsvarende. Altså jo flere positive følelser jo flere glædeshormoner og desto færre stresshormoner.

Selvkærlighed og hjertekontakt forebygger stress, uro og depression, der udspringer af følelsesmæssig ubalance. Det er min erfaring, at når vi åbner hjertet, mærker vi vores indre styrke, selvværdet øges og vi får balance i hjerne-hjerte-nervesystem. Dette fremmer en uforstyrrelig indre fred, som er i os alle. En travl hverdag, ydre pres, rastløshed, negative overbevisninger og lavt selvværd fjerner os fra den iboende indre fred.

Vi kan sagtens forene indre ro med et travlt arbejdsliv, engagement i interesser og krævende familieliv. Men nogle gange skal vi gøre noget aktivt for det. Vi skal bevidst sætte tid af til at flytte opmærksomheden ind i den iboende stilhed i løbet af dagen. Altså ikke ind i tankerne, de kommer af sig selv, det er deres natur. Men ind i stilheden som ofte findes i hjertet eller bag hjertet og bag eventuelle fysiske smerter. Den er der, opgaven er at finde ind i den.

Nogle finder den ved at gå ud i naturen men det er ikke altid vi har naturen indenfor rækkevidde, ej heller måske tiden til at søge derud.

Nedenstående kan hjælpe dig ind i stilheden:

Hvis du har brug for musik som hjælp til at holde fokus, så sæt noget stille musik på. Det kan også være en hjælp at sætte et æggeur (det stopper selv) til at ringe efter den tid, du ønsker at sætte af. Start fx med 10 min.

  1. Sæt dig til rette med en rank og samtidig afslappet ryg og nakke. Flyt din fulde opmærksomhed ind i kroppen. Mærk dine fødder i underlaget og hænderne der hviler på dine lår. Lad skuldrene falde ned på plads. Bemærk at du trækker vejret.
  2. Bemærk om tanker, kropsfornemmelser eller smerter forsøger at kapre opmærksomheden. Accepter og flyt den tilbage til åndedrættet.
  3. Tag et par dybe vejrtrækninger og forestil dig, at du kan trække vejret ind i hjertet. Lad dit åndedræt hvile her – blødt og blidt. Du skal ikke opnå noget, ikke gøre noget bestemt. Bare være.
  4. Eventuelt: Hvis, eller når det føles godt, og du måske har prøvet det før, kan du forestille dig, at du har en lille elevator fra hjertet op i dit Højere Selv ca. 30 – 50 cm over din isse. Se det som et strålende hvidt lys og forestil dig, at lyset strømmer ned igennem issen, ned i kroppen og ud igennem fødderne helt ned i jorden. Bliv ved så længe det føles rart.

Du kan se dette som en form for spirituel praksis, der skaber en holistisk dimension i dit liv med krop, sind og ånd. En praksis der stabiliserer din indre stilhed og udvider dine muligheder i livet. Når vi har vores ånd – vores sjæl – med i livets mange facetter af lys og skygge, åbner vi for indre kvaliteter, vi ikke var bevidste om. Kan se os selv og livet i et større perspektiv.

Lidt mere praktisk viden om hjertekohærens
Om hjertekohærens (indre ligevægt)

Når hjerterytmen er kohærent (sammenhængende i harmoni se billedet) sendes nogle signaler op til hjernen, som gør at hjernebølgerne bliver kohærente med hjertet. Dette kaldes hjertekohærens. Hjertekohærens medvirker til opretholdelse af indre ligevægt; på den måde at kroppens systemer og organer virker ind på hinandens funktioner, som de skal.

Når den indre ligevægt er ustabil, påvirker det også vores tænkning og følelser. Vores adfærd og beslutninger bliver styret af følelserne.

Har vi et sensitivt sanseapperat og måske vokset op i et utrygt familiemønster, vil nervesystem hurtigt gå i alarmberedskab og vil vil generelt være mere disponeret for stress og nedsat immunforsvar.

Hjertekohærens er altså et udtryk for, at hjertets og hjernens bølgemønstre er sammenhængende i harmoni. Mange års forskning i HeartMath research viser, at dette giver følelsesmæssig ligevægt, og øget nærvær med mental klarhed og intuition.

Hjerterytmer med kohærens og inkohærens

Når du har hjertekohærens har det en afsmittende virkning på andre. Dette kaldes social kohærens.

Nærvær i hjertet øger følelse af samhørighed med andre – både de nære og de fjerne.

Social kohærens

Vi bliver smittet af andres ro.
Forsøg i HeartMath Instituttet har vist, at kohærente hjertebølgemønstre kan påvirke andres ubalance, så deres hjerterytme ændres fra inkohærente til kohærente. Det mærkes i tonefald og udstråling samt ansigtsudtryk. Der udstråles harmoni og overensstemmelse mellem personerne.

Når du hviler godt i en kohærent tilstand, kan du påvirke andres tilstand. Det er rigtig godt fx ved konfliktløsning og afklaring af uenighed.

Det kan også gå den modsatte vej, når en anden person er i følelsesmæssig ubalance.

Hjertet udsender elektromagnetiske felter, der skifter efter vores følelser, og det kan måles op til flere meter væk fra kroppen. Det betyder, at vi påvirker andre og vi påvirkes af andres hjerterytm.

Når vi befinder os inden for hjertets radius, kan vi påvirke andre mennesker, fx børn, partner, medlemmerne i et samarbejdsteam.

Ved at træne dit hjertenævær og skabe hjertekohærens, kan du stabilisere dit nærvær i hjertet, så det har en stærkere effekt. Du kommer i dybere indre harmoni.

Dette nærvær udstråler også en positiv og samtidig effektiv afgrænsning omkring dig, så andre ikke overskrider dine grænser. Du kan tage beslutninger, der bygger på positive følelser frem for fra vrede, irritation og frustration.

Oplever du meget disharmoni, i dem der omgiver dig eller i dig selv, når du er i bestemte omgivelser, må du overveje, om du skal forstærke din hjertekohærens med dybere metoder til at komme helt hjem i dig selv, eller om du skal forlade disse omgivelser.

Nærvær i hjertet er en vej hjem i dig selv.

Ganske kort om hjertekohærens og testforsøg

Da hjertet har sin egen hjerne, som påvirker kraniehjernen direkte, bliver hjernebølgerne også harmoniske. Dette opleves som indre ro og balance.
I forsøg på flere hundrede testpersoner Heartmath Instituttet blev det observeret, at negative følelser forårsager en uregelmæssig hjerterytme, hjerteflimmer og ubalance i nervesystemet. Hvorimod positive følelser skaber regelmæssige og harmoniske hjerterytmer med en afbalancerende virkning på nervesystemet.

Interessant nok medførte de positive følelser ikke kun stressreduktion, men øgede også mental klarhed og intuition hos testpersonerne. Dette viste sig at opstå af harmonisk hjerterytme, der virker beroligende på hjernens følelsescenter amygdala, som påvirker neocortex, der er ansvarlig for indlæring og beslutningstagen.

