Indlæg

Hjertehealing

/i /af

Hjertehealing åbner hjertet og skaber indre balance

Om hjertehealingen: Når hjertet er åbent, kan du elske dig selv og forbinde dig med andre i fred og samhørighed. Det er ikke noget, du selv skaber, det er der som en levende vibration  af lys, du kan kontakte, når du er i fred.

Hjertehealing virker ofte meget beroligende og kan give en følelse af fred og håb.

Kontakten med dit indre lys er en del af en personlig hjertehealing. Hjertehealingen bliver optaget, så du kan vende tilbage til de indre rejser du gennemgår.

I hjertet kan vi forbinde os med hinanden og med en universel kærlighed og det universelle healende lys. Herfra udstråler du lys, hjertelighed og glæde, der berører alle i din nærhed. Det åbner andres hjerter og vækker deres tillid.

Praktisk info

En hjertehealing kan være en del af et healingsforløb med klarsyn og det kan stå alene enten som en enkelt behandling eller som et forløb i sig selv.

En session varer 50-60 minutter og foregår som regel online med Zoom. Det kan også foregå fysisk på min private klinik i Skuldelev i nærheden af Frederikssund

Pris: for en enkelt session: 400kr.

Pris for et forløb på 3 gange: 1.000kr. Der kan værebehov for 2 forløb, alt efter hvor dybt smerten sidder

Indbetaling på MobilePay

Kontakt mig på SMS 22 80 05 38 eller ring til mig for en afklaringssamtale. Jeg vender hurtigt tilbage.

Eller skriv til: kontakt@krestinehartmann.dk

Hjertehealing kan opleves fysisk

For nogle vil hjertehealing kunne give stik og prik i hjertet ja måske endda føles som knive elle syle.

Andre kan måske opleve en næste fysisk fornemmelse af at selve hjertet udvider sig og åbner sig.

Har du meget indre smerte, vil hjertehealing kunne gøre lidt ondt. Føles som en fysisk smerte. Det er helt ok. Accepter hvad du mærker og lad healingen virke.

Hjertehealing kan virke meget beroligende og give følelse af dyb glæde og kærlighed, en udvidende følelse, måske mærker du endda at dit hjertecenter åbner stille og roligt. Dette kan også medføre en let smerte, men den føles som regel behagelig. Du kan opleve at føle samklang med alt og alle – universet og jorden.

Hjertets smerte

I hjertecentret kan der ligge en indre blødhed, og når vi går ind i hjertet, kan vi mærke et lag af smerte, der gør det svært at føle kærlighed. Det kan være fra dette liv eller fra tidligere liv og fra vores forfædre. Vi kan mærke smerten som angst, utryghed, hårdhed, ensomhed og længsel efter kærlighed.

Bag dette lag kan der ligge mindre lag af lukkethed, opgivelse, håbløshed og skyld, og vi kan opleve en mekanisme, der fortæller os, at vi ikke er værd at elske.

I livet kan der ske en åbning af hjertet ved mødet med andres kærlige omsorg. Det kan være en partner, venner, en spirituel gruppe der omslutter os med medmenneskelighed, tillid og kærlighed, der gør os trygge. Men lukningen kan være overvældende og kræve ekstra hjælp til at opløse traumerne bag det lukkede hjerte.

Hjertet kan være delvist lukket, så du nogle gange føler dig tryg og modtagelig og det kan være fuldstændig lukket. Det viser sig i form af kulde og ligegyldighed – måske endda hjerteløshed.

Når hjertet er lukket, er det svært at elske sig selv

Hjertet lukker sig for at beskytte dig imod at mærke smerten. Nogle har dannet et beskyttende skjold omkring hjertets indre lys og er ikke parate til at åbne det, af frygt for at mærke og frygt for at føle sig sårbar. Men hvis et menneske mærker en søgning efter mere mening i livet og i sig selv, vil det finde et menneske eller en gruppe der kan støtte processen.

Et lukket hjerte kan medføre en følelse af meningsløshed og ensomhed i fællesskaber.

Når vi føler os ensomme tilskynder det nogle gange til at række ud. Samtidig er vi på vagt overfor mulige trusler (risiko for afvisning, kritik, nedværdigelse) med et øget alarmberedskab. Man er hele tiden være lidt på forkant for at gøre det rigtige og få andre til at elske os. Føle at det vi gør har betydning for andre. Selvværdet er hårdt presset og vi kan ubevidst beskytte os selv. Indtil vi møder en gruppe eller en person, som viser os, at vi betyder noget for dem.

