Indlæg

Børn med særlige behov

Nærvær og leg i familien for børn med særlige behov

Børn med særlige behov har brug for ekstra støtte og omsorg i en hverdag, der hurtigt kan virke kaotisk og uoverskuelig. Det kan være et projekt at komme i børnehave for ikke at sige i skole. Det kan være en udfordring at være sammen med mange andre børn i støj og hektisk aktivitet. Det kan bare være svært at være barn og svært at gøre sig forståelig, for man forstår ikke sig selv.

Theraplay er en metode udviklet til at støtte sårbare børn med særlige behov i en periode til at finde sig selv i en stor og utryg verden. Det kan være som et særligt tilbud til at udvikle sig alderssvarende eller til at komme i tæt kontakt med sine forældre og at få ro indeni.

Hvad er Theraplay®?

Theraplay er udviklet i Chicagos slum i 1960´erne. Pionererne var psykologerne Ann Jernberg og Phyllis Booth der etablerede et tilbud til børnene med en tilgang der indeholdt legende samspilsmønstre. Phyllis Booth tog udgangspunkt i det der virkede. De observerede positive interaktioner mellem forældre og børn med engagement, direkte krops- og øjenkontakt og opmærksomhed på, hvad der sker lige her og nu. Disse observationer udviklede de lege ud fra.

Theraplay er en relationsbaseret legeterapi, udviklet til at skabe tilknytning selvkontrol, selvværd og tillid samt glæde og engagement. Legene og strukturen medvirker til at barnet rustes til at kunne begå sig i mere aldersvarende sammenhænge i dagtilbud og skole. Børnene får støtte til at indgå i tillidsfuld og tryg tilknytning til forældre og andre vigtige voksne.

Se også artikel om Børn med diagnoser

Mindfulness og nærvær

I mit arbejde med theraplay bruger jeg også mindfulness. Mindfulness supplerer theraplay med sansebaserede aktiviteter og nærhed til børn, der leges ind for de mindste. Desuden giver mindfulness gode redskaber til at håndtere børns angst, stress og tristhed. Samtidig kan mindfulness være en ekstra støtte til forældre, der har stress, træthed og manglende overskud over længere tid.

Det betyder, at du bliver mere opmærksom på barnets reaktioner og og fornemmer, hvad barnet forsøger at sige til dig. Måske har nogle ubehagelige oplevelser tårnet sig op i løbet af dagen, uden at barnet kan udtrykke det. Måske er sanserne overstimuleret og kravet om regntøj eller en bestemt bluse eller sko vælter det hele. Måske er det bare ked af det og ved ikke hvorfor. Det sensitive barn kan opleve bestemt tøj som uudholdeligt at have på og reagere voldsomt på at spilde på sit tøj eller hvis andre drikker af ens kop. Barnet der hurtigt bliver ophidset, som råber eller slår på ting afleder måske opmærksomheden fra indre spændinger. Spændinger der kan opstå af uro, behov for tæt kontakt som samtidig bliver afvist, behov for tid til bare at være selvom det er meget fysisk aktivt, behov for tydelig og klar struktur for hverdagens aktiviteter.

Med forældrenærvær kan du være træt og fortravlet men du kan stoppe op og være til stede og sanse barnet i øjeblikket. Med nærvær kan du sikre dig øjenkontakt og med smil sende signaler af ro og omsorg uden at sige noget. Du kan bedre rumme reaktionerne og vise accept af barnet. Disse nonverbale signaler opfanger og responderer barnet omgående på. Træning af dit personlige nærvær kan dermed være en måde at kommunikere med dit barn på, som vækker dets ro, tillid og tryghed. Dette er en stor hjælp for barnet i andre sociale sammenhænge og en god hjælp til at forstå barnets sande behov bag en vanskelig adfærd.

Hjernen og leg

Hjernen er afhængig af ydre stimulering og erfaringer, og den formes af det sociale miljø. De miljømæssige påvirkninger er det, der ”skubber” udviklingen fremad, hvilket betyder, at mangel på relevante erfaringer kan have varig indflydelse på hjernens udvikling.

Nogle typer leg styrker grundlæggende funktioner i hjernen som f.eks. det limbiske system (følelser og hukommelse) og danner dermed det emotionelle fundament for børns kognitive udvikling. Andre typer leg styrker sprogudvikling og hukommelse, og nogle lege påvirker celle- og synapsevæksten (forbindelser mellem hjernens nerveceller).

Legene er baseret på neurologisk forskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Legene er inddelt i kategorier, hvor flere overlapper hinanden. For eksempel kan legen påvirke hjernens udvikling, hjælpe med kropsbevidsthed, tilskynde til samarbejde, pleje og give omsorg, fremme positiv øjenkontakt, hjælpe med regulering og fremme positivt indtryk og samspil.

