Indlæg

At åbne hjertet og lytte til den indre stemme

/i /af

At åbne hjertet og lytte til den indre stemme

Psykoanalytikeren C.G. Jung er citeret for på sit dødsleje at have svaret på spørgsmålet om meningen med livet:
“Jeg tror, vi er her for at tænde lys for hinanden”.

Når vi tænder lys for hinanden, åbner vi hjertet.
I mørket kan vi tænde lys for hinanden og dele håbet, kærligheden, omsorgen, nærværet, varmen og sandheden. Nogle gange skal der så uendeligt lidt til. Et smil. Et opmuntrende ord. Et varmt håndtryk.
Det kan indebære at rumme hinandens svagheder – andres og vores egne – med respekt.

At åbne hjertet

Du kender måske følelsen af, at dit bryst nærmest udvider sig, når du er sammen med en, du virkelig elsker, når du ser et lille barn smile til dig, når Danmark vinder en stor sportssejr, og når du føler taknemmelighed.

Denne følelse af udvidelse sker sammen med en følelse af forbundethed – i det øjeblik jeg træder uden for mig selv og smelter sammen med en anden eller et større fællesskab. Mange oplever det også i kontakt med naturens storhed og med sit kæledyr. Og i taknemmelighed når andre viser kærlighed og medfølelse med os.
Fællesskabsfølelsen kan ofte mærkes i familien, i parforholdet, på jobbet, med dit barn eller dit kæledyr, en god ven.

Så at åbne hjertet er relateret til følelsen af forbundethed. En følelse der kan opstå i alle former for relationer fra parforhold og barn-forælder fællesskab til naboer og kollegiale fællesskaber. Måske har du en kollega (eller har haft), du føler dig tæt knyttet til. En kollega, du glæder dig til at være sammen med igen i morgen. Måske et kollegialt team eller en vennegruppe.

Vi er født med et åbent hjerte – så hvorfor lukker vi det?

Vi ser børn i vuggestue og børnehave have medfølelse med deres kammerater, når de er kede af det. De savner deres venner, når de er væk og vil hjælpe dem, når de bliver bange og kede af det. Hvis børn lærer at sætte ord på deres følelser, kan de fortælle, når de bliver bange, kede af det, sure og usikre. Indtil da kan de bare udtrykke dem i lyde og kropssprog. Det er dette de voksne skal hjælpe dem med, så de kan regulere deres følelser.

Når børn ikke bliver mødt i disse følelser, når de ofte oplever at blive misforstået på deres intentioner, og når de møder mere kritik og afvisning end kærlig accept, føler de sig utrygge. Hjertet lukkes ned for at beskytte imod at mærke frygt, utryghed og afstand. Det er utrygt for vores nervesystem at føle ikke-forbundethed. At de ikke kan mærke deres omsorgspersoner indeni, fordi de er psykisk og følelsesmæssigt fraværende.

Hvad er det at åbne hjertet?

Når hjertet er åbent, kan vi rumme det hele. Både lyset og mørket, hadet og kærligheden, frygten og tilliden, tyngde og lethed. Det hele er en del af livet i yin og yang, maskulin og feminin. Overordnet er energien i hjertet feminin.

I hjertet er vi i kontakt med vores autentiske selv, vores krop, sanser og følelser, fordi vi er til stede i nuet. Når vi ikke er i nuet, er det hovedet med logikken, rationalet, anlyse og fakta, vi lytter til.

Kunsten er at veksle imellem hjerte og hoved – intuition og viden.

Vi kan mærke andres følelsesmæssige smerte og overskud eller underskud, vi kan mærke om de er ægte og til stede eller fraværende. Vi kan mærke det hele gennem vores hjerte.

Når du åbner hjertet for andre mennesker, åbnes også en usynlig kanal af medfølelse, som virker bedre end at forsøge at overbevise andre om dine synspunkter. Man udveksler hjerteenergi, som har en helt anderledes kvalitet end mental energi. Hjerteenergi er ordløs kommunikation.

