Indlæg

Selvmedfølelse modvirker selvkritik

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livskriser er et menneskeligt livsvilkår. Når du forstår helt indeni – ikke bare med hovedet – at alle oplever modgang, smertefulde følelser som sorg, utilstrækkelighed, uro, tristhed, fravær af glæde og ikke at være god nok, så ved du, at du ikke er alene om det.

Selvmedfølelse indebærer at være varm og forstående over for dig selv, når du har det svært, når du fejler eller føler dig utilstrækkelig snarere end at slå dig selv med kritik. At tale venligt til dig selv frem for at skælde dig selv ud eller presse dig selv en ekstra gang, når det ikke går, som du håber og ønsker.

Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Medfølelse er kærlig omsorg. Som når du ønsker at trøste en anden. Nu er det bare dig selv. Altså selvmedfølelse. Ved selvmedfølelse tager du ansvar for dig selv og omsorg for dine følelser, krop og tanker om dig selv. Når du kan rumme svære følelser og trøste dig selv.

Hvis du bebrejder dig selv eller andre, ryger du op i hovedet og mærker ikke følelsen. Så forløses den ikke men hober sig op og kommer igen – og igen.

Den indre styrke

Samtidig er selvmedfølelse også at tage din styrke hjem i dig selv. Det er fx. at sige nej til andre, der sårer dig, og have tydelige personlige grænser. Eller at sige ’nej’ til din egen ødelæggende/selvkritiske adfærd, så du kan forblive sund, rask og tryg. Det er også at ‘sige ja’ til det der er vigtigt for dig, også når det måske opleves sårbart at sige ‘ja’. At du selv tager ansvar for dine grundlæggende behov, både de mentale, følelsesmæssige, fysiske eller spirituelle. At du mærker følelsen af at være OK, som den du er.

Selvmedfølelse er et element af Mindful self-Compassion som en måde at give dig selv kærlig omsorg og modvirke selvkritik, stress, depression og angst.

Du beroliger dit nervesystem og kommer i kontakt med din naturlige tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør dig mere robust og mindre bange for at begå fejl.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Hvordan bliver du mere venlig overfor dig selv?

Første skridt er at tillade dig selv at mærke din smerte. Når du føler dig alene om opgaverne, forladt, ikke set og forstået. Især hvis der følger selvkritik og selvfordømmelse i kølvandet. En smerte kan fx være at se dig selv i spejlet og se, at du har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvis du ikke står helt ved dig selv. Går på kompromis med dine værdier eller med dine behov.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det her er svært. Jeg er virkelig ked af det. Og dette skal ikke forveksles med selvmedlidenhed.

Tredje skridt er at være venlig mod dig selv. Det kan du gøre ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse gennem tonefaldet og den kærlige berøring. Prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Hvor den kritiske stemme lukker, virker medfølelse åbnende.

Selvkritik

Alle mennesker har en indre dialog. Det er tankerne, der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad du oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver selvkritisk, undermineres selvværdet. Det er almindeligt ikke at bemærke det og derfor anse tankerne for at være virkeligheden. Du bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da du var barn og ung. Det bliver en indre kritiker med et godt fodfæste i sindet.

Den indre kritiker har også en positiv skjult intention med at ville beskytte dig mod at blive udelukket af flokken. Den kan få dig til at overveje, hvordan du kan gøre det bedre. Du kan vurdere, hvad der gik galt, eller hvor det du gjorde, ikke virkede.

Problemet opstår, når den indre kritiker bliver den, du måler dig selv og dit liv ud fra.

Selvkritik aktiverer kamp, flugt, frys mekanismen og indre utryghed. Det udløser stresshormoner.

Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det du ikke er tilfreds med i dit liv og i dig selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Krestine Hartmann

Jeg hjælper teenagere og voksne med stress og angst. Her inddrager jeg healing af det indre barn og selvkritik med selvmedfølelse.

