Indlæg

EFT emotionel friheds teknik

EFT emotionel friheds teknik

EFT er et ekstra redskab til din selvomsorg. Et redskab der kan supplere healing
Vores liv er komplekse baner med konstant skiftende relations dynamikker, konstant læring, tilpasning til tab og forandring, vedligeholdelse af livsstøttende logistik og praktik med mere.

Samtidig er vi en del af en global pandemi, politisk uro og ekstreme vejrhændelser på grund af klimaændringer.
Da mange af os har at gøre med store mængder stress, er det vigtigere end nogensinde at finde og/eller styrke værktøjer til regulering af vores følelsesmæssige og mentale tilstande.
Emotional Freedom Technique (EFT) Tapping er en nem og meget tilpasningsdygtig praksis du altid har ved hånden – så at sige.

Hvad er EFT-tapping?

EFT Tapping er en terapeutisk teknik med det formål at berolige centralnervesystemet.
Det kan betragtes som en alternativ terapi til at tackle angst, stress og mere. Det involverer at tappe på ni akupressur- eller meridianpunkter langs kroppen for at fremme strømning og balance mellem energi og nedbrydning af eventuelle negative energiblokeringer.
Meridian-punkter er et kinesisk lægemiddelkoncept, der refererer til nøgleområder langs kroppens energibane. En af grundene til, at EFT-tapping siges at være så stærk, er dens evne til at få adgang til amygdala, som er den del af hjernen, der styrer kroppens kæmp-flygt-frys respons.

En tilpasningsdygtig teknik

Jeg finder det som en tilpasningsdygtig teknik, der kan være nyttig i mange situationer, både i nød og i fred. Det har vist sig nyttigt til at berolige fx stigende angst, til centrering i en forvirrende situation, til forstærkning af positiv selvtale eller vaner med negativ selvtale og andre vaner du måske ønsker at slippe.
Fordi EFT-tapping inkluderer fysiske og verbale komponenter, viser det sig som en øjeblikkelig distraktion eller et fokus at flytte opmærksomheden i en akut situation.

EFT Tapping kan hurtigt hjælpe til at komme ud af en negativ tankegang eller til at slippe tankemylder.
Den fysiske følelse af at banke på kroppen hjælper med at komme tilbage til kroppen i tilfælde af ubehag.
Det kan give en følelse af fred og tryghed at vide, at du kan begynde EFT Tapping, når du bliver konfronteret med en vanskelig situation. Det betyder ikke, at du ikke vil støde på forhindringer længere, men det giver en følelse af tryghed, at vide at du kan navigere gennem vanskelige følelser, der kan opstå i nogle situationer. At have de rigtige værktøjer bidrager væsentligt til min ro i sindet.

Trin for trin Sådan gør du

Identificer problemet: Hvilket problem vil du løse/fokusere på? Det er bedst at fokusere på et problem ad gangen og jo mere specifikt, jo bedre. Stop ikke bare ved overfladen af problemet, men gå dybere for at finde roden til problemet og dine sande følelser med det.

Ranger intensiteten af dette fra: 0-10 (eller en anden skala, der føles nyttig).
Inden du begynder, skal du tænke på en sætning du gentager for dig selv, mens du tapper.
Ideelt set bør sætningen anerkende problemet og kommunikere selvaccept, f.eks. “Jeg er bange, og min frygt er en del af det, der gør mig hel.”

Det er vigtigt, at denne påmindelse sætter fokus på din følelse (r) og ikke den ydre situation.
F.eks. er ”Jeg er i konflikt med min partner, og det er en del af det, der gør mig hel,” en dårlig sætning. Men “Min sorg over at være i konflikt med min partner er en del af det, der gør mig hel,” er god.

Fyld flere sætninger på

Når du er helt fortrolig med denne proces og tappesekvensen, kan du muligvis inddrage en håndfuld sætninger, som du kører igennem, mens du tapper.
Sætningerne skal være med dine egne ord, men hvis du er usikker, kan du altid bruge en skabelon: “selvom jeg føler mig _____, elsker og accepterer jeg mig selv fuldstændigt.”

