Indlæg

identitetstab bag stress og angst – at lytte til din sjæls kald

Identitetstab som ligger bag stress og angst i voksenlivet sker ofte tidligt i livet.

Stress og angst er et udtryk for at være ude af sig selv.

Identitetstab betyder, at miste kontakten med sig selv. Dette bevirker, at når livet udfordrer dig til at stå ved dig selv og du ikke kan mærke dig selv, så går du på kompromis med andres værdier og godkendelse af dig, gennem det du gør, ikke gennem den du er.

Du mister dig selv i frygten for at blive lukket ude af fællesskabet – for ikke at være god nok.

Vi mennesker kan ikke tåle at blive lukket ude, så vi gør det, der skal til for at blive accepteret i familien – og senere i venne- og arbejdsfællesskaber. Det vil ofte være på bekostning af den personlige identitet. Det du er sat på jorden for.

Vi er sat på jorden, for at være den vi er

… at følge sjælens kald.

Jo mere du bliver bevidst om din sjæls nærvær, jo mere permanent etableret bliver du i dig selv. Du ved hvem du er og kan stå ved dig selv.

Det tager tid for barnet er erkende sig selv og det sker gennem forældrenes accept af barnets egenskaber og støtte til at tilpasse sig uden at miste sig selv. At miste sig selv er identitetstab.

Identitetstab opstår over tid, når barnet lærer at tilpasse sig familiens værdier på bekostning af barnets tryghed og egenart. Når vi ikke lærer at være i verden, som dem vi er.

I min familie var dygtighed i skolen og gode karakterer en vigtig værdi. Det jeg skulle præstere for at være god nok i deres øjne. De havde et “dygtigt barn der klarede sig godt i skolen”. Og belønningen var karakterpenge, som viste, hvor god nok jeg var.

Min identitet blev at skulle være dygtig – og lydig.
Altså ikke at være mig og finde ud af hvem jeg er og hvad der giver mig glæde og livskraft.

Det blev et enten/eller – enten dygtig og lydig med belønning eller ikke dygtig og ingen belønning, hvilket mit indre barn tolkede som ikke god nok.

Ikke god nok giver frygt for at blive lukket ude af fællesskabet. Frygten overdøvede glæden ved at gå i skole. Det blev en blanding af præstationsræs og undgåelsesmanøvrer.

At blive lukket ude kan føles som en dødsdom for det lille barn

Frygten for udelukkelse lærer os, at det at tilgodese os selv betyder, at så svigter vi nogle andre. Fx hvis barnet/den unge har en drøm for sit liv, der ikke passer ind i forældrenes drøm for deres barn.

Forældrene kan føle sig svigtet og kritisere barnets valg, når det følger sin egen drøm. Eller barnet vælger at følge forældrenes drøm og svigter sig selv.

  • Hvis vennerne har brug for, at man er der og man selv har mere brug for ro til at være.
  • Hvis arbejdspladsen har brug for at man yder en ekstra indsats i en periode – som så bliver hverdag.
  • Når partneren forventer, at man er ligesom denne eller tilpasser sig den andens humør og ønsker
  • Når truslen om et blive fyret, mobning af kolleger eller leder, eller virksomhedens fallit hænger over hovedet på os, så vi står til rådighed dag og nat.
Vi overtilpasser os og mister kontakten med os selv.
Jeg mistede kontakten med mig selv og lod frygten styre…

Da jeg fik et drømmejob som pædagogisk leder, blev min første opgave at meddele personalet, at vi skulle ændre skemaer. De ubesatte stillinger/timer skulle dækkes af personalet. Nedskæringer gjorde, at der ikke var penge til at besætte dem.
Det vækkede en enorm protest.

Da jeg var budbringer, blev jeg også den, der måtte stå til mål for protesterne. På det tidspunkt var jeg stadig afhængig af andres reaktion. Jeg ville gerne gøre dem glade og tilfredse – både for min egen skyld (for at føle mig god nok) men også af hensyn til det gode børnemiljø.

Det var en umulig opgave. Jeg hoppede på tungen for at gøre dem glade. Samtidig forlød det fra min leder, at hvis jeg ikke (også) fik indført nogle metoder, som jeg havde fået besked om efter ansættelsen, så havde hun ansat den forkerte.

Jeg kunne ikke udholde følelsen af at være forkert. Jeg skulle jo være dygtig

Jeg gik på kompromis med mit liv i stedet for at tage ansvar og omsorg for mig selv og for børn og voksne. Min identitet var så fastlåst i at være dygtig, at jeg ikke kunne mærke mig selv. Jeg kunne ikke finde ro til at lære en måde at være leder på, der kom indefra.

Jeg brugte alle mine vågne timer + en hel del af del af dem, hvor jeg skulle have sovet, til at løse opgaverne – som i skolen.
Frygten styrede mine beslutninger – det var ikke karakterpengene mere. Det var heller ikke lysten og glæden ved arbejdet.

Det var ønsket om at blive godkendt af chefen. Jeg kunne ikke stå ved mig selv, for jeg havde endnu ikke godkendt mig selv i opgaven.

Jeg hørte den indre stemme og mærkede i min krop – mit indre kompas – at jeg var på afveje. Men jeg overhørte den.

Jeg var overbevist om, at jeg kunne rette op på det senere. Jeg ville have succes i min ydre verden – være god nok, så den indre verden som for mig var at medvirke til et godt børne- og arbejdsmiljø, den måtte vente.
Et halvt år senere stod jeg grædende ude i garderoben, efter at min leder havde bøjet sig i en bølge af respekt for resultaterne. Det havde båret frugt for institutionen og hendes ry, men det havde trukket al livskraft ud af min krop og mit sind. Det blev dyre lærepenge.

