Indlæg

Elsk dig selv og heal din stress

/i /af

Elsk dig selv og heal din stress – er lidt lettere at sige end at gøre

Stress er årsagen til de fleste sygdomme i vores moderne samfund. I sig selv er stress ikke sygdom, det kan være drivkraft til at få ting til at ske. Men når vi overhører signalerne og presser os selv for længe, bliver stress til sygdom

Vi bliver syge af stress når vi:
  • går på kompromis med vores ressourcer, og bliver ved længe efter at de er opbrugt.
  • stopper med at lytte til kroppens signaler og følelsernes fortælling
  • ikke sætter ord på hvordan vi har det
  • ikke beder om hjælp men bare håber på at det går over
  • kæmper og lader som om at alt er godt
  • venter så længe at vi bryder sammen og måske får angst, depression eller på sigt udbrændthed
Det sker, når vi ikke elsker og respekterer os selv.

Når stress bliver til sygdom, sætter det sig i krop og sind. Fysisk i kroppen fra bund til top – fra fødder til hjerne med kropsspændinger, smerter og autoimmune lidelser. I sindet som tankemylder og grubleri herunder især selvkritik, der dræner for energi og handlekraft. Selvkritik og grubleri er både en følgevirkning af stress og samtidig en af de største forhindringer for healing af stress. Selvkritik lukker hjertet, så vi ikke mærker os selv og det skaber afstand mellem mennesker og adskillelse mellem hovedet og kroppen.

Eksempel fra min praksis:

En 40-årig kvinde “Ella” fortalte, at hun kan ikke lade være med at give sig selv 100%. Hun er glad for arbejdspladsen og kollegerne, men vilkårene har gjort hendes arbejde vanskeligere og hun kan ikke se sig selv skrue ned for engagementet. Hun er hele tiden opmærksom på, hvad der er brug for og bliver derfor  ved, til hun er færdig. Hun kan ikke gå fra et halvfærdigt arbejde og finde ro med det. Det arbejder videre inden i hende. Hun overpræsterede og pressede sig selv. Ella havde en meget stærk indre kritiker, der langt henad vejen styrede hendes liv. Den fortalte hende at hun ikke var god nok, at hun skulle gøre mere, at hun ikke var værd at elske. Alt sammen overbevisninger som styrede hende, til trods for at andre kunne se, at hun havde det hele. Ella kæmpede imod sine indre spøgelser, men det vidste hun ikke, hun troede at tankerne var sandheden. Hendes hjerte var lukket

Begyndelsen på healing af stress er at elske dig selv og få hovedet ned i maven og ind i hjertet

Du kan også få healing og klarsyn til at heale årsagen til stress og heale blokeringer i krop og sind. Se mere her

Ikke at elske dig selv kan altså medvirke til stress.

Du kan overskride dine grænser, give for meget af dig selv og forsøge at leve op til andres forventninger. Tilpasse dig for meget. Overpræstere.

Overpræstation er, når det ikke er sjovt mere, når vi gør det, fordi vi tror at vi er nødt til det og når vi kører videre og videre på autopiloten. Presser os selv ud over kanten.

Når vi har stress, lukker vi hjertet for medfølelse og empati både for os selv og for andre

Når hjertet lukkes, mærker vi ikke os selv. Ofte overtager hovedet og tankerne.

Når opmærksomheden er i hovedet, er det svært at tage imod kærlighed, og det kan være svært at have tillid til kærlighed. Tillid til at mennesker vil dig det godt og vil støtte dig, når du viser dig selv fra de sider, som andre (måske) ikke ønsker at se. Fx hvis du siger “nej, til det de beder om eller til en invitation, der ikke lige er det, du har brug for.

Ikke at elske dig selv kan vække følelse af ensomhed, forladthed og ikke at være forstået. Vi kommer let til at isolere os eller føle os adskilt fra andre.

Elsk dig selv og heal din stress

At elske dig selv er at respektere dig selv, dine grænser og dine ressourser og personlige udfordringer.

Selvmedfølelse er en måde at vise dig selv kærlighed. At kunne trøste dig selv i svære situationer.

Måske kan du genkende følelsen af medfølelse fysisk i hjertet, hvis du ser et lille barn eller et dyrebarn i nød. Måske et menneske der har mistet en kær person, eller et menneske du kender og holder af, som har det svært.
Medfølelse og selvmedfølelse er rene følelser og behøver ikke at udløses af en tragisk hændelse. Det kan helt enkelt opstå, når du ser en anden har det svært og når du selv har det svært.

