Indlæg

Indre rejse til dit autentiske jeg

Indre rejse er en betegnelse for en psykoterapeutisk proces, med at genvinde det autentiske jeg, du engang har været.

Den indre rejse symboliseres af det indre barn, der repræsenterer det autentiske jeg, som en form for hukommelse du kan kontakte. En hukommelse der aktiverer reaktioner, du ikke kan huske årsagen til og som indeholder løsningen på de problemer, du oplever som voksen.

Ved at forbinde dig med det indre barn, kan du opdage roden til mange af dine følelsesmæssige problemer. I stedet for blot at se på symptomerne kan indre barn arbejde hjælpe dig til at gå lige til kernen. Du kan se hvornår og hvordan kimen til problemerne blev lagt og du kan hele gamle sår.

Eva fandt sin styrke på en indre rejse

Eva følte sig mobbet på arbejdspladsen. Hun var startet nogle måneder tidligere i en periode med optræning af særlige funktioner, før hun skulle lede gruppen. I starten var Eva fuldt optaget af den nye opgave og af at lære stedet at kende. Men efter lidt tid oplevede hun en lidt subtil afvisning fra arbejdsgruppen. De sagde hej og farvel men attituden var kølig. De talte ikke med hende, de gik til pause uden at invitere hende med. Når hun kom ind, gik de tilbage til arbejdet. Eva var rigtig træt af sit arbejde, ked af det og usikker på sig selv. Hun brugte nogle visualiseringsredskaber for overhovedet at finde ro til at komme afsted.

Jeg føler mig syg indeni, sagde hun. Evas træner havde fortalt, at hun havde søgt den stilling, som Eva havde fået. Træneren sagde, at hun ikke havde et problem med Eva men med ledelsen, der havde taget en udefra. Hun syntes bare, at Eva skulle vide det. Eva forstod, at det var loyalitet blandt kollegaerne, men følte sig udelukket fra fællesskabet og uretfærdigt behandlet. Hun var parat til at sige op men ville jo gerne have stillingen, der lå lige foran.

Under samtalen huskede Eva en situation i skolen der mindede lidt om dette. Hun blev guidet ind i en rejse, hvor hun så sig selv som 14-15årig overvære en gruppe klassekammerater tale grimt om en ny pige i klassen. Eva kaldte gruppen for “kliken” dengang. Hun var ked af, at to af hendes bedste veninder var blevet en del af den. Hun forsøgte at holde venskabet ved lige men brød sig ikke om kliken og hun blev ærgerlig over deres snak om den nye pige.

Evas voksenjeg fortalte, at hun havde nået at tænke, at hvis hun sagde det, der lå på læberne, så mistede hun veninderne for evigt. Men hun erindrer også at hun alligevel sagde, at de skulle prøve at snakke med hende, for hun var egentlig meget sød. Det faldt ikke i god jord og hun blev omgående ekskluderet. Hvad hun ikke havde forudset var, at kliken talte grimt om hende i klassens påhør flere år efter. Men hun fik en ny god veninde.

Man skal bare lade som ingenting, så går det over!!

Eva blev klar over, at hun havde overtaget en overbevisning fra sin mor om, at man skal lade som ingenting, så går det over. Lige nu er en del af hende parat til at fortsætte med den overbevisning, selvom hun ved, at det ikke virker. Hun er bange for den eksklusion, der kan følge med, men hun ved også, at det ikke er holdbart at lade som ingenting. Eva skælder sig selv ud, for at hun ikke kan tilpasse sig og være en del af gruppen. Skældud undergraver styrken og selvværdet.

Da unge Eva dengang sagde de famøse ord, var det hendes autentiske jeg, der talte. Hun havde fat i sin styrke. En styrke hun kan kende fra sit voksne liv, men som forsvinder, når hun føler sig utryg. Eva er klar over, at hun er nødt til at håndtere denne situation med at tage sin styrke til sig. At finde trygheden indeni. Ellers mister hun modet og forlader stillingen med en følelse af nederlag.

Eva kom frem til, at når hun finder styrken frem og gør det, hun ved, der skal gøres, så har hun taget et bevidst valg. Et valg som gør, at hun kan vælge at blive eller gå, alt efter hvordan hun synes, det går i stillingen, hun påbegynder få uger efter sessionen. Hun er ikke mobbet ud og hun har ikke tilpasset sig. Hun er autentisk.

