Hjerte-sjæl forbindelsen opstår, når du tænder lyset i dit hjertet, og det sker, når du åbner dit hjerte for at elske dig selv og andre.
Når hjertet er åbent er du i kontakt med dit oprindelige selv – din sjæl. Du ved hvem du er og du ved, at du er nok. Du behøver ikke at være en anden, end du er.
Hjerte-sjælforbindelsen virker healende på sindet og dine relationer. Du hviler i din sande identitet, fri af fortidens roller, negative adfærdsmønstre og styrende overbevisninger.
Helbredelsesprocessen starter med at vende opmærksomheden indad og undersøge: Hvad er det, der hindrer dig i at elske dig selv på en sund og ansvarlig måde? Hvad hindrer dig i at sætte sunde grænser, at elske dig selv og have tillid til at du er værd at elske? Hvad kommer i vejen for livsglæde, kærlighed og tro på dig selv?
Healing med hjerte-sjælforbindelsen er en personlig proces
Du kan få hjælp til selvhealing i en personlig proces med at åbne for forbindelsen mellem dit hjerte og din sjæl
Jeg guider dig blidt og kærligt ind i din sjæls frekvens af kærlighed, lys, indsigt og visdom. Sjælen kender vejen, når du lytter indad
Kontakt mig på SMS 22800538 eller skriv til Kontakt@krestinehartmann.dk
Jeg er psykospirituel terapeut, healer og clairvoyant med mange års erfaring med processer til healing og undervisning i healing og intuition, samt erfaring med Mindfulness Baseret StressReduktion.
Tænd lyset i dit hjerte – Mærk friheden til at være dig selv
Når du elsker dig selv, åbner du hjertet for din naturlige indre godhed og den kærlighed, glæde, styrke og visdom, du indeholder. Fra dette sted elsker du dig selv fuldkommen betingelsesløst.
Da sjælen bor i hjertet, betyder det at åbne hjertet også at åbne dig for sjælens vejledning. Sjælen er kilden til din skabende kreativitet, din essens og dybere identitet.
Det starter med selvkærlighed – at vide at du er værd at elske, fordi du er til. At du ikke skal gøre noget bestemt eller være på en bestemt måde.
Du forbinder dig med sjælen, når du åbner hjertet – derved kommer du i dybere samhørighed, med den du er.
Du er født med et åbent hjerte
Når du fødes, er du endnu i tæt kontakt med din essens, din sande identitet.
Barnets hjerte er åbent og kan mærke og udtrykke hele spektret af følelser. Du er dig selv, umiddelbar, spontan og fuldt nærværende.
Dette er indbegrebet af frihed. Ingen roller der skal spilles, intet der skal skjules for at fremstå perfekt og være værd at elske – have eksistensberettigelse bare fordi du er.
Vi fødes med hver vores sjæleaftryk. Hvor en kan være blid og sensitiv kan en anden være robust og fremadgående. Den kan være (mest) humoristisk og sjov eller en (mest) dyb tænker. Problemløser eller legende. Nysgerrig og opfindsom. Intellektuel eller god med hænderne.
Det fælles for alles sjæl er, at den er sårbar overfor hårdhed, hvilket får den til at trække sig tilbage, den er spontan, livfuld, glad, uskyldig og en kilde til uendelig kærlighed og visdom.
Livet giver sår på sjælen
I opvæksten og de unge år byder livet på sår og traumer. Det sker ikke bare, fordi skæbnen har været hård og uretfærdig, men fordi sjælen ønsker, at du får nogle erfaringer, du skal lære af. Det er gennem erfaringerne du erkender den ægte kraftfulde og kærlige sande version af dig. Det er gaven, som sjælen ønsker at give til alle, der er modtagelige.
I healing med hjerte-sjælforbindelsen høster du visdom, empati, forståelse og indsigt i livets dybe lag. Du erfarer, at du har meget mere at give til verden, når du er ude på den anden side.
Det positive er, at det er blevet lettere at heale de gamle sår. Du behøver ikke at gennemgå tusindvis af timer med terapi for at transformere din læring til styrke. Det eneste du behøver at ændre er dine mentale programmer,
Det første skridt til selvhealing er at få øje på dine sår og traumer.
Kærlighed opretholder livet i tillid, glæde og medfølelse.
Egentlig kan man kalde kærlighed for noget større end en følelse. Det er en kosmisk kraft.
Dit fysisk hjerte er meget fintfølende overfor dine følelser og fysiske fornemmelser. Gennem Vagusnerven, der udspringer ved kraniekanten, passerer hjertet og munder ud i det autonome nervesystem og mavesækken, går alt igennem hjertet nede fra maven og oppe fra hjernen.