Emotionel eller følelsesmæssig ensomhed kommer til udtryk, når en person ikke føler sig set eller forstået følelsesmæssigt af andre. Denne følelse forbindes ofte med, at man mangler en at dele sine følelser med. Man kan være følelsesmæssigt ensom i det fællesskab, som man fysisk befinder sig i.

Eksistentiel ensomhed er en form for indre ensomhed og oplevelse af mangel på mening i livet i det hele taget.

Eksistentiel og længerevarende følelsesmæssig ensomhed uden kontakt med en man føler sig set af kan føre til sundhedsmæssige og mentale helbredsproblemer. Dette inkluderer nedsat immunforsvar, hjertesorg og depression. Alle er problemer relateret til det autonome nervesystem.

At åbne hjertet

Ved balance i dit hjertecenter vil du opleve en permanent tilstand af bagvedliggende indre ro. Det vil sige at du kan kontakte den del af dig, når livets storme føles overvældende. Du kan styre – eller gøre dig helt fri af tankemylder, bekymringer, indre konflikt, tvivl og usikkerhed.

Du har hjertet med i alt, hvad du foretager dig. Det betyder, at du ikke handler ud fra, hvad du føler eller tror, at du bør gøre, men ud fra at det føles rigtigt at gøre det.

Din bevidste indsats i forhold til at åbne hjertet og heale gammel smerte er at samarbejde med healingsenergien. Det gør du ved at lade din længsel efter fred og forbundethed med din livskraft fylde. Og ved at blive opmærksom på gamle tanke- og handlemønstre, for at sætte dig fri af din egopersonligheds ønske om kontrol for at overgive dig til hjertets lys.

Det er en proces, der kan gå hurtigt eller tage tid. Jo mere du læner dig op ad dit hjertelys ved at fremkalde det, jo lettere går processen.

Dit hjertelys kan vise dig vejen frem og give ro til at hvile i dig selv. Læs mere også om selvkærlighed åbner hjertet

 

 

 

Krestinehartmann.dk

Tænd lyset i dit hjerte – Om de 7 kapitler i bogen

/i /af

Tænd lyset i dit hjerte – Mærk at du er dig selv

Om de 7 kapitler i bogen med korte uddrag. I bogens kapitler er der eksempler fra praksis og mit eget liv samt redskaber til det aktuelle tema. Bogen kan købes her: BoD/tænd lyset i dit hjerte

dette er fra bogudgivelser:

Tænd lyset i i dit hjerte – Mærk friheden til at være dig selv

Mærk friheden til at være dig selv, er en psyko-spirituel guide til at hvile i dig selv og være den du er – naturligt og autentisk.
At tænde hjertets lys er en proces til at genskabe hjerte-sjælsforbindelsen. I processen lærer du at være i nuet, tage omsorg for dit indre barn, din skygge og den indre kritiker samt svære følelser.

Da sjælen bor i hjertet, betyder det at åbne hjertet også, at åbne dig for sjælens vejledning gennem din intuition. Du kan tage beslutninger med hjertet og tale fra hjertet med positiv gennemslagskraft, der kommer fra din indre godhed og essens.

Udtalelse: “At læse bogen har givet mig nogle rigtig gode redskaber til healing af den indre kritiker. Og ikke mindst, hvad jeg selv kan gøre for at leve fra hjertet med den styrke og grounding det giver.”
Lotte Bundgaard Sygeplejerske

DU KAN SE BOGEN OG LÆSEPRØVE HER

1. kapitel – Ind i nuet

Nærvær i nuet er fundamentet for at hjerte-sjælkontakten etableres. Det er i din væren, du mærker, hvem du er. Du mærker din krop og signaler fra kroppen, om hvorvidt du er på rette vej eller ude på et sidespor. At leve i nuet, handler i bund og grund om, at du accepterer dig selv og dit liv, som det er nu. At elske dig selv tænder lyset i hjertet, så du kan tænde lys i andres hjerte.

