Indlæg

Mindfulness og healing

Mindfulness og healing med den violette flamme

Stress er årsagen til de fleste sygdomme i vores moderne samfund. I sig selv er stress ikke sygdom, det kan være drivkraft til at få ting til at ske. Men længerevarende stress skaber sygdom, og det mest almindelige er depression og angst.

Stress kan deles op i 3 kategorier
  • Fysisk overanstrengelse, når vi ganske enkelt driver rovdrift på vores fysiske ressourcer – eller tillader andre at gøre det.
  • Kemisk ubalance fx fødevarer og når vi er i direkte eller indirekte berøring med ting der indeholder skadelige kemiske stoffer. Herunder også luftforurening
  • Følelsesmæssig stress efter stærkt belastende perioder med fx sygdom i familien, mobning i skolen, på jobbet og i familien, overgreb (fysisk, psykisk, seksuelt), narcissistisk partner eller forældre, opvækst og samliv med misbruger.

Når stress bliver til sygdom, sætter det sig i krop og sind. Fysisk i kroppen fra bund til top – fra fødder til hjerne. I sindet som tankemylder, selvkritik, frygt, angst depression, sorg, ulykkelighed, rastløshed.

En sygemelding uden behandling har ingen effekt. Ofte vil man have en masse tanker om hvordan det går på jobbet, måske have følelser af at burde vende tilbage når man har det lidt bedre. Man ryger ind i stresscirklen, hvor stress hurtigt slår endnu mere hårdt ned. Nervesystemet er ikke helet og det, der skabte stress, har ikke ændret sig.

Stresshåndtering

Den bedste og vigtigste healing af stress starter med at forstå årsagen og erkende, hvad der skal til for at ændre det.

Eksempel fra min praksis: En 40-årig kvinde kontaktede mig personligt. Hun fortalte, at hun kan ikke lade være med at give sig selv 100%. Hun er glad for arbejdspladsen og kollegerne, men vilkårene har gjort hendes arbejde vanskeligere og hun kan ikke se sig selv skrue ned for engagementet. Hun er opmærksom på, hvad der er brug for og bliver ved, til hun er færdig. Det satte hende i en uoverskuelig situation.

Coaching og healing gav ro og overblik. Vi talte blandt andet om at være særligt sensitiv, hvilket bekræftede hendes oplevelse.

Du kan være særligt sensitiv uden at vide det.

Nogle parametre er, at du

  • er generet af høje lyde, stærke lugte og uro omkring dig
  • kan mærke andres stemninger og det er udmattende
  • føler et konstant pres for at skynde dig fremad
  • dine bløde færdigheder får ikke altid den kredit de fortjener
  • negativ feedback rammer hårdt
Mindfulness

En anden vigtig ting er at få ro i tankemylder. Her er mindfulness en vigtig medspiller.

Tankemylder skaber grubleri, katastrofetanker og selvkritik.

Mindfulness har effektive metoder til at få opmærksomheden ind i nuet og i kroppen med fx kropskanning, gående meditation, opmærksomhed på krop, tanker og følelser.

Mindfulness bremser og reducerer stress. Healing opløser fortidens påvirkning. Samtale hjælper til at erfare sårbarhed og modtagelighed fx er den særligt sensitive ekstra udsat for stress.

Om healing og den violette flamme

Udgangspunktet for at inddrage healing er, at stress er noget der sker i det ydre og skal hele i det indre. Healing sker på celleniveau – altså i det indre.

Jeg arbejder især med den violette flamme – en oldgammel healingsform, der siges at være overleveret til menneskeheden i det 18 århundrede. En healingsform du kan bruge til selvhealing. Se længere fremme.

En biologisk forklaring på healing med den violette flamme

Mennesket er bygget op af celler, der kommunikerer med hinanden (Etisk råd). Cellerne illustreres ofte som små kugler inden i en membran. Disse “kugler” er meget sårbare og membranen sikrer en optimal separation, sortering og koncentration af de ioner, uorganiske og organiske forbindelser, som er helt nødvendige for biologisk aktivitet. Kort sagt at vores krop fungerer optimalt.

Det gør vores krop ikke altid. Videnskaben er kommet langt og kan hjælpe de fleste. Men nogle gange er kemi og operation overkill af menneskelige problemer, skabt i et konkurrencesamfund

Det der sker i kroppen kan illustreres på følgende måde:

Når vores fysiske krop, sindet og det spirituelle legeme (aura som er omkring kroppen) bliver påvirket af en eller flere af de ovenstående kategorier for stress, sker der en form for fysisk, mental og følelsesmæssig forurening.

Vi får det skidt og bliver syge. Det opleves som regel først i kroppen og derefter i sindet. Dette kan illustreres som en tønde med marmorkugler (celler), der bliver hældt tjære (stress) ned i. Kuglerne bliver klistret sammen og den nødvendige biologiske aktivitet bliver bremset eller helt forhindret.

