Indlæg

EFT emotionel friheds teknik

EFT emotionel friheds teknik

EFT er et ekstra redskab til din selvomsorg. Et redskab der kan supplere healing
Vores liv er komplekse baner med konstant skiftende relations dynamikker, konstant læring, tilpasning til tab og forandring, vedligeholdelse af livsstøttende logistik og praktik med mere.

Samtidig er vi en del af en global pandemi, politisk uro og ekstreme vejrhændelser på grund af klimaændringer.
Da mange af os har at gøre med store mængder stress, er det vigtigere end nogensinde at finde og/eller styrke værktøjer til regulering af vores følelsesmæssige og mentale tilstande.
Emotional Freedom Technique (EFT) Tapping er en nem og meget tilpasningsdygtig praksis du altid har ved hånden – så at sige.

Hvad er EFT-tapping?

EFT Tapping er en terapeutisk teknik med det formål at berolige centralnervesystemet.
Det kan betragtes som en alternativ terapi til at tackle angst, stress og mere. Det involverer at tappe på ni akupressur- eller meridianpunkter langs kroppen for at fremme strømning og balance mellem energi og nedbrydning af eventuelle negative energiblokeringer.
Meridian-punkter er et kinesisk lægemiddelkoncept, der refererer til nøgleområder langs kroppens energibane. En af grundene til, at EFT-tapping siges at være så stærk, er dens evne til at få adgang til amygdala, som er den del af hjernen, der styrer kroppens kæmp-flygt-frys respons.

En tilpasningsdygtig teknik

Jeg finder det som en tilpasningsdygtig teknik, der kan være nyttig i mange situationer, både i nød og i fred. Det har vist sig nyttigt til at berolige fx stigende angst, til centrering i en forvirrende situation, til forstærkning af positiv selvtale eller vaner med negativ selvtale og andre vaner du måske ønsker at slippe.
Fordi EFT-tapping inkluderer fysiske og verbale komponenter, viser det sig som en øjeblikkelig distraktion eller et fokus at flytte opmærksomheden i en akut situation.

EFT Tapping kan hurtigt hjælpe til at komme ud af en negativ tankegang eller til at slippe tankemylder.
Den fysiske følelse af at banke på kroppen hjælper med at komme tilbage til kroppen i tilfælde af ubehag.
Det kan give en følelse af fred og tryghed at vide, at du kan begynde EFT Tapping, når du bliver konfronteret med en vanskelig situation. Det betyder ikke, at du ikke vil støde på forhindringer længere, men det giver en følelse af tryghed, at vide at du kan navigere gennem vanskelige følelser, der kan opstå i nogle situationer. At have de rigtige værktøjer bidrager væsentligt til min ro i sindet.

Trin for trin Sådan gør du

Identificer problemet: Hvilket problem vil du løse/fokusere på? Det er bedst at fokusere på et problem ad gangen og jo mere specifikt, jo bedre. Stop ikke bare ved overfladen af problemet, men gå dybere for at finde roden til problemet og dine sande følelser med det.

Ranger intensiteten af dette fra: 0-10 (eller en anden skala, der føles nyttig).
Inden du begynder, skal du tænke på en sætning du gentager for dig selv, mens du tapper.
Ideelt set bør sætningen anerkende problemet og kommunikere selvaccept, f.eks. “Jeg er bange, og min frygt er en del af det, der gør mig hel.”

Det er vigtigt, at denne påmindelse sætter fokus på din følelse (r) og ikke den ydre situation.
F.eks. er ”Jeg er i konflikt med min partner, og det er en del af det, der gør mig hel,” en dårlig sætning. Men “Min sorg over at være i konflikt med min partner er en del af det, der gør mig hel,” er god.

Fyld flere sætninger på

Når du er helt fortrolig med denne proces og tappesekvensen, kan du muligvis inddrage en håndfuld sætninger, som du kører igennem, mens du tapper.
Sætningerne skal være med dine egne ord, men hvis du er usikker, kan du altid bruge en skabelon: “selvom jeg føler mig _____, elsker og accepterer jeg mig selv fuldstændigt.”

Gå gennem tappesekvensen, mens du gentager den sætning, du har valgt. Brug en eller flere fingre til at banke på hvert punkt omkring fem gange, inden du flytter til det næste punkt.
Nogle af disse punkter, som øjenbryn Ø, siderne at øjnene SØ, under øjnene UØ og under armene UA, har et dobbelt punkt på den anden side af kroppen. Kun et af disse punkter skal tappes, men begge kan tappes, hvis begge hænder er fri. Der er forskellige rækkefølger at trykke på meridianpunkterne.

