Indlæg

Mindfulness til at leve fra hjertet

Mindfulness er langt mere end en metode til stressreduktion. På min personlige mindfulnessrejse erfarede jeg, at det er en måde at være i livet på med følsomhed, nuancer og bevidst nærvær, hvor man træffer bevidste valg. (Se øvelse længere fremme)

Jeg bruger mindfulness som en grundlæggende metode til at blive mere autentisk og gennem god kontakt med sig selv. At hvile i sig selv og at leve fra sit hjerte.

Mindfulness indeholder måder at tage god omsorg for sig selv kropsligt og følelsesmæssigt og til at rumme og håndtere såvel de store som de svære følelser. Med mindfulness integreres hjerne og hjerte, følelse og intellekt.

Bevidste valg

Bevidste valg kommer indefra. Fra en indre viden eller fornemmelse af hvad der er rigtigt at gøre. Hvad der tilgodeser helheden – altså både mig selv og dem som beslutningen har indflydelse på.

Det kan være de store spørgsmål som: Skal vi sælge huset og tage på en jordomrejse, det er min livsdrøm. Vil du være med? Det kan også være om tiden er inde til at få børn eller hvor i landet/i hvilket land vil jeg bo. Skal jeg søge skilsmisse, er jeg klar til at gå?

Det kan også være lidt mindre og dog betydningsfulde valg: Hvilket politisk parti vil jeg indgå i? Skal jeg hoppe ud i det og tage en anden uddannelse? Kan vi prioritere at den ene af os går hjemme/går på deltid, mens vi har disse udfordringer i vores familie? Er dette job egentlig det rigtige for mig og hvis ikke, hvad gør jeg så!?? Hvordan får jeg mere glæde og livskvalitet ind i mit liv?

En øvelse jeg har hentet i Deepack Chopras klassiker De syv spirituelle love for succes er et godt eksempel på mindfulness. Jeg kalder den bevidste valg i min Intuitionshåndbog for innovative ledere.

Øvelse

Øvelsen Bevidste valg går i al sin enkelhed ud på følgende: Når du skal træffe et valg, et hvilket som helst valg, kan du spørge om to ting:
1. Hvad er konsekvensen af dette valg? Dit hjerte vil omgående vide det
2. Hvis jeg vælger sådan, vil det så bringe både mig og mine medmennesker lykke? Hvis svaret er ja, så gennemfør det. Hvis svaret er nej, så giv slip.
Det spontane valg vil være den rette handling på rette tidspunkt. Der findes en mekanisme som kan hjælpe dig med at træffe de rigtige valg. Her bruger du dine kropsfornemmelser.

Kroppen kan kun opleve to slags fornemmelser, den ene er ubehag og den anden er velvære. I det øjeblik du træffer et valgretter du opmærksomheden mod kroppen. Sender den meddelelser om velvære er du på rette spor. Sender den signaler om ubehag, skal du ændre retning.
Har du nogle begrænsende overbevisninger eller tankemønstre, kan de forstyrre svaret fra din indre viden. Jo mere afklaret du er omkring dette, jo mere klart og kontant kan du høre og fornemme din indre kilde.

Øvelsen kobler et overtænkende intellekt fra et øjeblik og sætter den tilbage igen. Det er hvad mindfulness kan hjælpe os med. At vi kan integrere krop, følelser og intellekt. Det giver stor indre frihed.

Se også Hjertenærvær – At leve fra hjertet

Om Mindfulness

Mange oplever at en længerevarende formel og uformel praksis styrker selvværd og genenmslagskraft. Kommunikationen bliver mere klar og kommer indefra. Eller sagt på en anden måde: man står ved sig selv uden at negligere eller nedgøre andre og uden at slå på tromme eller blæse i trompet. Det foregår lidt umærkeligt og kan være svært at sætte ord på, men andre mærker det og efterhånden mærker man det også selv – især på andres reaktioner.

Mindfulness har ikke doktriner om, hvad der er rigtigt og forkert. Det indeholder både en formel og en uformel praksis.

Den formelle går ud på at vende opmærksomheden indad i kortere eller længere tid. Alt efter hvor du er dit liv med hensyn til at finde ro og lytte indad kan den formelle praksis vare fra 1 minut 3 – 4 gange om dagen til en halv time et par gange om dagen eller en time dagligt eller ind imellem. Personligt veksler jeg imellem de helt korte, de 5 – 15 minutter og de lange meditationer. Med erfaring kommer det efter behov.
Jeg har haft en del kursister og klienter med stress, som fortæller, at netop de korte på 5 minutter var det, der gav ro til at overhovedet at sætte sig og være stille. Efterhånden som roen faldt på, voksede behovet for lidt længere tid i stilhed.

Den uformelle praksis kan beskrives kort med de 7 principper som anviser en måde at være til stede i nuet på. En måde at være til stede er nemlig at give slip på nogle mentale vaner.
Principperne bliver ofte let omformuleret, så de passer ind i en bestemt sammenhæng. Men hovedbetydningen er den samme og her er en helt grundlæggende forklaring fundet på Berlingskes redaktion

De syv principper

1. BEGYNDERSIND
At møde verden med et åbent sind uden forbehold, forestillinger, antagelser. En svær indgang til livet, der strider mod vigtige værdier om at være oplyst, vidende, rationel etc.
2. IKKE-DØMMEN
Gør op med den indre-kommentator, der bedømmer alt ud fra os selv og vores egne værdier, på skalaen: Godt, skidt, neutralt. Igen strider det mod vores opdragelse og moderne livssyn ikke at skulle forholde os kritisk bedømmende til det, vi møder. På vejen mod mindfulness skal vi stadig skelne, men uden at tillægge det ene værdi frem for det andet.
3. AVERSION OG TILTRÆKNING
Langt det meste af det, vi gør – hvis ikke alt – stammer fra to motiver: Tiltrækning eller frastødelse. Vores tanker, følelser, handlinger tager afsæt i denne akse mellem afsky og begær. Bare det at begynde at iagttage vores egne aversioner og tiltrækninger giver en smule frihed.
4. IKKE-AMBITION
At være ambitiøs er gift i forhold til mindfulness. Stærke ambitioner splitter bevidstheden, åbner for stress og begrænser vores evne til at udnytte nuets muligheder.
Min tilføjelse: Ja, det kan jeg desværre skrive under på. Det var først efter et virkelig heftigt sammenbrud med stress, at det gik op for mig, hvordan jeg var blevet styret af ambitioner. Eller faktisk kan jeg skriver under på alle 7 principper. Det var bare ikke-ambition der var en øjenåbner.
5. TÅLMODIGHED
Al vækst og udvikling tager tid, vi kan ikke forcere hverken kroppens eller sindets processer, og selve utålmodigheden kan bremse udvikling. Vi skal lære, at vi ikke kommer nogen vegne, før vi slipper ideen om at skulle nogen vegne.
6. ACCEPT
En anerkendelse af det, der er. Accept er en forudsætning for at være mindful. Accept er evnen til at forstå, rumme, tolerere det, der er – og en betingelse for selvudvikling. Det gælder også accepten af egen utålmodighed, aversioner og mistillid.
7. LET GO – GIV SLIP
At turde give slip. Ofte klynger vi os til ting, mennesker, koncepter for at finde tryghed. »Let go«» er forståelsen af, at der kun kan komme noget nyt, når vi slipper det, der har været.
Jeg kan ikke efterleve alle principper til punkt og prikke – og prøver heller ikke. Men jeg skæver til dem, når noget ikke rigtig virker efter hensigten og finder som regel et svar her.