Læring

Jeg lærte, at jeg mister mig selv, ved at overhøre min indre vejledning og sparke mig selv til hjørne.
Jeg lærte at min frygt for at være forkert  = med ikke et værdifuldt medlem af fællesskabet, havde skabt en indre kamp.

Jeg lærte også, at det var en tendens jeg havde i forhold til mennesker, der betød noget for mig og i forhold til at få anerkendelse af min leder (karakterpenge). Mit identitetstab var, at jeg kunne stå helt ved mig selv.

Den identitet jeg havde lært i opvæksten styrede mine beslutninger, da jeg blev presset, og det gav mig stress.

Det blev et svigt af mig selv for ikke at svigte min leder, institutionen, mit ansvar for at levere. Og de gode karakterer krævede blod, sved og tårer, der drænede min livskraft.

Denne erfaring lærte mig at sige nej, til det der ikke giver mening og ja til det, der løfter min energi og min livskraft. Og at skelne hvad der er hvad.

Efter denne erfaring kom opgaven med at genåbne hjertet og lytte til sjælen.

Sjælen meddeler sig gennem dit hjerte. At være dig selv er healing af stress. 

Healing med den violette flamme

Udgangspunktet for at inddrage healing i helbredelse, er, at ubalancer i krop og sind opstår i det ydre og heles i det indre. Healing sker på celleniveau – altså i det indre.

Healing med den violette flamme er en oldgammel healingsform, der siges at være overleveret til menneskeheden i det 18 århundrede af sct. Germain. En healingsform du kan bruge til selvhealing og som jeg bruger i behandlingerne.

Ord, tanker, følelser og kost påvirker vores biologi

Når din fysiske krop, sindet og det spirituelle legeme (aura som er omkring kroppen) over længere tid fx i opvæksten påvirkes af kritik, afvisning, nedgørende ord, straf, ligegyldighed, utryghed sker der en form for fysisk, mental og følelsesmæssig forurening i cellernes frie bevægelighed.

Hvis du som voksen fortsætter denne forurening af krop og sind med bekymring, tankemylder, selvkritik, stress, angst, depression og andre former for mental og følelsesmæssig lidelse, forurenes krop og sind igen.

En biologisk forklaring på healing med den violette flamme

Mennesket er bygget op af celler, der kommunikerer med hinanden (Etisk råd). Cellerne illustreres ofte som små kugler inden i en membran.

Disse “kugler” er meget sårbare og membranen sikrer en optimal separation, sortering og koncentration af de ioner, uorganiske og organiske forbindelser, som er helt nødvendige for biologisk aktivitet. Kort sagt at vores krop fungerer optimalt.

Det gør vores krop ikke altid. Den er følsom overfor andres og vores egen mentale og følelsesmæssige påvirkning.

Videnskaben er kommet langt og kan hjælpe de fleste. Men nogle gange er kemi og operation overkill af menneskelige problemer, skabt i samfund der fokuserer på overlevelse og kamp-flugt mekanismer frem for kærlighed og forbundethed.

Det, der sker i kroppen, kan illustreres på følgende måde:

Vi får det skidt og bliver syge. Det opleves som regel først i kroppen og derefter i sindet. Dette kan illustreres som en tønde med marmorkugler (celler), der bliver hældt tjære (stress, bekymring, stærke følelser) ned i. Kuglerne bliver klistret sammen og den nødvendige biologiske aktivitet bliver bremset eller helt forhindret.

Denne “tjæreproces” foregår over en lang periode, og for de fleste mennsker starter det ved fødslen. Nogle får hældt mere tjære ind i deres mikrobiologi end andre. Nogle fødes med større modstandskraft. Og nogle har mere fysiske og psykiske healende omstændigheder end andre, som kan styrke immunforsvaret.

Healing kan “opløse tjæren” i de tilstoppede mellemrum mellem cellerne og genoprette de fysiske og psykiske processer. Krop og sind tilføres nye ressourcer. Det kan forstås som, at krop og sind renses og menneskets helhed opnår en fredfyldt værentilstand.

På den måde kan vi udsættes for “tjæreprocesser” fx i skolen, på arbejdspladsen, i parforholdet, ved traumatiske oplevelser og livskriser. Men de heales hurtigt, når vi kommer væk fra denne påvirkning og giver krop og sind nærende føde.

Healing med den violette flamme indgår i Healing af stress og Indre ro og hjertekontakt

Healing sæt din sjæl fri

Healing kan forstås som at modtage healingsenergi fra en healer og universet.

Healing kan også være psykoterapi, der giver nøgler til at træffe bedre valg og give slip på fortidens prægninger

Det kan også være selvhealing ved at blive bevidst om og ændre på den mentale og følelsesmæssige forureningsproces, man ubevidst har taget til sig.

Når dette suppleres med den violette flamme, sætter du din sjæl fri og healer din fortid

Til selvhealing og energiløft med den violette flamme:

Du kan visualisere dig selv stående eller liggende i en violet flammesøjle på omkring to meter i diameter og ca tre meter i højden. Den kan strække sig fra under dine fødder til godt over toppen af dit hoved.

Se den violette flamme komme til live, som om du ser en film. Flammerne hæver sig og pulserer omkring dig forskellige nuancer af purpur, lyserød og violet (se billede højere oppe på siden). Udenom den violette flamme ser du en endnu større søjle af hvidt lys, der beskytter og forsegler den violette flamme.

Når du visualiserer den violette flamme, kan du forstærke healingen på celleplan og helt tilbage til karmiske bånd.