Selvmedfølelse til elsk dig selv og heal din stress

Selvmedfølelseer en erkendelse af, at “dette er svært”.
– uden at følge op med tanker om følelsen og måske årsagen til den.
Og uden at tænke på hvad andre mener om det. Undgå at genkalde dig, hvad andre måske tidligere har sagt eller reageret, når du været ulykkelig, vred, bange eller på anden måde haft det virkelig svært.
Når du giver dig selv tilladelse til at føle selvmedfølelse, lindrer du smerten og åbner hjertet. At åbne hjertet kan beskrives ganske kort, som at din opmærksomhed veksler imellem hjerne og hjerte – tanker og følelser frem for at være domineret af tankerne.
Selv-medfølelse kræver træning.
Selvmedfølelse er at trøste og tage dig venligt af dig selv. Undlade at skælde sig selv ud. For de fleste er selvkritik så meget en vane, at man ikke opdager det. Selvvenlighed er at tale mere venligt til sig selv.
Det virker mere motiverende og opmuntrende at sige noget venligt til dig selv, at jeg er ok. frem for at kritisere dig selv. Vi gør det for at blive mere glade og få mere overskud til at gøre noget.
Hvordan bliver du mere venlig overfor dig selv? Det gør du ved at sende nogle venlige tanker til en du holder af og sige nogle venlige og støttende ord til dig selv.
Her er en lille øvelse til mindful compassion som et mix af mindfulness til ro i sindet og compassion til at åbne hjertet.
Elsk dig selv og heal din stress med en hjertehealing – mindst 5 minutter og gerne 10

Start med at sidde med fødderne i gulvet og hænderne på lårene. Luk gerne øjnene eller lad blikket hvile på et punkt foran dig.

Tag 3 dybe indåndinger og ånd ud med lidt længere udåndinger, mens du giver slip på de spændinger, der er i kroppen.

Kontakt dit åndedræt og mærk at du ånder ind og ud. Bemærk at din mave hæver sig lidt i indånding og sænker sig i udånding.

Flyt opmærksomheden ind i dit hjertecenter og forestil dig at dit åndedræt flyder ind og ud af dit hjerte eller brystområdet, træk vejret lidt langsommere og dybere end normalt.

Tænk på en person du holder af. Tænk på, hvordan du har det, når du er sammen med denne person. Prøv om du kan mærke følelsen af påskønnelse, taknemmelighed, omsorg eller medfølelse for personen.

Send nu den varme og kærlige følelse du mærker fra dit hjertet til den andens hjerte.

Gentag denne øvelse dagligt og du vil mærke en forskel i dit humør, mærke ro og positive følelser

 

 

Lyt til din sjæl

/i /af
Læs mere

Nærvær i klassen

/i /af

Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.

Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget trivsel og selvværd
  • Robusthed og håndtering af svære følelser

Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen

 

 

Mindful pause  Stresshåndtering med hjertet.

Måske er denne Facebookgruppe noget for dig. Her er opslag om korte og lange pauser til dybere nærvær og stresshåndtering.

De voksnes nærvær

Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.

Opmærksomhedstjek

Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til mindfulness lektioner med børn. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om et tidligere eller et kommende møde, for meget travlhed eller noget helt andet. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.

Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.

Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanser er åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på, hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.

Opmærksomt nærvær

Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg måske en følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag adfærden, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt.

Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner, hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.

Eksempel fra min praksis med mindfulness:

Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg.

Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.

Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde, at vi kan hjælpes ad. Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.

Se også bogen Mindfulness i klassen – nærværende relationer med eksempler fra min praksis, tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne. Se Bogudgivelser

Dit personlige nærvær og afstemning

Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.

Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.

Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.

Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og serotonin, der giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.

For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se bogen 🙂

Børn med særlige behov

/i /af

Nærvær og leg i familien for børn med særlige behov

Børn med særlige behov har brug for ekstra støtte og omsorg i en hverdag, der hurtigt kan virke kaotisk og uoverskuelig. Det kan være et projekt at komme i børnehave for ikke at sige i skole. Det kan være en udfordring at være sammen med mange andre børn i støj og hektisk aktivitet. Det kan bare være svært at være barn og svært at gøre sig forståelig, for man forstår ikke sig selv.

Theraplay er en metode udviklet til at støtte sårbare børn med særlige behov i en periode til at finde sig selv i en stor og utryg verden. Det kan være som et særligt tilbud til at udvikle sig alderssvarende eller til at komme i tæt kontakt med sine forældre og at få ro indeni.

Hvad er Theraplay®?

Theraplay er udviklet i Chicagos slum i 1960´erne. Pionererne var psykologerne Ann Jernberg og Phyllis Booth der etablerede et tilbud til børnene med en tilgang der indeholdt legende samspilsmønstre. Phyllis Booth tog udgangspunkt i det der virkede. De observerede positive interaktioner mellem forældre og børn med engagement, direkte krops- og øjenkontakt og opmærksomhed på, hvad der sker lige her og nu. Disse observationer udviklede de lege ud fra.

