Indlæg

EFT emotionel friheds teknik

EFT emotionel friheds teknik

EFT er et ekstra redskab til din selvomsorg. Et redskab der kan supplere fx healing af stress og angst
Vores liv løber i komplekse baner med skiftende relationsdynamikker, konstant læring, tilpasning til tab og forandring, vedligeholdelse af livsstøttende logistik og praktik med mere.

Samtidig er vi en del af en global pandemi, politisk uro og ekstreme vejrforandringer på grund af klimaændringer.
Da mange af os har at gøre med store mængder stress, er det vigtigere end nogensinde at finde og/eller styrke værktøjer til regulering af vores følelsesmæssige og mentale tilstande.
Emotional Freedom Technique (EFT) Tapping er en nem praksis du altid har ved hånden – på lige fod med åndedrættet, der også virker beroligende. det er to forskellige måder at stoppe op og bryde et negativt adfærdsmønster.

Hvad er EFT-tapping?

EFT Tapping er en terapeutisk teknik med det formål at berolige centralnervesystemet.
Det kan betragtes som en alternativ terapi til at tackle angst, stress og mere. Det involverer at tappe på ni akupressur- eller meridianpunkter langs kroppen for at fremme strømning og balance mellem energi og nedbrydning af eventuelle negative energiblokeringer.
Meridian-punkter er et kinesisk lægemiddelkoncept, der refererer til nøgleområder langs kroppens energibane. En af grundene til, at EFT-tapping siges at være så stærk, er dens evne til at få adgang til amygdala, som er den del af hjernen, der styrer kroppens kæmp-flygt-frys respons.

En tilpasningsdygtig teknik

EFT tapping har vist sig nyttigt til at berolige fx stigende angst, til centrering i en forvirrende situation, til forstærkning af positiv selvsnak eller vaner med negativ selvsnak og andre vaner du måske ønsker at slippe.
Fordi EFT-tapping er både fysisk og verbal, viser det sig som en øjeblikkelig distraktion til at flytte opmærksomheden i en akut situation.

EFT Tapping kan hurtigt hjælpe dig til at bryde en negativ tankegang, en svær følelse eller til at slippe tankemylder.

Den fysiske følelse af at banke på kroppen hjælper med at komme tilbage til kroppen fx ved angst eller andre stærke følelser og negative tanker eller bekymring om fremtiden.
Det kan give en følelse af fred og tryghed at vide, at du kan begynde EFT Tapping, når du bliver konfronteret med en vanskelig situation. Det betyder ikke, at du ikke vil støde på forhindringer længere, men det giver en følelse af tryghed, at vide at du kan navigere gennem vanskelige følelser. At have de rigtige værktøjer bidrager væsentligt til ro i sindet.

Trin for trin Sådan gør du

Identificer problemet: Hvilket problem vil du løse/fokusere på? Det er bedst at fokusere på et problem ad gangen og jo mere specifikt, jo bedre. Stop ikke bare ved overfladen af problemet, men gå dybere for at finde roden til problemet og dine sande følelser med det.

Ranger intensiteten af dette fra: 0-10 (eller en anden skala, der føles nyttig).
Inden du begynder, skal du tænke på en sætning, du gentager for dig selv, mens du tapper.
Ideelt set bør sætningen anerkende problemet og kommunikere selvaccept, f.eks. “Jeg er bange, og min frygt er en del af det, der gør mig hel.” (Frygt og andre følelser er naturlige menneskelige reaktioner og skal ikke undertrykkes.)

Når du sætter ord på følelsen, har du allerede taget toppen af den.

Det er vigtigt, at denne påmindelse sætter fokus på din følelse (r) og ikke den ydre situation.
Eksempel på en dårlig sætning: ”Jeg er i konflikt med min partner, og det er en del af det, der gør mig hel,”.

Eksempel på en god sætning: “Min sorg over at være i konflikt med min partner er en del af det, der gør mig hel,”

du kan også tage fat i en følelse fx vrede: Mens du tapper på punkterne siger du til dig selv “åhh, hvor er jeg vred, det er så irriterende når andre gør sådan, jeg er bare så vred, jeg har slet ikke lyst til at være så vred, det er jo slet ikke mig.”

Fyld flere sætninger på

Når du er helt fortrolig med denne proces og tappesekvensen, kan du muligvis inddrage en håndfuld sætninger, som du kører igennem, mens du tapper.
Sætningerne skal være med dine egne ord, men hvis du er usikker, kan du altid bruge en skabelon: “selvom jeg føler mig usikker, svag, forkert … elsker og accepterer jeg mig selv fuldstændigt.”

