Indlæg

Nærvær i børnefamilien

Nærvær i børnefamilien er et stort ønske hos mange. Fred og nærvær står højt på listen, men det kan være vanskeligt at opretholde nærværet i længere tid af gangen. Særligt i perioder med ekstra pres og udfordringer.

Nærvær er dog ikke bare det fysiske nærvær, hvor du er sammen med barnet og den unge. Nærvær i børnefamilien er en indre og ydre proces, hvor du er i kontakt med dig selv og derved kan være i kontakt med dit barn. Dette nærvær er en invitation til at vokse som menneske.

De fire mest essentielle redskaber til børns trivsel – og forældrenærvær

Forskning i interpersonel neurobiologi ledet af professor i psykiatri Dan Siegel og direktør for mindsight viser, at de 4 mest essentielle redskaber til børns trivsel er: Se, Berolige, Sikkerhed og Tryghed
1. Se barnet bag sin adfærd. At blive set som den man er, ikke for det man gør – omsorg for barnet. Følelsen af at blive set af en anden kan beskrives som at blive holdt om.
2. Berolige barnet. Når et barn er i en kaotisk situation, har det brug for beroligelse. Barnet får oplevelsen af at ”jeg kan være urolig men jeg kan komme til at føle mig bedre tilpas”. Det lærer at det kan komme ud af uro og altså ændre sin sindstilstand til at være mere rolig og tilpas igen. dette lærer barnet gennem relationer og erfaringerne integrerer dele af hjernen med hinanden.
3. Sikkerhed handler om at beskytte børn mod fortræd og mod frygtindgydende oplevelser, der kan ryste barnet.
4. Tryg tilknytning. Forskning i tilknytning mellem børn og nærmeste omsorgsgiver viser, at tryg tilknytning styrker resiliens altså modstandskraft i barndommen og i den skrøbelige teenagetid frem til at barnet bliver en modstandsdygtig voksen.

Nærværende forældre kan bedst integrere de fire punkter til børns trivsel

Fravær aktiverer triggere fra fortiden. Fx det vores forældre gjorde, gentager vi. Når du er reelt nærværende, sker der noget i hjernen, som gør at du kan stoppe op og bremse en automatisk reaktion på følelse af stress/trussel fx når dit barn råber, viser trods eller kritiserer dig. Ved at have opmærksomhed på din indre tilstand, kan du mærke hvad der på vej til at ske og du kan stoppe dig selv.
Baseret på de seneste 30 års undersøgelser i børns trivsel er forskerne enige om at:
• Nærværende forældre bedst kan sikre de fire essentielle punkter
• Nærvær i forældres sind er det vigtigste tema for fremtidens tilknytningsforskning
• Nærvær er noget vi kan lære.

Man kan sige, at nærværet bærer eller er grundlaget for de 4 punkter

Når vi ikke er nærværende, reagerer vi nemlig automatisk på de følelsesmæssige triggere, som børn helt naturligt aktiverer. Så reagerer amygdala automatisk med kæmp-flygt responsen. Du kan gå fra at være venlig til at være arrig på 0 – 10 sek.

Forskningen viser, at ved at blive bevidst om, hvordan din barndom formede dig som voksen og de såvel gode som traumatiske oplevelser og dine forældres egne automatiske reaktionsmønstre, kan du være bevidst nærværende.

Du kan ikke give omsorg fra den reaktive tilstand, fordi du er ikke i kontakt med dig selv i øjeblikket. Det du kan med nærvær, er, at kende din egen tilstand og når du opdager, at du i virkeligheden reagerede på en svær følelse, aktiveret af barnet, kan du vende tilbage og reparere dine fejltagelser ved at tage en snak med børnene. Måske joke lidt med det eller sige at du er ked af at du blev så vred, råbte højt, sagde at de skulle forsvinde ud af stuen … eller hvad der nu røg ud af munden på dig i et ophidset tonefald.

Når du kan tænke: Jeg ved nu, at det er ikke min fejl, men det er mit ansvar, kan du bedre tage hånd om dig selv i stedet for at bebrejde dig selv. Når du føler dig truet, bliver du reaktiv og når du føler dig tryg, bliver du modtagelig. Sådan er det også for barnet.

Eksempel: Jeg har både børn og børnebørn og jeg arbejder blandt andet med børn og leg. Al denne erfaring til trods sker det stadig, at min opmærksomhed ryger ud i travlhed og opgaveløsning. Når jeg føler mig presset, reagerer nervesystemet med at gå i alarmberedskab. I den tilstand reagerer jeg automatisk og bliver irettesættende, bedrevidende og irritabel. Og hver gang skaber jeg afstand, medmindre jeg når at stoppe mig selv. Hvis det ikke lykkes at stoppe, har især børnene brug for, at jeg reparerer mine fejltagelser. Og det lykkes tilgengæld hver gang. Børn er meget tilgivende og ønsker kontakten med de voksne.

Du kan høre Dan Siegels fordrag her på youtube

Din opvækst præger dine reaktioner på dit barn

Den måde du bliver mødt under opvæksten, er den måde du automatisk reagerer på, når du støder på situationer, der minder om noget fra din egen opvækst. For eksempel den måde dine forældre trøstede dig på eller skældte ud og hvad de skældte ud over. Deres værdier og det de værdsatte og lærte dig, og den måde de talte med hinanden og andre på, da du var barn. Deres tilgang til opdragelse var præget af tidsånden dengang, samt den måde deres forældre var opdraget.

Nu ved vi meget mere om hvordan børn påvirkes af forældrenes ord, tonefald og ansigtsmimik og hvordan hjernen udvikles gennem relationer.

Gennem relationen med sine forældre lærer barnet, hvem det er, hvad der er vigtigt og rigtigt eller forkert og hvordan det er sammen med andre. Børn aflæser forældres ansigtsudtryk, følelsesmæssige udtryk og kropsholdning. Det sender signaler til barnet, der omgående opfanger stemninger og nonverbale kommunikation – uanset hvad forældrene siger eller undlader at sige.

Du kan ændre de signaler, du sender og aflæse dit barns signaler med dit nærvær.

 

Kærlig venlighed i pædagogikken