Indlæg

Social stress

Social stress er også følelsesmæssig stress i dit sociale nervesystem. Det kan opstå, når du har udfordringer i dine personlige og arbejdsmæssige relationer. Eller omvendt kan stress i dit sociale nervesystem skabe udfordringer i dit forhold til andre.

Hvad er det sociale nervesystem?

Forståelsen af det sociale nervesystem er udviklet af Stephen Porge i hans polyvagale teori som handler om vagusnervens forbindelse til næsten alle organerne, åndedrættt, hjerterytmen, fordøjelsen, immunforsvaret og det autonome nervesystem.
vagusnerven

Meget kort fortalt udspringer vagusnerven fra kraniekanten og løber ned i siderne af halsen. På sin vej ned igennem kroppen forbinder den sig med de fleste organer.

En af de vigtige funktioner er den påvirker dit autonome nervesystem ved at sende et signal mod hjertet, som beroliger det og bringer dig ind i en hvil og fordøj tilstand. På den måde bremser vagusnerven stressreaktioner og skaber ro i krop og sind.

Vagusnerven regulerer også musklerne i ansigtet. Den har forbindelse til musklerne i den øverste del af ansigtet, som gør ansigtsmimik mulig, og som gør det muligt at skabe øjenkontakt med andre.
Den regulerer bl.a. også musklerne i halsen, som styrer stemmen og vejrtrækningen og bevirker, at du bliver i stand til at veksle i tonelejet mellem kraftfuld og blid, vred og venlig.

Den har også forbindelse fra øjenlåget til musklerne i mellemøret som kan stramme trommehinden på en måde, der gør det muligt for dig at lytte bedre, når du samtidigt ser på en anden.

Dette og andre detaljer, der ikke nævnes her, kaldes det sociale nervesystem.

Disse funktioner gør det muligt for os at have relationer til andre mennesker samt at tage vare på os selv og andre. Vi kan også se det hos vores kæledyr (pattedyr) og deres reaktioner på vores ansigtsmimik, tonefald og kropssprog. Der er en direkte sammenhæng mellem dit nervesystem og de signaler, du modtager og sender, og evnen til at indgå i sociale relationer.

Men det virker kun, hvis du føler dig tryg.

For at det sociale nervesystem og din evne til at interagere med andre skal virke optimalt, så er det nødvendigt, at du føler dig tryg. Det gælder uanset, om du befinder dig på arbejdspladsen, i dit hjem eller hvor du nu færdes.
Dit nervesystem tjekker ca. hvert ¼ sekund. om du føler dig tryg – og det er ikke den rationelle oplevelse af tryghed men en indre følelse af tryghed.
Hvis du ikke føler dig tryg, sættes der stressreaktioner i gang i din krop.

Hvis dette foregår over længere tid fx i den tidlige barndom ved fysisk og følelsesmæssigt omsorgssvigt, tabet af din mor eller hospitalsindlæggelse uden forældre, samt dybere traumatiske tilstande, hvor man er i overhængende fare eller føler sig i overhængende fare, så fryser vagusnervens kommunikation fast.

En fastfrossen vagusnerve fungerer ikke som bremse for stress, og det får på sigt følgevirkninger for regulering af åndedrættet, hjerterytme, fordøjelse og andre vitale funktioner. Samt vores følelse af tryghed i relationer.

Mavefornemmelsen for om noget er trygt eller farligt er forstyrret. Dette kan bringe os ud i farefulde situationer, eller skabe en stærk undgåelsesmekanisme. Vi mærker ikke vores grænser, eller de sidder helt tæt på huden, så mennesker bliver holdt på afstand.

Gensidigt samspil er hjertet i positive relationer, samarbejde, venskaber, børn og intime partnere.
Hvis det af forskellige årsager ikke lykkedes at skabe denne trygge forbindelse i barndommen, mærker vi dette tab i voksenlivets relationer.
Vi bliver udfordret i relationerne og kan opleve vanskeligheder med følelsesmæssig nærhed, konflikthåndtering, selvværd, gensidighed og grænsesætning kan virke udflydende eller kontant.

