Indlæg

Børnefællesskaber gennem leg

Deltagelse i børnefællesskaber er fundamentet for børn og unges videre sociale liv og færden i samfundet. Det er grundlaget for at søge støtte i svære tider og give støtte til andre med behov. Børnefællesskaber, hvor børn indgår i forpligtende fællesskaber og bidrager med deres unikke viden og kunnen, lærer børn at samarbejde i skolen senere i livet. De giver ikke køb på deres personlige og faglige kompetencer men kan derimod udvikle dem gennem fællesskabet i med- og modspil med andre. Se 3 eksempler fra praksis nederst i artiklen.

Læs også om Leg og læring

Det er ikke altid lige let for børn at få lov til at være med i legen, og nogle børn har svært ved at finde kammerater de svinger med.
Nogle børns forsøg på at være med bliver opfattet som drilleri eller forstyrrelse og kan skabe en ond cirkel, hvor de bliver udelukket, eller de trækker sig ind i sig selv af mangel på legefællesskab, de umiddelbart passer ind i.
Disse børn søger voksne og affinder sig med at gå tur på legepladsen med en voksen i hånden eller finder tryghed i at have en voksen med i legen.

Man kan tage omsorg for nye børn, og børn der ikke kan finde sig til rette i de andre børns leg, ved at se hvad de mestrer og er optaget af, og ud fra dette initiere lege og aktiviteter der skaber et fællesskab omkring det barnet mestrer.

Man kan tage omsorg for udsatte børn gennem iværksættelse af lege som alle børn har glæde af at deltage i. Det enkelte barn kan udvikle sig i børnefællesskaber, der hjælpes på vej af støttende voksne.
Børn med sociale udfordringer kan lære noget om legeregler, og hvordan man omgås andre, så de har lyst til at lege, og man kan blive lukket ind i legen.
Børn lærer af hinanden. De udvikler lege, og undersøger med nysgerrighed hvordan de kan bruge forskellige legeredskaber og omsætte dem til en leg, der handler om deres hverdag og situationer som afspiller deres oplevelse af virkeligheden, eller noget nyt de har lært i børnehaven. De bruger deres fantasi og kreativitet til at løse problemer i legen, og leg kan hele følelsesmæssige sår fra privatsfæren.

Børn finder andre sider af sig selv og indgår i andre roller end derhjemme, når de leger i børnehaven. De lærer at tilpasse sig omstændigheder, at indgå i forpligtende fællesskaber, at lede og vække begejstring, og de får erfaring med, at de kan bidrage med noget til fællesskabet. Vigtige erfaringer at have med sig ud i de nye fællesskaber i skolen og senere i voksenlivet til samarbejde og udvikling af såvel personlige som faglige netværk.
Dannelse af børnefællesskaber til individuel- og gruppeudvikling er en væsentlig pædagogisk opgave at løse i en pædagogisk kontekst. Skal børnefællesskaber være inkluderende, så alle indgår i en eller anden form for legefællesskab, må de tilrettelægges for børn og sammen med børn.

Praksiseksempler på vokseninitiering af tre former for børnefællesskaber med leg

1. Fælleslege i større grupper
2. Fællesskab omkring et enkelt barn
3. Legegruppe til styrkede børnefællesskaber

1. Fællesleg til styrkede børnefællesskaber i større grupper på legeplads, gymnastiksal, græsplæne og lign. Det er en større gruppe, hvor den voksne iværksætter og deltager i lege som rollespil, cirkus, kædetagfat, to mand frem for en enke løb, sanglege og andre typer lege med bevægelse, rytme og samspil. Børnene kan have en indflydelse på legen med forslag og udvidelser af legen. De kan opdage nye kompetencer eller styrke dem de allerede bruger og bidrage med for eksempel evne til at samarbejde og lede. Børnene oplever sig selv og hinanden i andre sammenhænge end ved fri leg hvor målet var at styrke børnefællessskaber på tværs af alder.

