Indre ro og styrke til nærvær i hjertet

Det er oftest i prøvende tider og svære perioder, vi har særligt brug for at mærke ro og styrke. Det kan også være i en hverdag med for meget stress og problemløsning.

Det er naturligt at ønske, at alt går godt, at vi har ro og kan leve et problemfrit liv med den partner og de børn vi har eller ønsker os. Et liv hvor karriere og familieliv går op i en højere enhed, uden at hverdagen bliver en stresset opgave, for at det hele fungerer.

Vi har ønsker om, at alt er harmoni, at vores børn trives og har succes, at vi har tid nok og at livet er stabilt og overskueligt. Og vi kan fristes til at tænke, at hvis det ikke er sådan, så lykkes jeg ikke. Men der er altid usikker grund og ukontrollable situationer.

Problemet er, at vores gamle hjerne ser automatisk og hele tiden efter det, der ikke virker for at fikse det, så alt er godt igen. Sindet ser efter hvad der kunne være bedre og hvad der ville have været bedre … ”hvis bare … ”.

Indre ro og styrke i dit liv, som det er

Det er muligt at mærke indre ro og evne til at håndtere livet som det er uanset omstændighederne
Bag ved, stress, frustration, angst, depression, følelse af at være lidt fortabt, manglende støtte eller overgivet i andres hænder, findes indre ro, styrke og følelse af tryghed, vi til enhver tid kan trække på.

Indre ro kommer ikke af sig selv ved at vi har tid og ro omkring os. Uanset de ydre omstændigheder kan vi kun, finde ro når de indre problemer er løst. Sindet reagerer ikke kun på de ydre forstyrrelser men også på de indre.

En indre forstyrrelse kan fx være overdreven selvkontrol og selvkritik

Accepter din sårbarhed

Mange mennesker undgår at vise deres sande jeg eller at vise bestemte følelser, af frygt for at blive såret. Vi gemmer os bag masker af at have styr på tingene. Måske ikke hele tiden eller i alle situationer, men især når vi føler os sårbare. Vi har alle sammen en lille smule af det i os, og nogle mennesker eller situationer fremkalder det mere end andre.

Når vi ønsker at være et andet sted, et sted hvor alle problemer er løst og hvor orden er en naturlig tilstand, flygter vi fra at acceptere og rumme vores sårbarhed og se, at den er en styrke. Vi undgår at anerkende og acceptere os selv, som vi er. Og anerkende vores følelser, frygt, uro, angst, bekymring og alt det, der er.

Hvis det ligger og roder i sindet i form af stress, tankemylder, uro, bekymringstanker, følelser vi ikke ønsker at mærke eller diskvalificerer, mister vi evnen til at have kontakt med os selv og evnen til at åbne vores hjerte.

Medfølelse giver ro og styrke til at være sig selv

Selvmedfølelse indebærer at være varm og forstående over for sig selv, når vi har det svært, fejler eller føler os utilstrækkelige snarere end at slå os selv med kritik. At tale venligt til os selv frem for at skælde ud eller presse sig selv en ekstra gang, når det ikke går, som vi håber og ønsker. Selvmedfølelse er ikke selvmedlidenhed. Selvmedlidenhed er fordømmelse af sig selv og manglende accept af det, som er.

Medfølelse er kærlig omsorg. Ved selvmedfølelse tager vi ansvar for os selv og omsorg for vores følelser, krop og tanker om os selv.

Når vi er venlige og medfølende med os selv, beroliger vi en del af os som måske er vred, bange, bekymret eller urolig for noget. Følelser af utilstrækkelighed og frygt eller ensomhed kan beroliges, så de ikke får magt. Nervesystemet beroliges og vi kommer i kontakt med en naturlig tilstand af ro og styrke.
Selvmedfølelse gør os mindre bange for at tage fejl.

Vejen hjem er at være mere venlig mod sig selv og mærke glæden og livskraften strømme igennem os.

Mindful pause er en ny Facebookgruppe åbnet nytår 2021

Mindful pause Kig ind i gruppen og få inspiration

I mindful pause kommer der ugentlige øvelser og pauseforslag med en beskrivelse eller demonstration samt forklaring om, hvordan det kan hjælpe. Du kan bruge det som inspiration eller følge et program fra uge til uge, hvor du bruger hvert forslag frem til det næste forslag og reflekterer over, hvad det giver dig.

Mindful pause kan medvirke til at:

  • Skabe mikropauser i tankerne til mindre tankemylder og mere ro.
  • Være nærværende i samværet med andre.
  • Lytte indad og finde svar.

Indre ro og styrke til at være dig selv.

Ro til bare at være dig.

Krestine Hartmann

 

Jeg er krop- og psykoterapeut med speciale i mindfulness til stresshåndtering og indre ro.

Du er også velkommen til at kontakte mig for et personligt forløb eller høre mere om onlineforløb

Kontakt@kreatinehartmann.dk

telf. 22 80 05 38