Måske har du prøvet at være sammen med et menneske i stilhed og følt dig tryg og rolig uden et påtrængende behov for at bryde stilheden. Man kan mærke den andens tilstedevær.

Det kan opstå spontant under en samtale, hvor der kommer lidt eftertanke og efter en fælles meditation eller bare er i stilhed, hvor man er i ren væren nogle minutter, før stilheden brydes.

Det interessante ved denne stilhed er, at man kommer tættere på hinanden, end under samtale.

Med et åbent hjerte føler du samhørighed og forbundethed med andre og du rummer, når samhørigheden ikke opstår, når der ikke sympati imellem jer. Du rummer forskelligheden, og når det er nødvendigt at gå hver sin vej.

At rumme betyder, at du ikke forsøger at få den anden til at ændre på sig selv for at passe ind i det, du synes er rigtigt og du skal ikke ændre på dig, for at passe til den anden.

Se også artikel om Nærvær styrker forbundethed og åbner hjertet

Lidt forskning i hjertets intelligens

HeartMath research i hjertets intelligens og intuition påviser, at hjertet indeholder ren intuition. Forskningen tyder også på, at intuition kan spille en vigtig rolle i social kognition (evnen til at aflæse og indgå i samspil med andre), beslutningstagning og kreativitet. De skriver blandt andet følgende (oversat af Krestine):

“Når man behandler livssituationer, ledes folk ofte velkendte mønstre af tanker, følelser og handlinger i både beslutningsprocessen og hvordan de ser andre.
I stedet for at reagere på situationer ud fra vante mønstre, der ikke nødvendigvis er sunde eller konstruktive, kan disse situationer løses mere effektivt med nye og kreative løsninger. Disse løsninger kan åbne de tilgængelige indre ressourcer, der er i overensstemmelse med ens dybere intuition og kerneværdier.

Med andre ord kan vi lære at bevidst tilpasse os og få adgang til vores intuitive intelligens, som kan give øjeblik-til-øjeblik vejledning og styrke hjertebaseret liv, tillid til hjertets visdom, følelsesmæssig intelligens.”

Et åbent hjerte er at:

Være et helt menneske og stå ved sig selv og det man tror på.
Være sig selv uden at kæmpe for at blive set eller skjule sider af sig selv.
Vise medfølelse med sig selv og andre når livet er svært.
Føle sig forbundet med mennesker – både dem vi kender og holder af, og dem vi ikke kender og måske heller ikke er enige med – og ja, også dem vi ikke bryder os om eller er bange for.
Tale fra hjertet med omsorg, forståelse og kærlighed.

Når vi åbner hjertet, udvikler vi en stærk intuition – og vice versa er træning i intuition med til at åbne hjertet.

Social stress

/i /af

Social stress er også følelsesmæssig stress i dit sociale nervesystem. Det kan opstå, når du har udfordringer i dine personlige og arbejdsmæssige relationer. Eller omvendt kan stress i dit sociale nervesystem skabe udfordringer i dit forhold til andre.

Relationer kan øge og fastholde stress, og de kan nedbringe stress.

Hvis du møder et vredt eller udtryksløst ansigt og passivt eller truende kropssprog, aktiveres dit forsvar, og din krop gør sig klar til kamp/angreb/forsvar, flugt/tilbagetrækning eller frys/lammet. Det er en almindelig reaktion for de fleste mennesker, når de bliver ramt/trigget.

Når du er i kamp-flugt-frys reaktion, er det autonome nervesystem i alarmberedskab. Parader går op og empatien ned. Det sociale nervesystem i vagusnerven sættes ud af spil.

Det betyder, at du ikke føler dig tryg ved at indgå i nære sociale relationer.
Og da du netop har brug for trygge sociale relationer for at bevare ro i dit nervesystem, kan det hurtigt blive et problem.
Hvis vi har følelsen af ikke at blive set og hørt, mister vi følelsen af at eksistere. Vi kan være i tvivl om vores eksistensberettigelse – måske ikke bevidst i tankerne men i vores handlinger og følelse af værdi. Vi gemmer os lidt bag en facade.

Hvad er det sociale nervesystem?