Du er meget velkommen til at ringe og høre om jeg kan hjælpe dig med dit problem

Kontakt mig på 22 80 05 38 og E-mail: kontakt@krestinehartmann.dk

healing af stress og angst

Om selvmedfølelse af forsker Kristin Neff

Kristin Neff er forsker og udvikler af Mindful Self Compassion programmet (MSC) som er samlet af tre komponenter: mindfulness, selvmedfølelse og medfølelse til forbundethed med andre.

Selvmedfølelse: jeg forsøger at være forstående og tålmodig med de aspekter af min personlighed, jeg ikke bryder mig om
Selvfordømmelse: jeg er misbilligende og dømmende overfor mine fejl og mangler
Fælles menneskelighed/forbundethed: Når jeg fejler med noget, jeg oplever alvorligt, kan jeg føle mig alene i min fejlen – medfølelse gør at jeg ved, at jeg er ikke alene
Mindfulness: når jeg føler mig nedtrykt, prøver jeg at tale til mig selv/mine følelser med nysgerrighed og åbenhed.

Mindfulness medvirker til en ikkedømmende opmærksomhed på krop og følelser og til at sænke tempoet. Compassion/medfølelse med andre modvirker følelse af at være isoleret og ensom. Selvmedfølelse rummer og beroliger svære følelser.

Mindfulness spørger: hvad mærker jeg lige nu?
Medfølelse spørger: Hvad har jeg mest brug for lige nu?
Mindfulness siger: Føl din smerte og lidelse med opmærksomhed
Selvmedfølelse siger: Vær venlig overfor dig selv, når du lider

Eksempel fra min praksis

Selvmedfølelse åbner hjertet for os selv og vores børn. Vi kan bedre rumme barnets modstand og vores egne svære følelser i den forbindelse. Vi kan finde accept og ro med det, der er. Vi kan hjælpe børnene – og undgå at slide os selv op.

Mit barn vil ikke i skole
En far havde fået til opgave at følge sin søn hen i en ny skole og det var ikke lykkedes endnu.
Sønnike er 10 år, han har autismespektrum og vil IKKE i skole. BASTA. Og slet ikke en ny skole.🙅‍♂️
Heller ikke selvom det er far, der følger, som han altid gør, når noget er utrygt👨‍👦
Men tanker om at gå i skole, og især at skulle møde nogle, han ikke kender, vækker usikkerhed.

FAR ER BEKYMRET og føler sig utilstrækkelig,😐 Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han frygter, at det ikke lykkes.
Vi taler om, hvor svært det er, at han ikke kan nå ind til sin søn.
Vi taler om de følelser og skræmmebilleder far får ved sin søns vedholdende afvisning.
Far får sat ord på, hvor svært det føles indeni.

Hvad gør vi så?

Vi trækker vejret ned i maven sammen et par gange, så far kan flytte fokus fra bekymrende tankemylder,🧠 få ro på. Så beder jeg ham lægge en hånd på hjertet og en på maven💓
Han mærker, at maven hæver sig i indånding og sænker sig i udånding.
Herefter gentager han nogle venlige sætninger jeg giver ham:
”Det er svært lige nu”, ”men jeg er ikke den eneste der har svært ved at få sit barn i skole”.
”Jeg er en god far”
”Det er ok, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre – lige nu”
”Jeg er OK, min søn (navn) er OK”

Senere giver far udtryk for, at han har ro og kan møde sin søn mere afslappet. Han kan slappe af med, at det ikke lykkes i dag, men måske i morgen. Det er en hjælp at huske på, at han ikke er den eneste i den svære situation. Far får redskaber til at hjælpe sin søn i morgen og en aftale om at vende tilbage.

Mennesker har brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er forkert, ikke kan finde ud af det, føler mig utilstrækkelig.

Når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde har det bedre. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale mediers tendens til at vise de andres fantastiske liv.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske. En oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Medfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være ved at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Du føler dig forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når du har medfølelse, kan du være empatisk med andre uden at overtage deres smerte og problemer- og uden at ville fixe dem.

MSC eller mindfulness og selv-medfølelse er et redskab til indre styrke og ro til at møde livet, som det er og til at være den du er.