Gå gennem tappesekvensen, mens du gentager den sætning, du har valgt. Brug to fingre til at banke på hvert punkt ca. 5 – 7 gange – skab en fornemmelse af flow uden at du skal tælle – hold fokus i ordene og følelsen.
Nogle af disse punkter, som øjenbryn Ø, siderne af øjnene SØ, under øjnene UØ og under armene UA, har et dobbelt punkt på den anden side af kroppen. du behøver bare at tappe på det ene af hvert punkt. Der er forskellige rækkefølger at tappe på meridianpunkterne.

Denne her er meget brugt:

(KC) Karate Chop – Den kødfulde del på siden af hånden under lillefinger og over håndleddet – det er modstandspunktet og skal kun tappes i første runde ude af 3
(ØB) Øjenbryn begynder – Lige over og til den side af næsen, hvor øjenbrynet begynder
(SØ) Side af øjet – Benet på det udvendige hjørne af øjet
(UØ) Under øje – Benet under øjet, ca. 2,5 cm under pupillen
(UN) Under næse – Direkte mellem næse og overlæbe
(H) Hagepunkt – Mellem underlæben og bunden af hagen
(K) Kravebenet – Det punkt, hvor brystbenet, kravebenet og den første ribben krydser hinanden (den lille fordybning under kravebenet)
(UA) Under armen – Ved siden af kroppen ca. 10 cm eller en håndsbredde under armhulen
(TOH) Toppen af hovedet – Direkte i midten af hovedbunden

Efter første runde kan du rangere intensiteten igen. Gentag 2 gange mere. Hvis intensiteten er høj efter 3 runder, så gentag, indtil du kan mærke effekten eller en vis ro.

Du kan også bruge linket til youtube, hvor Nick Ortner demonstrerer ovenstående punkter. Han viser fremgangsmåden fra A-Z. Tapping demonstration

og her er en demonstration af tapping mod stress og angst

Det er enkelt og når du først kan huske rækkefølgen, er det bare med at bruge det

For mig virker det godt til at få ro på i en presset situation og til at falde i søvn – Her bruger jeg denne sætning: Selvom jeg ikke sover lige nu er jeg ok og har fred med mig selv. Efter 2 – 3 runder er der ro og jeg kan lægge mig til at sove. Måske gentager jeg sætningen for mig selv nogle gange

Stress Grøn, Gul, Orange eller Rød zone?

Stress kan være svært at håndtere, fordi vi ofte ikke bliver opmærksomme på det, før det har fået godt fat i os. Min personlige erfaring med stress er, at det startede med tankemylder og følelser af vrede, utilstrækkelighed og alt for højt tempo. Det fik for meget fodfæste, før jeg forstod at jeg var nødt til at gøre noget.
Her vises stress i et skema som et udviklingsforløb fra 1 – 10 i fire zoner. GRØN er nærvær og sundhed – at være hjemme i dig selv, GUL er alarmberedskab, ORANGE er den farlige, overgangen fra gul til rød. RØD er stress med sammenbrud og sygdom.
Du vil bemærke at Gul zone fylder meget i dette billede, da den tilstand, som beskrives her, er ved at være mere normal, end det er at være i grøn zone.

Se en liste over stresssignaler nederst i artiklen

Har du meget tankemylder, kan det være forstadie til stress. Se her

Lyt til meditation nederst i artiklen

Er du i Grøn, gul, orange eller rød zone?

1: Nærvær, indre ro og stabilitet, fysisk psykisk overskud. Hviler godt i dig selv. Humøret er stabilt med overvægt på det gode. Hjernen fungerer optimalt. Vi kan tage bevidste beslutninger og skelne mellem eget og andres ansvar og vi kan give og modtage i fællesskab med andre.
2: Følelse af mening og at være værdifuld for andre. Kan tage omsorg for sig selv uden at føle at vi svigter andre. Vi har tillid til, at vi kan klare det, der kommer. Mindre tendens til bekymring og mere glæde.
3: I grøn zone er vi hjemme i os selv. Vi ved hvem vi er. Vi kender vores grænser og ressourcer og kan stå ved det. Vi kan balancere mellem grøn og gul zone uden at gå på kompromis med os selv. Initiativ og handlekraft er i balance.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Gul zone –

4: På dette stadie kan du veksle mellem grøn og gul. Du er dedikeret på at gennemføre et projekt, at løse et problem eller en opgave på jobbet eller i hjemmet – i en periode. Her kan du også være, når du skal flytte, skifter arbejde, lige har fået barn eller har et barn eller anden pårørende som har brug for ekstra opmærksomhed fx sygdom. Det kan også være opgaver eller særlige arbejdsprojekter, der kræver fuld opmærksomhed. Du yder, hvad du kan og bruger dig selv optimalt. Fokus er på opgaver og problemløsning, samtidig kan du afgrænse dig selv og dit ansvar i forhold til egne ressourcer.

