Indlæg

Mindfulness og healing

Mindfulness og healing med den violette flamme

Stress er årsagen til de fleste sygdomme i vores moderne samfund. I sig selv er stress ikke sygdom, det kan være drivkraft til at få ting til at ske. Men længerevarende stress skaber sygdom, og det mest almindelige er depression og angst.

Stress kan deles op i 3 kategorier
  • Fysisk overanstrengelse, når vi ganske enkelt driver rovdrift på vores fysiske ressourcer – eller tillader andre at gøre det.
  • Kemisk ubalance fx fødevarer og når vi er i direkte eller indirekte berøring med ting der indeholder skadelige kemiske stoffer. Herunder også luftforurening
  • Følelsesmæssig stress efter stærkt belastende perioder med fx sygdom i familien, mobning i skolen, på jobbet og i familien, overgreb (fysisk, psykisk, seksuelt), narcissistisk partner eller forældre, opvækst og samliv med misbruger.

Når stress bliver til sygdom, sætter det sig i krop og sind. Fysisk i kroppen fra bund til top – fra fødder til hjerne. I sindet som tankemylder, selvkritik, frygt, angst depression, sorg, ulykkelighed, rastløshed.

En sygemelding uden behandling har ingen effekt. Ofte vil man have en masse tanker om hvordan det går på jobbet, måske have følelser af at burde vende tilbage når man har det lidt bedre. Man ryger ind i stresscirklen, hvor stress hurtigt slår endnu mere hårdt ned. Nervesystemet er ikke helet og det, der skabte stress, har ikke ændret sig.

Stresshåndtering

Den bedste og vigtigste healing af stress starter med at forstå årsagen og erkende, hvad der skal til for at ændre det.

Eksempel fra min praksis: En 40-årig kvinde kontaktede mig personligt. Hun fortalte, at hun kan ikke lade være med at give sig selv 100%. Hun er glad for arbejdspladsen og kollegerne, men vilkårene har gjort hendes arbejde vanskeligere og hun kan ikke se sig selv skrue ned for engagementet. Hun er opmærksom på, hvad der er brug for og bliver ved, til hun er færdig. Det satte hende i en uoverskuelig situation.

Coaching og healing gav ro og overblik. Vi talte blandt andet om at være særligt sensitiv, hvilket bekræftede hendes oplevelse.

Du kan være særligt sensitiv uden at vide det.

Nogle parametre er, at du

  • er generet af høje lyde, stærke lugte og uro omkring dig
  • kan mærke andres stemninger og det er udmattende
  • føler et konstant pres for at skynde dig fremad
  • dine bløde færdigheder får ikke altid den kredit de fortjener
  • negativ feedback rammer hårdt
Mindfulness

En anden vigtig ting er at få ro i tankemylder. Her er mindfulness en vigtig medspiller.

Tankemylder skaber grubleri, katastrofetanker og selvkritik.

Mindfulness har effektive metoder til at få opmærksomheden ind i nuet og i kroppen med fx kropskanning, gående meditation, opmærksomhed på krop, tanker og følelser.

Mindfulness bremser og reducerer stress. Healing opløser fortidens påvirkning. Samtale hjælper til at erfare sårbarhed og modtagelighed fx er den særligt sensitive ekstra udsat for stress.

Om healing og den violette flamme

Udgangspunktet for at inddrage healing er, at stress er noget der sker i det ydre og skal hele i det indre. Healing sker på celleniveau – altså i det indre.

Jeg arbejder især med den violette flamme – en oldgammel healingsform, der siges at være overleveret til menneskeheden i det 18 århundrede. En healingsform du kan bruge til selvhealing. Se længere fremme.

En biologisk forklaring på healing med den violette flamme

Mennesket er bygget op af celler, der kommunikerer med hinanden (Etisk råd). Cellerne illustreres ofte som små kugler inden i en membran. Disse “kugler” er meget sårbare og membranen sikrer en optimal separation, sortering og koncentration af de ioner, uorganiske og organiske forbindelser, som er helt nødvendige for biologisk aktivitet. Kort sagt at vores krop fungerer optimalt.

Det gør vores krop ikke altid. Videnskaben er kommet langt og kan hjælpe de fleste. Men nogle gange er kemi og operation overkill af menneskelige problemer, skabt i et konkurrencesamfund

Det der sker i kroppen kan illustreres på følgende måde:

Når vores fysiske krop, sindet og det spirituelle legeme (aura som er omkring kroppen) bliver påvirket af en eller flere af de ovenstående kategorier for stress, sker der en form for fysisk, mental og følelsesmæssig forurening.