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, udviklet til at skabe tilknytning selvkontrol, selvværd og tillid samt glæde og engagement. Legene og strukturen medvirker til at barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge i dagtilbud og skole. Børnene får støtte til at indgå i tillidsfuld og tryg tilknytning til forældre og andre vigtige voksne.

Se også artikel om Børn med diagnoser

Mindfulness og nærvær

I mit arbejde med theraplay bruger jeg også mindfulness. Mindfulness supplerer theraplay med sansebaserede aktiviteter og nærhed til børn, der leges ind for de mindste. Desuden giver mindfulness gode redskaber til at håndtere børns angst, stress og tristhed. Samtidig kan mindfulness være en ekstra støtte til forældre, der har stress, træthed og manglende overskud over længere tid.

Det betyder, at du bliver mere opmærksom på barnets reaktioner og og fornemmer, hvad barnet forsøger at sige til dig. Måske har nogle ubehagelige oplevelser tårnet sig op i løbet af dagen, uden at barnet kan udtrykke det. Måske er sanserne overstimuleret og kravet om regntøj eller en bestemt bluse eller sko vælter det hele. Måske er det bare ked af det og ved ikke hvorfor. Det sensitive barn kan opleve bestemt tøj som uudholdeligt at have på og reagere voldsomt på at spilde på sit tøj eller hvis andre drikker af ens kop. Barnet der hurtigt bliver ophidset, som råber eller slår på ting afleder måske opmærksomheden fra indre spændinger. Spændinger der kan opstå af uro, behov for tæt kontakt som samtidig bliver afvist, behov for tid til bare at være selvom det er meget fysisk aktivt, behov for tydelig og klar struktur for hverdagens aktiviteter.

Med forældrenærvær kan du være træt og fortravlet men du kan stoppe op og være til stede og sanse barnet i øjeblikket. Med nærvær kan du sikre dig øjenkontakt og med smil sende signaler af ro og omsorg uden at sige noget. Du kan bedre rumme reaktionerne og vise accept af barnet. Disse nonverbale signaler opfanger og responderer barnet omgående på. Træning af dit personlige nærvær kan dermed være en måde at kommunikere med dit barn på, som vækker dets ro, tillid og tryghed. Dette er en stor hjælp for barnet i andre sociale sammenhænge og en god hjælp til at forstå barnets sande behov bag en vanskelig adfærd.

Hjernen og leg

Hjernen er afhængig af ydre stimulering og erfaringer, og den formes af det sociale miljø. De miljømæssige påvirkninger er det, der ”skubber” udviklingen fremad, hvilket betyder, at mangel på relevante erfaringer kan have varig indflydelse på hjernens udvikling.

Nogle typer leg styrker grundlæggende funktioner i hjernen som f.eks. det limbiske system (følelser og hukommelse) og danner dermed det emotionelle fundament for børns kognitive udvikling. Andre typer leg styrker sprogudvikling og hukommelse, og nogle lege påvirker celle- og synapsevæksten (forbindelser mellem hjernens nerveceller).

Legene er baseret på neurologisk forskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Legene er inddelt i kategorier, hvor flere overlapper hinanden. For eksempel kan legen påvirke hjernens udvikling, hjælpe med kropsbevidsthed, tilskynde til samarbejde, pleje og give omsorg, fremme positiv øjenkontakt, hjælpe med regulering og fremme positivt indtryk og samspil.

Du kan læse mere om Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Hvordan kan legen hjælpe børn med særlige behov

Lege og aktiviteter kan anvendes både i legegrupper med andre børn og i familien

Legen medvirker til selvregulering, følelsesmæssige og sociale kompetencer

Emotionelle og selvregulerende kompetencer betyder, at man kan bruge sin tænkning selv om man er frustreret. De kommer af, at barnet har en god fornemmelse af sin krop. Lege og øvelser giver en god kropsfornemmelse og glæde ved at være i sin krop. Da følelserne opleves i kroppen, skabes et godt udgangspunkt for at rumme sine følelser og være i kontakt med sig selv. Personlig og social modning drives af indbyrdes afstemning, lyst og tilfredsstillelse. Det kan foregå gennem rollelege og sjove lege, hvor børn og voksne bruger kroppen og smitter hinanden med glæde.

Legeaktiviteter er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde. De medvirker til at organisere og oprette balance i nervesystemet og har til formål at styrke den enkeltes følelse af samhørighed og kontakt med andre. Legen giver en struktureret ramme for omsorg, øjenkontakt og nærhed børn imellem og mellem børn og voksen. Nærhed og tæt kontakt kan være svært for sensitive børn, og mange har brug for hjælp til at etablere denne kontakt.

Børn, der har svært ved at lege og indgå i større legefællesskaber, får hjælp til at lege.