Forståelsen af det sociale nervesystem er udviklet af Stephen Porge i hans polyvagale teori som handler om vagusnervens forbindelse til næsten alle organerne, åndedrættt, hjerterytmen, fordøjelsen, immunforsvaret og det autonome nervesystem.
vagusnerven

Meget kort fortalt udspringer vagusnerven fra kraniekanten og løber ned i siderne af halsen. På sin vej ned igennem kroppen forbinder den sig med de fleste organer.

En af de vigtige funktioner er at den påvirker dit autonome nervesystem ved at sende et signal mod hjertet, som beroliger din hjerterytme og bringer dig ind i en hvil og fordøj tilstand. På den måde bremser vagusnerven stress og angstreaktioner, så du oplever ro i krop og sind.

Vagusnerven regulerer også musklerne i ansigtet. Den har forbindelse til musklerne i den øverste del af ansigtet, som gør ansigtsmimik mulig, og som gør det muligt at skabe øjenkontakt med andre.
Den regulerer bl.a. også musklerne i halsen, som styrer stemmen og vejrtrækningen og bevirker, at du bliver i stand til at veksle i tonelejet mellem kraftfuld og blid, vred og venlig.

Den har også forbindelse fra øjenlåget til musklerne i mellemøret som kan stramme trommehinden på en måde, der gør det muligt for dig at lytte bedre, når du samtidigt ser på en anden.

Dette, med andre mindre detaljer, kaldes det sociale nervesystem.

Meningen med det sociale nervesystem

Disse funktioner gør det muligt for os, at dels føle os trygge sammen med andre og dels at forstå andres signaler og gøre os selv forståelige overfor andre samt at tage vare på os selv. Vi kan også se det, hos vores kæledyr (pattedyr med en følehjerne) og deres reaktioner på vores ansigtsmimik, tonefald og kropssprog. Der er en direkte sammenhæng mellem dit nervesystem og de signaler, du modtager og sender, samt din følelse af tryghed i fællesskaber.

Når du ikke føler dig tryg, har du svært ved at være helt dig selv og forbinde dig med andre. Du beskytter måske dig selv fx ved at holde lav profil, og måske gøre dig selv bedre eller dårligere end du er. Du kan være meget iagttagende og forsøge at regne ud, hvad andre tænker og om dig, og hvad de forventer af dig. Måske du har udviklet en pleaser. Eller du kan have svært ved at begå dig og mismatcher andre i gruppen, så du ikke bliver forstået, set og anerkendt.

Vi har brug for at blive set og anerkendt af andre.

Hvis ikke man bliver set, så bliver man ifølge filosoffen Axel Honneth usynlig: ”At nægte personer anerkendelse for deres evner og betydning i fællesskabet, beskadiger følelsen af at have social betydning inden for et konkret fællesskab. Når vi føler os usynlige og dermed ubetydelige i andres øjne, skader det selvværd, engagement og indsats.” Vi føler os ikke trygge nok til, at vi forbinder os med de andre.  Om anerkendelse

Når muligheden for forbundethed fejler, får vi stress i nervesystemet.

Dette bevirker til en følelse af ensomhed, også selvom vi ikke er alene. En form for indre ensomhed og oplevelse af mangel på mening i livet. Følelse af ensomhed er smertefuldt og kan føre til sundhedsmæssige og mentale helbredsproblemer. Dette inkluderer nedsat immunforsvar, hjertelidelse og depression. Alle er problemer relateret til det autonome nervesystem.
Når vi føler os ensomme tilskynder det os nogle gange til at række ud. Samtidig er vi på vagt overfor mulige trusler (risiko for afvisning, kritik, nedværdigelse) med et øget kortisolniveau og aktivering af det sympatiske nervesystem. En ensom person føler sig ikke bare ulykkelig men også utryg.

Da social stress er et ubemærket og dog omfattende problem, er det vigtigt at være opmærksom på signalerne.