Vi får det skidt og bliver syge. Det opleves som regel først i kroppen og derefter i sindet. Dette kan illustreres som en tønde med marmorkugler (celler), der bliver hældt tjære (stress) ned i. Kuglerne bliver klistret sammen og den nødvendige biologiske aktivitet bliver bremset eller helt forhindret.

Denne “tjæreproces” foregår over en lang periode, og for de fleste mennsker starter det ved fødslen. Nogle får hældt mere tjære ind i deres mikrobiologi end andre. Nogle fødes med større modstandskraft. Og nogle har mere fysiske og psykiske healende omstændigheder end andre, som kan styrke immunforsvaret.

Healing kan “opløse tjæren” i de tilstoppede mellemrum mellem cellerne og genoprette de fysiske og psykiske processer. Krop og sind tilføres nye ressourcer. Det kan forstås som, at krop og sind renses og menneskets helhed opnår en fredfyldt værentilstand.

Du er også velkommen i Facebook gruppen MINDFUL PAUSE Her finder du små gaver til indre ro og klarhed med mindfulness og healing.

En selvhealingsøvelse med den violette flamme:

Du kan visualisere dig selv stående eller liggende i en violet flammesøjle på omkring to meter i diameter og ca tre meter i højden. Den kan strække sig fra under dine fødder til godt over toppen af dit hoved.

Se den violette flamme komme til live, som om du ser en film. Flammerne hæver sig og pulserer omkring dig forskellige nuancer af purpur, lyserød og violet (se billede højere oppe på siden). Udenom den violette flamme ser du en endnu større søjle af hvidt lys, der beskytter og forsegler den violette flamme.

Når du visualiserer den violette flamme, kan du forstærke healingen på celleplan og helt tilbage til karmiske bånd, ved samtidig at tænke for dig selv eller siger højt:

Jeg er den violette flamme, jeg er kærlighed, jeg er lys, jeg er fred.

Min krop og mit sind bliver renset af den violette flamme for alt der ikke er brug for.

Jeg er fri af begrænsende karmiske bånd fra dette og tidligere liv.

Får du minder fra tidligere liv eller tidligere i dette liv, mens du er i den violette flamme, så tillad det at tone frem og forestil dig, at de bliver brændt til aske i den violette flamme.

Denne visualisering virker rigtig godt om morgenen og gentages gerne i løbet af dagen eller før du lægger dig til at sove. Den violette flamme løfter din energi og beskytter dig fysisk og psykisk.

Du kan også få clairvoyant healing som hjælp til healing og personligt råd til, hvordan du kan heale dig selv.

 

 

Selvmedfølelse modvirker selvkritik – og styrker selvværd

Selvmedfølelse

Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livskriser er et menneskeligt livsvilkår. Når du forstår helt indeni – ikke bare med hovedet – at alle oplever modgang, smertefulde følelser som sorg, utilstrækkelighed, uro, tristhed, fravær af glæde og ikke at være god nok, så ved du, at du ikke er alene om det.

Selvmedfølelse indebærer at være din egen bedste ven med forståelse over for dig selv, når du har det svært, når du fejler eller føler dig utilstrækkelig snarere end at slå dig selv med kritik. At tale venligt til dig selv frem for at skælde dig selv ud eller presse dig selv en ekstra gang, når det ikke går, som du håber og ønsker.

Selvværd

Vi er ikke født med en grundlæggende tro på, at vi har værdi. Selvværdet udvikles i løbet af barndommen.
Kærlige forældre, der giver udtryk for, at de elsker barnet gennem tæt fysisk kontakt og følelsesmæssig omsorg, og som kan rumme barnets svære følelser og sætte grænser uden at miste kærligheden til dig. Det giver tryghed og følelse af værd.

Stress og svære livsbegivenheder som alvorlig sygdom eller dødsfald kan have en negativ effekt på dit selvværd, så fremt du ikke har fået omsorg og fået talt om det med nogle vigtige andre. Eller taget kærlig omsorg for dig selv – eventuelt sammen med en der kunne lytte og rumme. Se mere om dette længere fremme i artiklen.

Lavt selvværd. Har du meget tidligt i dit liv været i tvivl om, at du er god nok, er du sårbar over for kritik. Andres kritik kan opfattes som sandhed og du tror på, hvad andre siger om dig. Måske kan du endda opfange andres negative følelser og kropssprog, som noget der har med dig at gøre. Du tolker chefens irritation som indirekte kritik eller utilfredshed med dig, i stedet for at tænke at chefen har en dårlig dag.