En god jordforbindelse hjælper dig til at være i nuet: Jordforbindelsen handler om, hvor meget tror jeg på, at jeg har ret til at være her. Hvad tror jeg andre forventer af mig og hvad forventer jeg af mig selv. Jo mere funderet du er i dig selv, jo mindre bange er du for andres reaktioner. En stabil jordforbindelse gør dig i stand til at stå stærkt i dig selv, og være tydelig om hvem du er, og hvor du står. Når du er tydelig og kender dig selv godt, sætter du naturligt grænser for andre.

Du får redskaber til at være i nuet og styrke din jordforbindelse. Kender du fx krammetræet?

2. kapitel – Indre barn

Når du fødes, er du endnu i tæt kontakt med din essens, din sande identitet, dit SjælsJeg. Hjertet er åbent og du kan mærke og udtrykke hele spektret af følelser. Du er dig selv, umiddelbar, spontan og fuldt nærværende.
Dette er indbegrebet af frihed. Ingen roller der skal spilles, intet der skal skjules for at fremstå perfekt og være værd at elske og have eksistensberettigelse, bare fordi du er.
Kontakten med din identitet er ikke bevidst og den viger lidt tilbage, efterhånden som opdragelse og tilpasning i familien træder ind. Du lærer, at I er forskellige, at der er forventninger til dig og hvordan du skal opføre dig i din familiekultur.

Måske kan du som voksen genkende, at du nogle gange står lidt uforstående overfor dine følelser, reaktioner og handlinger. Det er dit indre barn, der reagerer, når det bliver trigget af bestemte følelser og hændelser. Det giver mening at se på dit liv med de øjne, dit indre barn havde engang, for at genfinde dig selv og dit smukke, livlige, glade, nysgerrige, kreative og legende indre barn.

Du får redskaber til at heale dit indre barn og give dig selv kærlighed og omsorg, så du kan være mere hel i hverdagen

3. kapitel – Vær dig selv.

Hvis du ikke føler dig helt fri til at være dig, vil du ofte mærke en stor sårbarhed. En sårbarhed, som du gemmer bag en socialt godkendt adfærd, selvom det ikke helt er din egen vej. Det er noget i dig, der ønsker at du tager dig sammen og lever op til nogle idealer, som måske ikke engang er dine egne. Frygt holder hjertet lukket i selvbeskyttelse og det er svært at tage beslutninger. Se din frygt i øjnene, få ro på overtænkning med åndedrættet og lyt til din indre guide gennem intuitionen.

Elsk det hele også det uperfekte
Vejen til ægte selvmedfølelse er at lære at rumme, at du ikke er perfekt – og heller ikke skal være det. Du er allerede perfekt, som den du er!
Du fødes som et lille menneske, der frit kan glide ind og ud af dine forskellige følelser og egenskaber som glæde, begejstring, nysgerrighed, vrede, skuffelse og sorg, stædighed, eftergivenhed. Børn giver udtryk for hele paletten uden at skamme sig.
Under opvæksten lærer du, at nogle af disse følelser og egenskaber, ikke er velsete i familien eller andre omgivelser. Det er dem, der bliver skygger.

I dette kapitel kan du få lys på dine skygger, så de ikke styrer fra det ubevidste

4. kapitel – Sindsro og selvkærlighed.

Din sjæls væsen er ren kærlighed, og du mærker det i hjertet. Men det er svært at mærke kærligheden, hvis den indre dialog er selvkritisk og vreden forstyrrer din indre fred. Du kan opleve frygt, skyld, skam, vrede, sorg og mindreværd, der trækker kraften ud af dig. Selvmedfølelse healer den skrappe indre kritiker og støtter dig i at finde ind til de bløde følelser, der kan opløse undertrykt vrede. Et samfund, der kører konstant i højt gear, skaber indre og ydre uro. Opmærksomheden er mere i hovedet end i hjertet, hvor det kan føre til overtænkning og for meget fokus i det ydre.

Frygten for fremtiden, bekymringen for dig selv, for dit barn, for mennesker du elsker. MEN … derude kan du ikke løse de problemer, der handler om livet. Dem, kan du kun løse inden i dig selv.
Det starter med, at du ser nærmere på din indre dialog. Er den støttende eller kritisk?
Selvkritik dræner energi og hæmmer kreativitet og initiativ.
Selvkærlighed åbner for din indre visdom og naturlige godhed.

Selvmedfølelse og healing af den indre kritiker til at elske dig selv er nogle af de redskaber, du får i dette kapitel

5. kapitel – Hjerte – sjælforbindelsen.

