Indlæg

Traumer og stresssignaler

chok og traume hos børn

Chok og traume hos børn

Chok er det mest almindelige traume, som børn oplever fx ved et trafikuheld eller en faldulykke og adskillelse fra forældre ved hospitalsbesøg eller at blive væk fra de voksne.

Jeg husker stadig et mindre trafikuheld på vej til en familiemiddag. Vores bil punkterede i et skarpt sving, der fik bilen til at skride ud og vende rundt. Vi måtte alle stå ud af bilen, mens min far skiftede hjul. Jeg havde fået et chok, så min krop først stivnede og senere rystede. Og jeg begyndte at græde.

Min fars reaktion på gråden var temmelig frustreret, så han sagde i et vredt tonefald, at ”nu skulle jeg altså stoppe”. Han kunne ikke rumme det i situationen. Min mor sagde til ham i et roligt tonefald: ”Jamen, hun er jo bange.” Min hånd i mors, og hendes tonefald og forståelse virkede beroligende. Jeg følte mig tryg.

Og beroligelse er præcis det, som både barn og voksen har brug for ved chokoplevelser. Beroligelse og forståelse er det, der gør, at et chok ikke bliver et traume.

Gråden og at kroppen ryster, er faktisk en fysisk helingsproces, som gør, at chokket ikke bliver siddende i kroppen. Hvis chokket ikke forløses, kan det udvikle sig til posttraumatisk stress eller traume.

Du kan minimere reaktionen

Min mor var rystet over hændelsen, men det var jo ikke en alvorlig ulykke og hun kunne som den voksne overskue situationen. Så hun gjorde, hvad der faldt hende naturligt: talte i et beroligende tonefald. Hun bragte sig i samklang med både min fars, mit og sit eget nervesystem og jeg faldt til ro.

For at forhindre eller minimere et traume i et barn, der er i chok, er det vigtigt, at den voksne bevarer roen efter hændelsen og rummer barnets reaktion. Tilbyder barnet en let kropskontakt på maven eller ryggen uden at holde det fast i et tæt kram.

Det kan også være godt at tale om situationen i et roligt tonefald. Især mindre børn kan have brug for hjælp til at sætte ord på, hvad der skete. Måske blive vred på den ting det slog sig på fx bordkant, stol eller cykel.

Chok ryster kroppen og nervesystemet

Det er ikke usædvanligt, at vi bliver rystede eller skræmte, når vi selv og/eller et barn er kommet galt afsted. Forskrækkelse, der udtrykker sig i vredesudbrud, udråb, eller ophidselse og måske en bemærkning, kan forstærke oplevelsen af chok. Nervesystemet kommer ud af ligevægt.
Din ro er det, der gør forskellen på om et chok forsvinder ud af kroppen eller bliver hængende og skaber et traume. Såvel i dig selv som i barnet.
Når du udvikler et roligt nærvær, kan du hurtigt genvinde ligevægten og bevare ro under pres. Dit rolige nervesystem smitter af på dig selv og på barnet.

Første skridt er at blive opmærksom på din vejrtrækning og sansninger. Det kan være til stor hjælp i mange andre situationer og ved stressende begivenheder.

Har du selv tendens til at komme hurtigt op i gear eller måske har senfølger efter stress eller traume, kan dette trin være førstehjælp til dit eget nervesystem.

Når dit nervesystem er i balance virker du beroligende og tryghedsskabende for et barn med et følsomt nervesystem og børn som er ramt af chok eller traume.

Det vil være til stor hjælp for dit barn/unge eller børn du har ansvar for, når uheldet indtræffer.
Øvelserne gør dig mere robust i hverdagens travlhed og stress og i forhold til dine egne problemer og uforløste traumer.

Kort om nervesystemet

Det autonome nervesystem er delt op i to: det parasympatiske nervesystem der virker beroligende og det sympatiske nervesystem speederen. Det er det sympatiske nervesystem der får os ud af sengen og får ting til at ske. Når vi bliver forskrækkede, chokerede og bange eller virkelig vrede aktiveres kamp-flugt-frys reaktionen.

For at vi ikke bliver i kæmp, flygt eller frys/stivnet ved et chok, har vi brug for beroligelse. Og det sørger det parasympatiske nervesystem for. Men er det et førskolebarn eller et sensitivt barn, er der brug for støtte fra en voksen, der bevarer roen og taler om det, der sker.

Du kan ikke tænke klart og give omsorg fra en reaktiv tilstand. Det vil sige, hvis du selv går i chok eller mister besindelsen af forskrækkelse eller måske vrede og frustration over uheldet.

 

Vejrtrækningen og kæledyr er en vigtig brik i et roligt nervesystem

Sanseøvelser og vejrtrækning virker beroligende og opmuntrende. De styrker dit beredskab til at berolige både din egen og barnets reaktion.