Ved at hele de gamle sår genvinder du dit autentiske jeg og sætter dig selv fri

Det indre barn er et autonomt og skjult autentisk selv i det indre. Når denne del af dig får udtryk i en terapeutisk proces, transformeres du og det samme gør dine problemer og din måde at reagere på dem. Når du går til roden af de problemer, du kæmper med, kan du hele dem og genfinde det autentiske jeg.

En indre rejse kan have det formål at heale et gammelt traume og tage omsorg for og passe på sig selv. Det er ofte sår fra barndommen der får os til at reagere uforståeligt. Og så længe sårene ikke heles, gentager vi disse reaktioner, ofte til stor frustration for os selv og nogle gange også for andre.

Hvordan foregår det

På en indre rejse guides du først ind i en afslappet tilstand. Derefter guides du ind i en form for rejse ind i dit yngre selv. Du vil genkalde brudstykker fra din tidlige eller sene barndom eller ungdom. Din alder og tidspunktet eller scenariet kan være noget bevidstheden bringer frem. Det kan også være et valg fra dig eller et forslag fra terapeuten, ud fra din historie. Den indre rejse kan være et tilbageblik til dybere forståelse af dig selv. Dette kan føre til dybere kendskab til dig selv og afklaring af nogle mønstre. Kig ind på psykoterapeutisk konsultation

 

Mindfulness til at leve fra hjertet

Mindfulness er en anerkendt og virkningsfuld metode til stressreduktion.

På min personlige mindfulnessrejse erfarede jeg, at mindfulness også er en måde at være i livet på. At være mit sande selv.

Mindfulness indeholder måder at tage god omsorg for sig selv kropsligt og følelsesmæssigt og til at rumme og håndtere såvel de dejlige som de svære følelser.

Med mindfulness og selv-medfølelse integreres hjerne og hjerte, følelse og intellekt.

Mindfulness indeholder også kindness eller venlighed  som en måde at drage omsorg for sig selv og andre

Mindfulness kan beskrives som en afslappet opmærksomhed på tanker og følelser uden at hverken undgå dem eller blive overvældet af dem.

At leve fra hjertet kan beskrives som at være sig selv med kærlig accept af alt hvad vi er. En følelse af at være tryg og forbundet med verden både i familien, på jobbet og andre fællesskaber.

At leve fra hjertet er at sige JA til livet – og til sig selv og dem, vi ønsker at være forbundet med.

AT:
Lytte til den indre kærlige stemme
Opleve mening, glæde og kærlighed i kontakten med andre
Give sig selv tid og lov til at genvinde ro og balance, når livet er turbulent

Vejen tilbage til at være dig selv starter med at opdage, at du er ude af dig selv.

At være ude af sig selv

Overbelastning fx ved stressbelastning, en ubalanceret vagusnerve, en følelsesmæssig tomhed, rykker os ud af os selv

Når vi føler os stresset eller overbelastet, reagerer vi ofte ubalanceret. Vi er ude af os selv. Vi skælder ud, råber højt, har en lav frustrationstærskel, eller gemmer os, bliver usynlige og viser kun dele af os selv. Vi holder andre på afstand.

Når det står på over længere tid, kan der indtræde en følelse af magtesløshed, håbløshed/opgivelse eller meningsløshed. Vi mærker ikke, hvad der er godt for os selv og vi føler os ensomme i gruppen. Som om vi ikke er en del af fællesskabet eller at vi ikke er ønskede og ikke bliver forstået.

Mennesket har en fantastisk tilpasningsevne, men overtilpasning medvirker til at vi mister os selv. Overtilpasning kan være  hvis vi tilpasser os samfundvilkår som går stærkt imod vores værdier som menneske. Når vi oplever det nødvendigt at gå på kompromis med væsentlige værdier, faglighed, og kapacitet når der skal effektiviseres på arbejdspladsen. En effektivitet som ironisk nok er ment som en mulighed for mere fritid og råd til de mange goder i livet men som trækker livsnerven ud af os.
Vi kender alle til ”at være ved siden af sig selv” som en forbigående tilstand i forbindelse med kortvarige belastende oplevelser. Og hvis belastningen varer ved, kan man risikere, at blive ”ude af sig selv”.

