Indlæg
Nærvær i klassen
Nærvær i klassen med mindfulness medvirker til at skabe en atmosfære af fællesskab og samhørighed eleverne imellem og i gensidig relation med læreren.
Mindfulness understøtter dig i en modtagelig opmærksomhed på den didaktiske trekant: 1) eleverne, 2) undervisningsindholdet, 3) dig selv, sådan at du kan samstemme de tre med hinanden. Med den opmærksomhed styrkes din sensitivitet og afstemning. Du bliver det stabile nervesystem i klassen, hvormed du skaber tryghed og ro eleverne imellem og i relationen til dig, efterhånden som du stabiliserer din egen ro og nærvær i en hektisk hverdag.
Mindfulness og venlighed der udøves jævnligt med eleverne kan være et redskab til:
- Koncentreret opmærksomhed og sammenhold i klassen
- Højere grad af lydhørhed for lærerens anvisninger
- Øget trivsel og selvværd
- Robusthed og håndtering af svære følelser
Se en øvelse i afsnit om Nærvær og opmærksomhed i klassen
Mindful pause Stresshåndtering med hjertet.
Måske er denne Facebookgruppe noget for dig. Her er opslag om korte og lange pauser til dybere nærvær og stresshåndtering.
De voksnes nærvær
Nærvær og ro er basen for at være i god kontakt med dig selv og andre. Du kan som regel være til stede på en autentisk og kontaktfuld måde. Det kan mærkes i klassen. Eleverne føler sig trygge og bliver lydhøre. De kan slappe af og være opmærksomme.
For at sikre dig at du kommer ind i klassen med et stabilt og opmærksomt nærvær, kan du foretage et opmærksomhedstjek.
Opmærksomhedstjek
Jeg tager ofte et opmærksomhedstjek på vej til mindfulness lektioner med børn. Måske er min tid presset, jeg bekymrer mig over et barns adfærd i den kommende time eller rumler lidt over en tidligere samtale. Min opmærksomhed er ikke i nuet, den er optaget af tanker om et tidligere eller et kommende møde, for meget travlhed eller noget helt andet. Kroppen bliver anspændt, mit tonefald lidt skarpt og mit ansigtsudtryk sammenbidt eller fraværende.
Så trækker jeg vejret dybt ind, mærker kroppen og tillader spændingerne at slippe i udåndingen. Jeg trækker vejret dybt et par gange mere og får kontakt med fødderne i gulvet.
Med dette tjek ind er jeg til stede i nuet, mine sanser er åbne, og jeg er klar til at engagere mig i børnene, og det vi skal sammen. Med den åbenhed er jeg også opmærksom på, hvad der foregår i børnene. Jeg ser signaler, hører lyde og fornemmer stemninger. Det betyder, at jeg kan følge børnenes signaler og dermed forebygge eller hurtigt bremse uro og træde hjælpende til.
Opmærksomt nærvær
Opstår der en situation under lektionen, hvor et barn bliver forstyrrende eller ofte afbryder undervisningen, bemærker jeg måske en følelse af irritation og mit behov for at barnet følger med. (Den opmærksomhed er et signal til mig om at justere mit ansigtsudtryk, tonefald og kontakt med barnet eller børnene i forhold til situationen). Samtidig aflæser jeg, hvilket behov, der ligger bag adfærden, og finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe. Dermed undgår jeg at bebrejde og kritisere, så vi kan bevare relationen intakt.
Barnet får mere ud af undervisningen og samarbejder gerne om at løse problemet. I de lektioner, hvor jeg må bruge den opmærksomhed flere gange, giver jeg lidt køb på programmet. Sker det ofte, ændrer jeg min praksis og tager højde for det i planlægningen. Det kan være ved at flytte rundt på nogle børn, tale med dem om indholdet, prøve at få det til at give mening, eller jeg planlægger nogle lektioner, hvor bestemte børn danner par.
Eksempel fra min praksis med mindfulness:
Victor er en almindelig og kvik 5årig dreng med et overbelastet nervesystem. Han er social og vellidt men går hurtigt i alarmberedskab, hvilket giver ham lidt uro og problemer med koncentrationen. Victor deltager med glæde på mit mindfulnesshold, der også indeholder leg.