Hjerteflimmer kan opstå af stress og overtænkning, af angst og stor vrede, uregelmæssig livsførelse, samt fx koffein, nikotin, alkohol og kokain.
(Og naturligvis af hjertesygdomme, samt overbelastning i relation til fx lungelidelser, forhøjet stofskifte, blodmangel eller slagtilfælde. Men nogle af de typer hjertesygdomme kan mindskes med bevidsthed om hjertekohærens og træning af dette).

Hjerterytmer

Stress Grøn, Gul, Orange eller Rød zone?

Stress kan være svært at håndtere, fordi vi ofte ikke bliver opmærksomme på det, før det har fået godt fat i os. Min personlige erfaring med stress er, at det startede med tankemylder og følelser af vrede, utilstrækkelighed og alt for højt tempo. Det fik for meget fodfæste, før jeg forstod at jeg var nødt til at gøre noget.
Her vises stress i et skema som et udviklingsforløb fra 1 – 10 i fire zoner. GRØN er nærvær og sundhed – at være hjemme i dig selv, GUL er alarmberedskab, ORANGE er den farlige, overgangen fra gul til rød. RØD er stress med sammenbrud og sygdom.
Du vil bemærke at Gul zone fylder meget i dette billede, da den tilstand, som beskrives her, er ved at være mere normal, end det er at være i grøn zone.

Se en liste over stresssignaler nederst i artiklen

Har du meget tankemylder, kan det være forstadie til stress. Se her

Lyt til meditation nederst i artiklen

Er du i Grøn, gul, orange eller rød zone?

1: Nærvær, indre ro og stabilitet, fysisk psykisk overskud. Hviler godt i dig selv. Humøret er stabilt med overvægt på det gode. Hjernen fungerer optimalt. Vi kan tage bevidste beslutninger og skelne mellem eget og andres ansvar og vi kan give og modtage i fællesskab med andre.
2: Følelse af mening og at være værdifuld for andre. Kan tage omsorg for sig selv uden at føle at vi svigter andre. Vi har tillid til, at vi kan klare det, der kommer. Mindre tendens til bekymring og mere glæde.
3: I grøn zone er vi hjemme i os selv. Vi ved hvem vi er. Vi kender vores grænser og ressourcer og kan stå ved det. Vi kan balancere mellem grøn og gul zone uden at gå på kompromis med os selv. Initiativ og handlekraft er i balance.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Gul zone –

4: På dette stadie kan du veksle mellem grøn og gul. Du er dedikeret på at gennemføre et projekt, at løse et problem eller en opgave på jobbet eller i hjemmet – i en periode. Her kan du også være, når du skal flytte, skifter arbejde, lige har fået barn eller har et barn eller anden pårørende som har brug for ekstra opmærksomhed fx sygdom. Det kan også være opgaver eller særlige arbejdsprojekter, der kræver fuld opmærksomhed. Du yder, hvad du kan og bruger dig selv optimalt. Fokus er på opgaver og problemløsning, samtidig kan du afgrænse dig selv og dit ansvar i forhold til egne ressourcer.

Opmærksomheden er delvist hjemme i dig selv, hvad du vælger til og fra. Du gør det, der skal gøres og tager pauser til at lade op.

5: Der kan være en tendens til at løbe hurtigere for at handle sig ud af problemer og tiltagende pres. Måske oplever du dig hele tiden lidt presset i tid, at det er svært at nå det hele. For mange bolde i luften og for lidt tid til dig selv. Her kan opstå fartblindhed, dvs at du ikke mærker, at tempoet er øget. Opmærksomhed er mest udenfor dig selv selv og fokus på opgaveløsning. Skyldfølelse, frustration, sårbarhed overfor kritik og hudløshed er signaler du skal være opmærksom på i denne zone. Du er på vej til at blive overbelastet, men der er ikke så langt ”hjem” i grøn zone, hvis du er opmærksom på det.

6: Alarmberedskab Her har du over længere tid tilpasset en hektisk livsstil. Forbindelsen med krop og sind er sporadisk og du går fra den ene opgave til den næste uden at holde en mental og fysisk pause. Du ignorerer signaler om behov for hvile og selvomsorg. Nervesystemet er på overarbejde og humøret kan svinge. Der kan være en tendens til at være opfarende og utålmodig med andre. Kropssmerter, migræne, mave- eller hovedpine, søvnunderskud og overblikket svækkes. Selvkritiske tanker og selvbebrejdelser, følelse af utilstrækkelighed, aggression, rastløshed og magtesløshed er følelser der dukker op. I orange zone bliver de mere markante.

Signalerne i punkt 6 beskriver også tilstanden af kronisk stress, der opstår, hvis du har været i alarmberedskab over længere tid. Det kan for eksempel være, hvis du har været sygemeldt og ikke er kommet helt ned i grøn zone. Eller du har modtaget behandling og er vendt tilbage på arbejde uden at være helt klar, så du er kommet i alarmberedskab igen.

Når opmærksomheden over længere tid er rettet imod at tilfredsstille og tilpasse sig omgivelsernes krav og forventninger, er der ingen kontakt til det indre selv. Der er intet nærvær, ingen tilstedeværelse i kroppen og i nuet. Opmærksomheden er centreret i hovedet. Du er ude af dig selv. Tiden er inde til at bremse op før nervesystemet bryder sammen.

Denne zone – alarmberedskab er blevet udbredt i vores hverdag. Ønsker du at komme hjem i grøn zone – hjem i dig selv, hvor du kan veksle imellem grøn og orange, så kig ind på healing og klarsyn

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Orange zone

7: Den orange mellemzone illustrerer overgangen fra alarmberedskab til stress. I orange er nervesystemet og den kognitive del af hjernen overbelastet. Det kræver mere at holde fokus og koncentration. Udmattelse, nedsat overblik, nedsat følelse af glæde og mening. Tiltagende smerter i kroppen. Kortidshukommelsen svækkes. Aftagende eller manglende lyst og glæde. Der kan være en stærk trang til at planlægge, styre og kontrollere, for at opretholde følelsen af kontrol med situationen..

Tendens til problemfokus, negativ tænkning og negative forventninger. Andre opleves ofte som årsag til problemer. Følelse af utilstrækkelighed og magtesløshed dominerer. Tendens til at blive sløj eller længe om at blive rask. Fordøjelsen svigter. Tiden er inde til at stoppe. Der er kun en stressoplevelse til rød zone

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Stresskollaps

8: Korttidshukommelsen svækkes radikalt, vredesudbrud, Overblik kobles helt af
9: Udmattelse, følelse af afmagt, utilstrækkelighed, ensomhed, indre kaos. Kroppen lystrer ikke og hjernens ydeevne er alvorligt svækket
10: Sammenbrud. Sygelig stress og udbrændthed. Depression og angst kan forekomme

Du har brug for hjælp før den næste stressoplevelse. Får hjernen kronisk stress kan arbejdshukommelsen ikke genoptrænes.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 MIN MISSION ER AT STØTTE DIG I AT HVILE I BALANCEN MELLEM GUL OG GRØN ZONE

Jeg har selv været der. Se healing af kronisk stress. Jeg ved, at forebyggelse og healing af stress kræver forståelse af stresssignaler og redskaber til at balancere mellem indre og ydre opmærksomhed. Det samme gælder mht. at opdage, at vi har stress – før kollaps

Vejen tilbage til dig selv – Nærvær i hjertet

Lidt vigtig forskning

Der er behov for en dynamisk balance mellem de to afdelinger i det autonome nervesystem (sympatisk ”speeder og stress” og parasympatisk ”bremse og hvile”), så de kontinuerligt kan skifte imellem aktivitet og afslapning.