Overbelastning af hjernen

Hjernen udvikles og modnes bedst i et langsomt tempo med de rette stimuli

Overbelastning opstår af stort ydre pres fra autoriteter og ambitioner, der overstiger ens kapacitet. Nogle af symptomerne på overbelastning, er at korttidshukommelsen mindskes og amygdala bliver reaktiv. Dette forstyrrer og reducerer aktiviteten i  pandelappen og dermed også det område der indeholder dannelsen af menenskets personlighed, temperament og følelser.

En glad, positiv, optimistisk og velafblanceret tilstand er et udtryk for ro til udvikling og kreativitet.

Pessimisme, mistillid til andre, tvivl og ikke at involvere sig følelsesmæssigt er et udtryk for manglende kontakt med sig selv

Amygdala udskiller kortisol og og adrenalin for at ruste personen til kamp eller flugt. Et menneske der i lang tid udsættes for overbelastning ved følelse af fare (utryghed) eller stress er i forhøjet alarmberedskab. Her er overvejende aktivitet i det sympatiske nervesystem (amygdala). Denne aktivitet fremmer negative tilstande og bremser udvikling af positive tilstande.

Traumer og alvorlig stress har samme symptomer

Alarmberedskab er en negativ tilstand af konstant indre og ydre pres

Længerevarende forhøjet alarmberedskab  vil på et tidspunkt forårsage alvorlig kronisk reaktion på belastning. Dette alarmberedskab opstår såvel ved længerevarende arbejdsmæssig overbelastning som ved traumer fra vanskelige opvækstvilkår (forælder med stress, depression, angst, alkohol- eller andet misbrug). Dette kan resultere i varige forandringer i hjernen og i de neurobiologiske processer, hvilket kan forårsage mén i krop og psyke.

Når et menneske befinder sig i en tilstand, hvor det føler sig overvældet af følelsen af at være truet på sit liv og sin eksistens, virker det traumatiserende. I hjemmet kan det være en forælder, der ikke kan styre sit temperament og råber ad eller kritiserer og afviser barnet. Et barn der er vokset op i en atmosfære af utryghed. På jobbet kan fx det være en aggressiv og utilnærmelig chef. Det kan være en kollega eller en ven, der overskrider ens grænser, en utro partner, mobning, vanskelig skilsmisse.

Hvad sker der, når vi mister os selv

Det er svært at mærke sig selv, sine følelser og behov.

Konsekvenserne  af dette ses stigende grad som følelsesmæssig nedslidning, flere konflikter i familien, skilsmisser med konflikter, som giver sig til udtryk i et nedtonet følelsesliv. Det kan opleves som tristhed, depression, udmattelse, en følelse af ikke at kunne mærke sig selv. Det kan vise sig i form af kun få nuancer i følelseslivet. Det bliver som en lang lige linje uden en bølgende fornemmelse af begejstring, glæde, frygt og vrede.

Tilstanden komme snigende hen over længere tid og den har de samme symptomer som traume. Vi ved ikke, at vi har mistet os selv. Vi kan opleve os selv som forkerte, ligegyldige, eller som en tom skal der søger tilfredsstilelse udenfor sig selv. Vi jager lykken i stedet for at se, at den allerede er der. For lykke er en naturlig del af os, vi skal bare stoppe op og mærke den.

Tilstanden kan sammenlignes med at være i sorg over at have mistet noget vigtigt men ikke vide, hvad det er.

Når vi opdager det, kan det vise sig i mange former, men det handler om tabet af sin autenticitet og kontakt med sig selv. Kontakt med sine følelser og de positive livsmål. Med denne opdagelse kan vi navigere mere bevidst efter målet.

Når stress er blevet traumatisk eller et traume har skabt stress

Med stress- og traumeterapi gennemgår du en selv-helbredende rejse, der heler både krop og sind. Samtidig styrkes din modstandskraft mod stress og du genskaber kontakt med dit sande Selv.

Forløbet indeholder samtaleterapi og øvelser fra mindfulness til stressreduktion og oprettelse af nye hjerneceller og stærkere organer. Et forløb med mindfulness og medfølelse, der åbner dit hjerte. Det er specifikt er udviklet til at hele eller mindske følgeskaderne af stress og traumer.

Udtalelse: En person, der har skabt traumatiserende oplevelser med overgreb i min familie, har forstyrret mit nervesystem i mange år. Bare tanken om ham, gav mig fysisk kvalme og følelsen af ikke at kunne være i min krop. Nu er han bare en del af fortiden. Han har ikke indflydelse på mit liv mere.