At elske dig selv og din næste er et intelligent valg. Når du elsker dig selv, åbner du hjertet for din naturlige indre godhed og den kærlighed, glæde, styrke og visdom, du indeholder. Kunsten at elske er, at være dig selv og samtidig være ansvarlig for din egen vækst og dine forhold til andre. Da sjælen bor i hjertet, betyder det at åbne hjertet også, at åbne dig for sjælens vejledning. Sjælen er kilden til din skabende kreativitet, din essens og dybere identitet.

Det starter med selvkærlighed – at vide at du er værd at elske, fordi du er til. At du ikke skal gøre noget bestemt eller være på en bestemt måde. At du ikke behøver at sige ja, når du mener nej – og omvendt.
Du forbinder dig med sjælen, når du tænder lyset i dit hjerte. Derved kommer du i dybere samhørighed, med den du er og din livsopgave.
Når du elsker dig selv, åbner du hjertet for din naturlige indre godhed og den kærlighed, glæde, styrke og visdom, du indeholder. Fra dette sted elsker du dig selv fuldkommen betingelsesløst.

Du får redskaber til at åbne dit hjerte og forbinde dig med sjælen

6. kapitel – Sjælen søger samhørighed.

Sjælen er inkluderende og vækker menneskets inderlige ønske om samhørighed. Samhørighed indeholder et stærkt vækstpotentiale for lykke. Relationer er afgørende for livskvaliteten. Samtidig kommer mange af vores udfordringer netop i relationer. Følelsen af adskillelse, at blive afvist, bedraget, svigtet, domineret og frygten for konflikter og det at miste er udfordrende og får nogle til at holde afstand.

Samhørighed er et menneskeligt grundvilkår
Sjælen er den del af dig, der tænker VI og OS mere end JEG. I hjertet er du forbundet med alle levende væsener.
Samtidig har vi ideer om at være anderledes, om at være hinandens konkurrenter og modsætninger. Din sjæl beder dig om at invitere verden ind, at øve dig på at slippe en tilbøjelighed til at forskanse dig mod omverden og overbeskytte dig selv. Dette åbner hjertet og skaber samhørighed.

Du får øvelser til at gå bagom de ydre forhindringer i dine forhold og nå ind til det, der styrker relationer

7. kapitel – Din indre visdomskilde.

Dette kapitel er til dig, der ønsker at gå dybere ind i din spirituelle udvikling og sjælsvisdom.
Dit overordnede sjælsformål er helt enkelt at være dig selv – at finde ind til dit sande Jeg. At udtrykke din essens igennem din menneskelighed. At erfare din sande identitet bag opdragelsen og leve det ud i virkeligheden – i din hverdag. Din sjæl ønsker, at du gør fremskridt med det i dit liv, der giver mening og glæde.

Intuition er sjælens sprog
Sjælens måde at give dig vejledning opleves som intuition. Det er derigennem du ”hører”, mærker, ser og fornemmer svarene fra din indre kilde af visdom. Skab dialog med sjælen: Næste skridt er at gå i dialog med din indre visdom, stole på, at den vil svare dig gennem din intuitive indre viden. Det kan du gøre ved at holde dig åben for din intuition.

Er det svært at lytte til og tro på din indre guide, får du nogle enkle metoder til dialog med din visdomskilde.

Nærvær i relationer

/i /af
Læs mere

Nærvær i klassen

/i /af

Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.

Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:

  • Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
  • Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
  • Øget trivsel og selvværd
  • Robusthed og håndtering af svære følelser

Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen

 

 

Mindful pause  Stresshåndtering med hjertet.

Måske er denne Facebookgruppe noget for dig. Her er opslag om korte og lange pauser til dybere nærvær og stresshåndtering.

De voksnes nærvær

Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.

Opmærksomhedstjek

Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til mindfulness lektioner med børn. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om et tidligere eller et kommende møde, for meget travlhed eller noget helt andet. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.

Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.

Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanser er åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på, hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.

Opmærksomt nærvær

Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg måske en følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag adfærden, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt.

Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner, hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.

Eksempel fra min praksis med mindfulness:

Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg.

Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.

Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde, at vi kan hjælpes ad. Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.

Se også bogen Mindfulness i klassen – nærværende relationer med eksempler fra min praksis, tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne. Se Bogudgivelser

Dit personlige nærvær og afstemning

Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.

Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring

Nærvær i klassen

Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.

Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.

Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og serotonin, der giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.

For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se bogen 🙂

Social kohærens i pædagogisk samarbejde og børnehøjde

/i /af

Social kohærens er et udtryk for forbundethed mellem mennesker. Social kohærens i børnehøjde kan opstå, når de voksne dvs. forældre, familiemedlemmer, pædagoger og lærere er i balance med sig selv og og sine følelser.

Social kohærens er tæt forbundet med tryg tilknytning og forbundethed.

Hjertekohærens

Vores intelligente hjerte hjerte udsender elektromagnetiske felter, der skifter efter vores følelser. Indre ro og positive følelser giver en kohærent (harmonisk) hjerterytme, der kan måles op til flere meter væk fra det menneskelige legeme. Denne udstråling skaber kohærens hjernebølgerne opadtil som giver ro i hjernen og udadtil (nogle få meter fra personen) som skaber harmoni i andre menneskers hjerterytme. Det kan fx være fra lærer og pædagog til børn og unge og mellem medlemmerne i et samarbejdsteam. Vi kan (ofte ubevidst) mærke den andens ro eller uro inden i os.

En kohærent/harmonisk hjerterytme aktiverer vagusnerven og det sociale nervesystem samt vores immunforsvar.

Forsøg i HeartMath Instituttet (social coherence) i Californien har vist, at mennesker i harmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente Hjerterytmer(harmoniske) bølgemønstre påvirker den andens ubalance, så dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente (frustrerede) til kohærente. Det mærkes i tonefald og udstråling samt ansigtsudtryk. Der udstråles harmoni og overensstemmelse fra personerne. Som når et smil besvares med et smil.

Børn er følsomme over for de voksnes indre tilstand.

Mindre børn aflæser de voksnes humør og tilstand på få sekunder, det mærkes i hjertet, som sender signaler op til hjernen, hvor der omgående sker en automatisk reaktion, på det, de oplever. De reagerer med at føle sig trygge og dermed tilgængelige eller utrygge og svære at få kontakt med.

De fleste af os kender oplevelsen af at være irritabel eller mentalt fraværende, og når vi kommer ind i et lokale, hvor børnene er larmende, forstærkes det, så man får sendt tydelige signaler af misbilligelse og irritation, som får nogle børn til at blive usikre, og nogle forstærker larmen. Der kan opstå en magtkamp mellem barn og voksen.

Omvendt når vi med en venlig udstråling sender tydelige signaler om, at “jeg vil jer“, “I betyder noget for mig“, og hvordan vi er sammen her, og hvad vi forventer af børnene skaber tryghed og lydhørhed i børnenes nervesystem. Den voksnes nærvær styrker gennemslagskraft.

Se øvelser nederst i artikel.

Social kohærens og samhørighed i pædagogiske relationer

Social kohærens stabiliserer nerve- og hormonsystem, så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner som serotonin og oxytocin frem for stresshormonet kortisol. Indlevelsesevne og empati styrkes. Dette øger fornemmelsen af samhørighed og forbundethed. Man føler sig i samklang med hinanden.

Behovet for samhørighed implicerer også at være en del af fællesskabet, og at dette understøtter alle de involveredes trivsel. Dvs. at behovet for samhørighed ikke dækkes, hvis nogen i fællesskabet mistrives.

Når menneskers behov for samhørighed dækkes, har det generelt en positiv indvirkning på empati, ydeevne og mængde af positive følelser. Børn, der oplever betydningsfulde andre (voksne og kammerater) som støttende på svære tidspunkter, har en mere konstruktiv adfærd og udviser mere energi.

Hos børn der ikke oplever at få imødekommet behovet for samhørighed, ses det, at følelser som ensomhed, kedsomhed, frustration, uro, tristhed, vrede og nervøsitet forværres. Noget jeg har mødt en del i børnehave og indskoling.

Brug gerne følelsessprog med ord som kærlighed, venlighed, elsker, sur, vred, skældud, taknemmelig, håb, medfølelse. Det afdramatiserer de store følelser og gør dem til en del af børnenes sprog. At bruge følelsessprog kan medvirke til at fremme positive følelser, hjælpe børns håndtering af egne følelser og samtidig stabiliseres nerve– og hormonsystem så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Dette øger fornemmelsen af samhørighed.