Vagusnerven er fysisk forbundet med det parasympatiske nervesystem. Stimulering af denne sammen med kærlig egenomsorg og venlighed mod dig selv kan skabe balance og genoprette ro i en stresset hjerne – før det bliver kronisk. En hjerne med kronisk stress er vanskeligt at genoprette.

Forskning har knyttet vagusnerven til forbedret neurogenese (oprettelse af nye hjerne- eller neuronale celler) og øget hjerneafledt neurotrofisk faktor* (BDNF) faktor. BDNF er som en fabelagtig super-mad til dine hjerneceller. Det hjælper med reparation af hjernevæv, faktisk regenerering i hele kroppen:

The vagus nerve modulates BDNF expression and neurogenesis in the hippocampus (Hippocampus er center for korttidshukommelse)

*Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF) er et protein, der er i stand til at regulere udviklingen af neuroner. Det findes primært i hjernen, selvom det også forekommer i andre regioner i kroppen og er mest koncentreret i cortex, hippocampus og basal forebrain.

Om forskning i mindfulness og hjernen ved stress

Depression og kronisk stress fører til nedsat neurogenese og forstyrrer kognitive funktioner, viser psykiatrisk forskning

Forskning i mindfulness og positiv psykologi viser, at jævnligt skift mellem hvile og aktivitet samt kultivering af positive følelser er vejen til indre ro og til at finde lykken og meningen med livet – altså grøn zone. Det er i grøn zone, vi kan leve fuldt ud og udnytte vores potentialer og kompetencer.

Nærvær i hjertet og dit autentiske selv – meditation

Vejen tilbage til selvet sker gennem stunder med stilhed, hvor vi mærker kroppens signaler og observerer sindets rastløshed, uden at give efter for de. Du læner opmærksomheden ind i stilheden og hjertet. Dette nærvær mindsker omgående stress i kroppen og etablerer kontakt med det autentiske selv: Ca. 11 minutter:

Stresssignaler

Forebyggelse af stress er at blive opmærksom på sin krop, sine følelser og andres reaktioner på ens adfærd. Det er vigtigt at huske, at stresssignaler er kroppens og sindets forsøg på at fortælle dig, at der er noget galt.

Kroppens stresssignaler:

Hovedpine/tendens til migræne
Svimmelhed
Forhøjet blodtryk
Hjertebanken og høj puls
Rysten på hænderne
Trykken eller smerter i brystregionen
Kort åndedræt
Kropsspændinger
Søvnbesvær
Mave og fordøjelsesproblemer
Nedsat sexlyst
Hyppige infektioner Adfærdsmæssige stresssignaler er:
Adfærdsmæssige stresssignaler
Overspisning
At glemme at spise/springe måltider over
Øget indtag af alkohol og sovemidler, beroligende eller opkvikkende medicin
Irritation og kort lunte
Humørsvingninger
Rastløshed
Nedsat humoristisk sans
Social tilbagetrækning
Ustabil arbejdsindsats
Øget tendens til fejl og sjusk
Flere konflikter
Øget sygefravær
De mest typiske signaler er den korte lunte og social tilbagetrækning. Øget følsomhed og hudløshed følger lige i hælende på udviklingen af stress.
De følelsesmæssige stresssignaler er dog dem der fylder mest

Følelsesmæssige stresssignaler

Skyld og utilstrækkelighed
Lav selvfølelse
Sårbarhed overfor kritik
Hudløshed
Aggression
Frustration
Rastløshed
Overvældelse
Magtesløshed
Depression
Træthed

Autentisk. Vær dig selv

Autentisk betyder at stå ved dig selv, at tænde dit indre lys og være tydelig, som den du er.

Det betyder også at kunne mærke dine reelle behov og udtrykke dem overfor andre. Fx et behov for at trække dig væk og være lidt i dit eget selskab eller at spise den type mad, du har det bedst med. Sige nej tak til et arrangement der vil være mere stressende end godt for dig – selvom andre forventer din deltagelse. Der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre. Mellem det du siger og det du gør.

Nøglen til at være autentisk ligger i at være nærværende. At kunne mærke dig selv, din krop, dit følelsesliv og de tanker der opstår i nuet.

Ikke at være autentisk har omkostninger på livskvaliteten

Hvis du grundlæggende er i tvivl om, om du er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan du er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved dig selv og sige til og fra og bede om det, du har brug for. Eller gøre det du har brug for med ro i sindet.
Noget af det, der kan gøre det rigtig svært, er, når perfektionisme eller den indre kritiker har godt fat, og når du identificerer dig med dit udseende, med din rolle i familien eller på jobbet og med dine følelser og tanker.

En kvinde kontaktede mig for at få hjælp til at komme ud af en dyb indre tvivl på sig selv.
Jeg tror, de fleste mennesker kender til denne tvivl i et eller andet omfang eller på et område i deres liv. Jeg gør i hvert fald, så jeg må tilbagevendende lige se på, om det er mig eller noget andet i mig, der taler.

For Janne betød den indre tvivl, at hun især i sit parforhold og på sit nye job havde svært ved at turde:

  • være sig selv
  • sige fra
  • udtrykke sine behov
  • mærke sin styrke

Indre tvivl på dig selv stjæler energi

Janne oplevede at være konstant “på overarbejde”, fordi hun i sine tanker frygtede, at hendes mand ville være hende utro, med en kvinde der var smukkere, rigere eller dygtigere til det der interesserede ham – end hende. Hun følte ikke, at hun havde lov til at sige fra til andre, fordi frygten for at miste og for ikke at være afholdt fyldte i hendes tankeliv. Hvis jeg siger fra, kan de ikke lide mig. Det var den indre kritiker, der spillede hende et puds. Det var ikke det sande jeg, hun lyttede til.

På jobbet føltes eksistensberettigelsen truet. Hun var ny, og kollegernes måde at modtage hende på trykkede på alle hendes ømme punkter.
Eller kort sagt det føltes bestemt ikke ok at være Janne.

Janne vidste godt, hvem hun var og at hendes udfordringer ikke afspejlede hele sandheden om hende. Men de var der alligevel på nogle områder i hendes liv. Hun kunne ikke tænke eller tale dem væk. Der var sider af hende selv, hun ikke kunne rumme.

Janne måtte ind i de dybere lag for at ændre nogle gamle kontrolmønstre og komme hjem i sig selv. At mærke lyset i sit hjerte.

Healing og kanalisering var en kæmpe hjælp for Jane til mærke sit indre lys og hvile i sig selv.

At være den du er, indebærer at stå i verden med tillid til at du er ok, og du er værd at elske. Det kan lykkes.