Her er en rækkefølge du kan anvende:

(KC) Karate Chop – Den kødfulde del på siden af hånden under pink og over håndleddet
(ØB) Øjenbryn begynder – Lige over og til den side af næsen, hvor øjenbrynet begynder
(SØ) Side af øjet – Benet på det udvendige hjørne af øjet
(UØ) Under øje – Benet under øjet, ca. 2,5 cm under pupillen
(UN) Under næse – Direkte mellem næse og overlæbe
(H) Hagepunkt – Mellem underlæben og bunden af hagen
(CB) Collarbone Beginning – Det punkt, hvor brystbenet, kravebenet og den første ribben krydser hinanden
(UA) Under armen – Ved siden af kroppen ca. 10 cm eller en håndsbredde under armhulen
(TOH) Toppen af hovedet – Direkte i midten af hovedbunden

Ranger intensiteten igen. Gentag processen, indtil intensiteten kommer ned på 0 eller indtil effekten indtræder.

Her et link til en video fra Youtube, der viser måder at tappe. Nick Ortner demonstrerer ovenstående punkter: hvordan du først siger din sætning og derefter tapper. https://youtu.be/XRfLTQjJhp0

For mig virker det godt til at få ro på i en presset situation og til at falde i søvn

Social kohærens i pædagogisk samarbejde og børnehøjde

Social kohærens kan opstå, når personer med indflydelse (eksempelvis forældre, pædagoger og lærere) er i balance med sig selv og har en overvejende positiv følelsesratio.

Vores hjerte udsender elektromagnetiske felter, der skifter efter vores følelser. Positive følelser giver en kohærent hjerterytme, og det kan måles op til flere meter væk fra det menneskelige legeme. Det betyder, at vi påvirker andre og påvirkes af andres hjerterytme. Når vi befinder os inden for hjertets radius, kan vi påvirke andre mennesker, for eksempel fra lærer og pædagog til børn og unge og mellem medlemmerne i et samarbejdsteam. Vi kan (ofte ubevidst) mærke den andens ro eller uro inden i os.

Forsøg i HeartMath Instituttet i Californien har vist, at mennesker i harmoni, kan bringe andre mennesker i harmoni, idet deres kohærente Hjerterytmer(harmoniske) bølgemønstre påvirker den andens ubalance, så dennes hjertebølgesvingninger ændres fra inkohærente (frustrerede) til kohærente. Det mærkes i tonefald og udstråling samt ansigtsudtryk. Der udstråles harmoni og overensstemmelse fra personerne. Som når et smil besvares med et smil.
Deres hjerters felter rører hinanden og harmonien genoprettes, men også hjernen påvirkes, idet de kohærente hjertebølgesvingninger forplanter sig til hjernen og ændrer dennes mentale sindstilstand. For eksempel kan en mors hjernebølger synkroniseres med hendes barns hjerteslag under amning.

Børn er meget følsomme over for de voksnes indre tilstand. De aflæser de voksnes humør og tilstand på få sekunder, det mærkes i hjertet, som sender signaler op til hjernen, der skaber en automatisk reaktion på det de oplever.
De fleste af os kender oplevelsen af at være irritabel eller mentalt fraværende, og når vi kommer ind i et lokale, hvor børnene er larmende, forstærkes det, så man får sendt tydelige signaler af misbilligelse og irritation, som får nogle børn til at blive usikre, og nogle forstærker larmen. Der kan opstå en magtkamp mellem barn og voksen.
Omvendt når vi med en venlig udstråling sender tydelige signaler om, hvordan vi er sammen her, og hvad vi forventer af børnene, har det en positivt smittende effekt, der fremmer social kohærens. Rammerne er sat, uden at den voksne hidser sig op, og børn bliver lydhøre. Nærværet styrker gennemslagskraft.

Se øvelser nederst i artikel.

Social kohærens i pædagogiske relationer

Man er mere sensitiv overfor andres signaler, når man har positive følelser til forskel fra negative og oprørte følelser, der mindsker sensitivitet og opmærksomhed på andre. Nerve- og hormonsystem stabiliseres, så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Indlevelsesevne og empati styrkes. Dette øger fornemmelsen af samhørighed og forbundethed. Man føler sig i samklang.
Behovet for samhørighed implicerer også at være en del af fællesskabet, og at dette understøtter alle de involveredes trivsel. Dvs. at behovet for samhørighed ikke dækkes, hvis nogen i fællesskabet mistrives.

Når menneskers behov for samhørighed dækkes, har det en positiv indvirkning på vores empati, ydeevne og mængde af positive følelser. Børn, der oplever betydningsfulde andre (voksne og kammerater) som støttende på svære tidspunkter, har en mere konstruktiv adfærd og udviser mere energi.
Hos børn der ikke oplever at få imødekommet behovet for samhørighed, kan man se, at følelser som ensomhed, kedsomhed, frustration, uro, tristhed, vrede og nervøsitet forværres.

Brug gerne følelsessprog med ord som kærlighed, venlighed, elsker, sur, skældud, taknemmelig, håb, medfølelse. Det afdramatiserer de store ord og gør dem til en del af børnenes sprog. At bruge følelsessprog kan medvirke til at fremme positive følelser, hjælpe børns håndtering af egne følelser og samtidig stabiliseres nerve– og hormonsystem så hjerne og krop producerer flere lykkehormoner og kommer i balance. Dette øger fornemmelsen af samhørighed.