Enhver ubalance fysisk, mental, følelsesmæssig bliver registreret. Herunder smerter, overtænkning, bekymring, frygt, og svære følelser som angst, bekymring, depression. Disse følelser indebærer en potentiel risiko for hjerteanfald.
I kontrast til dette indebærer et højt niveau af positive følelser som tillid, glæde og medfølelse en stærkt nedsat risiko. Samtidig styrker positive følelser gode relationer og tilknytning til andre.
Kærlighed reducerer altså stressniveauet og fremmer indre ro.
Du kan reflektere over følgende: Når min krop viser tegn på at være ude af balance, handler jeg så med kærlighed til mig selv, for at bringe den i balance igen?
Når du ikke elsker dig selv, lukker du hjertet
Når du ikke føler dig elsket, er det svært at elske dig selv.
Du lukker kærligheden inde i dit hjerte.
Når du lukker kærligheden inde i dit hjerte, lukker du dig selv inde og andre ude.
Det kan svært at udtrykke kærlighed til andre og at vise dig selv kærlighed.
Ikke at elske dig selv kan vække følelse af ensomhed, forladthed og ikke at være forstået.
Ikke at elske dig selv kan skabe stress.
Du kan overskride dine grænser, overpræstere og glemme at lytte til kroppens signaler, give af dig selv til mennesker der udnytter det. Tilpasse dig for meget.
Det er svært at tage imod kærlighed, og det kan være svært at have tillid til kærlighed. Tillid til at mennesker vil dig det godt, når du viser dig selv fra de sider, som andre (måske) ikke ønsker at se. Fx når du siger “nej, det passer mig ikke lige nu.”
De sider af dig som du tidligere har oplevet, blev afvist, ignoreret og som du lærte at sætte til side. Sider af dig selv, du har lært, ikke er OK.
Selvkærlighed medvirker til at forebygge og heale stress
Hvordan du viser dig selv kærlighed
Selvmedfølelse er en måde at vise dig selv kærlighed. At kunne trøste dig selv i svære situationer. Selvmedfølelse er en ren følelse og adskiller sig fra selvmedlidenhed – ligesom medfølelse adskiller sig fra medlidenhed med andre.
Måske kan du genkende følelsen af medfølelse fysisk i hjertet, hvis du ser et barn eller et dyrebarn i nød. Måske en person der mister et barn, en partner eller anden vigtig person.
Eller et menneske du kender og holder af som er i sorg eller en anden svær livssituation.
Medfølelse og selvmedfølelse er rene følelser og behøver ikke at udløses af en tragisk hændelse. Det kan helt enkelt opstå, når du ser en anden har det svært og når du selv har det svært.
Selvmedfølelse kan være svært
Det kan være svært at fremkalde denne følelse i sig selv og for sig selv, hvis du ikke har kontakt med følelsen. Især ved stress og angst eller selvkritiske tanker. Følelsen bliver hurtigt blandet med tanker om følelsen.
Selvmedfølelse er en erkendelse af, at “dette er svært”– uden at du samtidig følger op med tanker om følelsen og måske årsagen til den.
Og uden at tænke på hvad andre mener om det – eller genkalde dig, hvad andre måske tidligere har sagt eller reageret, når du været ulykkelig eller haft det virkelig svært.
Måske har du som barn ofte mødt reaktioner som: tag en tudekiks, stop nu, arhh det er da ikke noget at pive over, andre har det værre, eller det er der ikke noget at gøre ved, du må se at komme videre … Eller gode råd til hvordan du kan komme ud af en svær følelse, frem for at bare være i følelsen indtil du kan rumme den.
Når du giver dig selv tilladelse til at føle selvmedfølelse, åbner du hjertet. Og du åbner dig for kærlighed.
https://i0.wp.com/www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/Kaerlighed-er-healing.jpg?fit=940%2C788&ssl=1788940Krestine Hartmannhttps://www.krestinehartmann.dk/wp-content/uploads/2021/08/krestine-logo.pngKrestine Hartmann2021-08-27 15:58:432023-03-02 11:29:36Kærlighed til dig selv healer
Selvmedfølelse anerkender, at det at være ufuldkommen og opleve livskriser er et menneskeligt livsvilkår. Når du forstår helt indeni – ikke bare med hovedet – at alle oplever modgang, smertefulde følelser som sorg, utilstrækkelighed, uro, tristhed, fravær af glæde og ikke at være god nok, så ved du, at du ikke er alene om det.