Nærvær kan føles sårbart, når du ikke kan rumme dig selv

Ofte, når vi ikke kan være i os selv, er det fordi vi mærker ubehagelige tilstande og følelser som anspændthed, tristhed, vrede, uro, måske ensomhed i en gruppe eller i sit indre. Det kan være negative erfaringer bristede håb og indre dramaer som styrer.
Der kan være nogle bestemte typer oplevelser, det er svært at være i og være med. Følelser som frygt for at miste, frygt for at andre tager afstand, at blive såret, ikke set og respekteret. Eller følelsen af utilstrækkelighed, ikke at være god nok og når vrede, jalousi eller ensomhed kaprer opmærksomheden.

Det kan også være signaler, som andre sender via deres kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk. Måske nogle signaler der vækker svære følelser, eller minder om ubehagelige oplevelser.

Nærvær er også at blive set, som den du er.

Når du er nærværende, slipper du kontrollen med hvad andre må se. Du smider masken og rollen. Det kan føles sårbart – i starten. Men oftest sker der det, at andre også tillader sig selv at være åbne, når de kan mærke dig. At de slipper forsvaret.

Du kan altid mærke, når andre er autentiske – eller om de gemmer sig bag roller, forsøg på at være bedre end de er, om opmærksomheden kun er i hovedet. Andre kan også mærke dig – eller ikke mærke dig.

Nærvær i hjertet

Det at være nærværende og bevidst i ethvert givent nu sker i hjertet – det indre midtpunkt.
Når vi kan mærke nærværet – være i det; så vågner vi op til vores sande selv, vores autenticitet. I dette center er vores indre kraft. Her findes viljen til at være sig selv.
Det at være nærværende i verden, starter med at komme hjem i dig selv. Med dette nærvær er du opmærksom på, hvad sker der i dig og i andre. Du kan mærke dine følelser og bemærke om dine tanker løfter eller sænkter din energi.

Det indre nærvær betyder, at du kan være autentisk:

Du kan være dig selv, i dit møde med andre .
Du kan mærke, om det du gør føles rigtigt. Om det rammer en positiv streng i dig og passer til dine værdier.
Du kan være opmærksom på, om du går på kompromis med dig selv eller om du kan stå inde for dig selv.
Du kan være helt til stede med andre mennesker mens du lytter opmærksomt til det, de siger, med et ikkedømmende sind. Du har hjertekontakt.

I Facebookgruppen Mindful nærvær kan du læse om at tænde dit indre lys og 5 trin til at elske dig selv og heale din stress. I gruppen får du også invitationer til Salon for hjertehealing.

Nærværspraksis er lys

Når du sætter lys på de blinde eller ømme områder, bliver du mere bevidst om disse områder. Så nærvær bringer lys ind i dig selv. Jo mere nærvær, jo mere lys. Jo mere lys, jo mere nærvær.
Måden at tænde dit indre lys dit er ved

  • først: at turde se på det, der virker ubehageligt
  • dernæst: at bringe fuld accept og væren ind i området, hvor det gør ondt

Accept er kærlighed og fuld accept af det vi gør og føler styrker nærvær og indre styrke.

Vi kan have nogle stærke følelser og dramaer i vores liv, men når vi kan iagttage det, er vi bevidste i det. For Jannes vedkommende handlede det om at blive bevidst om sin indre dialog og den måde det udspillede sig i kontakten med hendes mand. Hun bemærkede, at hun følte sig sårbar i at skulle vise ham sine følelser og være ægte i deres kontakt. For hvad nu hvis han følte sig bedre end hende, når han så hendes svaghed – når hun selv tog ansvar for sine følelser og sin frygt?

I en nærværsøvelse, hvor hun mærkede efter, blev det tydeligt, at det var kritikeren der talte. Det var ikke Janne, for i sit hjerte vidste hun, at hun var værd at elske og at han ville møde hende fra sit hjerte, når hun turde åbne sig og være sårbar sammen med ham.

Det er meget værdifuldt at blive set af en anden, mens vi er os selv. At se en anden på denne måde, skaber kontakt fra hjerte til hjerte. Vi er autentiske sammen i dette øjeblik.

chok og traume hos børn

Chok og traume hos børn

Chok er det mest almindelige traume, som børn oplever fx ved et trafikuheld eller en faldulykke og adskillelse fra forældre ved hospitalsbesøg eller at blive væk fra de voksne.

Jeg husker stadig et mindre trafikuheld på vej til en familiemiddag. Vores bil punkterede i et skarpt sving, der fik bilen til at skride ud og vende rundt. Vi måtte alle stå ud af bilen, mens min far skiftede hjul. Jeg havde fået et chok, så min krop først stivnede og senere rystede. Og jeg begyndte at græde.

Min fars reaktion på gråden var temmelig frustreret, så han sagde i et vredt tonefald, at ”nu skulle jeg altså stoppe”. Han kunne ikke rumme det i situationen. Min mor sagde til ham i et roligt tonefald: ”Jamen, hun er jo bange.” Min hånd i mors, og hendes tonefald og forståelse virkede beroligende. Jeg følte mig tryg.

Og beroligelse er præcis det, som både barn og voksen har brug for ved chokoplevelser. Beroligelse og forståelse er det, der gør, at et chok ikke bliver et traume.

Gråden og at kroppen ryster, er faktisk en fysisk helingsproces, som gør, at chokket ikke bliver siddende i kroppen. Hvis chokket ikke forløses, kan det udvikle sig til posttraumatisk stress eller traume.

Du kan minimere reaktionen

Min mor var rystet over hændelsen, men det var jo ikke en alvorlig ulykke og hun kunne som den voksne overskue situationen. Så hun gjorde, hvad der faldt hende naturligt: talte i et beroligende tonefald. Hun bragte sig i samklang med både min fars, mit og sit eget nervesystem og jeg faldt til ro.

For at forhindre eller minimere et traume i et barn, der er i chok, er det vigtigt, at den voksne bevarer roen efter hændelsen og rummer barnets reaktion. Tilbyder barnet en let kropskontakt på maven eller ryggen uden at holde det fast i et tæt kram.

Det kan også være godt at tale om situationen i et roligt tonefald. Især mindre børn kan have brug for hjælp til at sætte ord på, hvad der skete. Måske blive vred på den ting det slog sig på fx bordkant, stol eller cykel.

Chok ryster kroppen og nervesystemet

Det er ikke usædvanligt, at vi bliver rystede eller skræmte, når vi selv og/eller et barn er kommet galt afsted. Forskrækkelse, der udtrykker sig i vredesudbrud, udråb, eller ophidselse og måske en bemærkning, kan forstærke oplevelsen af chok. Nervesystemet kommer ud af ligevægt.
Din ro er det, der gør forskellen på om et chok forsvinder ud af kroppen eller bliver hængende og skaber et traume. Såvel i dig selv som i barnet.
Når du udvikler et roligt nærvær, kan du hurtigt genvinde ligevægten og bevare ro under pres. Dit rolige nervesystem smitter af på dig selv og på barnet.

