Kend dig selv og vær dig selv – et nærvær i hjertet forløb

Kend dig selv og vær dig selv er en invitation til at føle mening i hverdagen og være den sande udgave af dig selv. I forløbet får du redskaber til følgende:

Hvile i dig selv og være dig selv
Kende dig selv og dine værdier
Træde ud af hamsterhjulet (overbelastning og hverdagsstress i gul zone)
Håndtere svære følelser mere afslappet
Have mere selvomsorg og medfølelse med dig selv
Vise medfølelse og tage omsorg for andre uden at brænde ud
Være udfordrende relationer

Kend dig selv – et helt personligt forløb på 10 moduler á 1½ time

Kend dig selv og vær dig selv kan være en måde at komme ud af hverdagsstress til mere ro og kontakt med din indre styrke. Du får lejlighed til at se nærmere på dine værdier og give dig selv omsorg, der leder dig henimod at være dit sande jeg.

Et personligt forløb skræddersys til dig og dine behov i en blanding af terapi og øvelser. Ved hvert møde taler vi om, hvordan det er at være dig og hvordan øvelserne har virket for dig siden sidst. Sammen laver vi øvelser og meditationer, der er udviklet til at hele gamle sår, styrke dine indre ressourcer og blive mere den du er. Du lærer at møde dig selv med større medfølelse og kærlighed.

Forløbet er samlet og inspireret af de mange berøringsflader jeg har med mindfulness MBSR og loving kindness, HeartMath, erfaring med healing og massage, mindful self-compassion og mine personlige erfaringer med at miste mig selv, da jeg blev i gul zone indtil den blev blå/rød. Samt mange timers egenterapi og 25 års erfaring med krop- og psykoterapi.

Praktisk

Sessionen foregår på min klinik i Skibby eller online i et sikkert mødeforum Whereby godkendt til GDPR. Når vi har en aftale, får du tilsendt en invitation til mødetidspunktet på mail

Pris: 750kr for enkeltsessioner

Forløbet på 10 sessioner 6.300 inklusiv materialer

Kontakt: Krestine Hartmann kontakt@krestinehartmann.dk tlf:  22 80 05 38

Ring og få en uforpligtende introsamtale.

Se også Jettes historie nederst på siden – om at gennemgå et forløb og blive mere sig selv

Ikke at kende dig selv er ikke at være dig selv.

Kend dig selv er et emne som har optaget mange filosoffer, der har ønsket at formidle denne viden som en vej til lykke.

Grundtvig kritiserede, at hans samtids skoles formål blev reduceret til at handle om uddannelse, gennem formidling af kundskaber, som først og fremmest havde nytteværdi. Han var kritisk overfor tvangsmæssig udenadslære om faktuel viden og mente, at det var skolens pligt at bistå eleverne i at lære sig selv at kende. At de også fik indsigt i en vigtig livslang proces. Grundtvig var inspireret af det græske oplysningsideal Nosce Te Ipsum (Kend dig selv), som vi kender fra Oraklet i Delfi. Han mente, det var en fejl at tro på, at verden automatisk bliver bedre og mennesker lykkeligere i takt med, at den videnskabelige oplysning skrider frem. Kend dig selv er modvægten til et ensidigt fokus

Udtrykket Kend dig selv handler om at blive sig selv, at blive den man dybest set er.

Når vi har for meget fokus på faktuel viden, stopper energien oppe i hovedet og kroppen kobles af. Opmærksomheden er udenfor os selv og åndedrættet stopper i brystet. Dette har konsekvenser for såvel det fysiske som det psykiske helbred.
Vi får ikke stoppet op og mærket efter, hvad vi gør ved os selv og hvad vi egentlig har brug for eller ønsker. Eller vi mærker måske et behov for et åndehul men følger ikke impulsen, fordi der er så meget som venter på at blive gjort. Eller vi udsætter det, fordi vi er bange for tomheden eller stilheden.