Kontakten mellem barn og forælder bliver tættere forbundet, hvilket gør det lettere at kommunikere og mødes om de svære ting. Denne effekt holder, når barnet bliver ældre og oplever de udfordringer puberteten kan medføre. Her kan kommunikationen være vanskelig at opretholde, når barnet reagerer på indre spændinger og psykologiske udviklingsproblemer. Har forældrene en god kontakt med det lille barn og er god til at aflæse og afstemme sig i forhold til barnet, kan man bedre støtte det i perioden fra barn til ung.

Legegruppe og legeterapi

Erfaringen med legegrupper viser, at børn, der opholder sig i periferien, er meget tilbageholdende eller ofte kommer i konflikt, får nemmere ved at indgå i legefællesskaber og det er lettere at tage imod hjælp til at blive beroliget efter konflikt.
De gentagne legeoplevelser, den tætte kontakt med sjove lege der vækker glæde, påvirker neurotransmittere i hjernen. Leg er dermed med til at understøtte en udvikling mod kreativ og fleksibel tankegang, tro på sig selv og følelse af samhørighed.

Forældre kan have brug for tæt støtte og rådgivning til specifikke vanskeligheder for at få redskaber til barnets udvikling og mere trivsel i familien.

Legeterapi kan støtte børn med svære udviklingsforsinkelser, børn der har svært ved at kommunikere/vise sine følelser og som er vanskelige at nå både fysisk og mentalt. Det kan være så svært for barnet at rumme sig selv, at det reagerer på en måde der opleves som om familien er ved at vælte. For eksempel børn med autisme, dybe traumer og børn der har været udsat for omfattende omsorgssvigt. Det kan også være forældre, der er ved at nå til et punkt, hvor de ikke kan komme videre og har brug for hjælp til sig selv og barnet eller børnene. Her kan forældrenærvær også være en mulighed.

Udtalelse fra et forløb på en daginstitution: En socialpædagog der fulgte et theraplay og mindfulness forløb for en gruppe 4 – 5årige børn med forskellige udfordringer fortalte: “Jeg har et plejebarn på 15 år hjemme. Hun er dybt frustreret og følelsesmæssigt uligevægtig. Hun har nogle gode planer for, hvad hun vil med sit liv men formår ikke at føre dem ud i livet. Jeg kunne ønske for hende, at hun havde fået en mulighed som dette tidligere i sit liv. Det er fantastisk at se, hvordan den udfarende og råbende dreng begynder at finde mere ro i sig selv og den traumatiserede pige er blevet kontaktskabende både til os voksne og nogle udvalgte kammerater”.

Forskning i hjernen og legens generelle betydning

Før i tiden troede vi, at mennesker først og fremmest bruger hjernen til at tænke og være rationel med. Studier af mennesker med hjerneskader der havde ødelagt forbindelsen mellem rationel tænkning og handling viste at mennesker uden hjerneskade kunne have det samme problem. I den videre forskning fandt man ud af, at vi hele tiden bruger vores hjerne til at sanse og føle med. Det viser sig, at det går galt for vores evne til at tænke klart og handle fornuftigt og have gode relationer i livet, hvis der ikke er forbindelse mellem vores sanser, følelser og tænkning. Man kan se, hvad der er fornuftigt for andre at gøre, men man kan ikke se, når ens egne handlinger irrationelle. Nu ved vi, at vi bygger tækning oven på følelsesmæssig udvikling, som vi bygger oven på kontakt med krop og sanser. Det er det vi gør med theraplay og mindfulness

Nærhed og tryghed i familien

/i /af

Børn har brug for nærhed og tryghed

Det er ikke let for småbørn at give slip på mor og far. Det tager lang tid og derfor er det vigtigt at være meget bevidst om at knytte tætte bånd med nærhed og tryghed. Følelsen af tryghed og tillid skal etableres og stabiliseres tidligt i barnets liv og i ”fredstid”, altså når alt er vel. Man knytter bånd, som ikke brydes af midlertidigt fravær. Det medvirker til – på sigt – at selvom barnet bliver ked af det ved adskillelse, er der en indre tryghed, som det kan komme i kontakt med, sammen med den person, der hjælper barnet ved afskeden.

Fravær kan skabe frustration og frygt i småbørn

En far fortalte om sin bekymring for sin 2-årige søn, der reagerer stærkt på mors fravær. Fraværet skyldes et arbejde med en hel del rejseaktivitet, og det sætter spor i barnet. Fraværet kunne også have været sygdom, stress eller skilsmisse.

I denne familie viser fraværet sig ved at være et uforudsigeligt fravær. Den ene dag er mor hjemme og kan putte. Den næste dag er hun væk, når barnet vågner, og hun kommer først tilbage to eller tre dage senere. Dette skaber utryghed i barnet, der ikke vil have, at mor går. Barnet reagerer derfor voldsomt, når det ser, at hun skal gå. Dette har skabt en del frustration i både far og mor, der ønsker at undgå den ubehagelige konflikt i situationen. En del af rejseaktiviteterne foregår i weekenden og når mor skal afsted, har de nogle gange valgt, at hun går, mens barnet er optaget af noget andet. Det betyder, at barnet ikke kan forstå, hvor mor er, når det kalder på hende.