Første skridt er at blive opmærksom på din vejrtrækning og sansninger. Det kan være til stor hjælp i mange andre situationer og ved stressende begivenheder.

Har du selv tendens til at komme hurtigt op i gear eller måske har senfølger efter stress eller traume, kan dette trin være førstehjælp til dit eget nervesystem.

Når dit nervesystem er i balance virker du beroligende og tryghedsskabende for et barn med et følsomt nervesystem og børn som er ramt af chok eller traume.

Det vil være til stor hjælp for dit barn/unge eller børn du har ansvar for, når uheldet indtræffer.
Øvelserne gør dig mere robust i hverdagens travlhed og stress og i forhold til dine egne problemer og uforløste traumer.

Kort om nervesystemet

Det autonome nervesystem er delt op i to: det parasympatiske nervesystem der virker beroligende og det sympatiske nervesystem speederen. Det er det sympatiske nervesystem der får os ud af sengen og får ting til at ske. Når vi bliver forskrækkede, chokerede og bange eller virkelig vrede aktiveres kamp-flugt-frys reaktionen.

For at vi ikke bliver i kæmp, flygt eller frys/stivnet ved et chok, har vi brug for beroligelse. Og det sørger det parasympatiske nervesystem for. Men er det et førskolebarn eller et sensitivt barn, er der brug for støtte fra en voksen, der bevarer roen og taler om det, der sker.

Du kan ikke tænke klart og give omsorg fra en reaktiv tilstand. Det vil sige, hvis du selv går i chok eller mister besindelsen af forskrækkelse eller måske vrede og frustration over uheldet.

 

Vejrtrækningen og kæledyr er en vigtig brik i et roligt nervesystem

Sanseøvelser og vejrtrækning virker beroligende og opmuntrende. De styrker dit beredskab til at berolige både din egen og barnets reaktion.

Adgang til kæledyr og natur er noget af det mest beroligende for nervesystemet. Skal roen stabiliseres og virke som fundament til at styrke relationer og andre udfordringer, er vejrtrækningen og sanserne dog afgørende. Dertil kommer at vise sig selv kærlig omsorg og ændre på tendens til selvkritik, tvivl på sig selv og gøre sig fri af begrænsende tankemønstre

Læs også om chok og traume her: Vagusnerven og det sociale nervesystem

2 Øvelser til dit beroligende nærvær

1 Vejrtrækning: Denne øvelse får dit nervesystem til at slappe af. Den skaber balance og ro i tanker og følelser.
Ånd ind og ud gennem næsen nogle gange. Måske kan du mærke at luften er en smule kølige ved indånding og lidt lunere ved udånding.
Når du er klar så tillad dit åndedræt at blive lidt dybere og roligere.

Du skal nu ånde ind, mens du for dig selv tæller til 4 og en lidt længere udånding på mens du tæller til 6. Og du ånder ud gennem munden i et suk.
Dvs. du tæller 1 – 2 – 3 – 4 i indånding og 1 – 2- 3- 4 – 5 – 6 ved udånding. Gentag 3 – 5 gange.

Fortsæt den bevidste træning Indtil det bliver naturligt for dig at trække vejret lidt dybere ind i mellem, eller du bliver opmærksom på, at du tager et par dybe ind- og udåndinger i løbet af dagen og når du er anspændt. Når det er integreret vil du opleve at det kommer automatisk når du har brug for det.
Vær opmærksom på, at du ikke bliver utilpas. Hvis det sker, så ånd ud gennem næsen i stedet.

Mærk nu, hvordan det føles i kroppen

Her er en kort mundtlig instruktion til ind- og udånding ca 2½ minut: Instruktion af vejrtrækning

En sanse- og vejrtrækningsøvelse

2 Træet: Stå på gulvet uden fodtøj på. Stå med hofte afstand mellem fødderne. Få en god fornemmelse af fodfæste.
Prøv eventuelt om du kan mærke underlaget under dine fødder. Hvis du ikke kan, har det ikke betydning for øvelsen, det er bare en måde at skærpe opmærksomheden i nuet og sanserne. Så prøv igen senere.

Når du synes, at du står godt fast, vipper du op på tæerne og ned på hælene i en stabil rytme. I starten får du måske overbalance, så bare fortsæt et par gange.

Herefter står du på flad fod og forestiller dig, at du er et træ. Forestil dig, at der er rødder fra dine fødder og nedefter. Dine ben og krop er træstammen, og dit hoved og opefter er kronen. Dit fokus skal være i ben, fødder og rødder.

Forestil dig nu, at du trækker næring op fra jorden gennem rødder og op i dine ben og krop.
Hvis det er en hjælp, kan du styre det med indånding, når du trækker næring op, og udånding hvor du spreder den ud i kroppen. Stå i et par minutter.
Bemærk om der falder ro over dig og du er helt til stede.

2 øvelser til børn og unge samt voksne

Du kan styrke dit barns robusthed overfor uheld og svære situationer, så det har lettere ved at komme godt igennem

De næste 2 øvelser er korte og enkle sanse – og vejrtrækningsøvelse til at være stille i krop og sind.

For børn og unge er det også gode øvelser til at blive opmærksom på åndedrættet. En opmærksomhed der er god at have, når man bliver vred, forskrækket, ude af sig selv eller ked af det.

3 Chokoladeåndedrættet

Læg dine hænder, som om de holder om et krus varm chokolade. Indånd langsomt som om du snuser til duften af chokoladen, ånd forsigtigt ud, som om du afkøler din varme chokolade og måske endda afkøler dine egne ophedede følelser i et øjeblik med frustration.

Sæt den ene hånd op foran dig og saml hånden, som om den holder om en kop. Du kan også bruge begge hænder. Hvis du kan, så forestil dig, at du har en kop varm chokolade i hånden. Så varm at du næsten kan fornemme varmen fra koppen mod dine hænder.
Chokoladen er endnu for varm til at drikke, så du må puste lidt på den for at køle den af. Men du skal også nyde duften af chokolade. Nu indånder du duften af chokolade i indånding og puster på den i udånding. 3 – 5 gange.

4 Blomsten og lyset:

Denne variation er de yngre børn meget glade for

Først forestiller du dig, at du holder en blomst i hånden. Måske virker det godt at stikke tommeltot opad så den forestiller en blomst. Nu stikker du næsen ned til blomsten, mens du dufter til den i en indånding. Nu forvandler blomsten sig til et stearinlys i form af pegefingeren. Så puster du (blidt) ”flammen” ud med ”kysselæber.

Hvis du støtter dit barn/unge i at lære øvelserne, kan du hjælpe, når barnet hikster af anstrengelse, når gråden bliver overvældende eller barnet hidser sig op og ikke kan falde til ro.
Barnet behøver ikke at lave øvelsen i situationen. Det har fornemmelsen af at trække vejret i kroppen, så når du siger det i et afslappet tonefald og måske guider lidt med ….. ”jah, det er godt, træææk vejret ”… og selv trækker vejret lidt dybere, så smitter du.
Senere vil du selv og dit barn/unge mere naturligt trække vejret, når I står i en svær situation.

