Indlæg

Selvmedfølelse modvirker selvkritik

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livsvanskeligheder er et menneskeligt livsvilkår. At forstå, at vi alle oplever modgang og svære ting, også selvom det ikke ser sådan ud på overfladen, forener os med andre mennesker.

Selvmedfølelse er at trøste og tage sig venligt af sig selv og undlade at skælde sig selv ud, når det ikke går som man håber og forventer. For mange mennesker er selvkritik så meget en vane, at man ikke opdager det. Selvmedfølelse er at tale mere venligt til sig selv.

Når vi er venlige og medfølende over for selv, beroliger vi og tager omsorg for os selv, for vores nervesystem og indre tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør os mere robuste og mindre bange for at begå fejl.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Hvordan bliver vi mere venlige overfor os selv?

Første skridt er at bemærke din smerte. Især hvis den kommer af selvkritik og selvfordømmelse. En smerte kan fx være at se sig selv i spejlet og se, at man har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, at man ikke er sig selv.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det er hårdt. Jeg er virkelig skuffet og ked af det.

Tredje skridt er at vise selvmedfølelse ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse med tonefald og prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Når vi er ude af balance, behøver vi at grounde os (opmærksomhed ned i kroppen) for at give plads til selvmedfølelse. Mindfulness praksis handler om at forankre opmærksomhed i kroppen. Vi tillader os selv at mærke, vi har det svært frem for at flygte fra eller undertrykke følelsen. Når vi flygter og undertrykker sker det som regel helt automatisk for ikke at mærke smerten ved ikke at være sig selv. Eller ubehaget ved at mærke de svære følelser, dette vækker

Mindfulness er fundamentet for selvmedfølelse

I mindfulness lærer vi at mærke kroppen og bemærke følelsen. Når vi kan mærke og rumme følelsen og trøste os selv, aftager smerten ved følelsen. Når den følelsesmæssige smerte aftager, får vi handlekraft til at gøre noget ved problemet, eller problemet fylder mindre, og kan nogle gange forsvinde sammen med at smerten bliver rummet.

Kroppen og nervesystemet responderer positivt på berøring. Det virker beroligende og dæmper følelsesmæssig stress.

Mindfulness gør, at vi kan mærke kroppens respons og vores følelser. Dette er forudsætningen for at skabe rum til medfølelse.
Når svære følelser opstår og de ikke passerer forbi, så handler det om at sætte ord på følelsen, mærke den i kroppen og hvor i kroppen den mærkes. Dette er et stærkt redskab til at regulere os følelsmæssigt,
Mindfulness har meget at gøre med ligevægt. Vi får indre balance, så vi ikke bliver oprørte af følelserne.

Hvor den kritiske stemme lukker, virker selvmedfølelse åbnende.

NY ENERGI Forløb med mindfulness og selvmedfølelse til indre ro og styrke

Selvkritik

Vi har alle en indre dialog. Det er vores tanker der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad vi oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver meget selvkritisk, undermineres selvværdet. Som regel bemærker vi det ikke og tager derfor alle vores tanker for gode varer. Vi tror på det vi tænker om os selv og bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da vi var børn. Det bliver en indre kritiker med et godt fodfæste i sindet.

Den indre kritiker har også en positiv skjult intention med at ville beskytte os mod at blive udelukket af flokken. Den kan få os til at overveje, hvordan vi kan gøre det bedre. Vi kan vurdere hvad der gik galt, eller hvor det vi gjorde ikke virkede.

Problemet opstår, når den indre kritiker bliver den, vi måler os selv og vores liv ud fra.

Selvkritik aktiverer kamp, flugt, frys mekanismen og indre utryghed. Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det vi ikke er tilfredse med i vores liv og i os selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Om selvmedfølelse af forsker Kristin Neff

Kristin Neff er forsker og udvikler af Mindful Self Compassion programmet (MSC) som er samlet af tre komponenter: mindfulness, selvmedfølelse, medfølelse til forbundethed med andre.

Selvmedfølelse: jeg forsøger at være forstående og tålmodig med de aspekter af min personlighed, jeg ikke bryder mig om
Selvfordømmelse: jeg er misbilligende og dømmende overfor mine fejl og mangler
Fælles menneskelighed/forbundethed: Når jeg fejler med noget alvorligt for mig, kan jeg føle mig alene i min fejlen – medfølelse gør at jeg ved, at jeg er ikke alene
Mindfulness: når jeg føler mig nedtrykt, prøver jeg at tale til mig selv/mine følelser med nysgerrighed og åbenhed.