Gå gennem tappesekvensen, mens du gentager den sætning, du har valgt. Brug en eller flere fingre til at banke på hvert punkt omkring fem gange, inden du flytter til det næste punkt.
Nogle af disse punkter, som øjenbryn Ø, siderne at øjnene SØ, under øjnene UØ og under armene UA, har et dobbelt punkt på den anden side af kroppen. Kun et af disse punkter skal tappes, men begge kan tappes, hvis begge hænder er fri. Der er forskellige rækkefølger at trykke på meridianpunkterne.

Her er en rækkefølge du kan anvende:

(KC) Karate Chop – Den kødfulde del på siden af hånden under pink og over håndleddet
(ØB) Øjenbryn begynder – Lige over og til den side af næsen, hvor øjenbrynet begynder
(SØ) Side af øjet – Benet på det udvendige hjørne af øjet
(UØ) Under øje – Benet under øjet, ca. 2,5 cm under pupillen
(UN) Under næse – Direkte mellem næse og overlæbe
(H) Hagepunkt – Mellem underlæben og bunden af hagen
(CB) Collarbone Beginning – Det punkt, hvor brystbenet, kravebenet og den første ribben krydser hinanden
(UA) Under armen – Ved siden af kroppen ca. 10 cm eller en håndsbredde under armhulen
(TOH) Toppen af hovedet – Direkte i midten af hovedbunden

Ranger intensiteten igen. Gentag processen, indtil intensiteten kommer ned på 0 eller indtil effekten indtræder.

Her et link til en video fra Youtube, der viser måder at tappe. Nick Ortner demonstrerer ovenstående punkter: hvordan du først siger din sætning og derefter tapper. https://youtu.be/XRfLTQjJhp0

For mig virker det godt til at få ro på i en presset situation og til at falde i søvn

Nærvær i børnefamilien

Nærvær i børnefamilien er et stort ønske hos mange. Fred og nærvær står højt på listen, men det kan være vanskeligt at opretholde nærværet i længere tid af gangen. Særligt i perioder med ekstra pres og udfordringer.

Nærvær er dog ikke bare det fysiske nærvær, hvor du er sammen med barnet og den unge. Nærvær i børnefamilien er en indre og ydre proces, hvor du er i kontakt med dig selv og derved kan være i kontakt med dit barn. Dette nærvær er en invitation til at vokse som menneske.

De fire mest essentielle redskaber til børns trivsel – og forældrenærvær

Forskning i interpersonel neurobiologi ledet af professor i psykiatri Dan Siegel og direktør for mindsight viser, at de 4 mest essentielle redskaber til børns trivsel er: Se, Berolige, Sikkerhed og Tryghed
1. Se barnet bag sin adfærd. At blive set som den man er, ikke for det man gør – omsorg for barnet. Følelsen af at blive set af en anden kan beskrives som at blive holdt om.
2. Berolige barnet. Når et barn er i en kaotisk situation, har det brug for beroligelse. Barnet får oplevelsen af at ”jeg kan være urolig men jeg kan komme til at føle mig bedre tilpas”. Det lærer at det kan komme ud af uro og altså ændre sin sindstilstand til at være mere rolig og tilpas igen. dette lærer barnet gennem relationer og erfaringerne integrerer dele af hjernen med hinanden.
3. Sikkerhed handler om at beskytte børn mod fortræd og mod frygtindgydende oplevelser, der kan ryste barnet.
4. Tryg tilknytning. Forskning i tilknytning mellem børn og nærmeste omsorgsgiver viser, at tryg tilknytning styrker resiliens altså modstandskraft i barndommen og i den skrøbelige teenagetid frem til at barnet bliver en modstandsdygtig voksen.