Selvmedfølelse indebærer at være din egen bedste ven med forståelse over for dig selv, når du har det svært, når du fejler eller føler dig utilstrækkelig snarere end at slå dig selv med kritik. At tale venligt til dig selv frem for at skælde dig selv ud eller presse dig selv en ekstra gang, når det ikke går, som du håber og ønsker.
Selvværd
Vi er ikke født med en grundlæggende tro på, at vi har værdi. Selvværdet udvikles i løbet af barndommen.
Kærlige forældre, der giver udtryk for, at de elsker barnet gennem tæt fysisk kontakt og følelsesmæssig omsorg, og som kan rumme barnets svære følelser og sætte grænser uden at miste kærligheden til dig. Det giver tryghed og følelse af værd.
Stress og svære livsbegivenheder som alvorlig sygdom eller dødsfald kan have en negativ effekt på dit selvværd, så fremt du ikke har fået omsorg og fået talt om det med nogle vigtige andre. Eller taget kærlig omsorg for dig selv – eventuelt sammen med en der kunne lytte og rumme. Se mere om dette længere fremme i artiklen.
Lavt selvværd. Har du meget tidligt i dit liv været i tvivl om, at du er god nok, er du sårbar over for kritik. Andres kritik kan opfattes som sandhed og du tror på, hvad andre siger om dig. Måske kan du endda opfange andres negative følelser og kropssprog, som noget der har med dig at gøre. Du tolker chefens irritation som indirekte kritik eller utilfredshed med dig, i stedet for at tænke at chefen har en dårlig dag.
Selvkritisk indre dialog
Alle mennesker har en indre dialog. Det er tankerne, der automatisk kommenterer, dømmer og vurderer alt, hvad du oplever i det indre og det ydre. Når den indre dialog bliver selvkritisk, undermineres selvværdet. Det er meget almindeligt, at vi ikke bemærker, at det bare er tanker, fordi vi tror at tankerne er virkeligheden. Vi kommer til at identificere os med dem og bemærker ikke, at meget af det er gentagelser af, hvad andre har sagt, da du var barn og ung. Det udvikler en indre kritiker.
Når vi er plaget af skam og skyld, glemmer mange, at der er nogen der støtter og man glemmer alt det gode.
Ved overidentifikation med tankerne kommer de til at fylde det hele. Fx kan kritik på jobbet aktivere tanker, der løber rundt om ikke at være god nok og følelserne skyller ind over os. Det hele bliver sort i sort, selvom det ikke er sort. Kritik kan faktisk også være hjælpsomt, men det kan man ikke høre, når den indre kritiker er i spil.
Selvkritik fokuserer på det, der ikke virker, det du ikke er tilfreds med i dit liv og i dig selv. Disse tanker skaber stress og følelse af utilstrækkelighed, frygt, sorg, tristhed eller dyb vrede. Følelser som vi ofte forsøger at skubbe væk og undgår at mærke. Så ophober de sig og kommer væltende, når vi er pressede. De kan udvikle sig til stress, depression og angst.
Konsekvenser af lavt selvværd
Når selvværdet er lavt, er man særligt præget af humørsvingninger, fordi man sidder fast i sine negative tanker og følelser omkring sig selv. Det kan være svært at vise empati og leve sig ind i andres tanker og følelser, fordi man har så meget fokus på sig selv og sin egen smerte. Det betyder også, at man ofte mistolker andre. Man tror for eksempel, at det er ens skyld, at partneren er i dårligt humør, uden at det er tilfældet. Ros preller det af; man tror ikke på det, fordi man er overbevist om, at man ikke er værd at holde af. Det er også svært at tage imod kærlighed og omsorg. Man kan derfor være svær at hjælpe.
Når man ikke føler sig af værdi, lader man være med at gå efter det, man har brug for i livet. Det gælder for eksempel i forhold til andre mennesker og i forbindelse med uddannelse og job. Det er svært at svare på, hvad man vil med sit liv, da man ikke tror på, at man kan lykkes. Eller man har drømme om det, man gerne vil, men tvivlen handlingslammer.
At leve med lavt selvværd kan ødelægge dit mentale helbred. Det kan også føre til dårlige vaner som at ryge og drikke for meget – også en måde at undgå hverdagen på.
De fleste psykiske lidelser er forbundet med lavt selvværd
Depression opstår ofte af selvbebrejdelse og følelsen af ikke at være god nok. Den depressive tænkning udgøres af negative tanker om en selv, andre mennesker og ens muligheder i fremtiden, og man husker kun negative hændelser i fortiden.