Mindfulness medvirker til en ikkedømmende opmærksomhed på krop og følelser og til at sænke tempoet. Compassion/medfølelse med andre modvirker følelse af at være isoleret og ensom. Selvmedfølelse rummer og beroliger svære følelser.

Mindfulness spørger: hvad mærker jeg lige nu?
Medfølelse spørger: Hvad har jeg mest brug for lige nu?
Mindfulness siger: Føl din smerte og lidelse med opmærksomhed
Selvmedfølelse siger: Vær venlig overfor dig selv, når du lider

Selvmedfølelse indebærer at være varm og forstående over for os selv, når vi har det svært, fejler eller føler os utilstrækkelige snarere end at slå os selv med kritik.
Vi kan berolige og tage omsorg for os selv, ved at anerkende og rumme smerten. Vi anerkender vores problemer og mangler med accept og uden at dømme. En accepterende og ikke dømmende indstilling hjælper til at vi kan gøre, hvad der er nødvendigt for at hjælpe os selv.

Mennesker har brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er utilstrækkelig.

når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde har det. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale mediers tendens til at vise de andres fantastiske liv.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske, en oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Og vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Medfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Vi føler os forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når vi har medfølelse, kan vi være empatiske med andre uden at overtage deres smerte og problemer- og uden at ville fixe dem.

MSC er et redskab til indre styrke og ro til at møde livet, som det er og til at være den du er.

Autentisk kan du være dig selv

Autentisk betyder at stå ved sig selv, at tænde sit indre lys og være tydelig som den man er. Det betyder også at kunne mærke sine reelle behov og udtrykke dem overfor andre. Fx et behov for at trække sig væk og være lidt i sit eget selskab eller at spise den type mad, man har det bedst med. Der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre.

Nøglen til at være autentisk ligger i at være nærværende. At kunne mærke dig selv, din krop, dit følelsesliv og de tanker der opstår i nuet. Med nærvær i dig selv tænder du lys i hjertet.

Ikke at være autentisk har omkostninger på livskvaliteten

Hvis man grundlæggende er i tvivl om, om man er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan man er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved sig selv og sige til og fra og bede om det, man har brug for
Noget af det, der kan gøre det rigtig svært, er, når perfektionisme eller den indre kritiker har godt fat, og når vi identificerer os med vores udseende, med vores roller og vores følelser og tanker.

En kvinde kontaktede mig for at få hjælp til at komme ud af en dyb indre tvivl på sig selv.
Jeg tror, de fleste mennesker kender til denne tvivl i et eller andet omfang eller på et område i deres liv. Jeg gør i hvert fald, så jeg må tilbagevende lige se på, om det er mig eller noget andet i mig, der taler.

For Janne betød den indre tvivl, at hun især i sit parforhold og på sit nye job havde svært ved at turde:

  • være sig selv
  • sige fra
  • udtrykke sine behov
  • mærke sin styrke

Indre tvivl på dig selv stjæler energi

Janne oplevede at være konstant “på overarbejde”, fordi hun i sine tanker frygtede, at hendes mand ville være hende utro, med en kvinde der var smukkere, rigere eller dygtigere til det der interesserede ham – end hende. Hun følte ikke, at hun havde lov til at sige fra til andre, fordi frygten for at miste og for ikke at være afholdt fyldte i hendes tankeliv. Hvis jeg siger fra, kan de ikke lide mig. Det var den indre kritiker, der spillede hende et puds. Det var ikke det sande jeg, hun lyttede til.

På jobbet føltes eksistensberettigelsen truet. Hun var ny, og kollegernes måde at modtage hende på trykkede på alle hendes ømme punkter.
Eller kort sagt det føltes bestemt ikke ok at være Janne.

Janne vidste godt, hvem hun var og at hendes udfordringer ikke afspejlede sandheden om hende. Men de var der alligevel på nogle områder i hendes liv. Hun kunne ikke tænke eller tale dem væk. Hun kunne ikke rumme hele sig selv.