Nærhed og tryghed med kropskontakt og nonverbal kommunikation

Leg, nonverbal kontakt som venligt ansigtsudtryk, roligt tonefald, fysisk kontakt, at sætte ord på barnets følelser og vise forståelse skaber nærhed og tryghed for barnet. Dit tonefald er vigtigt for barnets nervesystem. Barnet kan mærke at det er elsket, når det får fysisk opmærksomhed sammen med øjenkontakt. Øjenkontakten giver en følelse af, at du ser det, at i har noget særligt sammen at I forstår hinanden. Barnet føler sig set og mærket, og det føler sig trygt. Det samme gør forældren. Det går begge veje og vi kan ikke få for meget.
Nærværet og den tætte kontakt sammen med berøring (kram, massage og leg) frisætter signalstofferne dopamin og oxytocin. Forskning i oxytocin viser, at det aktiverer glæde og modvirker stress og depression.

Oxytocin fremmer glæde og ro

Oxytocin sænker stresshormoner, blodtryk og puls. Det vækker en tilstand af afslappet glæde som gør sociale interaktioner lettere. Der har været positive resultater med patienter, der har problemer med kommunikation og sociale sammenhænge, herunder autister, skizofrene og personer, der lider af angst.
Leg og fysisk kontakt med børnene i fredstid lægger et godt fundament for tryghed og tillid. Man kan ikke være vred eller bange, i det øjeblik hvor man har det sjovt sammen.

Oxytocin udløses især ved fysisk kontakt som amning og massage. I børnehaven har vi haft gode erfaringer med, at børn leger bedre sammen og bliver mere afslappede og sociale, efter en legetime, der er afsluttet med massage. Den gode kontakt man får under leg, kan medvirke til at gøre de svære situationer og overgange lettere for begge parter.

At tage afsked når det er svært

I eksemplet er det vigtigt for mor og far at finde at finde ro og accept af adskillelsen og af barnets reaktion. Dette kan være lige så svært ved adskillelse i daginstitutionen som i hjemmet.
Mor kan bidrage til at gøre det lettere for alle parter ved at sige farvel og sende tryghed til barnet med et inderligt kram. Måske kan du sige til det: ”Du skal hygge sammen med far, og jeg glæder mig til at komme hjem igen, så vi kan lege … ”
Er det svært for mor, kan det være en hjælp at tage et par dybe ind- og udåndinger (ånd ind gennem næsen – helt ned i maven – og ud gennem munden) og få et (beroligende) kram fra far, før afskeden. Det bidrager til, at mor kan finde ro indeni, som smitter af på barnet. Samtidig gør det barnet trygt at se mor og far være kærlige overfor hinanden.
Når mor har krammet og sagt farvel, går hun.

Hvis følelserne ligger uden på huden, kan du eventuelt tage et par dybe ind- og udåndinger mens du går væk. Tal dig selv til ro, hvis følelserne kammer over og tankerne myldrer med negative budskaber. (Læs om det i afsnit længere fremme: Børn vækker ofte stærke følelser)

Sæt ord på barnets følelser

Far kan hjælpe både sig selv og barnet videre på to måder. Find ro og tålmodighed med barnets reaktioner, så du smitter det med din ro og accept. Vær opmærksom på dit tonefald. Hjælp barnet til at forstå sine følelser, ved at sætte ord på det, du fornemmer at barnet føler. Eks. Ja øv, nu skal mor gå og du er ked af det. Eller Ja, du bliver vred, når mor skal gå. Pause og hvis muligt øjenkontakt og kropskontakt… så barnet tager ordene, men især dit tonefald og din ro ind. ”Det er helt i orden, men nu siger vi farvel til mor. Eller: ”Åh, du slog mor på benet, du er virkelig vred. Ja, det er også ærgerligt” … pause. På den måde lægges frøet til, at barnet kan indgå i følelsesmæssige relationer med omverden.

Hjælp barnet ud af følelsen

Er der heftig gråd eller vredesudbrud, efter at mor er gået, må du vise barnet, at du er der for det. Dels gennem at sætte ord på og vise accept og forståelse som ovenstående. Når vi bliver mødt med accept/forståelse, falder vi ofte til ro. Når voksne sætter ord på barnets følelsesmæssige reaktioner, forstår det sig selv bedre. Det er en hjælp til, at barnet senere kan rumme og forstå sine egne og andres følelser. Barnet kan bedre være i god kontakt til sig selv
Når barnet er parat, kan du hjælpe det videre ved at finde noget rart at spise eller lege frem. En lille smule sødt kan være en god lindring. (Dette er ikke en opfordring til at fodre børn med slik, når de er ulykkelige.) Det kan være sød frugt, en bolle/ et stykke brød med noget barnet er glad for, mens du småsnakker med en munter tone om noget hverdagsagtigt. Måske hvad I skal lege, eller hvor I skal gå hen eller at det skal i bad, eller hvad der nu skal foregå.

