Relationer er en vigtig del af vores liv.

Det er de forbindelser, vi har med andre mennesker, der medvirker til at skabe mening, glæde og støtte i vores tilværelse.

Relationer har afgørende indflydelse på vores mentale og følelsesmæssige velvære.

Vi mennesker er ren energi og vi påvirker hinanden på godt og ondt.
Vores humør, tanker og følelser smitter af og vi kan blive drænet eller opløftet.

Kender du følelsen af, at nogle mennesker dræner dig for energi, mens andre løfter din energi?
At nogle mennesker fylder så meget at du ikke kan undgå at blive trukket ind i deres energi, selvom du helst er fri.
At du bliver så irriteret eller vred og forarget på nogle mennesker, at de ”får lov til” at stjæle din energi.

Energi mellem mennesker

Vi mennesker har tendens til at sprede vores energi ud til alle andre. Vi kan faktisk blive drænet af at have energien så meget udenfor os selv, at vi nærmest mister os selv.

Dette foregår ved, at det andre gør og siger eller den adfærd de har og den måde det påvirker os, fylder meget i vores tanker og følelser. Fx når et barn ikke trives, når vi har svære relationer med kolleger eller barndomsfamilie, når økonomen er stram og vi oplever uretfærdighed.

Så kan det være svært at give helt slip og slappe af.

Gode relationer kan give os følelsen af at blive accepteret og værdsat, det løfter vores energi.

Samtidig kan dårlige relationer eller mangel på sunde og nærende relationer føre til ensomhed. Følelser af isolation og tristhed eller frustration trækker energien og glæden ned.

Og helt fravær af kontakt med andre skaber ensomhed og depression.

Familien påvirker os mest

Familien er ofte dem, der påvirker os og vores energi mest:
Vi har følelser for dem, holder af dem, og det er sammen med dem, vi skal lade op fra omverdens krav og turbulens.
Hvis vi hele tiden er påvirket af et nært familiemedlems ubalance, kan vi let miste os selv og vores robusthed.
Vi bliver trætte og drænede og måske også stressede, når vi prøver at hjælpe mennesker som ikke ønsker hjælp.Eller ikke kan tage imod hjælp.

Måske har du en syg pårørende eller et diagnosebarn, der ikke trives. De kan lægge beslag på din tid og opmærksomhed, så du nogle gange må sætte dig selv for meget til side. Måske endda føle det så stressende, at du hviler ud, når du er på arbejde.

Vi kan trække energien hjem i os selv.

– Vi kan løfte vores egen og andres energi, når vi ved hvordan.
– Vi kan sætte os fri af andres negative energi – både fra fortiden og nutiden.
– Vi kan blive energirobuste, så vi ikke lader os dræne af andres tunge energi.

Dette kan vi gøre ved at trække energien hjem og fylde os med lys.

Et energiforløb sammen med mig

I forløbet lærer du at trække energien hjem og fylde dig selv op med lys. Øvelser og meditationer stabiliserer din indre energi til at være hjemme i dig selv – også når der er turbulens omkring dig. Du bliver mindre påvirkelig af andres energi og udfordrende situationer i livet.
Vi bruger øvelser og meditationer med jordens og universets kosmiske kærlighedslys. De virker healende og stabiliserende på din energi og løfter den samtidig.

Det at fylde os selv op med energi og lys gør, at vi bedre kan være sammen med mennesker, der har en tung og mørk energi, som er svær at rumme. Eller en alt for høj energi som ustandselig skaber uro og forstyrrelser i dit energifelt.

Når det er en naturlig tilstand for dig at være i stabil indre tilstand, behøver du ikke at bruge meditationer og øvelser så ofte.

Med jordens lys stabiliseret i os, glider vi ikke så let ud af den indre fred, når vi er i udfordringer og særligt krævende situationer.
Sagt med andre ord, vi hviler mere i os selv, med alt hvad livet indebærer.

I forløbet får du healing til dig selv og dine relationer.

Dit udbytte

Når vi er hjemme i os selv og vores egen energi, bliver vi mere robuste og kan forbinde os med andre uden at miste os selv.

Med en høj energi får vi mere tålmodighed med os selv og dermed også med andre.

Når du samtidig har en god kontakt med dig selv og dit fundament bliver livet mere enkelt og vi oplever en større lethed i livet, med alt hvad det byder på.

Du lader dig ikke så let vælte af modgang og uenighed. Og du er ikke bange for at stå ved dig selv, som den du er.

Samtidig smitter du andre med en højere energi, fuldstændig som når vi smitter med frustration- og træthedsenergi

Bevidsthed om din energi

Når vi er ubevidste om vores energi, har vi tendens til at sprede den ud i verden omkring os. Vi bliver påvirket af andres energi på godt og ondt og af verdens rystelser. Vi kan blive så påvirket, at vi overvældes af det og mister kontakten med os selv.

Vi lader os ofte smitte af andres humør og følelser, sågar deres tanker, selvom vi ikke er tankelæsere.

Tanker og følelser er  jo også energi, og en person med dystre og kritiske tanker eller tunge og svære følelser, sender en dyster energi ud gennem lyslegemet omkring sig, og vice versa med de positive, venlige og støttende tanker og følelser.

Et nyligt eksempel på en udtalelse efter en udsendelse med at trække energien hjem i os selv inde i Facebookgruppen Energibevidsthed mellem mennesker januar 2025: Kære Krestine Hartmann ❤️❤️❤️ tusind tak. Denne healing er en kæmpe hjælp til en udfordring, jeg står med i øjeblikket. ❤️ Jeg følte, du rakte direkte ud til mig gang på gang. ❤️ Jeg har netop prøvet i to dage nu at trække min energi hjem, men det lod sig ikke gøre. Jeg skulle have hjælp til det, og så kom du ❤️