Nærværende forældre kan bedst integrere de fire punkter til børns trivsel

Fravær aktiverer triggere fra fortiden. Fx det vores forældre gjorde, gentager vi. Når du er reelt nærværende, sker der noget i hjernen, som gør at du kan stoppe op og bremse en automatisk reaktion på følelse af stress/trussel fx når dit barn råber, viser trods eller kritiserer dig. Ved at have opmærksomhed på din indre tilstand, kan du mærke hvad der på vej til at ske og du kan stoppe dig selv.
Baseret på de seneste 30 års undersøgelser i børns trivsel er forskerne enige om at:
• Nærværende forældre bedst kan sikre de fire essentielle punkter
• Nærvær i forældres sind er det vigtigste tema for fremtidens tilknytningsforskning
• Nærvær er noget vi kan lære.

Man kan sige, at nærværet bærer eller er grundlaget for de 4 punkter

Når vi ikke er nærværende, reagerer vi nemlig automatisk på de følelsesmæssige triggere, som børn helt naturligt aktiverer. Så reagerer amygdala automatisk med kæmp-flygt responsen. Du kan gå fra at være venlig til at være arrig på 0 – 10 sek.

Forskningen viser, at ved at blive bevidst om, hvordan din barndom formede dig som voksen og de såvel gode som traumatiske oplevelser og dine forældres egne automatiske reaktionsmønstre, kan du være bevidst nærværende.

Du kan ikke give omsorg fra den reaktive tilstand, fordi du er ikke i kontakt med dig selv i øjeblikket. Det du kan med nærvær, er, at kende din egen tilstand og når du opdager, at du i virkeligheden reagerede på en svær følelse, aktiveret af barnet, kan du vende tilbage og reparere dine fejltagelser ved at tage en snak med børnene. Måske joke lidt med det eller sige at du er ked af at du blev så vred, råbte højt, sagde at de skulle forsvinde ud af stuen … eller hvad der nu røg ud af munden på dig i et ophidset tonefald.

Når du kan tænke: Jeg ved nu, at det er ikke min fejl, men det er mit ansvar, kan du bedre tage hånd om dig selv i stedet for at bebrejde dig selv. Når du føler dig truet, bliver du reaktiv og når du føler dig tryg, bliver du modtagelig. Sådan er det også for barnet.

Eksempel: Jeg har både børn og børnebørn og jeg arbejder blandt andet med børn og leg. Al denne erfaring til trods sker det stadig, at min opmærksomhed ryger ud i travlhed og opgaveløsning. Når jeg føler mig presset, reagerer nervesystemet med at gå i alarmberedskab. I den tilstand reagerer jeg automatisk og bliver irettesættende, bedrevidende og irritabel. Og hver gang skaber jeg afstand, medmindre jeg når at stoppe mig selv. Hvis det ikke lykkes at stoppe, har især børnene brug for, at jeg reparerer mine fejltagelser. Og det lykkes tilgengæld hver gang. Børn er meget tilgivende og ønsker kontakten med de voksne.

Du kan høre Dan Siegels fordrag her på youtube

Din opvækst præger dine reaktioner på dit barn

Den måde du bliver mødt under opvæksten, er den måde du automatisk reagerer på, når du støder på situationer, der minder om noget fra din egen opvækst. For eksempel den måde dine forældre trøstede dig på eller skældte ud og hvad de skældte ud over. Deres værdier og det de værdsatte og lærte dig, og den måde de talte med hinanden og andre på, da du var barn. Deres tilgang til opdragelse var præget af tidsånden dengang, samt den måde deres forældre var opdraget.

Nu ved vi meget mere om hvordan børn påvirkes af forældrenes ord, tonefald og ansigtsmimik og hvordan hjernen udvikles gennem relationer.

Gennem relationen med sine forældre lærer barnet, hvem det er, hvad der er vigtigt og rigtigt eller forkert og hvordan det er sammen med andre. Børn aflæser forældres ansigtsudtryk, følelsesmæssige udtryk og kropsholdning. Det sender signaler til barnet, der omgående opfanger stemninger og nonverbale kommunikation – uanset hvad forældrene siger eller undlader at sige.

Du kan ændre de signaler, du sender og aflæse dit barns signaler med dit nærvær.