Angst er ofte også forbundet med lavt selvværd og tvivlen på at kunne slå til. Det samme gælder for personlighedsforstyrrelser, men her kan det veksle mellem alt for højt selvværd (selvhævdelse) og alt for lavt selvværd.
Stress kan til en vis grad handle om lavt selvværd, idet man ved stress tillader sig selv at blive overbelastet, fordi man mangler færdigheder i at sige fra. Det, at man grundlæggende ikke tror på, at man er god nok, bidrager også til, at man lettere bliver stresset.
Hvis du fx identificerer dig med din status eller dine ting og det, penge giver dig råd til at gøre, er du mere udsat for en af ovenstående lidelser. Bag ved de ydre værdier kan ligge et lavt selvværd, som aktiveres, hvis du pludselig mister din status, penge og overskud. Du identificerer dig med ydre værdier som giver dig selvtillid – hvilket ikke er det samme som selvværd, fordi det bygger på det ydre og selvværd bygger på den indre følelse af værdi.
Den indre værdifølelse forsvinder ikke af ydre begivenheder; så har du et højt selvværd, finder du styrken til at begynde forfra eller skabe de nødvenlige forandringer. Et skridt ad gangen.
Om selvmedfølelse
Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Medfølelse er kærlig omsorg. Som når du ønsker at trøste en anden. Nu er det bare dig selv. Altså selvmedfølelse. Ved selvmedfølelse tager du ansvar for dig selv og omsorg for dine følelser, krop og tanker om dig selv. Når du kan rumme svære følelser og trøste dig selv.
Selvmedfølelse er et element af Mindful self-Compassion som en måde at give dig selv kærlig omsorg og modvirke selvkritik, stress, depression og angst.
Du beroliger dit nervesystem og kommer i kontakt med din naturlige tilstand af ro og styrke.
Selvmedfølelse gør dig mere følelsesmæssigt robust og mindre bange for at begå fejl.
Samtidig er selvmedfølelse også at tage din styrke hjem i dig selv. Det er:
At sige nej til andre, der sårer dig, og have tydelige personlige grænser.
At sige JA til dig selv.
At være venlig overfor dig selv i dine tanker og handlinger
Første skridt er at være opmærksom på dine tanker og hvordan du taler med dig selv
Selvmedfølelse til øget selvværd
Selvmedfølelsen motiverer dig fra et højere sted i dig. Taler fra hjertet til dig selv ligesom man ville gøre til et barn. Dit medfølende selv vil at du skal være glad og lykkelig. At mærke en glæde og lykke som ikke er afhængig af ydre omstændigheder.
Selvmedfølelse virker opmuntrende og helende på sindet. Prøv fx at lægge en hånd på hjerteområdet, lukke øjnene og inden i dig selv med overbevisning sige: JEG ER OK. Gentag det eventuelt et par gange. Mærk så, hvordan det føles. Slapper du en smule mere af?
At lægge en hånd på hjertet kan give en følelse af, at holde af dig selv og tage sig af dig selv.
Her er 3 skridt til at rette mere venlighed mod dig selv
Hvordan du bliver mere venlig overfor dig selv og øger selvværdet
Første skridt er at tillade dig selv at mærke din smerte. Når du føler dig alene om opgaverne, forladt, ikke set og forstået. Især hvis der følger selvkritik og selvfordømmelse i kølvandet. En smerte kan fx være at se dig selv i spejlet og se, at du har taget for meget på. Her fortsætter de fleste med at slå sig selv i hovedet. En smerte kan også være eksistentiel i forhold til at være den du er. Det kan være meget smertefuldt at opdage, hvis du ikke står helt ved dig selv. Går på kompromis med dine værdier eller med dine behov.
Andet skridt er er at invitere følelsen indenfor og i et medfølende tonefald sige: Åhh, det her er svært. Jeg er virkelig ked af det. Og dette skal ikke forveksles med selvmedlidenhed.
Tredje skridt er at være venlig mod dig selv. Det kan du gøre ved at lægge en hånd på hjertet eller et andet sted på kroppen, der føles rart. Giv så dig selv venlighed ved at sige en eller flere sætninger fx: Må jeg acceptere hele mig selv som jeg er! Må jeg være venlig og kærlig overfor mig selv! Må jeg være mig selv med alle mine potentialer. Må jeg leve mit liv fuldt ud.
Giv dig selv fuld accept og medfølelse gennem tonefaldet og den kærlige berøring. Prøv at mærke følelsen. Det er måden, du kan give dig selv omsorg.