Autentisk. Vær dig selv

Autentisk betyder at stå ved dig selv, at tænde dit indre lys og være tydelig, som den du er.

Det betyder også at kunne mærke dine reelle behov og udtrykke dem overfor andre. Fx et behov for at trække dig væk og være lidt i dit eget selskab eller at spise den type mad, du har det bedst med. Sige nej tak til et arrangement der vil være mere stressende end godt for dig – selvom andre forventer din deltagelse. Der er overensstemmelse mellem det indre og det ydre. Mellem det du siger og det du gør.

Nøglen til at være autentisk ligger i at være nærværende. At kunne mærke dig selv, din krop, dit følelsesliv og de tanker der opstår i nuet.

Ikke at være autentisk har omkostninger på livskvaliteten

Hvis du grundlæggende er i tvivl om, om du er værd at elske, så kommer det til at styre, hvordan du er sammen med andre mennesker. Det bliver sværere at stå ved dig selv og sige til og fra og bede om det, du har brug for. Eller gøre det du har brug for med ro i sindet.
Noget af det, der kan gøre det rigtig svært, er, når perfektionisme eller den indre kritiker har godt fat, og når du identificerer dig med dit udseende, med din rolle i familien eller på jobbet og med dine følelser og tanker.

En kvinde kontaktede mig for at få hjælp til at komme ud af en dyb indre tvivl på sig selv.
Jeg tror, de fleste mennesker kender til denne tvivl i et eller andet omfang eller på et område i deres liv. Jeg gør i hvert fald, så jeg må tilbagevendende lige se på, om det er mig eller noget andet i mig, der taler.

For Janne betød den indre tvivl, at hun især i sit parforhold og på sit nye job havde svært ved at turde:

  • være sig selv
  • sige fra
  • udtrykke sine behov
  • mærke sin styrke

Indre tvivl på dig selv stjæler energi

Janne oplevede at være konstant “på overarbejde”, fordi hun i sine tanker frygtede, at hendes mand ville være hende utro, med en kvinde der var smukkere, rigere eller dygtigere til det der interesserede ham – end hende. Hun følte ikke, at hun havde lov til at sige fra til andre, fordi frygten for at miste og for ikke at være afholdt fyldte i hendes tankeliv. Hvis jeg siger fra, kan de ikke lide mig. Det var den indre kritiker, der spillede hende et puds. Det var ikke det sande jeg, hun lyttede til.

På jobbet føltes eksistensberettigelsen truet. Hun var ny, og kollegernes måde at modtage hende på trykkede på alle hendes ømme punkter.
Eller kort sagt det føltes bestemt ikke ok at være Janne.

Janne vidste godt, hvem hun var og at hendes udfordringer ikke afspejlede hele sandheden om hende. Men de var der alligevel på nogle områder i hendes liv. Hun kunne ikke tænke eller tale dem væk. Der var sider af hende selv, hun ikke kunne rumme.

Janne måtte ind i de dybere lag for at ændre nogle gamle kontrolmønstre og komme hjem i sig selv. At mærke lyset i sit hjerte.

Healing og kanalisering var en kæmpe hjælp for Jane til mærke sit indre lys og hvile i sig selv.

At være den du er, indebærer at stå i verden med tillid til at du er ok, og du er værd at elske. Det kan lykkes.

Nærvær kan føles sårbart, når du ikke kan rumme dig selv

Ofte, når vi ikke kan være i os selv, er det fordi vi mærker ubehagelige tilstande og følelser som anspændthed, tristhed, vrede, uro, måske ensomhed i en gruppe eller i sit indre. Det kan være negative erfaringer bristede håb og indre dramaer som styrer.
Der kan være nogle bestemte typer oplevelser, det er svært at være i og være med. Følelser som frygt for at miste, frygt for at andre tager afstand, at blive såret, ikke set og respekteret. Eller følelsen af utilstrækkelighed, ikke at være god nok og når vrede, jalousi eller ensomhed kaprer opmærksomheden.