Personligt bruger jeg altid et par dybe vejrtrækninger, når jeg er lidt fortravlet, er ved at lade mig irritere over noget eller mærker, at jeg er ved at hidse mig op. Det virker omgående. Og det er denne daglige oplevelse af at kunne styre åndedrættet og berolige sig selv, der træder i kraft, når der er brug for at du bevarer ro i en svær situation.

Brug din intuition som vejleder

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.

Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget trivsel og selvværd
  • Robusthed og håndtering af svære følelser

Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen

 

 

Mindful pause  Stresshåndtering med hjertet.

Måske er denne Facebookgruppe noget for dig. Her er opslag om korte og lange pauser til dybere nærvær og stresshåndtering.

De voksnes nærvær

Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.

Opmærksomhedstjek

Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til mindfulness lektioner med børn. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om et tidligere eller et kommende møde, for meget travlhed eller noget helt andet. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.

Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.

Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanser er åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på, hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.

Opmærksomt nærvær

Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg måske en følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag adfærden, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt.

Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner, hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.

Eksempel fra min praksis med mindfulness:

Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg.

Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.

Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde, at vi kan hjælpes ad. Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.

Se også bogen Mindfulness i klassen – nærværende relationer med eksempler fra min praksis, tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne. Se Bogudgivelser

Dit personlige nærvær og afstemning

Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.

Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.

Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.

Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og serotonin, der giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.

For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se bogen 🙂

Nærhed og tryghed i familien

Børn har brug for nærhed og tryghed

Det er ikke let for småbørn at give slip på mor og far. Det tager lang tid og derfor er det vigtigt at være meget bevidst om at knytte tætte bånd med nærhed og tryghed. Følelsen af tryghed og tillid skal etableres og stabiliseres tidligt i barnets liv og i ”fredstid”, altså når alt er vel. Man knytter bånd, som ikke brydes af midlertidigt fravær. Det medvirker til – på sigt – at selvom barnet bliver ked af det ved adskillelse, er der en indre tryghed, som det kan komme i kontakt med, sammen med den person, der hjælper barnet ved afskeden.

Fravær kan skabe frustration og frygt i småbørn

En far fortalte om sin bekymring for sin 2-årige søn, der reagerer stærkt på mors fravær. Fraværet skyldes et arbejde med en hel del rejseaktivitet, og det sætter spor i barnet. Fraværet kunne også have været sygdom, stress eller skilsmisse.

I denne familie viser fraværet sig ved at være et uforudsigeligt fravær. Den ene dag er mor hjemme og kan putte. Den næste dag er hun væk, når barnet vågner, og hun kommer først tilbage to eller tre dage senere. Dette skaber utryghed i barnet, der ikke vil have, at mor går. Barnet reagerer derfor voldsomt, når det ser, at hun skal gå. Dette har skabt en del frustration i både far og mor, der ønsker at undgå den ubehagelige konflikt i situationen. En del af rejseaktiviteterne foregår i weekenden og når mor skal afsted, har de nogle gange valgt, at hun går, mens barnet er optaget af noget andet. Det betyder, at barnet ikke kan forstå, hvor mor er, når det kalder på hende.

Nærhed og tryghed med kropskontakt og nonverbal kommunikation

Leg, nonverbal kontakt som venligt ansigtsudtryk, roligt tonefald, fysisk kontakt, at sætte ord på barnets følelser og vise forståelse skaber nærhed og tryghed for barnet. Dit tonefald er vigtigt for barnets nervesystem. Barnet kan mærke at det er elsket, når det får fysisk opmærksomhed sammen med øjenkontakt. Øjenkontakten giver en følelse af, at du ser det, at i har noget særligt sammen at I forstår hinanden. Barnet føler sig set og mærket, og det føler sig trygt. Det samme gør forældren. Det går begge veje og vi kan ikke få for meget.
Nærværet og den tætte kontakt sammen med berøring (kram, massage og leg) frisætter signalstofferne dopamin og oxytocin. Forskning i oxytocin viser, at det aktiverer glæde og modvirker stress og depression.

Oxytocin fremmer glæde og ro

Oxytocin sænker stresshormoner, blodtryk og puls. Det vækker en tilstand af afslappet glæde som gør sociale interaktioner lettere. Der har været positive resultater med patienter, der har problemer med kommunikation og sociale sammenhænge, herunder autister, skizofrene og personer, der lider af angst.
Leg og fysisk kontakt med børnene i fredstid lægger et godt fundament for tryghed og tillid. Man kan ikke være vred eller bange, i det øjeblik hvor man har det sjovt sammen.

Oxytocin udløses især ved fysisk kontakt som amning og massage. I børnehaven har vi haft gode erfaringer med, at børn leger bedre sammen og bliver mere afslappede og sociale, efter en legetime, der er afsluttet med massage. Den gode kontakt man får under leg, kan medvirke til at gøre de svære situationer og overgange lettere for begge parter.

At tage afsked når det er svært

I eksemplet er det vigtigt for mor og far at finde at finde ro og accept af adskillelsen og af barnets reaktion. Dette kan være lige så svært ved adskillelse i daginstitutionen som i hjemmet.
Mor kan bidrage til at gøre det lettere for alle parter ved at sige farvel og sende tryghed til barnet med et inderligt kram. Måske kan du sige til det: ”Du skal hygge sammen med far, og jeg glæder mig til at komme hjem igen, så vi kan lege … ”
Er det svært for mor, kan det være en hjælp at tage et par dybe ind- og udåndinger (ånd ind gennem næsen – helt ned i maven – og ud gennem munden) og få et (beroligende) kram fra far, før afskeden. Det bidrager til, at mor kan finde ro indeni, som smitter af på barnet. Samtidig gør det barnet trygt at se mor og far være kærlige overfor hinanden.
Når mor har krammet og sagt farvel, går hun.

Hvis følelserne ligger uden på huden, kan du eventuelt tage et par dybe ind- og udåndinger mens du går væk. Tal dig selv til ro, hvis følelserne kammer over og tankerne myldrer med negative budskaber. (Læs om det i afsnit længere fremme: Børn vækker ofte stærke følelser)

Sæt ord på barnets følelser

Far kan hjælpe både sig selv og barnet videre på to måder. Find ro og tålmodighed med barnets reaktioner, så du smitter det med din ro og accept. Vær opmærksom på dit tonefald. Hjælp barnet til at forstå sine følelser, ved at sætte ord på det, du fornemmer at barnet føler. Eks. Ja øv, nu skal mor gå og du er ked af det. Eller Ja, du bliver vred, når mor skal gå. Pause og hvis muligt øjenkontakt og kropskontakt… så barnet tager ordene, men især dit tonefald og din ro ind. ”Det er helt i orden, men nu siger vi farvel til mor. Eller: ”Åh, du slog mor på benet, du er virkelig vred. Ja, det er også ærgerligt” … pause. På den måde lægges frøet til, at barnet kan indgå i følelsesmæssige relationer med omverden.