Janne måtte ind i de dybere lag for at ændre nogle gamle kontrolmønstre og komme hjem i sig selv. psykospirituel coaching 

Nærvær kan føles sårbart, når man ikke kan rumme sig selv

Ofte, når vi ikke kan være i os selv, er det fordi vi mærker ubehagelige tilstande og følelser som anspændthed, tristhed, vrede, uro, måske ensomhed i en gruppe eller i sit indre. Det kan være negative erfaringer bristede håb og indre dramaer som styrer.
Der kan være nogle bestemte typer oplevelser, det er svært at være i og være med. Følelser eller energier man ikke kan rumme. Det kan være ens egne stemninger og kropsfornemmelser, men det kan også være signaler, som andre sender via deres kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk. Måske nogle signaler der minder om noget ubehageligt i det indre, eller minder om ubehagelige oplevelser.
Nærvær er også at blive set, som den man er.

Når vi er nærværende, slipper vi kontrollen med hvad andre må se. Man smider masken og rollen. Man er sig selv. Det kan føles sårbart – i starten. Men oftest sker det at andre også tillader sig selv at være åben, når de kan mærke den anden. Vi kan altid mærke, når den anden er autentisk – eller om man gemmer sig bag roller, bedreviden eller forsøg på at være bedre end man er.

Nærvær i hjertet

Det at være nærværende og bevidst i ethvert givent nu sker i hjertet – det indre midtpunkt.
Når vi kan mærke nærværet – være i det; så vågner vi op til vores sande selv, vores autenticitet. I dette center er vores indre kraft. Her findes viljen til at være sig selv.
Det at være nærværende i verden, starter med at komme hjem i sig selv. Med dette nærvær har vi hele tiden en oplevelse af, hvad sker der i os. Vi kan mærke frygten for afvisning, frygten for at blive forladt, for at blive såret eller at såre andre. Vi kan mærke frygten for at miste andres respekt, hvis de opdager hvem vi er.

Det indre nærvær betyder, at du kan være autentisk:

Du kan være dig selv, i dit møde med andre .
Du kan mærke, om det du gør føles rigtigt. Om det rammer en positiv streng i dig og passer til dine værdier.
Du kan være opmærksom på, om du går på kompromis med dig selv eller om du kan stå inde for dig selv.
Du kan være helt til stede med andre mennesker mens du lytter opmærksomt til det, de siger, med et ikkedømmende sind. Du har hjertekontakt.

Nærværspraksis er lys

Når vi sætter lys på de blinde eller ømme områder, bliver vi mere bevidst om disse områder. Så nærvær bringer lys ind i os selv. Jo mere nærvær, jo mere lys.
Måden at tænde sit indre lys og ændre sit nærvær er ved

  • først: at turde se på det, der virker ubehageligt
  • dernæst: at bringe fuld accept og væren ind i området, hvor det gør ondt

Accept er kærlighed og fuld accept af det vi gør og føler styrker nærvær og indre styrke.

Vi kan have nogle stærke følelser og dramaer i vores liv, men når vi kan iagttage det, er vi bevidste i det. For Jannes vedkommende handlede det om at blive bevidst om sin indre dialog og den måde det udspillede sig i kontakten med hendes mand. Hun bemærkede, at hun følte sig sårbar i at skulle vise ham sine følelser og være ægte i deres kontakt. For hvad nu hvis han følte sig bedre end hende, når han så hendes svaghed – når hun selv tog ansvar for sine følelser og sin frygt?

I en nærværsøvelse, hvor hun mærkede efter, blev det tydeligt, at det var kritikeren der talte. Det var ikke Janne, for i sit hjerte vidste hun, at hun var værd at elske og at han ville møde hende fra sit hjerte, når hun åbnede sig for ham.

Det er meget værdifuldt at blive set af en anden, mens vi er os selv. At se en anden på denne måde, skaber kontakt fra hjerte til hjerte. Vi er autentiske sammen i dette øjeblik.

Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske jeg med frihed til at være dig

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Vi kommer hertil med en forventning om kærlighed og glæde, men det vi møder er opdragelse. Vi skal lære, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan vi skal opføre os, hvad vi ikke må, hvad vi skal passe på og hvilke følelser, der er ok. Som forældrene ser og oplever verden. Det er helt almindeligt, men det betyder, at vi tilpasser os vores forældres verdensbillede. Vi udvikler en personlighed, der passer til det, mor og far gerne vil have. Vi afviser vores sande selv, eller de dele, der ikke passer til vores forældre. De findes stadig et sted i det ubevidste, men de bliver undertrykt.