Opmærksomheden er delvist hjemme i dig selv, hvad du vælger til og fra. Du gør det, der skal gøres og tager pauser til at lade op.

5: Der kan være en tendens til at løbe hurtigere for at handle sig ud af problemer og tiltagende pres. Måske oplever du dig hele tiden lidt presset i tid, at det er svært at nå det hele. For mange bolde i luften og for lidt tid til dig selv. Her kan opstå fartblindhed, dvs at du ikke mærker, at tempoet er øget. Opmærksomhed er mest udenfor dig selv selv og fokus på opgaveløsning. Skyldfølelse, frustration, sårbarhed overfor kritik og hudløshed er signaler du skal være opmærksom på i denne zone. Du er på vej til at blive overbelastet, men der er ikke så langt ”hjem” i grøn zone, hvis du er opmærksom på det.

6: Alarmberedskab Her har du over længere tid tilpasset en hektisk livsstil. Forbindelsen med krop og sind er sporadisk og du går fra den ene opgave til den næste uden at holde en mental og fysisk pause. Du ignorerer signaler om behov for hvile og selvomsorg. Nervesystemet er på overarbejde og humøret kan svinge. Der kan være en tendens til at være opfarende og utålmodig med andre. Kropssmerter, migræne, mave- eller hovedpine, søvnunderskud og overblikket svækkes. Selvkritiske tanker og selvbebrejdelser, følelse af utilstrækkelighed, aggression, rastløshed og magtesløshed er følelser der dukker op. I orange zone bliver de mere markante.

Signalerne i punkt 6 beskriver også tilstanden af kronisk stress, der opstår, hvis du har været i alarmberedskab over længere tid. Det kan for eksempel være, hvis du har været sygemeldt og ikke er kommet helt ned i grøn zone. Eller du har modtaget behandling og er vendt tilbage på arbejde uden at være helt klar, så du er kommet i alarmberedskab igen.

Når opmærksomheden over længere tid er rettet imod at tilfredsstille og tilpasse sig omgivelsernes krav og forventninger, er der ingen kontakt til det indre selv. Der er intet nærvær, ingen tilstedeværelse i kroppen og i nuet. Opmærksomheden er centreret i hovedet. Du er ude af dig selv. Tiden er inde til at bremse op før nervesystemet bryder sammen.

Denne zone – alarmberedskab er blevet udbredt i vores hverdag. Ønsker du at komme hjem i grøn zone – hjem i dig selv, hvor du kan veksle imellem grøn og orange, så kig ind på healing og klarsyn

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Orange zone

7: Den orange mellemzone illustrerer overgangen fra alarmberedskab til stress. I orange er nervesystemet og den kognitive del af hjernen overbelastet. Det kræver mere at holde fokus og koncentration. Udmattelse, nedsat overblik, nedsat følelse af glæde og mening. Tiltagende smerter i kroppen. Kortidshukommelsen svækkes. Aftagende eller manglende lyst og glæde. Der kan være en stærk trang til at planlægge, styre og kontrollere, for at opretholde følelsen af kontrol med situationen..

Tendens til problemfokus, negativ tænkning og negative forventninger. Andre opleves ofte som årsag til problemer. Følelse af utilstrækkelighed og magtesløshed dominerer. Tendens til at blive sløj eller længe om at blive rask. Fordøjelsen svigter. Tiden er inde til at stoppe. Der er kun en stressoplevelse til rød zone

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Stresskollaps

8: Korttidshukommelsen svækkes radikalt, vredesudbrud, Overblik kobles helt af
9: Udmattelse, følelse af afmagt, utilstrækkelighed, ensomhed, indre kaos. Kroppen lystrer ikke og hjernens ydeevne er alvorligt svækket
10: Sammenbrud. Sygelig stress og udbrændthed. Depression og angst kan forekomme