Mennesker er sociale væsner.

Typisk har vi et grundlæggende behov og ønske om at opretholde positive sociale relationer. Vi er nedarvede sociale væsener og det er vores natur at samles og indgå i relationer/forhold til hinanden. Fra det første øjeblik hvor vi vender os mod vores mors ansigt og til enden af livet har vi en vedvarende behov for at være i et afstemt forhold, hvor vi føler os set og mødt.

Det er vores natur at samles og indgå i relationer/forhold til hinanden. Fra det første øjeblik, hvor vi vender os mod vores mors ansigt og til enden af livet, har vi et vedvarende behov for at være i et forhold, hvor vi føler os set og mødt og dermed trygge.

Når du opfanger et imødekommende kropssprog, et venligt blik eller en venlig stemme, så kvitterer dit nervesystem ved at give dig ro i kroppen, og du får automatisk selv lyst til at være imødekommende og social.

Når vi føler os trygge og sikre slapper vi af og forbinder os med hinanden gennem nervesystemet. Det er den følelse, der leder til forbundethed. Som når Emil fra Lønneberg siger til Alfred ”Vi to Alfred” og Alfred svarer ”vi to Emil”.

Relationer kan øge og fastholde stress, og de kan nedbringe stress.

Hvis du møder et vredt eller udtryksløst ansigt og passivt eller truende kropssprog, aktiveres dit forsvar, og din krop gør sig klar til kamp/angreb/forsvar, flugt/tilbagetrækning eller frys/lammet. Det er en almindelig reaktion for de fleste mennesker, når de bliver ramt/trigget.

Når du er i kamp-flugt-frys reaktion går paraderne op og empatien ned. Det sociale nervesystem i vagusnerven sættes ud af spil.

Det betyder, at du ikke har samme evne til at indgå i sociale relationer.
Og da du netop har brug for trygge sociale relationer for at bevare ro i dit nervesystem, kan det hurtigt blive et problem.
Hvis vi har følelsen af ikke at blive set og hørt, mister vi følelsen af at eksistere. Vi kan være i tvivl om vores eksistensberettigelse – måske ikke bevidst i tankerne men i vores handlinger og følelse af værdi.

Har du brug for hjælp til at heale fortidens sår og stress i det sociale nervesystem? Selvkærlighed og healing af fortidens sår Et intensivt onlineforløb med få deltagere, der er baseret på mindful selfcompassion, healing af indre barn og indre kritiker. Se signalerne på social stress i næste afsnit.

Når muligheden for forbundethed fejler, får vi stress i nervesystemet.

Dette bevirker til en følelse af ensomhed, også selvom vi ikke er alene. En form for indre ensomhed og oplevelse af mangel på mening i livet. Følelse af ensomhed er smertefuldt og kan føre til sundhedsmæssige og mentale helbredsproblemer. Dette inkluderer nedsat immunforsvar, hjertelidelse og depression. Alle er problemer relateret til det autonome nervesystem.
Når vi føler os ensomme tilskynder det os nogle gange til at række ud. Samtidig er vi på vagt overfor mulige trusler (risiko for afvisning, kritik, nedværdigelse) med et øget kortisolniveau og aktivering af det sympatiske nervesystem. En ensom person føler sig ikke bare ulykkelig men også utryg.

Da social stress er et ubemærket og dog omfattende problem, er det vigtigt at være opmærksom på signalerne.

Signalerne ligner andre stressformer men her er nogle konkrete at se efter:
  • Indre følelse af ensomhed der fører til opgivenhed eller fyldes ud med at konstant at være i høj aktivitet mentalt og fysisk.
  • Følelse af utryghed i bestemte fællesskaber eller generelt i forhold til mennesker.
  • Problemer med at indgå i nære relationer og tilknytning til andre.
  • Problemer med at forpligte dig i et parforhold.
  • Du lukker ned for at mærke følelserne især de negative.
    Du har ofte svært ved at søge hjælp og støtte hos andre.
  • Oplevelse af ikke at høre rigtigt til i familie- job- interessefællesskaber og vennekreds – føle sig udenfor.