Signalerne ligner andre stressformer men her er nogle konkrete at se efter:
  • Indre følelse af ensomhed der fører til opgivenhed eller fyldes ud med at konstant at være i høj aktivitet mentalt og fysisk.
  • Følelse af utryghed i bestemte fællesskaber eller generelt i forhold til mennesker.
  • Problemer med at indgå i nære relationer og tilknytning til andre.
  • Problemer med at forpligte dig i et parforhold.
  • Du lukker ned for at mærke følelserne især de negative.
    Du har ofte svært ved at søge hjælp og støtte hos andre.
  • Oplevelse af ikke at høre rigtigt til i familie- job- interessefællesskaber og vennekreds – føle sig udenfor.
Men det virker kun, hvis du føler dig tryg.

For at det sociale nervesystem og din evne til at interagere med andre skal virke optimalt, så er det nødvendigt, at du føler dig tryg. Det gælder uanset, om du befinder dig på arbejdspladsen, i dit hjem eller hvor du nu færdes.
Dit nervesystem tjekker ca. hvert ¼ sekund. om du føler dig tryg – og det er ikke den rationelle oplevelse af tryghed men en indre følelse af tryghed.
Hvis du ikke føler dig tryg, sættes der stressreaktioner i gang i din krop.

Hvis dette foregår over længere tid fx i den tidlige barndom ved fysisk og følelsesmæssigt omsorgssvigt, tabet af din mor eller hospitalsindlæggelse uden forældre, samt dybere traumatiske tilstande, hvor man er i overhængende fare eller føler sig i overhængende fare, så fryser vagusnervens kommunikation fast.

En fastfrossen vagusnerve fungerer ikke som bremse for stress, og det får på sigt følgevirkninger for regulering af åndedrættet, hjerterytme, fordøjelse og andre vitale funktioner. Samt vores følelse af tryghed i relationer.

Mavefornemmelsen for om noget er trygt eller farligt er forstyrret. Dette kan bringe os ud i farefulde situationer, eller skabe en stærk undgåelsesmekanisme. Vi mærker ikke vores grænser, eller de sidder helt tæt på huden, så mennesker bliver holdt på afstand.

Gensidigt samspil er hjertet i positive relationer, samarbejde, venskaber, børn og intime partnere.
Hvis det af forskellige årsager ikke lykkedes at skabe denne trygge forbindelse i barndommen, mærker vi dette tab i voksenlivets relationer.
Vi bliver udfordret i relationerne og kan opleve vanskeligheder med følelsesmæssig nærhed, konflikthåndtering, selvværd, gensidighed og grænsesætning kan virke udflydende eller kontant.

Mennesker er sociale væsner.

Typisk har vi et grundlæggende behov og ønske om at opretholde positive sociale relationer. Vi er nedarvede sociale væsener og det er vores natur at samles og indgå i relationer/forhold til hinanden. Fra det første øjeblik hvor vi vender os mod vores mors ansigt og til enden af livet har vi en vedvarende behov for at være i et afstemt forhold, hvor vi føler os set og mødt.

Det er vores natur at samles og indgå i relationer/forhold til hinanden. Fra det første øjeblik, hvor vi vender os mod vores mors ansigt og til enden af livet, har vi et vedvarende behov for at være i et forhold, hvor vi føler os set og mødt og dermed trygge.

Når du opfanger et imødekommende kropssprog, et venligt blik eller en venlig stemme, så kvitterer dit nervesystem ved at give dig ro i kroppen, og du får automatisk selv lyst til at være imødekommende og social. I modsat fald

Når vi føler os trygge og sikre slapper vi af og forbinder os med hinanden gennem nervesystemet. Det er den følelse, der leder til forbundethed. Som når Emil fra Lønneberg siger til Alfred ”Vi to Alfred” og Alfred svarer ”vi to Emil”.

5 punkter til at genoprette din personlige evne til indre ro og hjertekontakt (forbundethed)

For at det sociale nervesystem, og altså dit samspil med andre, skal virke optimalt, så er det nødvendigt, at du føler dig tryg. Det gælder uanset, om du befinder dig på arbejdspladsen, i dit hjem eller hvor du nu færdes.