Det søde udløser også oxytocin og skaber ro i børns nervesystem. Det søde skal være en hjælp sammen med knus og småsnak til at finde ro i nuet og komme ud af svære følelser igen. Altså når de er blevet mødt af en forstående voksen. På den måde lægges frøet til at barnet efterhånden kan tage gode beslutninger selvom det er oprørt. Der bygges bro mellem følelser og forstand.

Knytte tætte bånd mellem forældre og børn

Den tætte relation til forældrene er vigtigt for børns selvfølelse. Nærhed og tryghed i familierelationerne har også betydning for barnets sprogudvikling og dets samspil med omverden.
Relationen mellem forældre og børn skal være følelsesmæssig, og forældre skal kunne indleve sig i sit barns behov. Man skal som voksen have en forståelse for, hvad det er barnet har brug for, ligesom man også skal have en forståelse for, hvad barnets hensigter er. Generelt vil børn gerne samarbejde og gør ikke bevidst noget for at gøre det svært for dig. De reagerer på deres følelse i nuet.

De ovenstående afsnit beskriver gennem eksemplerne en måde at skabe tryghed og nærhed i familien med følelsesmæssig tilknytning mellem barn og forældre. Altså kropskontakt, øjenkontakt, tonefald, at sætte ord på barnets følelser og leg sammen.
En anden væsentlig komponent er at være i kontakt med dine egne følelser og rumme de stærke følelser. Det handler de to næste afsnit om.

Børn vækker ofte stærke følelser

Forældre står ofte i situationer, der kan vække stærke følelser. Det kan være ved hentning og aflevering af barnet i daginstitutionen, Når man skal forlade et grædende barn eller putte et barn, der protesterer voldsomt. Ved sygdom, når barnet kommer hjem og er ked af det, i oprørsfaserne for det lille barn, der kan selv, og for den store teenager der udforsker sig selv og livet på sin egen måde. Når man har følelsen af ikke at slå til, ikke at få sine egne behov opfyldt eller bare ikke ved, hvordan man skal håndtere forskellige situationer.

Følelser strømmer igennem os hele tiden. Nogle følelser bliver hængende lidt længere, når de får næring gennem opmærksomhed på den ene eller den anden måde. Opmærksomhed og næring kan være de tanker, vi har om følelsen. Når følelser fanger opmærksomheden i længere tid, får de plads til at fylde mere. Når du kan observere dine følelser med accept frem for at lade dig overvælde af dem, bestemmer du, hvor meget opmærksomhed følelsen skal have.

Accepter hvis du bliver ked af det eller får andre svære følelser eller negative tanker om dig selv eller en situation. Det er ok og naturligt, at de opstår, men de forsvinder igen, når du accepterer dem uden at reagere på dem. Følelserne viser, at de er der, men de får ikke magten, så du lader dig overvælde af dem.
Du kan mentalt stoppe op, eventuelt sætte ord på dem og trække vejret dybt ind i følelsen. Det gælder alle slags følelser og kan være en god hjælp ved svære følelser som vrede, smerte, angst, sorg og ked-af-det-hed, uro, bekymring, utilstrækkelighed, frygt. Du kan give de positive følelser som glæde, taknemmelighed, respekt, kærlighed, omsorg, medfølelse, begejstring, lykke, fred mere næring ved at trække vejret ind i dem og lade dem brede sig ud i kroppen.

Prøv eventuelt at bemærke, hvordan den enkelte følelse påvirker dig. Påvirker den dig negativt, så giv slip. Påvirker den dig på en rar måde, så giv den opmærksomhed og lad den brede sig inden i dig.

Hvordan kan jeg få mere ro og balance i mine følelser

Vi mærker vores følelser i kroppen. Jo bedre kontakt du har med dig selv og din krop, jo bedre kan du mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner. Når du kan mærke og observere dine følelsesmæssige reaktioner, kan du tage god omsorg for dig selv.
Du kan træne dig i at mærke dine følelser og tanker, og acceptere dem med venlighed uanset deres indhold. For nogle kræver det en hel del træning i starten og måske kan du få brug for lidt hjælp udefra. Mindfulness meditationer til indre styrke og ydre ro
En mindfulness metode til ro og balance er at flytte fokus ind i vejrtrækningen. Det skaber ro i kamp-flugt reaktioner og giver tålmodighed med dig selv. Massage, kram og at glemme sig selv i leg giver oaser af fred i sindet. I de oaser restituerer vi, og lukker de positive signalstoffer dopamin, oxytocin og serotonin ind i kroppen
Ro og fred er først og fremmest aktivt, når vi sover eller får berøring og er i ro. På den måde kan man tale om, at berøring er med til at skabe en balance i kroppen og dermed også i følelserne. Mange mennesker, både børn og voksne, har i dag et højt stressniveau, og her kan berøring skabe en modvægt, så det ikke er kamp/flugt systemet, der dominerer.