Du kan læse mere om Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Hvordan kan legen hjælpe børn med særlige behov

Lege og aktiviteter kan anvendes både i legegrupper med andre børn og i familien

Legen medvirker til selvregulering, følelsesmæssige og sociale kompetencer

Emotionelle og selvregulerende kompetencer betyder, at man kan bruge sin tænkning selv om man er frustreret. De kommer af, at barnet har en god fornemmelse af sin krop. Lege og øvelser giver en god kropsfornemmelse og glæde ved at være i sin krop. Da følelserne opleves i kroppen, skabes et godt udgangspunkt for at rumme sine følelser og være i kontakt med sig selv. Personlig og social modning drives af indbyrdes afstemning, lyst og tilfredsstillelse. Det kan foregå gennem rollelege og sjove lege, hvor børn og voksne bruger kroppen og smitter hinanden med glæde.

Legeaktiviteter er et middel til at børn og voksne kan have det sjovt sammen og dele glæde. De medvirker til at organisere og oprette balance i nervesystemet og har til formål at styrke den enkeltes følelse af samhørighed og kontakt med andre. Legen giver en struktureret ramme for omsorg, øjenkontakt og nærhed børn imellem og mellem børn og voksen. Nærhed og tæt kontakt kan være svært for sensitive børn, og mange har brug for hjælp til at etablere denne kontakt.

Børn, der har svært ved at lege og indgå i større legefællesskaber, får hjælp til at lege.

Kontakten mellem barn og forælder bliver tættere forbundet, hvilket gør det lettere at kommunikere og mødes om de svære ting. Denne effekt holder, når barnet bliver ældre og oplever de udfordringer puberteten kan medføre. Her kan kommunikationen være vanskelig at opretholde, når barnet reagerer på indre spændinger og psykologiske udviklingsproblemer. Har forældrene en god kontakt med det lille barn og er god til at aflæse og afstemme sig i forhold til barnet, kan man bedre støtte det i perioden fra barn til ung.

Legegruppe og legeterapi

Erfaringen med legegrupper viser, at børn, der opholder sig i periferien, er meget tilbageholdende eller ofte kommer i konflikt, får nemmere ved at indgå i legefællesskaber og det er lettere at tage imod hjælp til at blive beroliget efter konflikt.
De gentagne legeoplevelser, den tætte kontakt med sjove lege der vækker glæde, påvirker neurotransmittere i hjernen. Leg er dermed med til at understøtte en udvikling mod kreativ og fleksibel tankegang, tro på sig selv og følelse af samhørighed.

Forældre kan have brug for tæt støtte og rådgivning til specifikke vanskeligheder for at få redskaber til barnets udvikling og mere trivsel i familien.

Legeterapi kan støtte børn med svære udviklingsforsinkelser, børn der har svært ved at kommunikere/vise sine følelser og som er vanskelige at nå både fysisk og mentalt. Det kan være så svært for barnet at rumme sig selv, at det reagerer på en måde der opleves som om familien er ved at vælte. For eksempel børn med autisme, dybe traumer og børn der har været udsat for omfattende omsorgssvigt. Det kan også være forældre, der er ved at nå til et punkt, hvor de ikke kan komme videre og har brug for hjælp til sig selv og barnet eller børnene. Her kan forældrenærvær også være en mulighed.

Udtalelse fra et forløb på en daginstitution: En socialpædagog der fulgte et theraplay og mindfulness forløb for en gruppe 4 – 5årige børn med forskellige udfordringer fortalte: “Jeg har et plejebarn på 15 år hjemme. Hun er dybt frustreret og følelsesmæssigt uligevægtig. Hun har nogle gode planer for, hvad hun vil med sit liv men formår ikke at føre dem ud i livet. Jeg kunne ønske for hende, at hun havde fået en mulighed som dette tidligere i sit liv. Det er fantastisk at se, hvordan den udfarende og råbende dreng begynder at finde mere ro i sig selv og den traumatiserede pige er blevet kontaktskabende både til os voksne og nogle udvalgte kammerater”.

Forskning i hjernen og legens generelle betydning

Før i tiden troede vi, at mennesker først og fremmest bruger hjernen til at tænke og være rationel med. Studier af mennesker med hjerneskader der havde ødelagt forbindelsen mellem rationel tænkning og handling viste at mennesker uden hjerneskade kunne have det samme problem. I den videre forskning fandt man ud af, at vi hele tiden bruger vores hjerne til at sanse og føle med. Det viser sig, at det går galt for vores evne til at tænke klart og handle fornuftigt og have gode relationer i livet, hvis der ikke er forbindelse mellem vores sanser, følelser og tænkning. Man kan se, hvad der er fornuftigt for andre at gøre, men man kan ikke se, når ens egne handlinger irrationelle. Nu ved vi, at vi bygger tækning oven på følelsesmæssig udvikling, som vi bygger oven på kontakt med krop og sanser. Det er det vi gør med theraplay og mindfulness

Leg og læring i pædagogikken