Barnets selvforståelse er afhængig af forældres reaktioner på dets adfærd. Det kan være hændelser og erfaringer som virker betydningsløse i situationen, men som har dyb indflydelse på barnets identitet. Det kan være noget så banalt som at blive skuffet, såret, vred, ked af det, misundelig. Følelser der ikke bliver mødt med den empati og indlevelse barnet har brug for.

Som voksne kan vi vide at vores forældre elskede os og gjorde deres bedste ud fra deres egen opvækst. Og det er godt at huske men det må ikke hindre os i at finde ind i vores sande selv. Og en måde at gøre det, er ved at lytte til det indre barn.

Når du ikke bliver set

De sider af dig, der ikke blev set og anerkendt som fuldt gyldige bæres af det indre barn. Du vokser op med dette sorgfulde og triste eller vrede barn indeni. Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, der ikke var muligt for dine forældre. Se eksempel fra praksis længere fremme.

De afviste følelser følger med ind i dit parforhold, din nye familie, på jobbet og andre relationer i dit liv. De styrer dig fra det ubevidste, så du reagerer fx med vrede eller med at holde andre på afstand, selvom du ønsker nærhed. Måske græder du, når du er vred og bliver vred når du er ked af det.

Måske går du inderst inde med en følelse af at være forkert, selvom ingen nogensinde har sagt det. En følelse af at være forkert, ikke høre til eller ikke være set og elsket, som du var, stammer fra gentagne afvisninger og beskeder direkte eller underforståede, gennem stemninger og kropssprog.

Mange oplever, at fortrængte følelser og oplevelser styrer fra det underbevidste. Vi kommer til at reagere og udtrykke os stik modsat af det vi ønsker. Vi kan føle os utilstrækkelige og usikre, føle at vi altid skal være den stærke. Vi tør ikke vise andre, hvem vi er eller hvor vores grænser går. Måske mærker vi det ikke engang selv. eller måske har vi taget nogle overbevisninger med os om at “man må ikke afvise andre, de bliver måske kede af det, sårede eller sure”. Noget, vi har lært, er meget ubehageligt og vi ønsker ikke at vække den følelse igen.

Eksempel fra min praksis

En 45årig var på en indre rejse for at forstå, hvorfor hun “ikke måtte” afvise mennesker, der ikke var gode for hende. Hun mødte sit 4årige selv og sammen genså de forskellige scener fra dengang, hun var 4 år. Det blev tydeligt, at hensynet til mor var vigtigere end hensynet til hende selv. Hun var nødt til at efterleve nogle regler om at være stille og ikke røre ting, regler som var helt forkerte inden i kvinden, der var meget fysisk og sansende. Så hun fik en overbevisning om at være forkert og at hensynet til andre, er vigtigere end til hende selv. At forældrene ikke så hende som hun var.

Efter den indre rejse spurgte kvinden: Hvordan kan jeg blive bedre til at se min søn? Så jeg ikke får skabt den slags unødvendige overbevisninger i ham. Mit svar er at: ved at heale dit indre barn, give det omsorg og lytte til det, når det spørger dig “hvad har du gang i lige nu, kære ven, jeg er ked af det, jeg bliver overanstrengt, jeg føler mig utryg, bange, usikker”, er du godt på vej til at se og rumme dit barn, som det er.

Når du kan lytte til og rumme dit indre barn på den måde, får det ro. Det er ikke sikkert, du skal lade være med at gøre det eller gøre alt, hvad barnet beder dig om. Men du kan anerkende behovet og mærke efter, hvad der er bedst for dig at gøre i hver situation. Frem for at handle automatisk.

Nederst i artiklen kan du finde en måde at kontakte dit indre barn

Ved at møde det indre barn kan vi hele gamle sår og genfinde vores autentiske selv. Vi har nemlig flere indre barneselv fx det legende, kreative, glade og det naturlige indre barn. De fine kvaliteter bliver let domineret af et såret indre barn og de viser sig mere tydeligt, når de gamle sår heles.