Neuroaffektiv udvikling til robusthed og motivation

/i /af

Vi kan udvide hjernens kapacitet med neuroaffektiv udvikling (hjernens følelsesmæssige udvikling) og styrke robusthed og motivation.
Hjerneforsker Kjeld Fredens taler om, at det er muligt at udvide hjernens kapacitet ved at bygge bro mellem følelse og forstand. I den forbindelse nævner han den korte og den lange vej.
Den korte vej er, når opmærksomheden stopper i pattedyrhjernen, hvor vi har det limbiske system og sædet for emotioner. Man reagerer impulsivt og emotionelt på alle stimuli – følelser af lyst-ulyst og behag-ubehag, og det danner fundament for beslutninger og handlinger. Den lange vej er, når opmærksomheden fortsætter op i pandelapperne, sæde for rationel tænkning med evne til at lægge en strategi og tænke lidt længere frem. Man har alternativer til den automatiske reaktion. Eksempelvis det mindre barn der har lært mentalisering kan nå at tænke: “Jeg slår ikke, jeg siger hold op og henter hjælp hos en voksen eller en ven”.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Neuroaffektiv modning foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer, nemlig det autonome niveau som modnes gennem kropssansning og synkroniserende arousalregulering, det limbiske niveau som modnes gennem følelsesmæssig afstemning og det præfrontale niveau (pandelapperne) som modnes gennem mentalisering. Når alle tre niveauer har udviklet fleksibilitet og har integreret sig, udvikles psykisk resiliens

Byg bro mellem tanker og følelser

Tæt samspil med voksne, mindfulnessøvelser og lege som Theraplay støtter neuroaffektiv udvikling. Dette er velegnede redskaber at have med i brobygningen og børns udvikling generelt.

Barnet udvikler kompetencer til at:
Bruge flere sider af sig selv
Styrke robusthed til at rejse sig efter modgang
Finde motivation til at gøre en indsats når noget er svært
Udvide handlemuligheder i forhold til vrede, frustration eller stress

Vi kan brygge bro for de 0-6 årige ved at:

  • Den voksne er empatisk og tålmodig i samspillet med børn
  • Den voksne er opmærksom på egne følelser og indre tilstande og forstår at justere sig i forhold til barnets intention
  • Tilbyde oaser af ro og stilhed i en hektisk hverdag
  • Sikre sig overgange og gearskifte fra høj aktivitet til lav aktivitet i hverdagen, så børn ikke forbliver i højt tempo (fysisk/mentalt/følelsesmæssigt) i mange timer
  • Tilbyde børn mindfulness og leg til at hvile godt i sig selv og udvide robusthed og motivation for læring. Herunder lege og øvelser der får opmærksomheden ind i kroppen, medvirker til behovsudsættelse og impulsstop, sociale og glade lege der styrker glæden, affektregulering og samarbejde, samt historier der skaber refleksion

Se også artikel om hjernens modning i et neuroaffektivt perspektiv

Jeg holder Nærværsforløb som et praktikerkursus med en gruppe børn/klasse og en eller to fagpersoner

Neuroaffektiv udvikling til regulering

Det emotionelle niveau
I følehjernen/pattedyrhjernen med det limbiske system foregår modnende interaktioner i spejling og afstemning med barnets følelser. Dette område er sæde for affektregulering (følelsesmæssig afstemning). Her er fokus på interaktion og følelsesmæssig kommunikation.
Det er også i det limbiske system, vi har belønningssystemet med følelser af lyst og ulyst. Når vi oplever positive følelser med noget, vækkes følelser af lyst og behag. For eksempel oplevelsen af at være god til noget, udløser det positive signalstof dopamin. Lysten til at få mere af det skaber motivation for gentagelse. Gentagelser skaber stier i hjernen, som når de er “gået tilstrækkeligt til”, bliver automatiske handlemønstre.

Følelsesmæssig udvikling sker på basis af krybdyrhjernens modning – det autonome niveau (sanser, nervesystem, kæmp-flygt-frys reaktioner), da følelser mærkes i kroppen. Følelsesegulering kan kun ske, når der er forbindelse mellem det emotionelle og det mentale niveau.