I sommeren sidste år iværksatte jeg sammen med en anden pædagog, lege, der på en gang udfordrer børn og inviterer til samarbejde. For eksempel kædetagfat hvor et barn starter med at være den, der skal fange, og den man fanger skal man tage i hånden for sammen at fange den næste. De løber tre sammen indtil der er fundet en fjerde, så deler gruppen sig i to og sådan fortsætter det. Det kræver koordination af, at alle løber samme vej, at de bliver enige om, hvem de vil fange, for med fælles indsats at få fat i personen. Som regel løber børn ikke lige stærkt, så der vil være en eller to, der trækker læsset. Her handler det om at trække tilstrækkeligt men ikke for meget og om at følge med uden at give slip og give op. Man har et fælles mål.
Her kunne vi observere nogle enkelte som meldte sig ud af legen, når de blev fanget – og hvordan deres kammerater forsøgte at få dem med tilbage i legen. Vi observerede en del udfordringer med at nogle ville ikke holde bestemte i hånden, og nogle gange måtte vi hjælpe lidt. Samtidig var der en uformel ”leder” i en anden kæde, der så hvordan vi rykkede lidt “rundt med hænderne” og begyndte selv at flytte rundt på børnene i deres kæde, så de kunne løbe videre, og den samme ”leder” fik det til fungere med at løbe tre børn i kæden og skabe succes for kæden ved at fange en til, så de kan deles. En succes de alle kunne tage med videre ud i andre legefællesskaber.
Så deles der high five ud til alle, vi griner og puster ud med en mere stille leg bagefter. En leg der sænker tempoet og pulsen og skaber ro i systemet, før vi skal i garderoben og ind at spise.

2. Medvirken til fællesskab omkring enkelte børn med en leg/interesse som et udsat barn mestrer og er optaget af. Ved at fokusere på barnets styrker og det, barnet er optaget af, kan man danne et fællesskab det vokser af, og som viser hvordan det kan bidrage til fællesskabet, samt hvordan barnet kan drage nytte af fællesskabet.
I børnehaven var pædagogen Claus god til at sætte lege i gang omkring Lego og biler. Her kunne han skabe kontakt med Hugo, der var lidt enspænder og stod ekstra alene tilbage, da nogle af de børn, han plejede at lege med, gik i SFO. Han gad ikke rigtig at lege de andre børns leg og kunne ikke selv sætte nogle i gang. Hugo var ikke så let at få kontakt med, men legen med Lego fangede ham og aktiverede hans meget levende fantasi. Lego legen med Claus tiltrak andre børn, og med Claus´ hjælp blev de lukket ind i legen. Hugo fandt ud af, at fortsætte legen med nogle af de andre børn, når Claus ikke var til rådighed.
Legen samlede flere børn på tværs af alder og køn, og nogle børn legede selv videre om eftermiddagen med det, der var bygget om morgenen eller satte nye fantasifulde Lego lege i gang. Her blev Hugo mødt i sin kompetence, frem for sin tendens til at trække sig væk. Han kunne bidrage med sin fantasi, så det blev interessant for de andre børn at være med, og han blev en slags uformel leder af legen, når han havde lyst.

3. Legegruppe til styrkede børnefællesskaber for eksempel til styrke gruppeidentitet og samhørighed, til social og personlig modenhed, generelt forbedret samspil til affektregulering og frustrationsrobusthed samt stressreduktion. Legene er uden konkurrenceelement, de åbner for samarbejde og vente på tur samt nærhed og fællesskabsfølelse. Legene og formen er inspireret af Theraplay og børneyoga.