Denne “tjæreproces” foregår over en lang periode, og for de fleste mennsker starter det ved fødslen. Nogle får hældt mere tjære ind i deres mikrobiologi end andre. Nogle fødes med større modstandskraft. Og nogle har mere fysiske og psykiske healende omstændigheder end andre, som kan styrke immunforsvaret.

Healing kan “opløse tjæren” i de tilstoppede mellemrum mellem cellerne og genoprette de fysiske og psykiske processer. Krop og sind tilføres nye ressourcer. Det kan forstås som, at krop og sind renses og menneskets helhed opnår en fredfyldt værentilstand.

Du er også velkommen i Facebook gruppen MINDFUL PAUSE Her finder du små gaver til indre ro og klarhed med mindfulness og healing.

En selvhealingsøvelse med den violette flamme:

Du kan visualisere dig selv stående eller liggende i en violet flammesøjle på omkring to meter i diameter og ca tre meter i højden. Den kan strække sig fra under dine fødder til godt over toppen af dit hoved.

Se den violette flamme komme til live, som om du ser en film. Flammerne hæver sig og pulserer omkring dig forskellige nuancer af purpur, lyserød og violet (se billede højere oppe på siden). Udenom den violette flamme ser du en endnu større søjle af hvidt lys, der beskytter og forsegler den violette flamme.

Når du visualiserer den violette flamme, kan du forstærke healingen på celleplan og helt tilbage til karmiske bånd, ved samtidig at tænke for dig selv eller siger højt:

Jeg er den violette flamme, jeg er kærlighed, jeg er lys, jeg er fred.

Min krop og mit sind bliver renset af den violette flamme for alt der ikke er brug for.

Jeg er fri af begrænsende karmiske bånd fra dette og tidligere liv.

Får du minder fra tidligere liv eller tidligere i dette liv, mens du er i den violette flamme, så tillad det at tone frem og forestil dig, at de bliver brændt til aske i den violette flamme.

Denne visualisering virker rigtig godt om morgenen og gentages gerne i løbet af dagen eller før du lægger dig til at sove. Den violette flamme løfter din energi og beskytter dig fysisk og psykisk.

Du kan også få clairvoyant healing som hjælp til healing og personligt råd til, hvordan du kan heale dig selv.

 

 

Selvmedfølelse modvirker selvkritik

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livskriser er et menneskeligt livsvilkår. Når du forstår helt indeni – ikke bare med hovedet – at alle oplever modgang, smertefulde følelser som sorg, utilstrækkelighed, uro, tristhed, fravær af glæde og ikke at være god nok, så ved du, at du ikke er alene om det.

Selvmedfølelse indebærer at være varm og forstående over for dig selv, når du har det svært, når du fejler eller føler dig utilstrækkelig snarere end at slå dig selv med kritik. At tale venligt til dig selv frem for at skælde dig selv ud eller presse dig selv en ekstra gang, når det ikke går, som du håber og ønsker.

Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Medfølelse er kærlig omsorg. Som når du ønsker at trøste en anden. Nu er det bare dig selv. Altså selvmedfølelse. Ved selvmedfølelse tager du ansvar for dig selv og omsorg for dine følelser, krop og tanker om dig selv. Når du kan rumme svære følelser og trøste dig selv.

Hvis du bebrejder dig selv eller andre, ryger du op i hovedet og mærker ikke følelsen. Så forløses den ikke men hober sig op og kommer igen – og igen.

Den indre styrke

Samtidig er selvmedfølelse også at tage din styrke hjem i dig selv. Det er fx. at sige nej til andre, der sårer dig, og have tydelige personlige grænser. Eller at sige ’nej’ til din egen ødelæggende/selvkritiske adfærd, så du kan forblive sund, rask og tryg. Det er også at ‘sige ja’ til det der er vigtigt for dig, også når det måske opleves sårbart at sige ‘ja’. At du selv tager ansvar for dine grundlæggende behov, både de mentale, følelsesmæssige, fysiske eller spirituelle. At du mærker følelsen af at være OK, som den du er.

Selvmedfølelse er et element af Mindful self-Compassion som en måde at give dig selv kærlig omsorg og modvirke selvkritik, stress, depression og angst.

Du beroliger dit nervesystem og kommer i kontakt med din naturlige tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør dig mere robust og mindre bange for at begå fejl.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Hvordan bliver du mere venlig overfor dig selv?

Første skridt er at tillade dig selv at mærke din smerte. Når du føler dig alene om opgaverne, forladt, ikke set og forstået. Især hvis der følger selvkritik og selvfordømmelse i kølvandet. En smerte kan fx være at se dig selv i spejlet og se, at du har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvis du ikke står helt ved dig selv. Går på kompromis med dine værdier eller med dine behov.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det her er svært. Jeg er virkelig ked af det. Og dette skal ikke forveksles med selvmedlidenhed.

Tredje skridt er at være venlig mod dig selv. Det kan du gøre ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse gennem tonefaldet og den kærlige berøring. Prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Hvor den kritiske stemme lukker, virker medfølelse åbnende.