Det kan også være signaler, som andre sender via deres kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk. Måske nogle signaler der vækker svære følelser, eller minder om ubehagelige oplevelser.

Nærvær er også at blive set, som den du er.

Når du er nærværende, slipper du kontrollen med hvad andre må se. Du smider masken og rollen. Det kan føles sårbart – i starten. Men oftest sker der det, at andre også tillader sig selv at være åbne, når de kan mærke dig. At de slipper forsvaret.

Du kan altid mærke, når andre er autentiske – eller om de gemmer sig bag roller, forsøg på at være bedre end de er, om opmærksomheden kun er i hovedet. Andre kan også mærke dig – eller ikke mærke dig.

Nærvær i hjertet

Det at være nærværende og bevidst i ethvert givent nu sker i hjertet – det indre midtpunkt.
Når vi kan mærke nærværet – være i det; så vågner vi op til vores sande selv, vores autenticitet. I dette center er vores indre kraft. Her findes viljen til at være sig selv.
Det at være nærværende i verden, starter med at komme hjem i dig selv. Med dette nærvær er du opmærksom på, hvad sker der i dig og i andre. Du kan mærke dine følelser og bemærke om dine tanker løfter eller sænkter din energi.

Det indre nærvær betyder, at du kan være autentisk:

Du kan være dig selv, i dit møde med andre .
Du kan mærke, om det du gør føles rigtigt. Om det rammer en positiv streng i dig og passer til dine værdier.
Du kan være opmærksom på, om du går på kompromis med dig selv eller om du kan stå inde for dig selv.
Du kan være helt til stede med andre mennesker mens du lytter opmærksomt til det, de siger, med et ikkedømmende sind. Du har hjertekontakt.

I Facebookgruppen Mindful nærvær kan du læse om at tænde dit indre lys og 5 trin til at elske dig selv og heale din stress. I gruppen får du også invitationer til Salon for hjertehealing.

Nærværspraksis er lys

Når du sætter lys på de blinde eller ømme områder, bliver du mere bevidst om disse områder. Så nærvær bringer lys ind i dig selv. Jo mere nærvær, jo mere lys. Jo mere lys, jo mere nærvær.
Måden at tænde dit indre lys dit er ved

  • først: at turde se på det, der virker ubehageligt
  • dernæst: at bringe fuld accept og væren ind i området, hvor det gør ondt

Accept er kærlighed og fuld accept af det vi gør og føler styrker nærvær og indre styrke.

Vi kan have nogle stærke følelser og dramaer i vores liv, men når vi kan iagttage det, er vi bevidste i det. For Jannes vedkommende handlede det om at blive bevidst om sin indre dialog og den måde det udspillede sig i kontakten med hendes mand. Hun bemærkede, at hun følte sig sårbar i at skulle vise ham sine følelser og være ægte i deres kontakt. For hvad nu hvis han følte sig bedre end hende, når han så hendes svaghed – når hun selv tog ansvar for sine følelser og sin frygt?

I en nærværsøvelse, hvor hun mærkede efter, blev det tydeligt, at det var kritikeren der talte. Det var ikke Janne, for i sit hjerte vidste hun, at hun var værd at elske og at han ville møde hende fra sit hjerte, når hun turde åbne sig og være sårbar sammen med ham.

Det er meget værdifuldt at blive set af en anden, mens vi er os selv. At se en anden på denne måde, skaber kontakt fra hjerte til hjerte. Vi er autentiske sammen i dette øjeblik.

Indre barn

Indre barn – en rejse ind i dit autentiske selv med frihed til at være dig

Vi har alle et indre barn, der er blevet påvirket af vores miljø, begivenheder og de betydningsfulde mennesker omkring os i opvæksten. Vi kommer hertil som sjæle med en forventning om kærlighed og glæde, men det vi møder er opdragelse.