Men han reagerer hurtigt og impulsivt, når det bliver svært.
En måde at forebygge nogle problemer er at rose og fremhæve den adfærd, jeg vil have mere af. Så når Victor viser en venlig handling over for en kammerat eller går hen på yogamåtten og sætter sig, når jeg beder om det, får han positiv opmærksomhed. Når den 5årige råber højt og med hele sit kropssprog udtrykker frustration over noget, der ikke lykkes, siger jeg: ”Victor, det forstyrrer de andre”. Samtidig er jeg klar over, at Victor er usikker på sig selv, han giver hurtigt op, og synes ikke at han kan, når koncentrationen svigter.
Gør jeg ikke noget hurtigt, forværres situationen. Jeg har derfor nogle valg afhængig af børnegruppens reaktioner: 1. Roligt runde legen af og tilbyde en ny leg som jeg har gode erfaringer med i forhold til Victor. Det kan for eksempel være en populær vejrtrækningsøvelse, eller en let yogaøvelse. 2. Venligt tilbyde, at vi kan hjælpes ad. Eller 3. Give ham en opgave i legen, han kan klare. De to sidste giver mulighed for at afslutte med en succesoplevelse og motivation til at prøve igen næste gang.
Se også bogen Mindfulness i klassen – nærværende relationer med eksempler fra min praksis, tekster og øvelser til opmærksomt nærvær og venlighed for børn og voksne. Se Bogudgivelser
Dit personlige nærvær og afstemning
Den måde du responderer på en elev, påvirker også de andre i klassen. Skælder du en elev ud, mærker nogle af de andre også følelsen af at blive skældt ud. Når du afstemmer dig, og møder elever med interesse og forståelse for det de oplever måske med humor, smil og venlighed, vil de slappe af og være til stede. Skæld ud og udtryk af frustration fastholder børn i en følelse af utryghed og af at være forkert eller at føle sig uretfærdigt behandlet. At læreren alligevel ikke forstår noget som helst.
Se artikel om Forskning i relationers betydning for læring
Nærvær i klassen
Nærvær i klassen er også klasseledelse. I klassen kan en klog respons være at få øjenkontakt med barnet, sende et nik eller et smil og (måske) sige: ”Jeg kan se, at du er urolig. Jeg kommer hen til dig senere. Eller du kan gå (diskret) hen til Ella og lægge en hånd på skulderen, måske spørge til, hvad der gør hende urolig, om der er noget i vejen? Det virker beroligende, hun er blevet set og dine signaler gør hende tryg. Dette skal foregå med god timing – altså før situationen eskalerer, og det kræver, at du er opmærksom på elevernes signaler, mens du underviser.
Måske er uroen et udtryk for, at hun har brug for en anden type opgave. Hvis det er tilfældet, kan det være klogt at have nogle opgaver i baghånden, du kan bruge i de situationer. Måske er det et udtryk for, at en pause kunne være en hjælp både for den urolige og andre i klassen. Her må du finde din fleksibilitet og et sted i din forberedelse, hvor du kan lægge en kort pause ind. Sjove eller rolige hjernepauser løfter stemningen og energien i klassen og hjælper til at vække koncentrationen.
Jeg forener mindfulness og leg, fordi legen udløser dopamin og serotonin, der giver et energiboost. Samtidig vækker dopamin belønningssystemet i hjernen og medvirker til at skabe en positiv oplevelse i forbindelse med læringssituationen.
For lærere giver den korte praksis med eleverne flere gange i løbet af skoledagen mulighed for at holde pause og være fuldt til stede i sig selv med nærhed og med det der sker i øjeblikket. Se bogen 🙂
Social kohærens i pædagogisk samarbejde og børnehøjde
Social kohærens kan opstå, når personer med indflydelse (eksempelvis forældre, pædagoger og lærere) er i balance med sig selv og har en overvejende positiv følelsesratio.