Det mentale niveau
På det mentaliserende niveau i tænkehjernen/pandelapperne foregår modnende interaktioner i en dialog med barnet. Her sker de kognitive (forståelsesmæssige og analyserende) processer, så barnet får sammenhæng mellem oplevelser/sansninger i kroppen og følelser til forståelse af, hvad det det føler og oplever og derigennem hvad der vil være den bedste handling i denne situation. Med tiden udvikler barnet/den unge styrke til at prioritere og vælge gode løsninger frem for hurtig behovstilfredsstillelse eller at gå i affekt.
Aktiviteter, der modner denne del af hjernen, fremmer barnets evne til at tage gode beslutninger i alle slags situationer. Så frem for at slå eller give op, miste troen på sig selv eller løbe fra ansvaret, kommer der impulser ind til andre muligheder, som virker bedre.
Når følelser og forstand forbindes, kommer opmærksomheden oftere op i pandelappen, (sæde for logik og rationale), før man reagerer impulsivt. Dette styrker robusthed og motivation for at tage opgaverne på sig.

Forbindelser i hjernen til robusthed og motivation

Større robusthed
Hvad er det at være et robust barn? I bogen Robuste børn definerer Per Schultz Jørgensen robusthed som “en personlig strategi, der omfatter både sårbarhed og mestring i en personlig balance, som vi vælger i forhold til vores handlemuligheder. Konstruktive strategier udvikler ressourcer, styrker livsmod og oplevelsen af fællesskab”.
Når børn er udsatte, kan de være sårbare, have let til ængstelse og usikkerhed og kan hurtigt føle sig ramt eller presset og reagerer med handlemønstre præget af stress, forsvar og kamp eller tilbagetrækning og opgivelse.

Der dannes synapser i hjernen, som forbinder og skaber stier i hjernen. Synapserne forbinder følelser og forstand, og jo flere synapser jo bedre er barnet generelt i stand til at udnytte hjernekapaciteten bedre.  Synapserne dannes gennem samspillet med nære voksne og dette samspil farver barnets handle- og reaktionsmønstre.

Er disse handle- og reaktionsmønstre uhensigtsmæssige for barnets udvikling og trivsel, kan vi, ifølge neuroaffektiv udviklingspsykologi, støtte barnet til at danne nye stier i hjernen, med tæt sampil, lege og øvelser.

Det kan virke som en bremse for synapsedannelse hos børn der over længere tid, oplever stress og problemer med at udtrykke sig og aflæse andre. Tæt samspil med nære og opmærksomme voksne, sanseøvelser, opmærksomhedsøvelser og sociale lege der lærer børn at forstå sig selv og andre, understøtter hjernens følelsesmæssige og mentale udvikling. Barnet lærer at leve sig ind i sine egne og andres følelsesmæssige tilstande. Dette giver ro og styrker evne til at mærke sig selv og tænke sig om i såvel personlige som sociale sammenhænge.

Vores hjerne er plastisk, og jo tidligere der sættes ind, jo mere modtageligt er barnet for understøttende stimuli. Denne modtagelighed for/evne til at skabe nye stier, er tilgængelig hele livet. Med alderen tager det bare længere tid og kræver mere vedholdende indsats. Børns hjerner gennemgår et vigtigt udviklingsspring i alderen 5 – 8 år, hvor de er ekstra vågne og modtagelige for stimuli (både gode og dårlige). I den periode er der særlig modtagelighed overfor gode og sunde vaner for krop og sind.

Motivation styres af belønning
Gentagelser skaber nye neurale forbindelser (stier) i hjernen og de lagrer sig som læring. Virker det modsat hensigten, skal de ændres med nye gentagelser. I forhold til motivation er det vigtigt at belønningssystemet i følehjernen udløses, så der sprøjter dopamin ud i hjernen. Det skaber en følelse af succes, af at mestre en opgave og være forbundet med andre. Når børn gentagne gange oplever positive følelser i forbindelse med læring, vil deres hjerne fremover forbinde læring med behag og lyst. Disse følelser opstår særligt i samspillet mellem lærer og elev og ifølge hjerneforskning husker vi bedst den læring, der følges af emotioner.

Oplever børn negative følelser i forbindelse med læringssituationer, flyttes opmærksomheden til noget andet. De finder andre kilder til oplevelser og aktiviteter, der udløser behag og lyst. Det behøver ikke være positive situationer set fra lærerens perspektiv. For eksempel har man i TV 2 foretaget en undersøgelse af, hvad de unge egentlig foretager sig i en undervisningstime. Det har vist sig, at mange børn ofte gemmer sig bag skærmen og bliver optaget af at surfe på nettet, spille spil og shoppe, hvis de keder sig eller undervisningen ikke giver mening i deres univers. Her får de den hurtige belønning i form af et dopaminkick.

Det gode samspil mellem lærer og elev/barn og voksen med oplevelsen af at blive set og forstå meningen, vækker nysgerrighed og lærelyst. Jo tidligere i livet dette samspil dannes, jo mere automatiseret bliver barnets tro på at det kan håndtere udfordringer.

Anerkendende ledelse virker

/i /af
Læs mere

Mindfulness på arbejdspladsen?

/i /af
Læs mere