Barnet gennemlever en tilpasningsproces i hvordan det skal opføre sig og være sammen med andre mennesker. I denne proces udvikler barnet sin personlighed præget af de nære omgivelsers påvirkning og de oplevelser det får på sin vej

Tilpasningsprocessen kan forløbe som en støttende vejledning, eller som en tilpasning, der skader barnets selvfølelse og selvværd. Barnet lærer at tilsidesætte sine egne behov og sit sande selv/sin identitet for at indordne sig og føle sig som en del af familiefællesskabet.

Dette kan kræve store ofre af barnet, og nogle udvikler et såret indre barn som følger med ind i det voksne liv. (Se mere længere fremme)

Barnets selvforståelse er afhængigt af forældrenes reaktioner på dets adfærd.

Barnet er letpåvirkeligt på et meget dybt indre plan

Op til en alder af seks år fungerer vores hjerne i et relativt langsomt tempo på Theta-hjernebølgefrekvensen, hvilket er en særdeles ‘modtagelig’ hjernebølgetilstand. Det betyder, at vi er tæt forbundet med vores sande jeg og med vores følelser. Den langsomme frekvens giver det indre barn en dyb visdom om sin egen og andres indre tilstand, så den del af os opfatter sanseindtryk fra andre, uden den sofistikerede analyse og egoets kategorier.

Dette betyder, at vi er letpåvirkelige af alle oplevelser frem til vi er 6-7 år gamle. Alt hvad betydningsfulde voksne og søskende siger og gør blive optaget som sandheden.

Det indre barn lever i os alle

De sider af dig, der ikke blev set og anerkendt som fuldt gyldige bæres af det indre barn, når du er voksen. Du vokser op med dette sorgfulde og triste eller vrede barn indeni. Du kan kontakte dit indre barn og give det den omsorg, kærlighed og accept, der ikke var muligt for dine forældre. Se eksempel fra praksis længere fremme.

De afviste følelser følger med ind i dit parforhold, din nye familie, på jobbet og andre relationer i dit liv. De styrer dig fra det ubevidste, så du reagerer fx med vrede eller med at holde andre på afstand, selvom du ønsker nærhed. Måske græder du, når du er vred og bliver vred når du er ked af det. Måske går du inderst inde med en følelse af at være forkert, selvom ingen nogensinde har sagt det direkte.

I den førsproglige alder op til 3 år kan du få indlært en pleaser, der er eftergivende og knapt nok mærker dine behov og dine grænser. Din overbevisning er at opfylde andres behov, måske i et stille håb om at du så får dine behov opfyldt senere. Eller at du bliver set og elsket.

Eksempel fra min praksis

En 45årig var på en indre rejse for at forstå en overbevisning om, hvorfor hun “ikke måtte” afvise mennesker, der ikke var gode for hende. Hun mødte sit 4-årige selv og sammen genså de forskellige scener fra dengang. Det blev tydeligt, at hensynet til mor var vigtigere end hensynet til hende selv. Hun var nødt til at efterleve nogle regler om at være stille og ikke røre ting, regler som var helt forkerte inden i kvinden, der var meget fysisk og sansende. Så hun fik en overbevisning om at være forkert og at hensynet til andre, er vigtigere end til hende selv. Hun var usikker på sin identitet, hvilket fulgte hende ind i relationer med partnere og kolleger. Hun var ikke hjemme i sig selv.

At manifestere det liv, du ønsker at leve

Dine historier skal ændres til at passe til dig. Til den du er. Prøv evt. indre barn healing

Hvis de historier, du har lært om dig selv om hvad du skal og bør gøre, hvad du kan eller ikke kan, får lov at styre dig fra det underbevidste, mister du dig selv.

Historierne hører til i fortiden. Du kan lære at være mere centreret i kroppen, så du bliver bevidst om, når du bliver en pleaser, når dine grænser bliver overskredet og når du undlader at opfylde dine behov. Når du opdager det, kan du trække vejret ind i kroppen og være til stede i nuet. Her kan du ændre et skadeligt mønster.