Vores hjerte udsender elektromagnetiske felter, der skifter efter vores følelser. Indre ro og positive følelser giver en kohærent hjerterytme, og det kan måles op til flere meter væk fra det menneskelige legeme. Det betyder, at vi påvirker andre og påvirkes af andres hjerterytme. Når vi befinder os inden for hjertets radius, kan vi påvirke andre mennesker, for eksempel fra lærer og pædagog til børn og unge og mellem medlemmerne i et samarbejdsteam. Vi kan (ofte ubevidst) mærke den andens ro eller uro inden i os.
Forsøg i HeartMath Instituttet i Californien har vist, at mennesker i harmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente 
(harmoniske) bølgemønstre påvirker den andens ubalance, så dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente (frustrerede) til kohærente. Det mærkes i tonefald og udstråling samt ansigtsudtryk. Der udstråles harmoni og overensstemmelse fra personerne. Som når et smil besvares med et smil.
Deres hjerters felter rører hinanden og harmonien genoprettes, men også hjernen påvirkes, idet de kohærente hjertebølgesvingninger forplanter sig til hjernen og ændrer dennes mentale sindstilstand. For eksempel kan en mors hjernebølger synkroniseres med hendes barns hjerteslag under amning.
Børn er følsomme over for de voksnes indre tilstand.
Mindre børn aflæser de voksnes humør og tilstand på få sekunder, det mærkes i hjertet, som sender signaler op til hjernen, der skaber en automatisk reaktion på det de oplever.
De fleste af os kender oplevelsen af at være irritabel eller mentalt fraværende, og når vi kommer ind i et lokale, hvor børnene er larmende, forstærkes det, så man får sendt tydelige signaler af misbilligelse og irritation, som får nogle børn til at blive usikre, og nogle forstærker larmen. Der kan opstå en magtkamp mellem barn og voksen.
Omvendt når vi med en venlig udstråling sender tydelige signaler om, hvordan vi er sammen her, og hvad vi forventer af børnene, har det en positivt smittende effekt, der fremmer social kohærens. Rammerne er sat, uden at den voksne hidser sig op, og børn bliver lydhøre. Nærværet styrker gennemslagskraft.
Se øvelser nederst i artikel.
Social kohærens i pædagogiske relationer
Vi er er mere sensitive overfor andres signaler, når vi har positive følelser, hvorimod negative og oprørte følelser, nedsætter sensitivitet og opmærksomhed på andre.
Nerve- og hormonsystem stabiliseres, så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Indlevelsesevne og empati styrkes. Dette øger fornemmelsen af samhørighed og forbundethed. Man føler sig i samklang.
Behovet for samhørighed implicerer også at være en del af fællesskabet, og at dette understøtter alle de involveredes trivsel. Dvs. at behovet for samhørighed ikke dækkes, hvis nogen i fællesskabet mistrives.
Når menneskers behov for samhørighed dækkes, har det generelt en positiv indvirkning på empati, ydeevne og mængde af positive følelser. Børn, der oplever betydningsfulde andre (voksne og kammerater) som støttende på svære tidspunkter, har en mere konstruktiv adfærd og udviser mere energi.
Hos børn der ikke oplever at få imødekommet behovet for samhørighed, ses det, at følelser som ensomhed, kedsomhed, frustration, uro, tristhed, vrede og nervøsitet forværres. Noget jeg har mødt en del i børnehave og indskoling.
Brug gerne følelsessprog med ord som kærlighed, venlighed, elsker, sur, skældud, taknemmelig, håb, medfølelse. Det afdramatiserer de store ord og gør dem til en del af børnenes sprog. At bruge følelsessprog kan medvirke til at fremme positive følelser, hjælpe børns håndtering af egne følelser og samtidig stabiliseres nerve– og hormonsystem så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Dette øger fornemmelsen af samhørighed.
Social kohærens i det pædagogiske samarbejdsteam
Vi kan gøre noget aktivt for at sikre en overvægt af positive følelser og bevidst hæve positivitetsratioen i et team for dels at øge arbejdsglæde og medvirke til et godt arbejdsklima og dels smitte mere social kohærens i det pædagogiske arbejde.