Selvkritik

Alle mennesker har en indre dialog. Det er tankerne, der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad du oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver selvkritisk, undermineres selvværdet. Det er almindeligt ikke at bemærke det og derfor anse tankerne for at være virkeligheden. Du bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da du var barn og ung. Det bliver en indre kritiker med et godt fodfæste i sindet.

Den indre kritiker har også en positiv skjult intention med at ville beskytte dig mod at blive udelukket af flokken. Den kan få dig til at overveje, hvordan du kan gøre det bedre. Du kan vurdere, hvad der gik galt, eller hvor det du gjorde, ikke virkede.

Problemet opstår, når den indre kritiker bliver den, du måler dig selv og dit liv ud fra.

Selvkritik aktiverer kamp, flugt, frys mekanismen og indre utryghed. Det udløser stresshormoner.

Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det du ikke er tilfreds med i dit liv og i dig selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Krestine Hartmann

Jeg hjælper teenagere og voksne med stress og angst. Her inddrager jeg healing af det indre barn og selvkritik med selvmedfølelse.

Du er meget velkommen til at ringe og høre om jeg kan hjælpe dig med dit problem

Kontakt mig på 22 80 05 38 og E-mail: kontakt@krestinehartmann.dk

healing af stress og angst

Om selvmedfølelse af forsker Kristin Neff

Kristin Neff er forsker og udvikler af Mindful Self Compassion programmet (MSC) som er samlet af tre komponenter: mindfulness, selvmedfølelse og medfølelse til forbundethed med andre.

Selvmedfølelse: jeg forsøger at være forstående og tålmodig med de aspekter af min personlighed, jeg ikke bryder mig om
Selvfordømmelse: jeg er misbilligende og dømmende overfor mine fejl og mangler
Fælles menneskelighed/forbundethed: Når jeg fejler med noget, jeg oplever alvorligt, kan jeg føle mig alene i min fejlen – medfølelse gør at jeg ved, at jeg er ikke alene
Mindfulness: når jeg føler mig nedtrykt, prøver jeg at tale til mig selv/mine følelser med nysgerrighed og åbenhed.

Mindfulness medvirker til en ikkedømmende opmærksomhed på krop og følelser og til at sænke tempoet. Compassion/medfølelse med andre modvirker følelse af at være isoleret og ensom. Selvmedfølelse rummer og beroliger svære følelser.

Mindfulness spørger: hvad mærker jeg lige nu?
Medfølelse spørger: Hvad har jeg mest brug for lige nu?
Mindfulness siger: Føl din smerte og lidelse med opmærksomhed
Selvmedfølelse siger: Vær venlig overfor dig selv, når du lider

Eksempel fra min praksis

Selvmedfølelse åbner hjertet for os selv og vores børn. Vi kan bedre rumme barnets modstand og vores egne svære følelser i den forbindelse. Vi kan finde accept og ro med det, der er. Vi kan hjælpe børnene – og undgå at slide os selv op.

Mit barn vil ikke i skole
En far havde fået til opgave at følge sin søn hen i en ny skole og det var ikke lykkedes endnu.
Sønnike er 10 år, han har autismespektrum og vil IKKE i skole. BASTA. Og slet ikke en ny skole.🙅‍♂️
Heller ikke selvom det er far, der følger, som han altid gør, når noget er utrygt👨‍👦
Men tanker om at gå i skole, og især at skulle møde nogle, han ikke kender, vækker usikkerhed.

FAR ER BEKYMRET og føler sig utilstrækkelig,😐 Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han frygter, at det ikke lykkes.
Vi taler om, hvor svært det er, at han ikke kan nå ind til sin søn.
Vi taler om de følelser og skræmmebilleder far får ved sin søns vedholdende afvisning.
Far får sat ord på, hvor svært det føles indeni.

Hvad gør vi så?

Vi trækker vejret ned i maven sammen et par gange, så far kan flytte fokus fra bekymrende tankemylder,🧠 få ro på. Så beder jeg ham lægge en hånd på hjertet og en på maven💓
Han mærker, at maven hæver sig i indånding og sænker sig i udånding.
Herefter gentager han nogle venlige sætninger jeg giver ham:
”Det er svært lige nu”, ”men jeg er ikke den eneste der har svært ved at få sit barn i skole”.
”Jeg er en god far”
”Det er ok, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre – lige nu”
”Jeg er OK, min søn (navn) er OK”

Senere giver far udtryk for, at han har ro og kan møde sin søn mere afslappet. Han kan slappe af med, at det ikke lykkes i dag, men måske i morgen. Det er en hjælp at huske på, at han ikke er den eneste i den svære situation. Far får redskaber til at hjælpe sin søn i morgen og en aftale om at vende tilbage.

Mennesker har brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er forkert, ikke kan finde ud af det, føler mig utilstrækkelig.

Når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde har det bedre. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale mediers tendens til at vise de andres fantastiske liv.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske. En oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Medfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være ved at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Du føler dig forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når du har medfølelse, kan du være empatisk med andre uden at overtage deres smerte og problemer- og uden at ville fixe dem.

MSC eller mindfulness og selv-medfølelse er et redskab til indre styrke og ro til at møde livet, som det er og til at være den du er.