Tag omsorg for dig selv

Den franske filosof Michel Foucault var i årene op til sin død i 1984 optaget af det græske begreb ‘Epimele´sthai sautou’. Dette henviser til selvomsorg og til et sæt af selvpraksisser, som han kaldte selv-teknologier. Foucault var optaget af forskellige måder, som det enkelte individ mobiliserer for at forandre og/eller transformere sig selv.
Foucault betragtede selvomsorg som metode til frihed til at være sig selv

Meningen var at leve i frihed til at være sig selv, som en modsætning til selvfremmedgørelse i forbindelse med ydre institutioners magtspil.
I gamle dage var det kirken og regeringen der havde magten. I nutiden har medierne indflydelse på vores ide om lykke. En tilgang der er fokuseret på det ydre og medvirker til materialisme og indre tomhed.
For at finde frihed til at være sig selv, måtte man drage omsorg for sig selv og lære sig selv at kende. Nogle af Foucaults konkrete anvisninger kunne fx være meditation, træning, samtaler, askese og drømmetydning.
Ifølge Foucaults tanker er det at erkende selvet, der er afgørende i spørgsmålet om, hvordan man drager omsorg for sig selv og dermed opnå et godt og sandt liv.

Jettes historie

Jette er personaleleder på en offentlig institution. Jette fik et hovedtraume da hun var ung. Hendes opvækst var præget af høje krav fra forældre uden følelsesmæssig støtte, når det var svært eller bekræftelse, når hendes indsats var god. Når en opgave eller forventning var opfyldt, kom der en ny. Og blev den ikke opfyldt, kom der kritik. Jettes nervesystem var konstant på arbejde.

Jette ved at hendes opvækst præger hende på godt og ondt. Godt på den måde at hun er dygtig til alt, hvad hun gør. Ondt på den måde at hun presser sig selv for hårdt og har svært ved at føle tryghed og tillid. Hun er hele tiden lidt på vagt overfor, hvad andre forventer, og hvordan de reagerer.

Jette kontaktede mig, fordi hun hang fast i gul zone med en fod i blå. Jette kender til at være i grøn zone, men det er svært at finde den i hverdagen. Og det er svært at finde ro til at lade op.

Det er vigtigt for Jette at levere resultater og leve op til forventninger. Det føles godt, når det lykkes og skidt, når der opstår problemer. Jette er bange for at begå fejl, hun er sårbar overfor kritik, som kan vække følelse af at være værdiløs. Dette vækker selvkritik som dræner for energi. Alt dette medfører, at Jette føler sig alene og bærer en tungere byrde, end den behøver at være. Hun kæmper og gør sig stærk.

Det er naturligt, at vi mennesker af og til kommer i tvivl, om vi er gode nok. I den modsatte ende af skalaen er skråsikkerhed og det er ikke holdbart. Problemet er, når tvivlen kammer over og fylder i hverdagen.

Mindfulness – hvem er jeg

Jette ved nu, at de selvkritiske tanker ikke er sandhed. At det bare er tanker, og at hun ikke er sine tanker. De kritiske tanker er lagt som frø gennem hendes opvækst. Jette talte til sig selv, som forældrene havde talt til hende – eller som hun følte, de sagde. Tankerne har altså ikke noget med hende at gøre.

Mindfulness øvelserne har medvirket til, at Jette opdager tankerne og kan skelne dem fra hinanden. Nu kan hun undlade at reagere automatisk på dem i situationen. Den samme opmærksomhed gør også, at Jette nu bemærker og anerkender sine følelser. Hun mærker, når hun er bange, ked af det, vred, frustreret, frygter det værste og føler sig utilstrækkelig. I stedet for at undertrykke sine følelser eller blive irriteret på sig selv, over at hun har dem, så giver Jette nu sig selv medfølelse, når det er svært.