Det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som denhan/hun nu engang er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt. Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret. Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

At arbejde med, at møde sit indre barn er en meget effektiv form for selvindsigt. Det er en terapeutisk metode, der arbejder med underbevidsthedens sprog og erindringer. Metoden tager udgangspunkt i de fysiske og psykiske oplevelser og relationer, du har haft som barn. Indre barn terapi, handler om at bevidstgøre, hvordan erfaringer og hændelser fra vores fortid ofte afspejler sig i vores nuværende opfattelse af os selv, vores relationer og måder vi agerer på i verden

HER kan du læse mere om det indre barn og terapi. Længere fremme er en øvelse til at kontakte og tage omsorg for dit indre barn.

Vi gentager reaktionsmønstre og lukker ned for svære følelser

Som voksne kommer vi nemt til at beskytte os selv mod at komme i berøring med de belastende erindringer og oplevelser.

Det er bestemte situationer eller noget andre siger, der genaktiverer følelsen i det indre barn. Den voksne reagerer på følelsen, selvom situationen er anderledes i nuet.

De hændelser, følelser, ord og handlinger, som var for svære for barnet at rumme dengang, og de følelser, som de voksne ikke accepterede og måske skældte ud over, fortrænges. Vi kan lukke af for bestemte følelser, som vores forældre ikke kunne rumme eller acceptere, og for dybe svigt vi ikke kan rumme at mærke som voksne.

Det vi har lukket af for, styrer os fra det underbevidste, når vi ikke føler os set, hørt og elsket.

For eksempel kan vi, ud af det blå, blive vildt rasende, vi kan græde, når vi bliver vrede, eller blive vrede når vi føler os sårbare. Måske forsøger vi at undgå at mærke vrede, sorg eller sårbarhed, fordi det er svært at rumme. Eller vi reagerer på det vores partner og børn gør, som trigger de undertrykte følelser. Vi kan gå rundt som “halve mennesker”, altså som om vi ikke er helt os selv.

Vi danner overbevisninger om, at vi skal være og gøre på en bestemt måde for at være en del af vores familie – eller for at overleve i den. Og vi tager dem med ind vores nye familie.

Selvværdet dannes tidligt i livet

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier. Det betyder også, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til denne alder.

Vi er meget følsomme over for de voksnes stemninger og reaktioner; alt hvad de siger og gør, bliver opfanget gennem sanserne. Det vil sige mindre deres ord og mere den mening, barnet opfatter gennem ansigtsudtryk, tonefald og følelsesmæssige udstråling. Derfor forstår småbørn heller ikke ironi. Hån, skældud, kritik og afvisning uden forståelse for barnets følsomhed bag dets adfærd, skaber sår.

I denne periode dannes vores selvopfattelse og selvværd. Hvad vi tror, vi kan og ikke kan, vores mod til at prøve og risikere at fejle, vores måde at indgå i relationer med andre og vores evne til at rejse os efter modgang.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når vi giver vores indre barn det, som det længes allermest efter, hviler vi mere i vores autentiske selv. Vi slipper ud af dramaer og undertrykkelse.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste, prøver vi at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Ved at over-spise, at være arbejdsnarkoman eller selvskadende og ved på andre måder at undgå at mærke de reelle og dybere behov, vi har. Behov for at blive set, som dem vi er. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer dem i deres relationer og forhold til dem selv i deres voksenliv kan være:
Følelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
Konstant er i tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Bebrejder sig selv, når tingene ikke lige går som planlagt
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensomme
Føler sig magtesløse og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og ikke kan sætte grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Altid skal være den stærke
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler selvmedlidenhed
Følelse af ikke at turde vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

En dominerende indre kritiker (selvkritik) er også tegn på et såret indre barn.

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Vi kan lære at give vores indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed, så andre sider af os selv kommer mere frem og vi kan være mere os selv.

Indre barn øvelser:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker følelser og emotioner er det indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den hurtigt af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

Øvelsen: Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov

Du har flere indre barneselv

Sammen med det sårede barn kan der også være et kreativt, et legende, et glad og nysgerrigt, et sjovt og kærligt indre barn. Når du heler det sårede indre barn, vil de andre sider af dig træde mere frem. Min erfaring er også, at leg med små børn, omsorg og tæt kontakt med småbørn kan medvirke til at hele ens eget indre barn og fremme de andre indre børneselv. Så er du forælder eller arbejder du med børn, kan du med fordel se på de overbevisninger, du har dannet som barn og samtidig give de andre sider af dig selv mere plads og opmærksomhed.