Jeg har fået nogle enkle værktøjer i behandlingen, som hjælper på min følelse af tryghed og mit mod til at være åben og afslappet i mit samspil med andre. Både i familien med dine og mine børn og på jobbet.

Oplevelsen og skaderne er ikke forsvundet helt, men de har ikke magt mere. Jeg har redskaber til stoppe og bremse visse reaktioner og til at genoprette kropsfunktioner, når jeg har være overbelastet. Hvilket sker oftere end før, men nu kan jeg håndtere det. Anonym 43 årig kvinde

Kontakt mig for en gratis uforpligtende samtale om dine symptomer og hvordan jeg kan hjælpe: 22 80 05 38

Genetablering af dit sande jeg

Hvem er jeg og hvem er du

Når vi bliver voksne, har vi muligheden for at frigøre os fra negative prægninger og fremmedgørelse i barndommen. At være nysgerrige på hvem vi er og genetablere kontakten med det sande selv. Vi kan modnes til at erkende vores eget værdigrundlag – ej forældres og andre autoriteters – og erfare de potentialer og den kapacitet vi har.

Erfaringen med mindfulness viser, at opmærksomhed i nuet og i kroppens følelser og sansefornemmelser er gavnlig for udvikling af personligheden. Det medvirker til udvikling af tilfredshed og optimisme. Samtidig viser undersøgelser af mediterende (øvede som uøvede) at denne opmærksomhed styrker evnen til at kontrollere negative emotioner som raseri, aggression og frygt. Min erfaring i det terapeutiske arbejde er, at når vi åbner hjertet mindskes de negative emotioner til fordel for flere positive følelser og indre fred.

Kærlig venlighed med Mindful compassion

Når vi forstår, at fejl og mangler er menneskeligt og at der er mange, som kæmper med de samme følelser og udfordringer som vi selv, kan vi bedre rumme det. Vi føler os trygge i verden og kan være os selv uden at skulle sortere, skjule eller skønmale sider af os selv. Vi kan slappe af og nyde livet samtidig med at vi går eller løber i det tempo, der passer til os. Ikke fordi et bestemt tempo er påkrævet, men fordi det giver mening og virker tilfredsstillende. Og fordi vi får overskud af det.

Mindful compassion bygger på mindfulness, selvmedfølelse og oplevelse af forbindelse med andre. Mindful compassion styrker såvel evnen til at være sig selv som det at være en del af menneskeheden. Vi udvikler medfølelse med os selv og med andre. Mindful compassion fremmer den iboende kærlighed og visdom i det enkelte menneske.  Vi løfter vores fysiske og psykiske energi. Vi bliver bedre til at være os selv.

At arbejde og leve under vilkår, hvor man er underlagt andres magt og kontrol, virker fremmedgørende. Vi oplever, at vi ikke har indflydelse på vores liv. Hvis situationen er midlertidig, eller man finder en bedre løsning/andet job, driver faren forholdsvis hurtigt over og hjernen kan fungere normalt igen. Er den længerevarende, underlægger man sig andres magt og bliver fremmedgjort. Man mister kontakten med sig selv og følelsen af at have indflydelse på situationen.

Autentisk kontra fremmedgjort med Foucault

Den franske filosof Michel Foucault betragtede selvomsorg som metode til at være sig selv

Meningen var at leve i frihed til at være sig selv, som en modsætning til selvfremmedgørelse i forbindelse med ydre institutioners magtspil. Ydrestyring er når vi lægger autoriteten og beslutningerne uden for os selv.

For at finde frihed til at være sig selv, mente Faoucault at man måtte drage omsorg for sig selv og lære sig selv at kende. Nogle af Foucaults konkrete anvisninger kunne fx være meditation, træning, samtaler, askese og drømmetydning.

Ifølge Foucaults tanker er det at erkende selvet, der er afgørende i spørgsmålet om, hvordan man drager omsorg for sig selv og dermed opnå et godt og sandt liv. At være hjemme i sig selv.

Mindfulness – en vej hjem i dig selv

Mindfulness og meditation skaber aktivitet i den del af hjernen der fremmer udvikling, glæde, positivitet og optimisme.