1. Dyb og langsom vejrtrækning

Når du trækker vejret dybt ned i maven, sænker du aktiviteten i det sympatiske nervesystem (cortisol og motivation til aktivitet). Samtidig øges det parasympatiske nervesystem (tryghed, indre ro, nærvær, social kohærens og vagusnerven).

Dyb vejrtrækning kan fremmes på forskellige måder fx meditation på dyb vejrtrækning, dyrke yoga eller Tai chi, som også har fokus på dyb vejrtrækning. En effektiv vejrtrækningsøvelse er at tage nogle rolige og dybe vejrtrækninger med en blød og bevægelig mave og en afspændende ahhh-lyd på udåndingen.

Bare 5 dybe åndedrag ned i maven med en afslappet mave og fuld opmærksomhed forandrer din tilstand i nuet. Det kan hjælpe dig til at falde i søvn, få ro i tankerne, fremme fordøjelsen, skabe overblik, være kreativ.

2. Tryghed

Du skal føle dig tryg, hvis dit sociale nervesystem skal fungere. Ikke bare, hvad du rationelt set synes er trygge omgivelser, men hvad din krop og dine sanser opfatter som trygge. Læg evt. mærke til kropssproget og tonen i folks stemmer og ikke selve ordene, når du er sammen med dem.

På din arbejdsplads betyder det, at der skal være et godt og trygt arbejdsmiljø. Ikke kun som en god intention men i virkeligheden, som det kommer til udtryk i den måde, du og dine kolleger omgås på til daglig, og hvordan I løser opgaver og konflikter. Det er vigtigt at skabe et trygt socialt rum på din arbejdsplads – en eller flere kolleger, du har god og tryg kontakt til. Og husk at du selv er en del af relationen, så gør hvad du kan for at bringe tryghed ind i relationen og miljøet ved selv at være oprigtigt venlig og rolig.

3. Berøring og massage og nær kontakt til andre mennesker

Berøring, kram og massage – som du vel at mærke oplever som behageligt – beroliger nervesystemet. Produktion af glædeshormonerne oxytocin og serotonin øges. De giver velvære og reducerer mængden af stresshormonet kortisol i det sympatiske nervesystem. Hvis du er sammen med en anden, som har ro i kroppen, vil det automatisk smitte af på dit nervesystem.
Berøring, kram og massage sker i helt nær kontakt med et andet menneske, og denne form for nærhed gør dig tryg og åbner for det sociale nervesystem. Det kan være ganske almindelig berøring og tæt kontakt de mennesker, du omgiver dig med til daglig. Det kan også være massage hos en massør eller andre former for kropsbehandling eller kropsterapi.
Ved “tæt kontakt” skal forstås alle former for kontakt – også øjenkontakt og følelsesmæssig kontakt.

4. Mindful self-compassion.

Her gør du en bevidst indsats for at forbinde dig med dig selv på en kærlig og omsorgsfuld måde. Du taler venligt til dig selv og sender dig selv varme og god energi. Lige som du har en relation til andre mennesker, og de relationer påvirker dit sociale nervesystem, så har du også en relation til dig selv, og måden du kommunikerer med dig selv på, har en direkte effekt på dit nervesystem. Samtidig virker det tryghedsskabende for andre.

5. Lyde, sang og musik.

Høresansen er den sans, der udvikles først hos os mennesker, og derfor er den en god kommunikationslinje til de ikke-sproglige dele af dig. Naturens lyde er beroligende – lyden af regn, træers blade, der rasler og fuglefløjt. Når du opholder dig i naturen, kan du opleve dig forbundet med noget større end dig selv, og alle sanser stimuleres, hvilket bidrager til at være i nuet – i kroppen.
Musikken kan være musik, der beroliger dig eller frisk og energisk musik, der giver dig god og positiv energi. Fællessang forstærker effekten af ro og tryghed i nervesystemet.

 

Social kohærens i pædagogisk samarbejde og børnehøjde

/i /af

Social kohærens er et udtryk for forbundethed mellem mennesker. Social kohærens i børnehøjde kan opstå, når de voksne dvs. forældre, familiemedlemmer, pædagoger og lærere er i balance med sig selv og og sine følelser.