Når vi føler tilfredshed, oplever vi, at vi har betydning for andre. Ser vi os selv som en del af et konstruktivt arbejdsmiljø, skaber vi gode processer. Det giver lyst til at være sammen om at skabe flere af dem, der giver trivsel og tilfredshed. Vi stræber efter at bygge nye positive processer oven på.
Indenfor positiv psykologi siges det, at positive følelser ændrer hvem vi er, så vi efterhånden bliver bedre versioner af os selv. Mennesker bliver mere årvågne, mere kreative og mere modstandsdygtige, når vi øger vores daglige indtag af positive emotioner. De får os til at føle os mere forbundet og til at stole mere på hinanden. Og de mindsker smerter i kroppen og uro i sindet.
Relationerne i faglige teams er afgørende for trivsel og faglighed. Et anerkendende samarbejdsmiljø, hvor man har tillid til hinanden, skaber åbenhed for faglig sparring og feedback, som man vokser af. Det skaber en god stemning og overskud til at håndtere de udfordringer, vi møder i løbet af en dag. Det vi skaber sammen på godt og ondt, bringer vi med ud i relationerne og arbejdet med børn og unge.
Følelser smitter
Psykologisk forskning viser, at inden for 2 timer har et samarbejdsteam og en personalegruppe den samme stemning (Golemann 2008). Det betyder, at de personer som har den stærkeste autoritet dvs. leder og uformelle ledere samt de, der fylder meget gennem deres væsen, har mest indflydelse på, hvordan et møde eller dagens samarbejde forløber.
Når dem med indflydelse har ro og balance med sig selv, har det en afsmittende effekt, som skaber social kohærens. Kan de tillige udtrykke egne svage og stærke sider på en konstruktiv måde, løfter det arbejdsgruppens faglige refleksion. Har de en indre stemning af uro, manglende overblik, irritation eller mentalt fravær, påvirker dette gruppens nervesystemer til at gå i forsvar og angrebspositioner.
Hjertekohærens (harmonisk hjerterytme) er fundamentet for sociale kohærens, og det skabes blandt andet ved bevidst at fremkalde positive følelser. Det kan være meditation med fokus på hjertet og kærlighed, at huske at værdsætte det gode vi oplever og at være opmærksom på de små sjove og positive oplevelser i hverdagen.
Udtryk af taknemmelighed og medfølelse med andre styrker empati og åbenhed som udstråler fra hjertet. Vi føler os forbundet, og vi bliver lidt smukkere, når vi udtrykker positive følelser og oplevelser til hinanden. Man ser i højere grad efter det gode i andre mennesker, også selvom kemien ikke er helt i top.
Teamøvelse til scoial kohærens:
Aftal at I for en periode starter jeres ugentlige/månedlige teammøde, eller hvornår det er muligt, med at fremhæve mindst tre ting, I som team eller afdeling værdsætter, er glade for, taknemmelige og stolte over i jeres arbejde og samarbejde.
Læg mærke til, hvad det gør ved jeres samarbejde og relationer indadtil og udadtil. Bemærk om der følger begrundet optimisme med i kølvandet.
En personlig hjerteøvelse til børn og voksne
Afprøv denne øvelse på dig selv og lær den udenad, før du giver den videre:
Sæt dig godt til rette.
1 Læg din højre hånd på brystet, hvor dit hjerte sidder. Mærk, hvordan brystet hæver og sænker sig. Prøv, om du kan mærke, at dit hjerte slår?
Mærk nu hele området omkring hjertet. Hvordan føles det? Kan du mærke en stemning? Er der en følelse? Kan du mærke noget fysisk? Du skal bare mærke det, der er, der er ingen regler for, hvordan det skal føles, eller at du skal kunne mærke noget.
2 Læg nu mærke til dit åndedræt. Læg mærke til, at du ånder ind og ud. Mærk, hvordan det får din mave til at bevæge sig. Brystet, mellemgulvet eller maven hæver og sænker sig. Måske mærker du også noget andet.
3 Læg nu mærke til, om der er et roligt sted inden i. Et sted, hvor der ikke er noget, du skal. Der er ingen krav, og intet skal være anderledes, end det er. Og du er, lige som du skal være. Prøv at mærke, at du er, lige som du skal være.
Find os på facebook
You must be logged in to post a comment.