Jeg arbejder specifikt med social og følelsesmæssig stress se: Healing af stress

5 punkter til at genoprette din personlige evne til indre ro og hjertekontakt (forbundethed)

For at det sociale nervesystem, og altså dit samspil med andre, skal virke optimalt, så er det nødvendigt, at du føler dig tryg. Det gælder uanset, om du befinder dig på arbejdspladsen, i dit hjem eller hvor du nu færdes.

1 Tryghed

Du skal føle dig tryg, hvis dit sociale nervesystem skal fungere. Ikke bare, hvad du rationelt set synes er trygge omgivelser, men hvad din krop og dine sanser opfatter som trygge. Læg evt. mærke til kropssproget og tonen i folks stemmer og ikke selve ordene, når du er sammen med dem.

På din arbejdsplads betyder det, at der skal være et godt og trygt arbejdsmiljø. Ikke kun som en god intention men i virkeligheden, som det kommer til udtryk i den måde, du og dine kolleger omgås på til daglig, og hvordan I løser opgaver og konflikter. Det er vigtigt at skabe et trygt socialt rum på din arbejdsplads – en eller flere kolleger, du har god og tryg kontakt til. Og husk at du selv er en del af relationen, så gør hvad du kan for at bringe tryghed ind i relationen og miljøet ved selv at være oprigtigt venlig og rolig.

2 Berøring og massage og nær kontakt til andre mennesker

Berøring, kram og massage – som du vel at mærke oplever som behageligt – beroliger nervesystemet. Produktion af glædeshormonerne oxytocin og serotonin øges. De giver velvære og reducerer mængden af stresshormonet kortisol i det sympatiske nervesystem. Hvis du er sammen med en anden, som har ro i kroppen, vil det automatisk smitte af på dit nervesystem.
Berøring, kram og massage sker i helt nær kontakt med et andet menneske, og denne form for nærhed gør dig tryg og åbner for det sociale nervesystem. Det kan være ganske almindelig berøring og tæt kontakt de mennesker, du omgiver dig med til daglig. Det kan også være massage hos en massør eller andre former for kropsbehandling eller kropsterapi.
Ved “tæt kontakt” skal forstås alle former for kontakt – også øjenkontakt og følelsesmæssig kontakt.

3 Mindful self-compassion.

Her gør du en bevidst indsats for at forbinde dig med dig selv på en kærlig og omsorgsfuld måde. Du taler venligt til dig selv og sender dig selv varme og god energi. Lige som du har en relation til andre mennesker, og de relationer påvirker dit sociale nervesystem, så har du også en relation til dig selv, og måden du kommunikerer med dig selv på, har en direkte effekt på dit nervesystem. Samtidig virker det tryghedsskabende for andre.

4 Lyde, sang og musik.

Høresansen er den sans, der udvikles først hos os mennesker, og derfor er den en god kommunikationslinje til de ikke-sproglige dele af dig. Naturens lyde er beroligende – lyden af regn, træers blade, der rasler og fuglefløjt. Når du opholder dig i naturen, kan du opleve dig forbundet med noget større end dig selv, og alle sanser stimuleres, hvilket bidrager til at være i nuet – i kroppen.
Musikken kan være musik, der beroliger dig eller frisk og energisk musik, der giver dig god og positiv energi. Fællessang forstærker effekten af ro og tryghed i nervesystemet.

Dyb og langsom vejrtrækning

Når du trækker vejret dybt ned i maven, sænker du aktiviteten i det sympatiske nervesystem med produktion af stresshormoner. Dyb vejrtrækning kan fremmes på forskellige måder fx meditation på dyb vejrtrækning, dyrke yoga eller Tai chi, som også har fokus på dyb vejrtrækning.

En effektiv vejrtrækningsøvelse er at tage nogle rolige og dybe vejrtrækninger med en blød og bevægelig mave og en afspændende ahhh-lyd på udåndingen.
Bare 5 dybe åndedrag ned i maven med fuld opmærksomhed forandrer din tilstand i nuet. Det kan hjælpe dig til at falde i søvn, få ro i tankerne, skabe overblik, være kreativ.