Mindfulness kan skabe et indre fundament af væren til ikke at ønske os anderledes eller ønske os andre steder hen, end der, hvor vi er nu.  I øjeblikke ad gangen. Det giver indre stabilitet med ro og styrke til at rumme os selv og livet som det udspiller sig i nuet. Når vi ikke er længere fremme eller længere tilbage end dette nu.

Når vi er hjemme i os selv, oplever vi livsglæde og smerte, sorg og begejstring. Vi taber og vinder og vi giver og modtager. Tvivlen på os selv kan forekomme, men den får modspil af kærlig selvomsorg. Vi kan tage beslutninger ud fra en indre fornemmelse af, hvem vi er og hvad vi har brug for. Vi bliver mindre sårbare og kan ride på bølgen af medgang uden at miste os selv til begæret efter kun at acceptere fremgang.

hjertenærvær

mindful compassion

Mindful compassion med hjertenærvær er

Leve autentisk med fuld accept af sig selv og fred i sindet
Stå ved sig selv med indre ro og styrke
Føle frihed til at sige ja og nej til det, der passer til os
Slutte fred med forholdet til familie, kolleger og chefer
Søge balance mellem hjerne og hjerte – intellekt og følelse

At leve fra hjertet er at sige JA til livet
Lytte til den indre kærlige stemme
Opleve mening, glæde og kærlighed i hvad livet byder os
Give sig selv tid og lov til at trække sig tilbage for at genvinde ro og balance, når livet er turbulent

Mindful compassion – at leve fra hjertet

At leve fra hjertet indeholder en vis lethed, spontanitet, glæde og intuitiv forståelse – at være sig selv. Og om at rumme hele sig selv med en ikke-dømmende indstilling – eller at elske sig selv. I virkeligheden betyder det at elske sig selv, at man har selvværd. Vi har alle noget, vi ikke er tilfredse med ved os selv. Det er vores natur og det er ok.

Vi kan søge at finde accept af det, vi ellers dømmer ved os selv. Accept giver fred og styrke. Nogle gange dømmer vi os selv hårdt, i vores sammenligning med andre. Som regel er vi vores egen hårdeste dommer. En dommer der bliver til en indre kritiker.

Mindful compassion er en invitation til at åbne hjertet. En mulighed for at finde indre ro og styrke med accept af, at vi er mennesker. Denne accept åbner vores hjerte. Vi kan blive bedre mennesker og føle mere indre frihed med et åbent hjerte.

Ved at holde hjertet åbent og se efter det gode i os selv og andre, lever vi virkelig fra hjertet.

C. G. Jung blev spurgt på sit dødsleje, hvad han mente, meningen er med at være her. Jung svarede: ”jeg tror vi er her for at tænde lys for hinanden.”

Med et åbent hjerte kan vi tænde vores eget lys og fra dette lys kan vi tænde lys for andre.

Hvordan kan vi åbne hjertet?

Mindful compassion åbner for hjertenærvær til at være sig selv

Mindful compassion er en metode, der fremmer den iboende kærlighed og visdom i det enkelte menneske. Sådan helt konkret løfter den energien og giver selvkritik et kærligt modspil. Når vi søger efter det, som vi ønsker mere af, får vi ro og selvaccept.

Psykologiske undersøgelser viser, at det giver fysisk og psykisk overskud, evne til at mærke hvad der er godt for en selv og til at håndtere konflikter og svære følelser. Vi bliver bedre til at være os selv.

Et eksempel på mindful compassion fra min praksis

Lisa kæmper med en stærk indre kritiker og empatitræthed. Hun oplever, at arbejdet med mennesker dræner for energi og hun er hård ved sig selv. Hun søger hjælp til denne udmattelsestilstand, og vi inddrager blandt andet mindful compassion. En del af dette er at finde nogle kærlige og medfølende vendinger, man skal sige til sig selv. Lisa skal lægge hånden på sit hjerte og sige nogle venlige sætninger til sig selv og til en person, hun elsker (altså ikke direkte men inde i sig selv). Det føltes meget beroligende og opmuntrende, så opgaven til næste møde blev at finde nogle sætninger, hun føler der passer præcist til hende.

Ved det næste møde var Lisa meget glad. Hun fortalte, at det mest virkningsfulde havde været, at sige de venlige sætninger til en hun elsker. Lisa havde også fundet nogle sætninger, hun kunne mærke der gav indre genklang og virkede godt for hende selv. Hun sagde dem til sig selv, hver gang hun blev trist, frustreret, vred eller følte sig dårligt behandlet.