Det starter med at opdage, hvad du gør. Derefter kan du give dig selv lov til at mærke det behov eller den følelse, du har i kroppen. Når du er klar, kan du begynde at praktisere at opfylde dine behov. At slippe tvivlen på om det er ok og bare gøre det. Start et sted. Efterhånden vil du opdage den frihed og det overskud det giver og du kan ikke stoppe igen. du hviler i dig selv og ved hvem du er.

Det bliver også lettere, at lade andre opfylde deres behov – selv, uden at du mister noget ved det, for du opfylder dine egne.

En rejse tilbage i tiden kan ændre din historie på celleplan og du kan manifestere det liv, du ønsker at leve:

Healing af stress og traume

Healing af det sårede indre barn – stress og traume:

Det sårede indre barn

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat og set som den han/hun nu engang er. Barnet vokser op med en overbevisning om, at det tænker eller føler forkert. Måske har det været svigtet og misbrugt såvel fysisk som psykisk og følelsesmæssigt. Det sårede barn tvivler på sin egen værdi, føler sig ensom, angst og skamfuld.

Børn samarbejder altid med de voksne og forsøger, at tilpasse sig de voksnes behov. For at overleve irettesættelser, udskældning, udskamning og eventuelle overgreb, vil barnet afskære sig fra sig selv og sine egne følelser og derfra leve videre i et tilpasset ”falsk” jeg i håbet om at blive elsket og respekteret. Resultatet kan være ødelæggende for barnets selvfølelse og identitet.

At møde dit indre barn, er en meget effektiv form for selvhealing og indsigt. Det er en holistisk metode, der arbejder med underbevidsthedens sprog og erindringer til healing på celleplan. Bevidsthed om hvordan erfaringer og hændelser fra fortiden ofte afspejler sig i din nuværende opfattelse af dig selv, dine relationer og måder du agerer på i verden.

Et såret indre barn er frø til stress, depression og udbrændthed. Barnet mister tilliden til sine følelser og behov. Dets liv og trivsel lægges i andres hænder.

Det indre barn i den voksne krop

Det giver mening, at vi skal se på vores liv med de øjne, vores barn havde engang, for at genfinde os selv og vores smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn. På rejsen kan vi forstå baggrunden for nogle af de dramaer, vi har gentaget mange gange i vores liv. Samtidig kan vi genopdage os selv og blive mere fri.
Det meste af tiden lever vi som et barn i en voksen krop – og barnet i os længes efter opmærksomhed, forståelse, kærlighed og støtte.

Når du giver dit indre barn det, som det længes allermest efter, hviler du mere i dit autentiske selv. Du slipper ud af dramaer og undertrykkelse.

Når smerten fra fortiden fylder i det underbevidste kan det blive et traume

En reaktion på dette kan være at dæmpe det med alkohol eller narkotika, ved promiskuitet, spil, overforbrug. Overspisning, arbejdsnarkomani og andre selvskadende aktiviteter dulmer smerten ved ikke at turde mærke reelle og dybere behov. Behov for at blive taget omsorg for og vist interesse – ikke kun for det vi præsterer, eller de roller vi spiller. Behov, som vi måske knapt nok tillader os selv at mærke og har svært ved at tro på, kan blive indfriet.

Og ikke at turde mærke svære følelser efter fysiske og psykiske overgreb.

Når traumer undertrykkes og forvises til hukommelsen på celleplanet, kan energien i traumet sætte sig fast. Problemet med undertrykte erindringer på celleplanet er, at de ikke bare begrænser din evne til at leve et frit og glædesfyldt liv, de kan også medvirke til at kroppen udvikler fysiske sygdomme, stress og angst.

Tegn på, at dit indre barn er såret

Listen er lang og det indre barn kan være såret på forskellige niveauer. Det kan være hele identiteten, der er overtaget af forældrene og det kan være begivenheder. Eller det kan være samspil mellem barn og en eller begge forældre eller mellem søskende, der skal ses på og heles.

Tegn på, at dit indre barn er såret, ses ved lavt selvværd, en negativ opfattelse af din krop og dit udseende, humørsvingninger og følelsesmæssig ubalance, problemer med at sætte for fleksible eller ufleksible grænser, problemer med at overspise.