Social kohærens i det pædagogiske samarbejdsteam

Vi kan gøre noget aktivt for at sikre en overvægt af positive følelser og bevidst hæve positivitetsratioen i et team for dels at øge arbejdsglæde og medvirke til et godt arbejdsklima og dels smitte mere social kohærens i det pædagogiske arbejde.

Når vi føler tilfredshed, oplever vi, at vi har betydning for andre. Ser vi os selv som en del af et konstruktivt arbejdsmiljø, skaber vi gode processer. Det giver lyst til at være sammen om at skabe flere af dem, der giver trivsel og tilfredshed. Vi stræber efter at bygge nye positive processer oven på.
Indenfor positiv psykologi siges det, at positive følelser ændrer hvem vi er, så vi efterhånden bliver bedre versioner af os selv. Mennesker bliver mere årvågne, mere kreative og mere modstandsdygtige, når vi øger vores daglige indtag af positive emotioner. De får os til at føle os mere forbundet og til at stole mere på hinanden. Og de mindsker smerter i kroppen og uro i sindet.

Relationen til de nærmeste kolleger og lederen har en afgørende indflydelse på dels vores trivsel og faglighed og dels den måde vi agerer i det direkte arbejde med børnene. Et anerkendende samarbejdsmiljø, hvor man har tillid til hinanden og kan give og modtage relevant faglig sparring og feedback, som man vokser af, skaber en god stemning og overskud til at håndtere de udfordringer man møder i løbet af en dag. Det vi skaber sammen bringer vi med ud i relationerne og arbejdet med børn og unge.

Psykologisk forskning viser, at inden for 2 timer har et samarbejdsteam og en personalegruppe den samme stemning (Golemann 2008). Det betyder, at de personer som har den stærkeste autoritet dvs. leder og uformelle ledere samt de, der fylder meget gennem deres væsen, har mest indflydelse på, hvordan et møde eller dagens samarbejde forløber.
Når dem med indflydelse har ro og balance med sig selv, har det en afsmittende effekt og skaber social kohærens. Kan de tillige udtrykke egne svage og stærke sider på en konstruktiv måde, løfter det arbejdsgruppens faglige refleksion. Har de en indre stemning af uro, manglende overblik, irritation eller mentalt fravær, påvirker dette gruppens nervesystemer til at gå i forsvar og angrebspositioner.

Hjertekohærens (harmonisk hjerterytme) er fundamentet for sociale kohærens, og det skabes blandt andet ved bevidst at fremkalde positive følelser. Det kan være meditation med fokus på hjertet og kærlighed, at huske at værdsætte det gode vi oplever og at være opmærksom på de små sjove og positive oplevelser i hverdagen.
Udtryk af taknemmelighed og medfølelse med andre styrker empati og åbenhed som udstråler fra hjertet. Vi føler os forbundet, og vi bliver lidt smukkere, når vi udtrykker positive følelser og oplevelser til hinanden. Man ser i højere grad efter det gode i andre mennesker, også selvom kemien ikke er helt i top.

Teamøvelse til scoial kohærens:
Aftal at I for en periode starter jeres ugentlige/månedlige teammøde, eller hvornår det er muligt, med at fremhæve mindst tre ting, I som team eller afdeling værdsætter, er glade for, taknemmelige og stolte over i jeres arbejde og samarbejde.
Læg mærke til, hvad det gør ved jeres samarbejde og relationer indadtil og udadtil. Bemærk om der følger begrundet optimisme med i kølvandet.

En personlig hjerteøvelse til børn og voksne
Afprøv denne øvelse på dig selv og lær den udenad, før du giver den videre:
Sæt dig godt til rette.
1 Læg din højre hånd på brystet, hvor dit hjerte sidder. Mærk, hvordan brystet hæver og sænker sig. Prøv, om du kan mærke, at dit hjerte slår?
Mærk nu hele området omkring hjertet. Hvordan føles det? Kan du mærke en stemning? Er der en følelse? Kan du mærke noget fysisk? Du skal bare mærke det, der er, der er ingen regler for, hvordan det skal føles, eller at du skal kunne mærke noget.
2 Læg nu mærke til dit åndedræt. Læg mærke til, at du ånder ind og ud. Mærk, hvordan det får din mave til at bevæge sig. Brystet, mellemgulvet eller maven hæver og sænker sig. Måske mærker du også noget andet.
3 Læg nu mærke til, om der er et roligt sted inden i. Et sted, hvor der ikke er noget, du skal. Der er ingen krav, og intet skal være anderledes, end det er. Og du er, lige som du skal være. Prøv at mærke, at du er, lige som du skal være.

 

Nærvær og personlig autoritet med hjerteenergi

Mindfulness og leg i indskolingen