Adgang til kæledyr og natur er noget af det mest beroligende for nervesystemet. Skal roen stabiliseres og virke som fundament til at styrke relationer og andre udfordringer, er vejrtrækningen og sanserne dog afgørende. Dertil kommer at vise sig selv kærlig omsorg og ændre på tendens til selvkritik, tvivl på sig selv og gøre sig fri af begrænsende tankemønstre

Læs også om chok og traume her: Vagusnerven og det sociale nervesystem

2 Øvelser til dit beroligende nærvær

1 Vejrtrækning: Denne øvelse får dit nervesystem til at slappe af. Den skaber balance og ro i tanker og følelser.
Ånd ind og ud gennem næsen nogle gange. Måske kan du mærke at luften er en smule kølige ved indånding og lidt lunere ved udånding.
Når du er klar så tillad dit åndedræt at blive lidt dybere og roligere.

Du skal nu ånde ind, mens du for dig selv tæller til 4 og en lidt længere udånding på mens du tæller til 6. Og du ånder ud gennem munden i et suk.
Dvs. du tæller 1 – 2 – 3 – 4 i indånding og 1 – 2- 3- 4 – 5 – 6 ved udånding. Gentag 3 – 5 gange.

Fortsæt den bevidste træning Indtil det bliver naturligt for dig at trække vejret lidt dybere ind i mellem, eller du bliver opmærksom på, at du tager et par dybe ind- og udåndinger i løbet af dagen og når du er anspændt. Når det er integreret vil du opleve at det kommer automatisk når du har brug for det.
Vær opmærksom på, at du ikke bliver utilpas. Hvis det sker, så ånd ud gennem næsen i stedet.

Mærk nu, hvordan det føles i kroppen

Her er en kort mundtlig instruktion til ind- og udånding ca 2½ minut: Instruktion af vejrtrækning

En sanse- og vejrtrækningsøvelse

2 Træet: Stå på gulvet uden fodtøj på. Stå med hofte afstand mellem fødderne. Få en god fornemmelse af fodfæste.
Prøv eventuelt om du kan mærke underlaget under dine fødder. Hvis du ikke kan, har det ikke betydning for øvelsen, det er bare en måde at skærpe opmærksomheden i nuet og sanserne. Så prøv igen senere.

Når du synes, at du står godt fast, vipper du op på tæerne og ned på hælene i en stabil rytme. I starten får du måske overbalance, så bare fortsæt et par gange.

Herefter står du på flad fod og forestiller dig, at du er et træ. Forestil dig, at der er rødder fra dine fødder og nedefter. Dine ben og krop er træstammen, og dit hoved og opefter er kronen. Dit fokus skal være i ben, fødder og rødder.

Forestil dig nu, at du trækker næring op fra jorden gennem rødder og op i dine ben og krop.
Hvis det er en hjælp, kan du styre det med indånding, når du trækker næring op, og udånding hvor du spreder den ud i kroppen. Stå i et par minutter.
Bemærk om der falder ro over dig og du er helt til stede.

2 øvelser til børn og unge samt voksne

Du kan styrke dit barns robusthed overfor uheld og svære situationer, så det har lettere ved at komme godt igennem

De næste 2 øvelser er korte og enkle sanse – og vejrtrækningsøvelse til at være stille i krop og sind.

For børn og unge er det også gode øvelser til at blive opmærksom på åndedrættet. En opmærksomhed der er god at have, når man bliver vred, forskrækket, ude af sig selv eller ked af det.

3 Chokoladeåndedrættet

Læg dine hænder, som om de holder om et krus varm chokolade. Indånd langsomt som om du snuser til duften af chokoladen, ånd forsigtigt ud, som om du afkøler din varme chokolade og måske endda afkøler dine egne ophedede følelser i et øjeblik med frustration.

Sæt den ene hånd op foran dig og saml hånden, som om den holder om en kop. Du kan også bruge begge hænder. Hvis du kan, så forestil dig, at du har en kop varm chokolade i hånden. Så varm at du næsten kan fornemme varmen fra koppen mod dine hænder.
Chokoladen er endnu for varm til at drikke, så du må puste lidt på den for at køle den af. Men du skal også nyde duften af chokolade. Nu indånder du duften af chokolade i indånding og puster på den i udånding. 3 – 5 gange.

4 Blomsten og lyset:

Denne variation er de yngre børn meget glade for

Først forestiller du dig, at du holder en blomst i hånden. Måske virker det godt at stikke tommeltot opad så den forestiller en blomst. Nu stikker du næsen ned til blomsten, mens du dufter til den i en indånding. Nu forvandler blomsten sig til et stearinlys i form af pegefingeren. Så puster du (blidt) ”flammen” ud med ”kysselæber.

Hvis du støtter dit barn/unge i at lære øvelserne, kan du hjælpe, når barnet hikster af anstrengelse, når gråden bliver overvældende eller barnet hidser sig op og ikke kan falde til ro.
Barnet behøver ikke at lave øvelsen i situationen. Det har fornemmelsen af at trække vejret i kroppen, så når du siger det i et afslappet tonefald og måske guider lidt med ….. ”jah, det er godt, træææk vejret ”… og selv trækker vejret lidt dybere, så smitter du.
Senere vil du selv og dit barn/unge mere naturligt trække vejret, når I står i en svær situation.

Personligt bruger jeg altid et par dybe vejrtrækninger, når jeg er lidt fortravlet, er ved at lade mig irritere over noget eller mærker, at jeg er ved at hidse mig op. Det virker omgående. Og det er denne daglige oplevelse af at kunne styre åndedrættet og berolige sig selv, der træder i kraft, når der er brug for at du bevarer ro i en svær situation.