At sige positive ord og sætninger påvirker sindet positivt og løfter energien. Med tiden bliver det en ny måde at tale til sig selv på. Det vækker til selvomsorg på en måde, der ændrer vores selvfølelse og vi kan slappe af i samspillet med andre. Sammen med nogle fysiske øvelser stimuleres også vagusnerven.

Lisa var godt på vej til at åbne sit hjerte.

Alene det at blive opmærksom på dine reaktioner og derefter handle medfølende med dig selv, er et kæmpe skridt. Til inspiration vil jeg dele nogle sætninger her:

  • Må jeg give mig selv den medfølelse jeg har brug for
  • Må jeg anerkende og acceptere mig selv, som jeg er
  • Må jeg være tålmodig med mig selv
  • Må jeg være sund og rask
  • Må jeg finde styrke til at håndtere denne svære situation

Svære følelser og situationer kan transformeres i hjertet

Svære følelser som skyld, skam, vrede, jalousi, sorg og andre følelser, som vi ikke har lært at håndtere, forsøger vi at nedtone eller undertrykke. Når vi undertrykker bestemte følelser, kan de følelser, vi ønsker at mærke, gemme sig lidt i skyggen. De dejlige følelser kommer ikke frem i deres fulde potentiale.

At rumme det hele vækker hjertenærvær.

Også de domme vi måske identificerer os med – godt hjulpet af omgivelsernes udsagn eller antydninger – , at du er kedelig, doven, rodet, egoistisk, dominerende, uempatisk, respektløs, firkantet, overfladisk, indelukket …

De domme vi har om os selv, kan miste deres magt, når vi sætter ord på dem. Når vi ser nærmere efter, vil vi ofte erkende at det ikke er sandt, eller at det er ikke hele sandheden. Og måske erkende at det er menneskeligt at have nogle skæve sider. Vi er også meget andet.

Vi har bare en medfødt biologisk tendens til at have fokus på det der hjertenærværburde være bedre eller anderledes og det der skal fixes. Den erkendelse vil i sig selv mindske betydningen af disse sider. Så kan vi bedre rumme dem.

Når vi rummer hele os selv og tilføjer nogle positive sætninger, møder vi os selv på hjerteplan. Fra vores højeste bedste. Herfra kan vi lade vores lys stråle og være vores sande Selv. Med accept af alt hvad vi er.

En meditation, til at vække mindful compassion med dig selv og andre:

Din kærlige og nænsomme accept af alt hvad du indeholder, er en forudsætning for at skabe en god relation til dig selv, men også varme og nærende relationer til dine omgivelser.

“Sæt dig afslappet med en rank ryg. Tag et par dybe vejrtrækninger, så du er helt til stede. Så giver du helt slip og er blot til stede her og nu. Så flytter du opmærksomheden ind i din brystkasse – i dit hjertecenter midt i brystet. Her fornemmer du en strålende sol af gyldent lys som sender en accepterende væren ud til alt, hvad du indeholder.

Det er en mild og nænsom sol, der favner og rummer dig, med alt det du er. Du giver dig selv lov til at synke helt ind i denne fredfyldte væren. Uanset hvad der kommer, tillader du det at være der. Din accept og tilladelse vil få dig til at slappe af og være i fred med det uden at dømme dine tanker, følelser og krop. Træk vejret ind i hjerteområdet. Hvil i denne tilstand i nogle minutter og mærk, hvordan det føles. Når du er klar, vender du tilbage til dit åndedræt og mærk din krop”.

Du kan læse mere om mindful compassion og selvmedfølelse som modvægt til selvkritik her

Jeg tilbyder krop- og psykoterapi samt længere forløb, hvor jeg inddrager mindfulness og medfølelse/loving kindness samt vagusnerven. Et terapeutisk forløb kan hjælpe med at finde ind til sig selv bag følelser som skyld og skam, selvkritik, stress og depression. Det kan også være et personligt udviklingsforløb til mere indre frihed og glæde.

RING 22800538 ELLER SKRIV til kontakt@krestinehartmann.dk FOR 30 GRATIS SAMTALE på telefon, Skype, Messenger

 

Lyt til din sjæl