Social kohærens er tæt forbundet med tryg tilknytning og forbundethed.

Hjertekohærens

Vores intelligente hjerte hjerte udsender elektromagnetiske felter, der skifter efter vores følelser. Indre ro og positive følelser giver en kohærent (harmonisk) hjerterytme, der kan måles op til flere meter væk fra det menneskelige legeme. Denne udstråling skaber kohærens hjernebølgerne opadtil som giver ro i hjernen og udadtil (nogle få meter fra personen) som skaber harmoni i andre menneskers hjerterytme. Det kan fx være fra lærer og pædagog til børn og unge og mellem medlemmerne i et samarbejdsteam. Vi kan (ofte ubevidst) mærke den andens ro eller uro inden i os.

En kohærent/harmonisk hjerterytme aktiverer vagusnerven og det sociale nervesystem samt vores immunforsvar.

Forsøg i HeartMath Instituttet (social coherence) i Californien har vist, at mennesker i harmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente Hjerterytmer(harmoniske) bølgemønstre påvirker den andens ubalance, så dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente (frustrerede) til kohærente. Det mærkes i tonefald og udstråling samt ansigtsudtryk. Der udstråles harmoni og overensstemmelse fra personerne. Som når et smil besvares med et smil.

Børn er følsomme over for de voksnes indre tilstand.

Mindre børn aflæser de voksnes humør og tilstand på få sekunder, det mærkes i hjertet, som sender signaler op til hjernen, hvor der omgående sker en automatisk reaktion, på det, de oplever. De reagerer med at føle sig trygge og dermed tilgængelige eller utrygge og svære at få kontakt med.

De fleste af os kender oplevelsen af at være irritabel eller mentalt fraværende, og når vi kommer ind i et lokale, hvor børnene er larmende, forstærkes det, så man får sendt tydelige signaler af misbilligelse og irritation, som får nogle børn til at blive usikre, og nogle forstærker larmen. Der kan opstå en magtkamp mellem barn og voksen.

Omvendt når vi med en venlig udstråling sender tydelige signaler om, at “jeg vil jer“, “I betyder noget for mig“, og hvordan vi er sammen her, og hvad vi forventer af børnene skaber tryghed og lydhørhed i børnenes nervesystem. Den voksnes nærvær styrker gennemslagskraft.

Se øvelser nederst i artikel.

Social kohærens og samhørighed i pædagogiske relationer

Social kohærens stabiliserer nerve- og hormonsystem, så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner som serotonin og oxytocin frem for stresshormonet kortisol. Indlevelsesevne og empati styrkes. Dette øger fornemmelsen af samhørighed og forbundethed. Man føler sig i samklang med hinanden.

Behovet for samhørighed implicerer også at være en del af fællesskabet, og at dette understøtter alle de involveredes trivsel. Dvs. at behovet for samhørighed ikke dækkes, hvis nogen i fællesskabet mistrives.

Når menneskers behov for samhørighed dækkes, har det generelt en positiv indvirkning på empati, ydeevne og mængde af positive følelser. Børn, der oplever betydningsfulde andre (voksne og kammerater) som støttende på svære tidspunkter, har en mere konstruktiv adfærd og udviser mere energi.

Hos børn der ikke oplever at få imødekommet behovet for samhørighed, ses det, at følelser som ensomhed, kedsomhed, frustration, uro, tristhed, vrede og nervøsitet forværres. Noget jeg har mødt en del i børnehave og indskoling.

Brug gerne følelsessprog med ord som kærlighed, venlighed, elsker, sur, vred, skældud, taknemmelig, håb, medfølelse. Det afdramatiserer de store følelser og gør dem til en del af børnenes sprog. At bruge følelsessprog kan medvirke til at fremme positive følelser, hjælpe børns håndtering af egne følelser og samtidig stabiliseres nerve– og hormonsystem så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Dette øger fornemmelsen af samhørighed.