Hjælp barnet ud af følelsen

Er der heftig gråd eller vredesudbrud, efter at mor er gået, må du vise barnet, at du er der for det. Dels gennem at sætte ord på og vise accept og forståelse som ovenstående. Når vi bliver mødt med accept/forståelse, falder vi ofte til ro. Når voksne sætter ord på barnets følelsesmæssige reaktioner, forstår det sig selv bedre. Det er en hjælp til, at barnet senere kan rumme og forstå sine egne og andres følelser. Barnet kan bedre være i god kontakt til sig selv
Når barnet er parat, kan du hjælpe det videre ved at finde noget rart at spise eller lege frem. En lille smule sødt kan være en god lindring. (Dette er ikke en opfordring til at fodre børn med slik, når de er ulykkelige.) Det kan være sød frugt, en bolle/ et stykke brød med noget barnet er glad for, mens du småsnakker med en munter tone om noget hverdagsagtigt. Måske hvad I skal lege, eller hvor I skal gå hen eller at det skal i bad, eller hvad der nu skal foregå.

Det søde udløser også oxytocin og skaber ro i børns nervesystem. Det søde skal være en hjælp sammen med knus og småsnak til at finde ro i nuet og komme ud af svære følelser igen. Altså når de er blevet mødt af en forstående voksen. På den måde lægges frøet til at barnet efterhånden kan tage gode beslutninger selvom det er oprørt. Der bygges bro mellem følelser og forstand.

Knytte tætte bånd mellem forældre og børn

Den tætte relation til forældrene er vigtigt for børns selvfølelse. Nærhed og tryghed i familierelationerne har også betydning for barnets sprogudvikling og dets samspil med omverden.
Relationen mellem forældre og børn skal være følelsesmæssig, og forældre skal kunne indleve sig i sit barns behov. Man skal som voksen have en forståelse for, hvad det er barnet har brug for, ligesom man også skal have en forståelse for, hvad barnets hensigter er. Generelt vil børn gerne samarbejde og gør ikke bevidst noget for at gøre det svært for dig. De reagerer på deres følelse i nuet.

De ovenstående afsnit beskriver gennem eksemplerne en måde at skabe tryghed og nærhed i familien med følelsesmæssig tilknytning mellem barn og forældre. Altså kropskontakt, øjenkontakt, tonefald, at sætte ord på barnets følelser og leg sammen.
En anden væsentlig komponent er at være i kontakt med dine egne følelser og rumme de stærke følelser. Det handler de to næste afsnit om.

Børn vækker ofte stærke følelser

Forældre står ofte i situationer, der kan vække stærke følelser. Det kan være ved hentning og aflevering af barnet i daginstitutionen, Når man skal forlade et grædende barn eller putte et barn, der protesterer voldsomt. Ved sygdom, når barnet kommer hjem og er ked af det, i oprørsfaserne for det lille barn, der kan selv, og for den store teenager der udforsker sig selv og livet på sin egen måde. Når man har følelsen af ikke at slå til, ikke at få sine egne behov opfyldt eller bare ikke ved, hvordan man skal håndtere forskellige situationer.

Følelser strømmer igennem os hele tiden. Nogle følelser bliver hængende lidt længere, når de får næring gennem opmærksomhed på den ene eller den anden måde. Opmærksomhed og næring kan være de tanker, vi har om følelsen. Når følelser fanger opmærksomheden i længere tid, får de plads til at fylde mere. Når du kan observere dine følelser med accept frem for at lade dig overvælde af dem, bestemmer du, hvor meget opmærksomhed følelsen skal have.

Accepter hvis du bliver ked af det eller får andre svære følelser eller negative tanker om dig selv eller en situation. Det er ok og naturligt, at de opstår, men de forsvinder igen, når du accepterer dem uden at reagere på dem. Følelserne viser, at de er der, men de får ikke magten, så du lader dig overvælde af dem.
Du kan mentalt stoppe op, eventuelt sætte ord på dem og trække vejret dybt ind i følelsen. Det gælder alle slags følelser og kan være en god hjælp ved svære følelser som vrede, smerte, angst, sorg og ked-af-det-hed, uro, bekymring, utilstrækkelighed, frygt. Du kan give de positive følelser som glæde, taknemmelighed, respekt, kærlighed, omsorg, medfølelse, begejstring, lykke, fred mere næring ved at trække vejret ind i dem og lade dem brede sig ud i kroppen.

Prøv eventuelt at bemærke, hvordan den enkelte følelse påvirker dig. Påvirker den dig negativt, så giv slip. Påvirker den dig på en rar måde, så giv den opmærksomhed og lad den brede sig inden i dig.

Hvordan kan jeg få mere ro og balance i mine følelser

Vi mærker vores følelser i kroppen. Jo bedre kontakt du har med dig selv og din krop, jo bedre kan du mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner. Når du kan mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner, kan du tage god omsorg for dig selv.
Du kan træne dig i at mærke dine følelser og tanker, og acceptere dem med venlighed uanset deres indhold. For nogle kræver det en hel del træning i starten og måske kan du få brug for lidt hjælp udefra. Mindfulness meditationer til indre styrke og ydre ro
En mindfulness metode til ro og balance er at flytte fokus ind i vejrtrækningen. Det skaber ro i kamp-flugt reaktioner og giver tålmodighed med dig selv. Massage, kram og at glemme sig selv i leg giver oaser af fred i sindet. I de oaser restituerer vi, og lukker de positive signalstoffer dopamin, oxytocin og serotonin ind i kroppen
Ro og fred er først og fremmest aktivt, når vi sover eller får berøring og er i ro. På den måde kan man tale om, at berøring er med til at skabe en balance i kroppen og dermed også i følelserne. Mange mennesker, både børn og voksne, har i dag et højt stressniveau, og her kan berøring skabe en modvægt, så det ikke er kamp/flugt systemet, der dominerer.

Social kohærens i pædagogisk samarbejde og børnehøjde

Social kohærens er et udtryk for forbundethed mellem mennesker.

Social kohærens i børnehøjde kan opstå, når de voksne dvs. forældre, familiemedlemmer, pædagoger og lærere er i balance med sig selv og og sine følelser.

Social kohærens er tæt forbundet med tryg tilknytning og forbundethed.

Hjertekohærens

Vores intelligente hjerte udsender elektromagnetiske felter, der skifter efter vores følelser. Indre ro og positive følelser giver en kohærent (harmonisk) hjerterytme, der kan måles op til flere meter væk fra det menneskelige legeme. Denne udstråling skaber kohærens hjernebølgerne opadtil som giver ro i hjernen og udadtil (nogle meter fra personen) som skaber harmoni i andre menneskers hjerterytme. Det kan fx være fra lærer og pædagog til børn og unge og mellem medlemmerne i et samarbejdsteam. Vi kan (ofte ubevidst) mærke den andens ro eller uro inden i os.

En kohærent/harmonisk hjerterytme aktiverer vagusnerven og det sociale nervesystem samt vores immunforsvar.

Forsøg i HeartMath Instituttet i Californien har vist, at mennesker i harmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente Hjerterytmer(harmoniske) bølgemønstre påvirker den andens ubalance, så dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente (frustrerede) til kohærente. Det mærkes i tonefald og udstråling samt ansigtsudtryk. Der udstråles harmoni og overensstemmelse fra personerne. Som når et smil besvares med et smil.