Nogle af de følelser det indre barn står med, som hæmmer den voksne i forholdet med andre og til sig selv kan være:
Oplevelsen af at føle sig forkert og utilstrækkelig
I tvivl om at være god nok og værd af elske
Føler sig uønsket, malplaceret
Selvberejdelser
Føler sig grim, frastødende og ikke tiltrækkende
Gør ting selvom de egentlig ikke ønsker at gøre
Føler sig ensom
Føler sig magtesløs og prisgivet andres ønsker og forventninger
Siger ja, når de mener nej og lader andre overskride sine grænser
Har følelsen af at være stresset og udbrændt
Vil være perfekt indadtil og udadtil
Føler sig hurtigt sårbar og nøgen ved at vise hvem man egentlig er
Uforklarlig vrede, tristhed og depressive tanker

En dominerende indre kritiker (selvkritik) er også tegn på et såret indre barn.

Selvskadende adfærd, seksuelle vanskeligheder, at gemme sig bag en maske, identitetsproblemer, at være oprørsk, at mobbe og/eller være offer eller være arbejdsnarkoman. Perfektionisme og overdrevne ambitioner.

En generel mangel på tillid til dig selv og andre, kriminel adfærd, at lyve om dig selv, at være ‘overansvarlig’ for andre, at være voldsomt fokuseret på konkurrence og en dårlig taber, afhængighed, mangel på ægte venner, tvangsmæssig og påtrængende opførsel, frygt for autoritetspersoner, være manipulerende, være overvejende passiv og tilbagetrukket eller være aggressiv.

Du kan lære at give dit indre barn kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Andre sider af dig selv kommer mere frem og du kan være mere dig selv.

Indre barn øvelse:

At genetablere og heale kontakten med dit indre barn eller de dele af dit sande jeg, du har taget afstand fra, giver adgang til helt nye måder at opfatte dig selv og verden på. Når du mærker følelser og emotioner er det indre barn, der reagerer. Hvis du kan tage en svær følelse til dig, acceptere den og give den omsorg, hjælper du dit indre barn:

Du kan sige til dig selv og følelsen: Jeg ser dig jeg, hører dig og jeg passer på dig. Jeg er her for dig. Det kan hjælpe dig til at rumme følelsen og tillade den at være der. Så klinger den hurtigt af og bliver transformeret til kærlighed.

Tænk tilbage: Hvordan ser du dig selv? Læg mærke til, hvordan du beskriver og tænker om dig selv både nu og i et tilbageblik. Hvilke ord vil du sætte på dig selv som barn, teenager og i 20´erne? Bemærk den følelse du får, når du tænker på dig selv i de forskellige aldre. (Der kan være stor forskel på, hvordan vi føler os indeni og de ord, omverdenen beskriver os med. Familie, lærere, pædagoger og venner sætter forskellige ord og følelser på os og vores måde at være på, som kan komme til at definere resten af vores liv.)

Øvelsen:

Gå ind i dig selv som 12-14-årig og mærk, hvordan det føles i dig. Føler du dig som de labels, andre satte på dig – eller stadig gør? Hvis du gør det, så genkald din første skoledag, tænk på en lærer, du kunne lide og en god ven du havde. Mærk hvordan det var at være dig dengang.

Måske har du brug for at gå længere tilbage, for at mærke dit oprindelig jeg. Dengang du ikke lyttede til andres ord om dig. Gå tilbage til den tid/alder, hvor du stadig er dit sande jeg. Mærk den person. Bemærk de ord, andre har brugt om dig og som du nu siger om dig selv. Føles det sandt, når du mærker dig selv inden i?
Det kan være en smertefuld øvelse og det er godt at afslutte den med at sige nogle kærlige og trøstende ord til dig selv. Disse sætninger virker helende på dine følelser:

Jeg vil altid være her for dig
Jeg forlader dig aldrig
Jeg beroliger dig, til du føler dig tryg
Jeg elsker dig
Jeg vil altid beskytte dig
Jeg bliver hos dig og lytter til dine behov