sov godt med søvnmassage
Sov godt med søvnmassage er en holistisk behandling, der tilpasses dig, din krop og dit sind.
Massagen styrker immunforsvaret, lindrer smerter og giver ro i krop og sind.
Når vi har langvarige søvnproblemer, hvor vi ikke kommer helt ned i den dybe søvnfase, eller måske bare ikke kan falde i søvn, handler det som regel om at det autonome nervesystem er overdrive og sætter speed på kortisolproduktionen.
Om det nu er tankemylder, anspændthed, stress, smerter eller at du sover men føler dig ikke udhvilet, så er det sympatiske nervesystem (indre speeder der får os ud af sengen om morgenen) medspiller. Massage aktiverer det beroligende parasympatiske nervesystem og er et effektivt redskab til ro i krop og sind.
Behandlingen
Behandlingen varer i 1½ time og den starter med en kort samtale, hvor vi taler om dine udfordringer med søvn, og andre gener. Vi kigger også lidt på søvnvaner, som måske kan justeres lidt.
Derefter går vi videre til massagen, der er en helkrops oliemassage. Behandlingen afslutter med en kort samtale.
Behandlingen kan også indeholde en healing af indre barn, til healing af et gammelt traume eller depression og følelsen af mangel på mening i livet, hvis dette dukker op.
Det er min erfaring, at der kan ligge følelsesmæssig stress bag ved langvarig søvnløshed. Det viser sig, at potentielt belastende livsbegivenheder, for eksempel skilsmisse, alvorlig sygdom i familien, økonomiske vanskeligheder eller problemer på arbejdet, er forbundet med selvrapporterede søvnproblemer.
Dybdemassagen med vridning, æltning, dybe tryk og flad hånd øger udskillelsen af lykkehormonerne serotonin og dopamin, og samtidig sænkes indholdet af stresshormonet kortisol. Sammen med massagen virker de dybe tryk både stressreducerende, smertelindrende og søvnfremmende.
De lange strøg giver afspænding til nærvær i kroppen og ro i sindet.
Healingen foregår ved at jeg holder hånden på nogle energipunkter, healing af chakraer og aura på kroppen og udenfor kroppen. Healing skaber forandringer i energisystemet (chakra og aura/krop og sind), som forstærker effekten af de lange dybe strøg.
Følelser mærkes i kroppen og muskelspændinger er en ophobning af følelser. Det betyder at du kan komme i kontakt med følelser eller situationer, hvor nogle følelser bliver gemt væk og andre måske hele tiden ligger lige under huden. Du vil også blive mere opmærksom på de gode følelser og dine styrker og potentialer.
Du kan også få healing og klarsyn til bedre søvn. Det foregår online. Læs mere her
For at effekten skal være varig, får du også rådgivning tilpasset dig, hvordan du “hjælper søvnen i gang” om aftenen.
Krestine Hartmann
Behandlingen foregår på min adresse i Skuldelev 4050 Skibby. Skuldelev ligger mellem Frederikssund og Skibby
Kontakt Krestine for at høre mere og eventuelt en gratis prøvesession
Ring eller send SMS til 22 80 05 38
Eller skriv meget gerne til kontakt@krestinehartmann.dk
Pris for et forløb inkl. den gratis prøvesession: 3500kr. eller 650kr. pr. session
Sov godt uden stress
Stress påvirker søvnkvaliteten, og søvnproblemer øger sårbarheden over for stress.
Stress påvirker søvnmængden og søvnkvaliteten. Og noget tyder på, at det er med til at forklare, hvorfor vedvarende stress øger risikoen for en række sygdomme.
Når vi sover dårligt og vågner om natten, vil hovedproblemet oftest være stress på grund af for meget kortisol i kroppen. Stress gør, at vi bliver anspændte og derfor får muskelspændinger, tankemylder, bekymringer og uløste konflikter holder også kortisolniveauet højt.
Stress aktiverer forskellige dele i kroppen for at hjælpe os med at håndtere trusler, krav og andre udfordringer fra omgivelserne. Det betyder, at kortisolniveauet stiger og et længerevarende øget kortisolniveau gør det vanskeligere at falde i søvn. Problemet med længerevarende søvnunderskud opstår, hvis det forhøjede kampberedskab og kortisolniveau ikke falder til ro, når truslen/opgaven er løst.
Sov godt for et stærkt immunforsvar
Hvad betyder søvnen for dit helbred og dit velbefindende i hverdagen?
Under søvnen reparerer kroppen så at sige sig selv efter alle de påvirkninger, den er blevet udsat for i løbet af dagen, mens hjernen renser ud. Denne rensningsproces sørger for at fjerne usunde affaldsstoffer fra tarmsystemet. Søvnen er medvirkende til at restituere tarmsystemet er har omkring to kilo bakterier. Søvnen er også med til at lagre de vigtigste indtryk fra dagen i din hukommelse. Se mere om søvn, helbred og søvnfaser Søvn er mange ting.
Søvn er også en væsentlig faktor, for at opbygge et sundt og velfungerende immunforsvar. Hvis du sover for lidt, vil det betyde at du har færre antistoffer i dit blod, hvilket betyder, at din krop er mindre modstandsdygtig over for vira og andre sygdomme.
Hvis du ikke får søvn nok, kan hverken krop eller hjerne udføre de vigtige opgaver, og det kan resultere i, at du ikke kan fungere lige så godt som før. I kroppen er det især immunforsvaret, der bliver negativt påvirket, hvis du har et svært søvnbesvær, og det kan gøre, at det ikke er lige så effektivt som ellers.
For dig betyder det, at du lettere kan blive syg. Her taler vi både mindre forkølelser og følelsen af at være sløj, men også mere alvorlige sygdomme som større chance for at udvikle diabetes, depression, demens med mere.
Når hjernen ikke får søvn nok, vil du på dagligdagsplan opleve at blive mindre årvågen, koncentreret og bevidst. Du vil få sværere ved at huske og lære nyt, og træthed vil fylde dine dagtimer.
Forstyrret søvn forbundet med øget udskillelse af sulthormoner, som gør at man føler sult hele tiden, øget kalorieindtag og øget udskillelse af såkaldte betændelsesfremmende (pro-inflammatoriske) stoffer. Dette er blandt andet forbundet med øget risiko for overvægt, depression, hjertekarsygdomme, kræftsygdomme og forskellige autoimmune sygdomme, som sklerose, irritabel tyktarm og kronisk leddegigt.
Derfor er det meget vigtigt med behandling af søvnproblemer, hvis du oplever søvnbesvær over længere tid.
You must be logged in to post a comment.