Børn er følsomme over for de voksnes indre tilstand.

Mindre børn aflæser de voksnes humør og tilstand på få sekunder, det mærkes i hjertet, som sender signaler op til hjernen, hvor der omgående sker en automatisk reaktion, på det, de oplever. De reagerer med at føle sig trygge og dermed tilgængelige, eller de føler sig utrygge og er svære at få kontakt med.

De fleste af os kender oplevelsen af at være irritabel eller mentalt fraværende, og når vi kommer ind i et lokale, hvor børnene er larmende, forstærkes det, så man får sendt tydelige signaler af misbilligelse og irritation, som får nogle børn til at blive usikre, og nogle forstærker larmen. Der kan opstå en magtkamp mellem barn og voksen.

Omvendt når vi med en venlig udstråling sender tydelige signaler om, at “jeg vil jer“, “I betyder noget for mig“, og hvordan vi er sammen her, og hvad vi forventer af børnene skaber tryghed og lydhørhed i børnenes nervesystem. Den voksnes nærvær styrker gennemslagskraft.

Se øvelser nederst i artikel.

Social kohærens og samhørighed i pædagogiske relationer

Social kohærens stabiliserer nerve- og hormonsystem, så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner som serotonin og oxytocin frem for stresshormonet kortisol. Indlevelsesevne og empati styrkes. Dette øger fornemmelsen af samhørighed og forbundethed. Man føler sig i samklang med hinanden.

Behovet for samhørighed implicerer også at være en del af fællesskabet, og at dette understøtter alle de involveredes trivsel. Dvs. at behovet for samhørighed ikke dækkes, hvis nogen i fællesskabet mistrives.

Når menneskers behov for samhørighed dækkes, har det generelt en positiv indvirkning på empati, ydeevne og mængde af positive følelser. Børn, der oplever betydningsfulde andre (voksne og kammerater) som støttende på svære tidspunkter, har en mere konstruktiv adfærd og udviser mere energi.

Hos børn der ikke oplever at få imødekommet behovet for samhørighed, ses det, at følelser som ensomhed, kedsomhed, frustration, uro, tristhed, vrede og nervøsitet forværres. Noget jeg har mødt en del i børnehave og indskoling.

Brug gerne følelsessprog med ord som kærlighed, venlighed, elsker, sur, vred, skældud, taknemmelig, håb, medfølelse. Det afdramatiserer de store følelser og gør dem til en del af børnenes sprog. At bruge følelsessprog kan medvirke til at fremme positive følelser, hjælpe børns håndtering af egne følelser og samtidig stabiliseres nerve– og hormonsystem så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Dette øger fornemmelsen af samhørighed.

Social kohærens i det pædagogiske samarbejdsteam

Vi kan gøre noget aktivt for at sikre en overvægt af positive følelser og bevidst skabe tryghed og tillid i samarbejdet. Tryghed og faglighed er en stærk kombination i et samarbejdsteam. Det øger arbejdsglæde og medvirker til et godt arbejdsklima og dels at smitte mere social kohærens i det pædagogiske arbejde. Hvorimod utryghed og mistillid kan give social stress

Når vi føler tilfredshed, oplever vi, at vi har betydning for andre. Ser vi os selv som en del af et konstruktivt arbejdsmiljø, skaber vi gode processer. Det giver lyst til at være sammen om at skabe flere af dem, der giver trivsel og tilfredshed.

Relationerne i faglige teams er afgørende for trivsel og faglighed hos personalet og for børns trivsel. Et anerkendende samarbejdsmiljø, hvor man har tillid til hinanden, skaber åbenhed for faglig sparring og feedback, som man vokser af. Det skaber en god stemning og overskud til at håndtere de udfordringer, vi møder i løbet af en dag. Det vi skaber sammen på godt og ondt, bringer vi med ud i relationerne og arbejdet med børn og unge.

Følelser smitter

Psykologisk forskning viser, at inden for 2 timer har et samarbejdsteam og en personalegruppe den samme stemning (Golemann 2008).

Det betyder, at de personer som har den stærkeste autoritet dvs. leder og uformelle ledere samt de, der fylder meget gennem deres væsen, har mest indflydelse på, hvordan et møde eller dagens samarbejde forløber.

Når dem med indflydelse har ro og balance med sig selv, har det en afsmittende effekt, som skaber social kohærens. Kan de tillige udtrykke egne svage og stærke sider på en konstruktiv måde, løfter det arbejdsgruppens faglige refleksion. Har de en indre stemning af uro, manglende overblik, irritation eller mentalt fravær, påvirker dette gruppens nervesystemer til at gå i forsvar og angrebspositioner.

Hjertekohærens (harmonisk hjerterytme) er fundamentet for social kohærens, og dette skabes blandt andet ved bevidst at fremkalde positive følelser.

Det kan være meditation med fokus på hjertet og kærlighed og at huske at værdsætte det gode vi oplever og at være opmærksom på de små sjove og positive oplevelser i hverdagen.
Udtryk af taknemmelighed og værdsættelse eller anerkendelse af andre styrker empati og åbenhed. Dette mærkes i hjertet og hjerterytmen. Vi føler os forbundet, og vi bliver lidt smukkere, når vi udtrykker positive følelser og oplevelser til hinanden. Man ser i højere grad efter det gode i andre mennesker.

Teamøvelse til social kohærens:
Aftal at I for en periode starter jeres ugentlige/månedlige teammøde, eller hvornår det er muligt, med at fremhæve mindst tre ting, I som team eller afdeling værdsætter, er glade for, taknemmelige og stolte over i jeres arbejde og samarbejde.
Læg mærke til, hvad det gør ved jeres samarbejde og relationer indadtil og udadtil. Bemærk om der følger begrundet optimisme med i kølvandet.

En personlig hjerteøvelse til børn og voksne

Afprøv denne øvelse på dig selv og lær den udenad, før du giver den videre:
Sæt dig godt til rette.
1 Læg din højre hånd på brystet, hvor dit hjerte sidder. Mærk, hvordan brystet hæver og sænker sig. Prøv, om du kan mærke, at dit hjerte slår?
Mærk nu hele området omkring hjertet. Hvordan føles det? Kan du mærke en stemning? Er der en følelse? Kan du mærke noget fysisk? Du skal bare mærke det, der er, der er ingen regler for, hvordan det skal føles, eller at du skal kunne mærke noget.
2 Læg nu mærke til dit åndedræt. Læg mærke til, at du ånder ind og ud. Mærk, hvordan det får din mave til at bevæge sig. Brystet, mellemgulvet eller maven hæver og sænker sig. Måske mærker du også noget andet.
3 Læg nu mærke til, om der er et roligt sted inden i. Et sted, hvor der ikke er noget, du skal. Der er ingen krav, og intet skal være anderledes, end det er. Og du er, lige som du skal være. Prøv at mærke, at du er, lige som du skal være.

 

Kommunikation og samarbejde

Anerkendende kommunikation