En legegruppe kan tilpasses de børn, der deltager og skabe et trygt fællesskab for udsatte børn.
Maja var meget voksensøgende, når hun ikke kunne finde nogle at lege med. Jeg havde observeret, at hun var god til bruge kroppen, og da jeg spurgte ind til det, fortalte hun, at hun gik til springgymnastik. Det udnyttede jeg til at sætte lege i gang med cirkus og akrobatik med dyr og cirkusprinsesser. Den leg fangede hurtigt andre børn, og der dannede sig et fællesskab omkring den type lege. Det udvidede i et vist omfang Majas legerelationer uden for de vokseninitierede lege.
Efter cirkuslegen blev Maja lukket ind i andres lege men kun i kort tid. Når Maja var med i en leg, ville hun have det på sin måde og var ikke så god til at vise fleksibilitet. Hun handlede hurtigt og gik med en følelse af uretfærdighed, hvis hun ikke fik sin vilje. Maja blomstrede i lege, der blev ledet af en voksen men faldt ved siden af i børnenes egne lege. Det samme gjaldt en anden pige med en baggrund som gjorde, at hun agerede med meget vrede i sin stemme og kropssprog.

Da jeg selv er optaget af at styrke børnefællesskaber gennem leg med kroppen, fik jeg inspiration til yogaleg, der kan bygges op over historier med øvelser, hvor man er et dyr, en blomst eller træ mv. Jeg begyndte at tilbyde yogaleg der indeholdt 1½ time med mindfulness, yogaøvelser og fælleslege som afsluttede med afspænding til stille musik. Det blev hurtigt meget populært blandt de store børn. Jeg styrede historien og reglerne for, hvordan det foregik. Efterhånden som de havde lært nogle øvelser, bød de ind med dyr og dyreaktiviteter de kunne lege, og de fortalte det de vidste om dyrene. De satte præg på nogle af øvelserne, som de skiftedes til at være leder for og udvikle til nye stillinger. Vi starter med en goddagsang hvor alle børns navn bliver nævnt og afslutter med massage til en historie og afspænding til naturmusik.
De andre voksne observerede den harmoni, glæde og afslappede udstråling børnene kom med efter 1½ times leg. Det inspirerede os til at iværksætte en legegruppe for de ældste, som skulle i skole året efter. Gruppen indeholdt nogle stærke piger, de to piger, der havde problemer med sociale relationer og en pige med sproglige udfordringer samt tidligere nævnte Hugo.

I dette forløb opstod nye legefællesskaber og gruppeidentitet, der styrkede de udsatte børns personlige identitet og deltagelse i fællesskabet. Hugo og pigen med sproglige udfordringer blev mere opsøgende på andres lege og nye kammerater, og de stærke piger brugte deres lederskab på en mere socialt åben og inkluderende måde. Maja fandt en tæt legeven, der udfordrede hendes fleksibilitet og vilje, og hun kunne bidrage med at sige fra over for vennens tendens til at skælde ud. De erfarede, at kunne være uenige om noget og se tingene forskelligt og alligevel være venner (eller hurtigt genoptage legen) i og med deres udfordringer. Børnene fik hjælp fra de voksne til at lære at løse de konflikter det aktiverede.

Nærvær og leg med mindfulness og Theraplay er inspireret af neuroaffektiv udviklingsteori af Susan Hart. Se neuroaffektiv udvikling til robusthed og motivation.

Jeg har skrevet bogen Mindfulness og leg på institutionen, som bygger på erfaringer med legeforløb i forskellige institutioner

En inkluderende legegruppe skal være de samme børn hver gang og nogle grupper kan med fordel være små af hensyn til tryghed eller ryste en bestemt gruppe bedre sammen.
Legegrupper skal være i planlagte forløb, hvor man har klarhed på formål og fokusområder. Der skal være nogle gennemgående lege og nogle nye lege hver gang, hvor sværhedsgraden udvides.
I begge grupper skal mindst en voksen (legelederen) være den faste gennemgående person, som følger de enkelte børns reaktioner i legene og overfor kravene.
Legelederen opstiller nogle regler for, hvordan man er sammen i denne kontekst, hun sætter rammerne og observerer børnenes reaktioner og leder legen så alle oplever både tryghed og plads til medindflydelse, samt mulighed for at trække sig lidt væk, hvis det bliver for voldsomt. Legelederen aflæser børnenes reaktioner og skifter legen hurtigt, når den har udlevet det sjove og fængende. Hun går både foran, ved siden af og bagved børnene.