Anerkendende kommunikation

Anerkendende kommunikation har til formål at skabe dialog og fremme et samspil med nærvær og bevidsthed, om det vi siger og gør. Det giver tryghed til at være ærlig og sig selv i samarbejdet.

Forskellen på ros og anerkendelse

Ofte bliver bliver ros og anerkendelse blandet sammen.

Vi udtaler os oftere om andre og vores mening om dem, frem for om den relation vi har til andre.

Forskellen på anerkendelse og ros er væsentlig. Ros skaber afhængighed af andres godkendelse, det virker adfærdsstyrende og fremmer stressskabende adfærd i form af at præstere for at få mere ros/belønning.

Ros stimulerer behovet for mere, så vi gør noget for at få mere ros og vi er styret af ydre faktorer. Anerkendelse styrker selvværd og skaber tryghed og fællesskab, så vi ledes i højere grad af indre faktorer fra vores væsen, og den vi er.

Ros: Du er dygtig og god til at kommunikere og samarbejde.

Anerkendelse: Jeg er glad for at være din kollega. Dit nærvær gør mig tryg og virker inspirerende på vores samarbejde.

Anerkendelse på jobbet smitter

Anerkendelse øger det relations- og kompetencefremmende arbejde. Det er vigtigt, at man ikke kun er anerkendende i arbejdet med de mennesker, man har i sin varetægt men også er anerkendende i det kollegiale samarbejde.

Det er lettere at være anerkendende overfor de mennesker, man har et ansvar for, når det er en naturlig måde at være sammen på i alle de daglige arbejdsrelationer. Desuden er det det lettere at være anerkendende, når man oplever sig anerkendt af sin leder og kollegaer. Det vil sige mødt med respekt, empati og venlighed.

Det er helt naturligt, at der opstår uenighed og at man forholder sig konstruktivt kritisk til det faglige. Når det gøres med åbenhed og interesse for den andens vinkel, giver det en oplevelse af at blive set og fleksibilitet til at være åben for andre vinkler.

Tre gode vinkler til anerkendende kommunikation:

– Lyt til den andens perspektiv med intentionen om at se efter noget I er enige om. Det styrker potentialet for samarbejde.

– Vær konkret og beskrivende uden at være dømmende og hensynsløs i din feedback. Feemhæv det der virker. Det åbner mere for at lytte og forstå.

– Tag ansvar for at udtrykke din utilfredshed og samtidig åbne for alternativer. Eller erkende at du ikke kan se alternativet men er åben for at lytte til andre.

Nærvær i relationen er livgivende og helende. Fravær skaber ofte frustration og konflikt.

Jo mere groundet og opmærksom du er, jo bedre forstår du den andens perspektiv uden at miste dit eget, og jo flere valg har du i dine samtaler.

Bevidst nærvær ligger til grund for klar og anerkendende kommunikation

I kommunikationen med et andet menneske spiller nærvær en central rolle i forhold til at forstå og huske information og i forhold til at føle os trygge i samspillet med andre. Og dermed også i forhold til hvordan vi selv kommunikerer.

Vi kommunikerer ikke bare med vores ord men også med vores tonefald, kropssprog og øjenkontakt.

Vi er som mennesker relationelle væsner, og vi har brug for hinanden, for at føle os trygge i livet. Så når der er problemer i vores kommunikation, føler vi os utrygge, og det kan give stress.

Det er ubehageligt at være i dialog med nogen, hvor man ikke føler sig hørt, set eller respekteret.

Vi har alle forskellige erfaringer med at blive mødt og set af et andet menneske med nærvær – og med fravær.

Prøv dette:

Tænk tilbage på en samtale, hvor du følte dig set. Følte dig mødt af den anden. En samtale hvor den anden virkelig var til stede og ikke kun tog udgangspunkt i sit eget budskab. Hvordan føltes det?

Tænk nu på en situation, hvor du ikke følte dig set og mødt. Hvordan føltes det?

Kan du genkalde dig en situation, hvor du selv var helt til stede i mødet med en anden? Hvordan føltes det? Hvordan påvirkede det jeres samtale og stemningen i den?

Nærværet giver dig bevidst valg og … du ser og hører den anden med et åbent sind.

Du kan bevidst vælge din respons på en kontakt

Når vi kan identificere og forstå behovene bag en persons valg, strategier eller ord, sker der noget transformativt.

Når andre føler sig forstået (og stoler på, at vi er interesserede), er der ingen konflikt. Der sker noget transformativt. Når de føler sig forstået for, hvad der er vigtigt for dem (og stoler på, at vi er interesserede i det), er vi ikke længere låst i konflikt.

Nærværsøvelse:

Som du sidder stille lige nu, kan du bemærke, hvordan din krop trækker vejret. Giv det din opmærksomhed. Bemærk hvordan det føles at ånde ind og ånde ud. Hvil opmærksomheden afslappet på åndedrættet, der ånder ind og ånder ud. Når dit sind vandrer, accepter det med venlighed og vend opmærksomhed tilbage til vejrtrækning.

Bemærk dine tanker. Lad alle bedømmende tanker flyde videre med accept og venlighed. Husk, at du er ikke dine tanker og de er ikke nødvendigvis hele billedet.

Bemærk dine følelser. Tillad følelserne, at være som de er, med fuld accept. Følelser reagerer på tanker og de skifter stemning. Steminger kommer og går.

Vend så opmærksomheden tilbage til vejrtrækningen. Og til her og nu.

Mærk hvordan det føles inden i nu. Mærk at du er helt til stede i nuet.

Samarbejdsrelationer styrkes, når vi er nærværende

Gode samarbejdsrelationer skaber tryghed og tillid, som er vejen til at turde være sig selv i fællesskabet. At man ikke føler behov for at gemme sig bag en rolle eller kæmpe for sin ret. At være til stede, som den man er med accept af alt hvad man er og med de værdier og prioriteringer, den enkelte har i sit liv og arbejde. Det giver selvværd (som er dybere end selvtillid) integritet og robusthed i modgang.