Medfølelse og selvomsorg

Jette har fået nogle praksisøvelser til at give sig selv omsorg og trøst, når tankerne er rigtig hårde ved hende. Nogle enkle øvelser der virker hurtigt.

Tanker kan vække svære følelser fra fortiden over det mistede barn. Og følelser i nutiden bliver mere tydelige for hende. Følelser af ensomhed, utilstrækkelighed, vrede, sorg, jalousi. Følelser af ikke at være OK og andre ”forbudte eller besværlige” følelser.

Disse øvelser hjælper Jette til, at de svære følelser ikke får magten. De kommer, og de går igen, som uvelkomne ”gæster”. Jette forsøger ikke at holde ”gæsterne” fra døren ved at ignorere dem eller lade som om hun ikke har set dem, for så bliver de mere påtrængende. Ved at mærke og anerkende dem, får hun ro. De går igen.

Med tiden går der længere tid imellem, de dukker op og når de kommer, forsvinder de hurtigere end før. For hun holder ikke fast i dem med selvfordømmelse, frygt og usikkerhed. Jette mærker stadig fordømmelse, frygt og usikkerhed men det får ikke fodfæste i sindet. Nogle gange popper de bare op og forsvinder igen.

De svære følelser

Jette har lært at hun kan rumme sine følelser og at de ikke kendetegner hende som menneske, ligesom tankerne heller ikke gør. Følelser kommer og går, og de klinger af efter ca. 90 sekunder, når de bliver mærket og anerkendt.

En del af anerkendelsen er at sætte ord på følelsen. Bange. Ked af det. Vred. Sur. Rasende. Skyld. Skam. Ærgrelse. Skuffelse. Det virker lidt som at afsløre et spøgelse, som et lagen der hænger på tøjsnoren. Det kan være en lettelse, og nogle gange kan man endda grine lidt ad det.

Anerkendelse kan også være at sige: det er ok at have denne følelse. Jeg er ok med denne følelse. Jeg er ikke denne vrede, hidsighed, sorg, skam, skyld, angst. Jeg HAR følelsen og den kommer og går igen. Du kan vise dig selv medfølelse for at disse følelser er svære at bære. Det er ikke din skyld, at de kommer. Alle mennesker oplever svære følelser. Alle mennesker har noget at kæmpe med. Du er ikke alene og du er ikke den eneste. Det er helt normalt og du kan tage omsorg for dig selv ved at tage ansvar for følelserne uden at bebrejde dig selv.

Empati træthed

Jette opdagede, at hun havde været meget træt af at skulle yde omsorg og mærkede, at hun blev irriteret, når andre havde brug for omsorg. Nu hvor hun i højere grad tog omsorg for sig selv og havde dæmpet den indre kritiker, føltes det rart at tage omsorgfor andre. Jette begyndte at opleve konfliktløsning på jobbet som omsorg for sine kolleger.

Empatisk træthed opstår, når man bliver overvældet af sine egne følelser og tanker angående en smertefuld hændelse, som man har været vidne til. Dette kan være alt fra et normalt skænderi med en ægtefælle, pædagogen som skal sige til forældre at deres barn ikke trives, eller at skulle opsige medarbejdere på jobbet og bringe de dårlige nyheder. Det kan også opstå når man har et barn eller anden pårørende med særlige behov, depression og lignende

Det er overvældelse, afmagt, træthed og hjælpeløshed, som kan opleves i hjælpefag, i personaleledelseog i familien. Det medfører at man nemt kommer til at udvikle strategier, som gør, at man oplever smerten og ubehaget mindre, så man kan forblive handledygtig på jobbet og i hverdagen. Man lukker ned for den følelsesmæssige smerte , griner af den eller intellektualiserre den.

På sigt giver disse strategier dog problemer, som kan vise sig i form af stress og udbrændthed. Medfølelse med dig selv er en måde at komme ind i grøn zone og finde ro og tage omsorg for andre uden at brænde ud.