Social kohærens i det pædagogiske samarbejdsteam

Vi kan gøre noget aktivt for at sikre en overvægt af positive følelser og bevidst hæve positivitetsratioen i et team for dels at øge arbejdsglæde og medvirke til et godt arbejdsklima og dels smitte mere social kohærens i det pædagogiske arbejde.

Når vi føler tilfredshed, oplever vi, at vi har betydning for andre. Ser vi os selv som en del af et konstruktivt arbejdsmiljø, skaber vi gode processer. Det giver lyst til at være sammen om at skabe flere af dem, der giver trivsel og tilfredshed. Vi stræber efter at bygge nye positive processer oven på.

Relationerne i faglige teams er afgørende for trivsel og faglighed hos personalet og børns trivsel. Et anerkendende samarbejdsmiljø, hvor man har tillid til hinanden, skaber åbenhed for faglig sparring og feedback, som man vokser af. Det skaber en god stemning og overskud til at håndtere de udfordringer, vi møder i løbet af en dag. Det vi skaber sammen på godt og ondt, bringer vi med ud i relationerne og arbejdet med børn og unge.

Følelser smitter

Psykologisk forskning viser, at inden for 2 timer har et samarbejdsteam og en personalegruppe den samme stemning (Golemann 2008). Det betyder, at de personer som har den stærkeste autoritet dvs. leder og uformelle ledere samt de, der fylder meget gennem deres væsen, har mest indflydelse på, hvordan et møde eller dagens samarbejde forløber.

Når dem med indflydelse har ro og balance med sig selv, har det en afsmittende effekt, som skaber social kohærens. Kan de tillige udtrykke egne svage og stærke sider på en konstruktiv måde, løfter det arbejdsgruppens faglige refleksion. Har de en indre stemning af uro, manglende overblik, irritation eller mentalt fravær, påvirker dette gruppens nervesystemer til at gå i forsvar og angrebspositioner.

Hjertekohærens (harmonisk hjerterytme) er fundamentet for sociale kohærens, og det skabes blandt andet ved bevidst at fremkalde positive følelser. Det kan være meditation med fokus på hjertet og kærlighed, at huske at værdsætte det gode vi oplever og at være opmærksom på de små sjove og positive oplevelser i hverdagen.
Udtryk af taknemmelighed og værdsættelse eller anerkendelse af andre styrker empati og åbenhed. Dette mærkes i hjertet og hjerterytmen. Vi føler os forbundet, og vi bliver lidt smukkere, når vi udtrykker positive følelser og oplevelser til hinanden. Man ser i højere grad efter det gode i andre mennesker.

Teamøvelse til scoial kohærens:
Aftal at I for en periode starter jeres ugentlige/månedlige teammøde, eller hvornår det er muligt, med at fremhæve mindst tre ting, I som team eller afdeling værdsætter, er glade for, taknemmelige og stolte over i jeres arbejde og samarbejde.
Læg mærke til, hvad det gør ved jeres samarbejde og relationer indadtil og udadtil. Bemærk om der følger begrundet optimisme med i kølvandet.

En personlig hjerteøvelse til børn og voksne

Afprøv denne øvelse på dig selv og lær den udenad, før du giver den videre:
Sæt dig godt til rette.
1 Læg din højre hånd på brystet, hvor dit hjerte sidder. Mærk, hvordan brystet hæver og sænker sig. Prøv, om du kan mærke, at dit hjerte slår?
Mærk nu hele området omkring hjertet. Hvordan føles det? Kan du mærke en stemning? Er der en følelse? Kan du mærke noget fysisk? Du skal bare mærke det, der er, der er ingen regler for, hvordan det skal føles, eller at du skal kunne mærke noget.
2 Læg nu mærke til dit åndedræt. Læg mærke til, at du ånder ind og ud. Mærk, hvordan det får din mave til at bevæge sig. Brystet, mellemgulvet eller maven hæver og sænker sig. Måske mærker du også noget andet.
3 Læg nu mærke til, om der er et roligt sted inden i. Et sted, hvor der ikke er noget, du skal. Der er ingen krav, og intet skal være anderledes, end det er. Og du er, lige som du skal være. Prøv at mærke, at du er, lige som du skal være.

 

Anerkendende samarbejdsmiljø

/i /af
Læs mere