Selvkritisk indre dialog

Alle mennesker har en indre dialog. Det er tankerne, der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad du oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver selvkritisk, undermineres selvværdet. Det er meget almindeligt, at vi ikke bemærker, at det bare er tanker, fordi vi tror at tankerne er virkeligheden. Vi kommer til at identificere os med dem og bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da du var barn og ung. Det udvikler en indre kritiker.

Når vi er plaget af skam og skyld, glemmer mange, at der er nogen der støtter og man glemmer alt det gode.
Ved overidentifikation med tankerne kommer de til at fylde det hele. Fx kan  kritik på jobbet aktivere tanker, der løber rundt om ikke at være god nok og følelserne skyller ind over os. Det hele bliver sort i sort, selvom det ikke er sort. Kritik kan faktisk også være hjælpsomt, men det kan man ikke høre, når den indre kritiker er i spil.

Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det du ikke er tilfreds med i dit liv og i dig selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.

Konsekvenser af lavt selvværd

Når selvværdet er lavt, er man særligt præget af humørsvingninger, fordi man sidder fast i sine negative tanker og følelser omkring sig selv. Det kan være svært at vise empati og leve sig ind i andres tanker og følelser, fordi man har så meget fokus på sig selv og sin egen smerte. Det betyder også, at man ofte mistolker andre. Man tror for eksempel, at det er ens skyld, at partneren er i dårligt humør, uden at det er tilfældet. Ros preller det af; man tror ikke på det, fordi man er overbevist om, at man ikke er værd at holde af. Det er også svært at tage imod kærlighed og omsorg. Man kan derfor være svær at hjælpe.

Når man ikke føler sig af værdi, lader man være med at gå efter det, man har brug for i livet. Det gælder for eksempel i forhold til andre mennesker og i forbindelse med uddannelse og job. Det er svært at svare på, hvad man vil med sit liv, da man ikke tror på, at man kan lykkes. Eller man har drømme om det, man gerne vil, men tvivlen handlingslammer.

At leve med lavt selvværd kan ødelægge dit mentale helbred. Det kan også føre til dårlige vaner som at ryge og drikke for meget – også en måde at undgå hverdagen på.

De fleste psykiske lidelser er forbundet med lavt selvværd

Depression opstår ofte af selvbebrejdelse og følelsen af ikke at være god nok. Den depressive tænkning udgøres af negative tanker om en selv, andre mennesker og ens muligheder i fremtiden, og man husker kun negative hændelser i fortiden.

Angst er ofte også forbundet med lavt selvværd og tvivlen på at kunne slå til. Det samme gælder for personlighedsforstyrrelser, men her kan det veksle mellem alt for højt selvværd (selvhævdelse) og alt for lavt selvværd.

Stress kan til en vis grad handle om lavt selvværd, idet man ved stress tillader sig selv at blive overbelastet, fordi man mangler færdigheder i at sige fra. Det, at man grundlæggende ikke tror på, at man er god nok, bidrager også til, at man lettere bliver stresset.

Hvis du fx identificerer dig med din status eller dine ting og det, penge giver dig råd til at gøre, er du mere udsat for en af ovenstående lidelser. Bag ved de ydre værdier kan ligge et lavt selvværd, som aktiveres, hvis du pludselig mister din status, penge og overskud. Du identificerer dig med ydre værdier som giver dig selvtillid – hvilket ikke er det samme som selvværd, fordi det bygger på det ydre og selvværd bygger på den indre følelse af værdi.

Den indre værdifølelse forsvinder ikke af ydre begivenheder; så har du et højt selvværd, finder du styrken til at begynde forfra eller skabe de nødvenlige forandringer. Et skridt ad gangen.

Om selvmedfølelse

Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Medfølelse er kærlig omsorg. Som når du ønsker at trøste en anden. Nu er det bare dig selv. Altså selvmedfølelse. Ved selvmedfølelse tager du ansvar for dig selv og omsorg for dine følelser, krop og tanker om dig selv. Når du kan rumme svære følelser og trøste dig selv.

Selvmedfølelse er et element af Mindful self-Compassion som en måde at give dig selv kærlig omsorg og modvirke selvkritik, stress, depression og angst.

Du beroliger dit nervesystem og kommer i kontakt med din naturlige tilstand af ro og styrke.

Selvmedfølelse gør dig mere følelsesmæssigt robust og mindre bange for at begå fejl.