Du har brug for hjælp før den næste stressoplevelse. Får hjernen kronisk stress kan arbejdshukommelsen ikke genoptrænes.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 MIN MISSION ER AT STØTTE DIG I AT HVILE I BALANCEN MELLEM GUL OG GRØN ZONE

Jeg har selv været der. Se healing af kronisk stress. Jeg ved, at forebyggelse og healing af stress kræver forståelse af stresssignaler og redskaber til at balancere mellem indre og ydre opmærksomhed. Det samme gælder mht. at opdage, at vi har stress – før kollaps

Vejen tilbage til dig selv – Nærvær i hjertet

Lidt vigtig forskning

Der er behov for en dynamisk balance mellem de to afdelinger i det autonome nervesystem (sympatisk ”speeder og stress” og parasympatisk ”bremse og hvile”), så de kontinuerligt kan skifte imellem aktivitet og afslapning.

Vagusnerven er fysisk forbundet med det parasympatiske nervesystem. Stimulering af denne sammen med kærlig egenomsorg og venlighed mod dig selv kan skabe balance og genoprette ro i en stresset hjerne – før det bliver kronisk. En hjerne med kronisk stress er vanskeligt at genoprette.

Forskning har knyttet vagusnerven til forbedret neurogenese (oprettelse af nye hjerne- eller neuronale celler) og øget hjerneafledt neurotrofisk faktor* (BDNF) faktor. BDNF er som en fabelagtig super-mad til dine hjerneceller. Det hjælper med reparation af hjernevæv, faktisk regenerering i hele kroppen:

The vagus nerve modulates BDNF expression and neurogenesis in the hippocampus (Hippocampus er center for korttidshukommelse)

*Hjerneafledt neurotrofisk faktor (BDNF) er et protein, der er i stand til at regulere udviklingen af neuroner. Det findes primært i hjernen, selvom det også forekommer i andre regioner i kroppen og er mest koncentreret i cortex, hippocampus og basal forebrain.

Om forskning i mindfulness og hjernen ved stress

Depression og kronisk stress fører til nedsat neurogenese og forstyrrer kognitive funktioner, viser psykiatrisk forskning

Forskning i mindfulness og positiv psykologi viser, at jævnligt skift mellem hvile og aktivitet samt kultivering af positive følelser er vejen til indre ro og til at finde lykken og meningen med livet – altså grøn zone. Det er i grøn zone, vi kan leve fuldt ud og udnytte vores potentialer og kompetencer.

Nærvær i hjertet og dit autentiske selv – meditation

Vejen tilbage til selvet sker gennem stunder med stilhed, hvor vi mærker kroppens signaler og observerer sindets rastløshed, uden at give efter for de. Du læner opmærksomheden ind i stilheden og hjertet. Dette nærvær mindsker omgående stress i kroppen og etablerer kontakt med det autentiske selv: Ca. 11 minutter:

Stresssignaler

Forebyggelse af stress er at blive opmærksom på sin krop, sine følelser og andres reaktioner på ens adfærd. Det er vigtigt at huske, at stresssignaler er kroppens og sindets forsøg på at fortælle dig, at der er noget galt.

Kroppens stresssignaler:

Hovedpine/tendens til migræne
Svimmelhed
Forhøjet blodtryk
Hjertebanken og høj puls
Rysten på hænderne
Trykken eller smerter i brystregionen
Kort åndedræt
Kropsspændinger
Søvnbesvær
Mave og fordøjelsesproblemer
Nedsat sexlyst
Hyppige infektioner Adfærdsmæssige stresssignaler er:
Adfærdsmæssige stresssignaler
Overspisning
At glemme at spise/springe måltider over
Øget indtag af alkohol og sovemidler, beroligende eller opkvikkende medicin
Irritation og kort lunte
Humørsvingninger
Rastløshed
Nedsat humoristisk sans
Social tilbagetrækning
Ustabil arbejdsindsats
Øget tendens til fejl og sjusk
Flere konflikter
Øget sygefravær
De mest typiske signaler er den korte lunte og social tilbagetrækning. Øget følsomhed og hudløshed følger lige i hælende på udviklingen af stress.
De følelsesmæssige stresssignaler er dog dem der fylder mest

Følelsesmæssige stresssignaler

Skyld og utilstrækkelighed
Lav selvfølelse
Sårbarhed overfor kritik
Hudløshed
Aggression
Frustration
Rastløshed
Overvældelse
Magtesløshed
Depression
Træthed

Reducer børns stressreaktioner

Mindfulness på arbejdspladsen

Forskning i mindfulness og hjernen

Bevidst nærvær til stressreduktion