Hvor den kritiske stemme lukker for hjertet og troen på dig selv, virker medfølelse åbnende. Du kan mærke din værdi, dine følelser og behov indeni
Eksempel fra min praksis:
Selvmedfølelse åbner hjertet for os selv og vores børn. Vi kan bedre rumme barnets modstand og vores egne svære følelser i den forbindelse. Vi kan finde accept og ro med det, der er. Vi kan hjælpe børnene – og undgå at slide os selv op.
Mit barn vil ikke i skole
En far havde fået til opgave at følge sin søn hen i en ny skole og det var ikke lykkedes endnu.
Sønnike er 10 år, han har autismespektrum og vil IKKE i skole. BASTA. Og slet ikke en ny skole.🙅♂️
Heller ikke selvom det er far, der følger, som han altid gør, når noget er utrygt👨👦
Men tanker om at gå i skole, og især at skulle møde nogle, han ikke kender, vækker usikkerhed.
FAR ER BEKYMRET og føler sig utilstrækkelig,😐 Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han frygter, at det ikke lykkes.
Vi taler om, hvor svært det er, at han ikke kan nå ind til sin søn.
Vi taler om de følelser og skræmmebilleder far får ved sin søns vedholdende afvisning.
Far får sat ord på, hvor svært det føles indeni.
Hvad gør vi så?
Vi trækker vejret ned i maven sammen et par gange, så far kan flytte fokus fra bekymrende tankemylder,🧠 få ro på. Så beder jeg ham lægge en hånd på hjertet og en på maven💓
Han mærker, at maven hæver sig i indånding og sænker sig i udånding.
Herefter gentager han nogle venlige sætninger jeg giver ham:
”Det er svært lige nu”, ”men jeg er ikke den eneste der har svært ved at få sit barn i skole”.
”Jeg er en god far”
”Det er ok, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre – lige nu” ”Jeg er OK, min søn (navn) er OK”
Senere giver far udtryk for, at han har ro og kan møde sin søn mere afslappet. Han kan slappe af med, at det ikke lykkes i dag, men måske i morgen. Og hvis det ikke lykkes, er det ikke en ulykke. Det er en hjælp at huske på, at han ikke er den eneste i den svære situation. Far får redskaber til hvordan han kan bevare sin ro og hjælpe sin søn i morgen. Vi aftaler, at han vender tilbage i morgen. Far har brug for tæt støtte indtil det falder ham mere naturligt at tale venligt til sig selv – hver gang hans søn har det svært og protesterer. Det hjælper også drengen.
Når vi tvivler på os selv og føler os utilstrækkelige, kan vi tale os selv ned, og det påvirker vores relationer negativt.
Mennesker har nemlig brug for at føle sig forbundet
Et af de største problemer med selvkritik er, at det har en tendens til at få os til at føle os isoleret – ikke forbundet med andre. Når vi bemærker noget ved os selv, som vi ikke kan lide, føler vi irrationelt, at alle andre er perfekte, og det er kun mig, der er forkert, ikke kan finde ud af det, føler mig utilstrækkelig. Vi udstråler
Når det går galt i vores ydre liv, føler vi, at andre mennesker på en eller anden måde er bedre eller har det bedre. Vi tænker, at vi er unormale eller at vores egen situation er uretfærdig. Når vores oplevelser fortolkes ud fra et separat “mig”perspektiv, ser vi ikke, at andre har lignende oplevelser. Noget der understøttes af de sociale medier med billeder af andres “perfekte liv, som ofte viser sig at være falsk.
Medfølelse erkender, at livet udfordrer og personlige fiaskoer er en del af det at være menneske. En oplevelse, som vi alle deler. På denne måde hjælper det os med at føle os mindre alene og isoleret, når livet er svært. Vi kan føle med andre, der har det svært, fordi medfølelse åbner vores hjerte.
Selvmedfølelse åbner dit hjerte
Den venlige og medfølende indre stemme kan mildne selvkritik og medvirke til at give dig ro. Selvmedfølelse er kærlig selvomsorg, der mindsker bekymring og grubleri.
Selvmedfølelse sikrer ikke et liv uden problemer og modgang, men det giver indre tryghed og tillid til, at du kan håndtere det, du møder.
Selvmedfølelse handler om at ændre dit forhold til dig selv. Især når du fejler, når du føler dig sårbar, når du oplever modgang eller udfordringer. Det kan fx gøres ved at være ved at sige nogle enkelte ord til dig selv: Det her er svært for mig. Hvad har jeg brug for?
Medfølelse åbner dit hjerte og styrker dine relationer med andre. Du føler dig forbundet med andre og ved, at vi alle har udfordringer, styrker og smerte. Når du har selvmedfølelse, kan du mærke medfølelsen med andre, der har det svært.
You must be logged in to post a comment.