Samtidig er selvmedfølelse også at tage din styrke hjem i dig selv. Det er:

  • At sige nej til andre, der sårer dig, og have tydelige personlige grænser.
  • At sige JA til dig selv.
  • At være venlig overfor dig selv i dine tanker og handlinger

Første skridt er at være opmærksom på dine tanker og hvordan du taler med dig selv

Selvmedfølelse til øget selvværd

Selvmedfølelsen motiverer dig fra et højere sted i dig. Taler fra hjertet til dig selv ligesom man ville gøre til et barn. Dit medfølende selv vil at du skal være glad og lykkelig. At mærke en glæde og lykke som ikke er afhængig af ydre omstændigheder.

Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?

At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.

Her er 3 skridt til at rette mere venlighed mod dig selv

Hvordan du bliver mere venlig overfor dig selv og øger selvværdet

Første skridt er at tillade dig selv at mærke din smerte. Når du føler dig alene om opgaverne, forladt, ikke set og forstået. Især hvis der følger selvkritik og selvfordømmelse i kølvandet. En smerte kan fx være at se dig selv i spejlet og se, at du har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvis du ikke står helt ved dig selv. Går på kompromis med dine værdier eller med dine behov.

Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det her er svært. Jeg er virkelig ked af det. Og dette skal ikke forveksles med selvmedlidenhed.

Tredje skridt er at være venlig mod dig selv. Det kan du gøre ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.

Giv dig selv fuld accept og medfølelse gennem tonefaldet og den kærlige berøring. Prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.

Hvor den kritiske stemme lukker for hjertet og troen på dig selv, virker medfølelse åbnende. Du kan mærke din værdi, dine følelser og behov indeni

Eksempel fra min praksis:

Selvmedfølelse åbner hjertet for os selv og vores børn. Vi kan bedre rumme barnets modstand og vores egne svære følelser i den forbindelse. Vi kan finde accept og ro med det, der er. Vi kan hjælpe børnene – og undgå at slide os selv op.

Mit barn vil ikke i skole
En far havde fået til opgave at følge sin søn hen i en ny skole og det var ikke lykkedes endnu.
Sønnike er 10 år, han har autismespektrum og vil IKKE i skole. BASTA. Og slet ikke en ny skole.🙅‍♂️
Heller ikke selvom det er far, der følger, som han altid gør, når noget er utrygt👨‍👦
Men tanker om at gå i skole, og især at skulle møde nogle, han ikke kender, vækker usikkerhed.

FAR ER BEKYMRET og føler sig utilstrækkelig,😐 Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han frygter, at det ikke lykkes.
Vi taler om, hvor svært det er, at han ikke kan nå ind til sin søn.
Vi taler om de følelser og skræmmebilleder far får ved sin søns vedholdende afvisning.
Far får sat ord på, hvor svært det føles indeni.

Hvad gør vi så?

Vi trækker vejret ned i maven sammen et par gange, så far kan flytte fokus fra bekymrende tankemylder,🧠 få ro på. Så beder jeg ham lægge en hånd på hjertet og en på maven💓
Han mærker, at maven hæver sig i indånding og sænker sig i udånding.
Herefter gentager han nogle venlige sætninger jeg giver ham:
Det er svært lige nu”, ”men jeg er ikke den eneste der har svært ved at få sit barn i skole”.
Jeg er en god far
Det er ok, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre – lige nu”
”Jeg er OK, min søn (navn) er OK

Senere giver far udtryk for, at han har ro og kan møde sin søn mere afslappet. Han kan slappe af med, at det ikke lykkes i dag, men måske i morgen. Og hvis det ikke lykkes, er det ikke en ulykke. Det er en hjælp at huske på, at han ikke er den eneste i den svære situation. Far får redskaber til hvordan han kan bevare sin ro og hjælpe sin søn i morgen. Vi aftaler, at han vender tilbage i morgen. Far har brug for tæt støtte indtil det falder ham mere naturligt at tale venligt til sig selv – hver gang hans søn har det svært og protesterer. Det hjælper også drengen.

Når vi tvivler på os selv og føler os utilstrækkelige, kan vi tale os selv ned, og det påvirker vores relationer negativt.

Mennesker har nemlig brug for at føle sig forbundet

Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er forkert, ikke kan finde ud af det, føler mig utilstrækkelig. Vi udstråler

Når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde er bedre eller har det bedre. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke, at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale medier med billeder af andres “perfekte liv, som ofte viser sig at være falsk.

Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske. En oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.

Selvmedfølelse åbner dit hjerte

Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.

Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.

Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være ved at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?

Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Du føler dig forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når du har selvmedfølelse, kan du mærke medfølelsen med andre, der har det svært.