Social kohærens i det pædagogiske samarbejdsteam

Vi kan gøre noget aktivt for at sikre en overvægt af positive følelser og bevidst hæve positivitetsratioen i et team for dels at øge arbejdsglæde og medvirke til et godt arbejdsklima og dels smitte mere social kohærens i det pædagogiske arbejde.

Når vi føler tilfredshed, oplever vi, at vi har betydning for andre. Ser vi os selv som en del af et konstruktivt arbejdsmiljø, skaber vi gode processer. Det giver lyst til at være sammen om at skabe flere af dem, der giver trivsel og tilfredshed. Vi stræber efter at bygge nye positive processer oven på.

Relationerne i faglige teams er afgørende for trivsel og faglighed hos personalet og børns trivsel. Et anerkendende samarbejdsmiljø, hvor man har tillid til hinanden, skaber åbenhed for faglig sparring og feedback, som man vokser af. Det skaber en god stemning og overskud til at håndtere de udfordringer, vi møder i løbet af en dag. Det vi skaber sammen på godt og ondt, bringer vi med ud i relationerne og arbejdet med børn og unge.

Følelser smitter

Psykologisk forskning viser, at inden for 2 timer har et samarbejdsteam og en personalegruppe den samme stemning (Golemann 2008). Det betyder, at de personer som har den stærkeste autoritet dvs. leder og uformelle ledere samt de, der fylder meget gennem deres væsen, har mest indflydelse på, hvordan et møde eller dagens samarbejde forløber.

Når dem med indflydelse har ro og balance med sig selv, har det en afsmittende effekt, som skaber social kohærens. Kan de tillige udtrykke egne svage og stærke sider på en konstruktiv måde, løfter det arbejdsgruppens faglige refleksion. Har de en indre stemning af uro, manglende overblik, irritation eller mentalt fravær, påvirker dette gruppens nervesystemer til at gå i forsvar og angrebspositioner.

Hjertekohærens (harmonisk hjerterytme) er fundamentet for sociale kohærens, og det skabes blandt andet ved bevidst at fremkalde positive følelser. Det kan være meditation med fokus på hjertet og kærlighed, at huske at værdsætte det gode vi oplever og at være opmærksom på de små sjove og positive oplevelser i hverdagen.
Udtryk af taknemmelighed og værdsættelse eller anerkendelse af andre styrker empati og åbenhed. Dette mærkes i hjertet og hjerterytmen. Vi føler os forbundet, og vi bliver lidt smukkere, når vi udtrykker positive følelser og oplevelser til hinanden. Man ser i højere grad efter det gode i andre mennesker.

Teamøvelse til scoial kohærens:
Aftal at I for en periode starter jeres ugentlige/månedlige teammøde, eller hvornår det er muligt, med at fremhæve mindst tre ting, I som team eller afdeling værdsætter, er glade for, taknemmelige og stolte over i jeres arbejde og samarbejde.
Læg mærke til, hvad det gør ved jeres samarbejde og relationer indadtil og udadtil. Bemærk om der følger begrundet optimisme med i kølvandet.

En personlig hjerteøvelse til børn og voksne

Afprøv denne øvelse på dig selv og lær den udenad, før du giver den videre:
Sæt dig godt til rette.
1 Læg din højre hånd på brystet, hvor dit hjerte sidder. Mærk, hvordan brystet hæver og sænker sig. Prøv, om du kan mærke, at dit hjerte slår?
Mærk nu hele området omkring hjertet. Hvordan føles det? Kan du mærke en stemning? Er der en følelse? Kan du mærke noget fysisk? Du skal bare mærke det, der er, der er ingen regler for, hvordan det skal føles, eller at du skal kunne mærke noget.
2 Læg nu mærke til dit åndedræt. Læg mærke til, at du ånder ind og ud. Mærk, hvordan det får din mave til at bevæge sig. Brystet, mellemgulvet eller maven hæver og sænker sig. Måske mærker du også noget andet.
3 Læg nu mærke til, om der er et roligt sted inden i. Et sted, hvor der ikke er noget, du skal. Der er ingen krav, og intet skal være anderledes, end det er. Og du er, lige som du skal være. Prøv at mærke, at du er, lige som du skal være.